poker banner

Mødestedet for danske poker spillere

Profilnavn
Password

 Auto login
Opret en profil
Glemt password?

There is no spoon!


www.pokernet.dk/blog/TUD73

Lidt af hvert fra en pokerspillers liv. Vil for det meste prøve at skrive om mine live events og fra større oplevelser på nettet. Enjoy!
 
 Rakeback via PokerNet
 Fortune Poker
30% + value
 Betsafe
38,75%
 PokerNordica
30%
 Purple Lounge Poker
30% i VIP
 PokerKings
30% + bonus
 PokerBiker
30% + 10%
 Kickoff Poker
30% + 10%

Set mod set i en sørgelig skæbnehånd

14-06-2009 01:45 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
 Torsdagstour på Casino Royal i Århus den 11. juni 2009

Med 30 spillere til start var der 14.700 kr. til 1. pladsen. Jeg havde betalt på forhånd, hvorfor jeg valgte at tage til Århus trods storregn, små sygdom og uden den helt store motivation. Aldrig et godt tegn på succes ved pokerbordet.

Ikke min dag - ikke en eneste vunden hånd
Jeg når dog også kun at spille 3 hænder og er ude midt i level 2 som nr. 23. Her er de 3 hænder:

Flush og straight draw
Med blinds på 100/50 blir der limpet af hele 6 spillere inden jeg kigger ned i 6-2 i SB. Jeg completer selvfølgelig og BB checker i bordet. Floppet kommer 5-3-2. Hmmm interessant, flush og straight træk - men mon ikke der også er andre der har noget? Jeg checker dog for blot at se at UTG (en ultra løs spiller) smider en potsizebet ud i den 800 store pot.

Overraskende folder alle frem til mig, så jeg caller. BB folder og turn er Q. Nu fyrer han 2.200 afsted ultra hurtigt efter mit check. Jeg overvejer seriøst at skubbe, men han kan sidde med et set eller måske mere sandsynligvis et hånd som et bedre flushtræk end mit eller måske 2 par. Jeg vælger tilsidst et fold - dog ikke uden en vis ærgelighed.

Stadigvæk godt med - men så kommer denne hånd
Et par hænder efter sidder jeg på i BB og der blir raiset til 550 fra UTG. Det raise blir kaldt af hele 3 spillere. Jeg kigger ned i Q-10, men selvom det lokker at raise, så kender jeg spillerne i denne turnering alt for godt. Et raise her vil mindst få 3 spillere til at calle, så jeg kan lige så godt bare calle her og være glad for at se et flop med en hånd, der godt kan lave ballade.

Floppet kommer 9-8-6. En vaske ægte double gutshot (double belly buster, som den også blir kaldt). En knægt eller en 7er gir straight og nuts. Men jeg får ikke mulighed for at gå efter den. Jeg vælger at checke (måske en fejl), men UTG better 750, MP går all in for 2.300 mens spilleren ved siden af går all in for 5.000. UTG folder sammen med mig og jeg kan slappe lidt af, da jeg ikke havde vundet hånden alligevel.

En sørgelig skæbnehånd
Nede i 5.800 i chips fra startstacken på 7.500 ser det ikke specielt godt ud for mig. Der er dog masser af spil tilbage og blinds er kun på 200/100. Endnu engang sidder jeg i BB og denne gang raiser min gode ven Henrik Juncker til 750 fra MP. SB caller og jeg overvejer mine muligheder da jeg kigger ned i 9-9. Her er mulighederne:

Skub nu - den hælder jeg mest til - vil kunne få modstanderne til at folde hænder som 8ere og nedefter samt A-Qo og nedefter (dog ikke altid - men generelt). Hvis jeg blir kaldt har modstanderen sandsynligvis A-K, 10ere eller bedre og så er det bare surt.

Raise til ca. 2.400 men det efterlader mig alligevel kun med skub på floppet. Den kan måske få en af modstanderne væk men sandsynligvis caller begge 2 det raise. Ikke just et særligt smart play. Måske med esser eller konger.

* Call og se et flop mod disse 2 spillere. Min første tanke og måske et normalt play i en større turnering, hvor man har masser af chips. Men her er det en turbo turnering og hvis man ikke spiller sine "gode kort" aggressivt, bør man ikke spille med. Fordelen ved dette spil ville kunne være at jeg kan komme væk fra hånden, hvis floppet kommer med et es eller 2 billedekort. 

* Fold - udelukket. Jeg har 2 9ere - hæv dine penge ud med det samme, hvis du overvejede den mulighed.

Her får du endelig resultatet
Jeg vurderer at SB ikke er så stærk, så spørgsmålet er bare om Henrik har noget godt. For mg gælder det helst om at blive stor tidligt, så jeg går all in og Henrik caller efter lidt betænkningstid fra MP, mens SB siger "hvor er jeg glad for at du gjorde det, ellers havde jeg været nødt til at calle". SB har altså sandsynligvis J-10s eller Q-Js. Henrik vender J-J og jeg er på skideren. 

Floppet kommer dog 9-8-6. Sådan der - der findes pokerguder alligevel. Turn 3. Yes. Nu er vi nede på en 2 outer..... river J. "Fair nok", siger jeg og rejser mig fra bordet og siger tak for spillet. Reelt set, så havde jeg endt all in på en eller anden måde med denne hånd alligevel. Ved raise eller call muligheden havde jeg ærget mig gul og grøn over hans held ved at ramme en knægt på riveren. Men som I kan se så er fordelen ved et skub her altså, at det ikke helt føles som om at man blev badbeatet. 

God sommer
Jeg går nu på 2 ugers sommerferie og vil skrive igen engang i juli måned. Ha en super sommer allesammen. Tusind tak for alle de positive kommentarer og bemærkninger rundt omkring. Pas godt på jer selv eller som de sagde i Hill Street Blues "Be carefull out there".  

Sejr i torsdagstour på Royalen i Århus

12-06-2009 06:21 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
 Torsdagstour på Casino Royal i Århus den 4. juni 2009

Med 30 til start er der 14.700 kr. i 1. præmie. Dem var jeg opsat efter at få fat i.

God start
Jeg starter på et let bord, så jeg sætter tempo fra starten og bluffer halvdelen af mine hænder og det får mig hurtigt op i 11.000 i chips.

Så vinder jeg et mindre all in bet på 3.100, hvor jeg sidder med 10-10 og modstanderen som er shortstack med A-Q. Det er en god pot og jeg lækkert med et vundet coinflip. Jeg sætter tempoet ned oppe i ca. 14.000.

Værsågod - en lille gave
Derefter raiser en løs spiller fra UTG+1 til 1.100. Jeg kigger ned i J-J fra MP. Jeg reraiser til 3.400. Alle folder tilbage til initial raiseren. Han går nu all in for næsten 9.000. Rimelig stor beslutning. Men pga. mit read på ham og hans normale spil, så vælger jeg et kald. Det er jo trods alt en turbo turnering og jeg er sandsynligvis foran. Han vender 8-7 og får ingen hjælp. Boom, oppe i 23.000 efter den lille gave.

4 hænder - 3-1 til mig
Herfra vælger jeg at sætte tempoet yderligere et tempo nedad, men kortene vil det anderledes og jeg tager et par pots ned med A-10, A-7 og 8-8. Taber derefter en mindre pot med Q-10, men går til finalebord med ca. 31.500 - næstflest i chips.

Finalebord
På finalebordet får jeg ingen kort i starten og vælger derfor at folde til alle de all ins der som sædvanlig præger finalebordets start. Efter 3 spillere er røget ud tager jeg selv en spiller ud med A-Q mod A-10. Lidt senere slår jeg nr. 5 ud efter mine 7-7 vinder mod hans J-10.

CL får mega hænder - jeg venter tålmodigt
Oppe i 60K venter jeg tålmodigt på HU duelen. CL har omkring 80K og tager forholdsvis hurtigt nr. 4 og nr. 3 ud. Han får esser 2 gange på finalebordet samt Q-Q, A-K og A-Q samt 10-10. Så det er ikke så underligt at han er klart CL da vi går ind til HU duelen. Han har 125K og jeg har 55K.

Endnu en deal - dog nok en af de sidste
Vi laver dog en deal, hvor jeg får rangliste 1. præmie pointene samt 9.000 kr. CL tager 12.000 og resten får casinoet i tips. Så det var en god deal for mig, selvom jeg nu har besluttet ikke at indgå flere deals. Der har dog været 2 årsager til at jeg har indgået så mange deals på det sidste:

* rangliste point kan give mig en EPT billet til København 2010
* turbo turnering, hvor der ikke er så meget spil som der tidligere har været HU, men tilgengæld en masse reraise all ins. Altså lidt for meget lotto fremfor poker. Og jeg vil ikke lade tilfældigheder afgøre sådanne ting.

Dog har jeg besluttet mig for nu ikke at indgå flere deals - jeg fører nu med ca. 90K point på 1. pladsen mens nr. 2 har omkring 39K. Det ser godt ud ;-)

NB. Sidste notat; bemærk at den bedste hånd jeg får idag er J-J - dejligt at vinde uden at få hverken AA, KK, QQ og AK.

Om overtro og ritualer samt hvordan jeg blev til Appleman

09-06-2009 11:01 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Pga tidspres har jeg ikke haft tiden til at få skrevet før nu. Beklager. Derfor bliver jeg også nødt til at lægge de seneste 2 tours ud på samme dag. Den første kommer her - den anden om et par timer. Kommentere gerne, hvis du vil.

 Tirsdagstour på Casino Royal i Århus den 2. juni 2009

Efter sidste torsdags succes tur til Royalen var jeg frisk på at udbygge føringen på ranglisten. Jeg var opsat og tændt efter min nye strategi (efter omlægningen) var begyndt at bære frugt. Jeg beklager, at jeg ikke kan dele med jer omkring denne strategi. Men da denne blog har mellem 200-300 læsere for hvert indlæg og jeg vil ikke risikere at mine modstandere på Royalen får yderligere en edge på mig. Det er jo reelt set ikke så klogt at give dem en edge ved at fortælle dem om hvordan jeg spiller, men jeg har stadigvæk succes derinde, så man kan nok ikke læse mig 100% alligevel.

Er det kun mig der er overtroisk?
Det er jo ingen hemmelig, at jeg er overtroisk. Tror faktisk, at det er sådan for rigtigt mange pokerspillere. Det har jeg faktisk været i lige så mange år, jeg kan tænke tilbage. Det startede allerede, da jeg var ung som basketspiller, hvor jeg aldrig kunne finde på at skifte strømper eller underbukser, hvis de havde givet os en sejr. Rolig nu, selvfølgelig blev de vasket, men det var vigtigt det var de samme. Sådan kan jeg fortælle om rigtigt mange ting. Alt fra mit rituale "pregame shit", som jeg stadigvæk har inden kampe, til sæderne i min bil, der SKAL være slået tilbage. Ja, det er faktisk lidt pinligt så meget der findes.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det bare er noget oppe i mit hoved. Faktisk tager jeg det ikke tungt og græder ikke snot, hvis jeg glemmer et eller andet rituale eller en overtro. Men jeg skal da være den første til at pointere det, hvis vi ender med at tabe osv. Nå, men sådan har jeg også fået det med poker kan jeg mærke.

Appleman
Blandt andet så spiller jeg altid med et æble. I øvrigt derfor nogle kalder mig "Appleman" nede på Royalen. Det startede faktisk med at jeg spillede en turnering for 1½ år siden i Talinn. Jeg var ultra shortstacked og havde måske knap 4 BBs tilbage. Efter en middagspause kommer jeg lidt sent tilbage til bordet og når lige akkurat at tage et æble med fra buffeten. Jeg sætter mig ned ved bordet og lægger æblet ved siden af min stack. Der er ca. 60 ud af 120 spillere tilbage og jeg skubber næste hånd selvfølgelig. Så dobbler jeg 3 gange i træk og ender med at blive nr. 3 i turneringen. Æblet fik jeg spist bagefter men siden dengang har jeg ALTID et æble med når jeg spiller live poker.

Æblet behøver selvfølgelig ikke at være det samme æble - årsagen til jeg skriver det, er fordi det spørgsmål har jeg måske fået 50 gange. Jeg fandt ud af sidste sommer at Johnny Chan altid spiller med en appelsin. Men det er altså ikke derfor jeg har valgt et æble, det var bare tilfældigt. Vidste du i øvrigt at årsagen til at Johnny Chan altid har en appelsin med sig, er af gammel vane fra dengang, hvor der blev røget rigtigt meget i spillehaller og casinoer. Han hadede røg og kunne "trække vejret" bedre ved at snuse til sin appelsin.

Min ynglings parkeringsplads!
Nå, men lige sidste kommentar omkring det med at være overtroisk. Jeg ved godt det lyder fuldstændigt åndsvagt men sidste torsdag, da jeg vandt touren parkerede jeg min bil på den sidste parkingsplads ved kirken. Der er ALTID kamp om parkingspladserne ved casinoet og på det sidste har det næsten været umuligt pga. Århus by Night og "Panik" et teaterstykke tæt på. Nå, men jeg har VUNDET touren ALLE 3 gange jeg har parkeret på den parkingsplads. Ja, ja - tilfældigheder siger I, men når man i forvejen er overtroisk, så skal der ikke meget til. Sjovt nok at jeg ikke venter på den parkingsplads hver gang ikke? Men jeg har jo også vundet når jeg har parkeret på andre pladser.

Dagens tour
Tilbage til dagens tour. Jeg havde desværre ikke fået min ynglingsparkingsplads og det kunne mærkes i kortene. Jeg fik bare dårlige kort. Jeg sad ellers på et rimeligt godt bord, så der var mulighed for at lave lidt ballade. Derfor besluttede jeg mig for at reraise en del.

Reraises preflop
Jeg ventede derfor på muligheder for at reraise svage spillere. 2 gange fik jeg modstanderne til at folde til mit reraise - jeg havde Q-2 og 3-4 i de 2 hænder. Så lækre bluffs. Den sidste gang havde jeg K-4 og han caller mit reraise. Floppet kommer Q-5-3. Super godt flop. Jeg continuation better og han folder AK. Poker er faktisk ikke så svært.

Oppe i 9.000 caller jeg et mindre raise til 550 fra knappen med 8-7. Gutoff, BB og initial raiser som sidder i MP er med. Potten er dejlige 2.300 med blinds på 200/100. Floppet kommer K-9-6. Alle checker om til mig - jeg better 1.400. Kun cutoff caller. Turn A. Initial raiser vrider sig i stolen mens cutoff checker til mig. Jeg checker igen og er glad for mit gratis kort. River 5. Han checker endnu engang og jeg fyrer 2.700 ud i 5.100.

Han folder dog desværre og jeg skal vist være glad for at river ikke var en ruder. Men bare lige for at forklare dette play jeg laver her. Når man har position, som jeg har her, så er det selvfølgelig lokkende at tage det gratis kort man kan få her. Men ved at bette så kan man ofte tage den ned med det samme og i de tilfælde, hvor modstanderen caller, så får man ofte et gratis riverkort, hvis turn er blank. Det gør man fordi modstanderen tror at man better igen og ikke ved at vi er på draw. Et bet igen på turn kan også være en mulighed men den er noget risikabel og ikke profitabel på sigt ifølge mine beregninger. Desuden så bygger man potten så stor at man kan risikere turneringen på det. Samtidigt så kan den også blive så stor at HVIS man rammer, så får man max. betaling. Men jeg har altså kun 8 outs her - havde det være med flushtræk samtidigt, så havde det været 15 outs og det ændrer situationen en smule.

At snakke sig til et bluff all in
Efter hånden her drysser jeg lidt men ligger fint på 11.100, da følgende sjove hånd udspiller sig. Alle folder frem til en ung spansk fyr som sidder på knappen. Han limper med, SB completer og jeg checker gladeligt min 9-4. Floppet kommer J-9-5. Blinds er i øvrigt 300/150. SB fyrer 600 afsted og jeg caller. Det gør El Spaniard også. Turn 4. SB checker, det gør jeg også og den unge spanier fyrer nu 1.800 afsted. SB folder og jeg vælger blot at calle. River er 2. Jeg checker til ham og begynder så at snakke løs. Spørger ham på engelsk om han har noget godt. Så siger jeg til ham "this will be a good time to bluff at the pot" og en masse andet som det. Tilsidst skubber han stakken ind (han har vel 4.000 tilbage) og jeg caller selvfølgelig med mine 2 par. Han viser A-5 og han er færdig i turneringen.

Jeg rejser mig og siger pænt tak for spillet og ønsker ham held og lykke fremover (det gør jeg næsten altid når jeg slår en spiller ud). Der blir grinet godt og grundigt på bordet efter han er væk og det var faktisk også ret sjovt, men man skulle nok havde været der...

Vent på gode kort mod aggressive spillere
Oppe næsten 20K sætter jeg tempoet lidt ned. Jeg får absolut ingen hænder og efter det andet bord (vi startede 30 spillere og 3 borde) er blevet breaket har vi fået 3 nye spillere til vores bord, som alle 3 er mere aggressiv end nogle på mit bord. Der blir virkelig gået til stålet nu og jeg sidder bare og ber om at få en handske. Den går nonstop raise-reraise på bordet de næste 30 minutter og Daniel, som er en MEGET aggressiv spiller er involveret i 9 ud af 10 hænder i træk.

Afgørende hånd
Jeg taber 3 mellemstore hænder, da jeg hverken rammer noget eller får nogle hænder. Nede i 13K taber jeg 2K på noget snavs og sidder og er lidt irriteret på mig selv, da Johnny Ghassan raiser til 2.300 fra UTG med 7-7. Daniel på knappen caller med A-9. Jeg sidder i BB og kigger ned i K-K. Der ligger allerede 1.550 fra blinds så det er 6.150. Jeg sætter Johnny på et mellem par - evt. A-billedekort mens Daniel kan have hvad som helst.

Godt tidspunkt for et squizzeplay så jeg skubber de 11.000 til midten. Johnny vrider sig lidt og folder så mens Daniel tænker 30 sekunder og siger så; "jeg ved godt jeg kun har 30% men jeg caller sgu". Han vender sin A-9 og jeg tænker straks - tak for idag. Floppet kommer A-10-7. Turn og river er blanke og goodbye Quaade på en sørgelig 13. plads. Daniel er nu monster CL, men 25 minutter senere ryger han ud som nr. 11.

Heldigvis var rouletten god ved mig idag, så jeg tog ikke hjem i dårligt humør.


Royal Straight Flush....draw

02-06-2009 00:48 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
 Torsdagstour på Casino Royal i Århus den 28. maj 2009

Efter præcis 2 ugers pause fra live tours var jeg tilbage i Århus for at øge føringen på rankinglisten. Jeg har haft travlt, ikke været super motiveret (pga. den nye struktur) og prioriteret familien højere, men nu var jeg klar og opsat på at gøre en god figur på dagens tour. Der var blot 24 ud af 30 mulige til start, hvilket giver 11.721 kr. til 1. pladsen efter alle har lagt 1.100 kr. i buy in.

Hvorfor egentlig skrive blog?
For jer som ikke har læst tilbage til starten af denne blog, så har jeg valgt at skrive her på pokernet om mine besøg i Århus på Casino Royal, som hver tirsdag og torsdag kører live tours. Det har jeg gjort hovedsageligt af 2 grunde.

 for at skrive mine tanker og hænder ned, så jeg selv kan gå tilbage og lære af mine fejl, se hvad jeg gør godt og generelt bruge bloggen som et redskab for at blive bedre pokerspiller

 fordi jeg tror der er mange der vil kunne finde det underholdende at læse om mine ture, få nogle gode idéer til hvordan de kunne forbedre deres eget spil samt generelt bare at tænke mere på poker og derved (som altid) forbedre sig

Jeg takker alle for de mange positive tilbagemeldinger der har været og ser frem til at diskutere hænder med jer i fremtiden.

Dårlig start
Nå, men tilbage til touren. Jeg endte på et ret let bord faktisk. Derfor valgte jeg at involvere mig så meget som muligt i starten. Det endte dog med at jeg ret hurtigt røg ned fra 7.500 til 5.500. Men jeg ramte intet mens modspillerne gjorde. Men så vandt jeg 2 hænder på rene bluffs og det belønner pokerguderne.

Ser spøgelser overalt
Fra UTG vælger jeg blot at limpe ind med AA, da jeg de sidste 40 minutter har limpet med alle mulige mærkelige hænder. Så hvis jeg er heldig, så er der en på bordet som har en reel hånd eller som bare vil have en "billig steal". Og efter 2 andre limpere med og SB completer, skriger jeg nærmest efter at BB skal raise. Jeg får heldigvis min vilje og han raiser til 950 (blinds er 200/100).

Jeg vælger efter lidt betænkningstid kun at calle. Et call her skjuler fuldstændigt min hånd mens et reraise vil virke meget mistænksomt, da det efterhånden er samtlige pokerspillere, som har læst Doyles Super System og kender til dette play. Risikoen ved limp-call løsningen er at de 2 andre også caller, og at man derved kommer op imod 3 i stedet for 1. Ikke lige det man ønsker hvis man sidder med esser.

Heldigvis forsvinder de 2 andre hurtigt, selvom de har pottodds til at calle. Floppet slår J-5-5. Han checker og jeg fyrer 3 grønne chips afsted (1.500) ud i potten som er på 2.300. Han tænker lidt og caller så. Turn er 2. Den går check - check. River K. Han checker igen og jeg tænker at jeg kun får penge fra ham, hvis han har mig slået. QQ vil måske calle men hans spil indtil videre tegner ikke på QQ. Jeg sætter ham på et lavt par og vælger derfor at være glad nok for de 5.300 der ligger i potten. Nu er jeg jo også blevet slået af esserne de sidste mange gange her på casinoet, så man ser jo ligefrem spøgelser nogen gange. Et bet på turn havde måske ikke været så dumt kan jeg godt se nu, men spørgsmålet er om han havde kaldt.

Så jeg vælger faktisk at checke den ned og han viser 8-8. Hans stack var i øvrigt samme størrelse som min, så det var ret usandsynligt at han (rimelig tight abc spiller) havde kaldt et second barrel med 8erne. Havde river været 2-7, så ville han nok havde kaldt et bet på omkring 2.500.

Forsøg på at få AA all in til at se ud som et squizzeplay
Men jeg var godt oppe og køre over at vinde med esserne igen. De efterfølgende par hænder får jeg bluffet mig til en stack på 10.000 totalt, men så taber jeg en hånd, hvor et bluff mislykkedes. Nede i 7.600.

Brian Linnet raiser fra UTG og får en caller. Jeg sidder på knappen og kigger igen ned i AA. Brian kender mig rigtigt godt bl.a. fra sidste sommers WSOP. Han plejer at spille UTG rimelig tørt, så jeg sætter ham på 9ere og opefter. Med strukturen som den er, så vælger jeg at gå all in her, for at "lokke" ham til at calle. Han ved ligeså godt som mig, at med 16.000 kan man lave meget skade i en sådan turnering som denne. Han doblede i den første hånd i øvrigt, da han heldigt rammer 2 par på river med A-9 mod A-K.

Men Brian folder desværre sine 5ere her og jeg ærger mig selvfølgelig lidt, selvom han nok ville have suget mig ud.

Op i tempo og gear
Jeg sætter herefter tempo på og har kæmpet mig op i ca. 15.000, da vi er nede på 2 borde og jeg får et nyt bord. Her sætter jeg tempoet yderligere i vejret, da modstandernes stackstørrelser ikke endnu er til all in spil. Jeg snupper et par hænder på simpelt preflop aggression. Herefter kommer der en interessant hånd.

Jeg sidder på knappen da Pero (en rutineret løs spiller) raiser fra MP til 3.000 efter en spiller har limpet fra TP. Jeg kigger ned i A-Q og vælger den billige løsning og caller blot. TP folder og vi ser et flop der kommer Q-6-6

Pero har 11.000 bagved og jeg har 12.500. Blinds er 800/400 med 50 i ante. Potten er altså ca. 8.400. Han går all in efter 4-5 sekunder. Jeg tænker straks call, men har lovet mig selv, at tænke situationen igennem, hvis det var mit turneringsliv på spil. Så jeg kigger lidt på ham og prøver at tænke på om han kunne finde på at gøre sådan med AA eller KK. Kommer ret hurtigt frem til at det kunne han nok godt men sandsynligvis er det ikke tilfældet. Har han en 6er? Næppe. Så jeg sætter ham altså enten på AK, JJ, 1010 eller AQ som mig. Han kunne selvfølgelig være på ren luft (som jeg har set ham være MANGE gange).

De tanker tager mig måske 12-15 sekunder, derefter bruger jeg lige 10 sekunder på at finde ud af præcis, hvor mange chips jeg har. Herefter caller jeg. Han viser A-8 op og selvom turn er 8, så er river A og jeg er nu CL på bordet og i turneringen.

En af spillerne på bordet blir lidt sur på mig over at tage lidt under 30 sekunder på at lave det kald. Det kan han godt have ret i, men jeg har altså tabt for mange turneringer på at lave et hurtigt call eller endnu værre, på at skubbe all in, uden at have tænkt det igennem først.

FT lir
På finalebordet starter jeg med ca. 27K og har næstflest. Jeg vælger at spille lidt tight i starten, da der er mange shortstacks som trykker til. Jeg finder dog K-K og vinder mod 9-8 fra taxamanden, selvom jeg var helt i det røde felt, da flop og turn kommer K-10-3-5. Men heldigvis er river et dejligt A og jeg runder de 30K.

Don Johnson og Johnny Ghassan
Finalebordets spil bliver en lang forestilling af all in poker. Det er selvfølgelig pga. den nye struktur på casinoet, men heldigvis bliver det lidt bedre når man er nede på 3 spillere. Jeg venter derfor på rigtige spots og rigtige kort. A-Q vinder mod Johnny Ghassan mens K-K slår endnu en spiller ud, som har A-10.

Royal Straight Flush draw
Jeg caller et raise på knappen med A-J fra Brian Linnet som raiser fra UTG med 4 igen . BB caller også. Floppet kommer K-Q-4. Begge checker og jeg går all in. De folder begge 2. Jeg viser hånden og alle spørger om de må rabbit hunt, men det må man selvfølgelig ikke. 

Jeg slår derefter islændingen Magnus ud, som derved bliver 4ere og får lidt penge hjem.

Deal eller tage chancen?
Oppe i 120K er jeg monster CL mens de 2 andre har 40K og 30K. Vi blir dog enige om en deal, hvor jeg får 1. pladsen (og rangliste pointene) samt 8.000 kr. i cash. Det er måske 1.000 for lidt, men begge spillere (Brian Linnet var den ene af dem) havde godt styr på spillet og der skulle ikke mere end et tabt coinflip til at mit chiplead var væk. Så jeg vælger Don Johnson løsningen og lægger op (Tin Cup, hvis du ikke lige er med der).

En god dag på kontoret og jeg kan tage hjem i godt humør og efter at udbygget min føring. Desuden får jeg AA 2 gange og KK 2 gange - taber ikke en eneste hånd med dem, så det kan man jo også kalde skrub.

Et vaskeægte setup

14-05-2009 18:08 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tirsdagstour på Casino Royal i Århus den 12. maj 2009

Med en ny taktik og en nyfundet optimisme drog jeg afsted til Århus med et mål i sigte. 1. pladsen og de 16.669 kr. Der var 40 spillere fra start (udsolgt) og penge til top 5.

2 første hænder - og masser af aktion
Jeg besluttede mig for at gå til den da jeg så mit bord, som bestod af 4-5 fisk og kun et par regulære. I BB caller jeg og 2 andre et raise til 400 fra knappen med A-7 i min første hånd og jeg folder til hans continuation bet, da floppet kommer K-Q-5.

I anden hånd sker der vilde sager. 2 limpere (begge løse spillere) samt knappen limper, så jeg raiser til 400 med 10-8. De 2 limpere caller mens knappen folder. Floppet kommer 10-9-3. Jeg better 900 ud og får en caller. Turn er 3. Jeg better 2.300 ud. Han caller. River 2. Han ser noget nervøs ud og jeg smider stacken til midten, fordi han lige har tabt en hånd før og jeg føler jeg kan få ham fra top par, hvis jeg er overbevisende nok.

Han instacaller og jeg tænker shit. Han vender 10-8 og vi splitter potten. Pyha, lidt rystet over at jeg spiller så vildt fra hånd 2 og lidt rystet over at have læst ham så forkert. Men props til ham at calle med 10-8 efter den line - han sagde bagefter at han var på tilt efter hånden forinden, hvor han var blevet bluffet ud af den hånd.

Big slick stinker
Lidt senere raiser jeg med J-6 og får kun BB som kalder. Floppet kommer K-7-6 og han folder to 8ere til mit cont. bet. Så reraiser jeg fra knappen med K-2 da cutoff clicker den. Han reraiser mig praktisk talt all in og jeg må folde. Derefter raiser jeg med A-K og får 2 callers. Den kommer Q-J-5 og jeg må smide efter et leadout bet. Igen får jeg A-K og vinder en hånd, som jeg reraiser og alle folder.

Læser shortstack perfekt
Lige inden pausen ligger jeg på 7.000, da jeg caller et clickraise på BB fra en spiller i MP, som er short (ca. 4.200). Mine K-10 ser gode ud da floppet kommer A-2-3. Not. Jeg vælger alligevel at leade ud med 600, som han insta clicker til 1.200 (blinds er 300/150). Han har ikke meget tilbage, men jeg kan umuligt sætte ham på et es med den line. Så jeg caller. Turn er 7. Han checker bagved mit check. River 10. Jeg checker igen og han checker modvilligt bagved og kaster hånden i mucken. Oppe i 9K og pause.

Goodbye sweetheart
Første hånd efter pausen. Blinds 400/200. UTG clicker den (tight ung dame, der ikke ved hvad hun laver), ham fra før går all in med sine resterende 2.450. En super løs spiller ved siden af shortstack caller de 2.450. Alle folder frem til mig og jeg kigger ned i Q-Q. Her er det i min bog enten fold eller all in. Jeg vil helst isolere og prøve at få en modstander.

Shortstack har sandsynligvis ingenting mens ham den løse kan have hvad som helst - men nok ikke noget specielt der kan udfordre damerne preflop. Spørgsmålet er altså hvad UTG har. Hun har samme stackstørrelse som mig, så hvis det er KK eller AA så er det nok slut. Jeg overvejer seriøst at folde (at calle er som at håbe på man ramme set, så det er udelukket trods implied odds).

Pga tourens struktur vælger jeg at satse på at hun har AK eller JJ eller mindre. Jeg trykker derfor til og hun caller insta. Ham den løse folder og vi er all in 3 spillere. Shortstack har 10-7 mens den unge dame selvfølgelig har esserne. Løs spiller folder 9-8, siger han.

Floppet kommer 9-8-5. Turn 8. River 3. Game over. Vildt at ham den løse ville have vundet hånden med et hus. Vildt samtidigt at shortstack faktisk rammer openended draw. Havde jeg kaldt havde jeg haft meget svært ved at slippe hånden alligevel og havde sandsynligvis været færdig alligevel. Altså et vaskeægte setup.

ALL YOU CAN EAT BABY

12-05-2009 14:09 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Torsdagstour på Royal Casino i Århus den 7. maj 2009 kl. 20.00

Ekstremt motiveret og i super godt humør drager jeg til Århus for at spille "highrolleren" 2.200 kr. buyin torsdagstouren. Der var 27 til start og ca. 23.000 kr. til 1. pladsen. Selvom Kongsgaard, Ravnsbæk og Vedel var i huset var jeg fast besluttet på at tage den hjem og udbygge min føring.


Royal Casino nu blot som alle de andre...desværre!
Efter finanskrisens indtog har Danmarks bedste casino fyret 5 ansatte - desværre for os pokerspillere, så er et par af dem, de bedste dealers casinoet har. Så det sætter tempoet gevaldigt ned på spillet og en vurdering fra min side vil være, at vi mister ca. 1 hånd pr. orbit (omgang). Samtidigt har man pga. færre ansatte valgt at ændre åbningstiderne på casinoet, som betyder at pokertours starter kl. 20.00 i stedet for kl. 19.00.

Af den årsag føler casinoet ikke at den gamle struktur (hvilket var den klart bedste blandt alle DKs casinoer) var holdbar længere, så de har desværre ændret den en smule. I stedet for 30 min. levels i det 3 første levels er man i stedet gået ned til 20 min. Logisk set betyder det 30 min. mindre pokerspil, mens man stadigvæk har en stor M. Altså hvis man ikke opnår en stor stack inden for de 3 første levels (1 times spil), så er man nede på sølle 8-12 BBs og derved formindskes ens pokerværktøj til et move "all in" eller skub, som nogen caller det.

Samtidigt med at jeg sagtens kan forstå casinoets holdning til dette er jeg selvfølgelig super ked af situationen. Jeg nyder virkelig at tage til Århus og spille disse tours. Jeg spiller i snit en gang hver anden uge og det er virkelig hyggeligt. Med den nye struktur samt det faktum at man har fyret de hurtigste dealers, så går det fra at være en turbo Sit & go til en super turbo.

Taktisk set har jeg ikke helt løst det endnu og de 3 gange jeg har spillet under den nye struktur, er det ikke lykkedes mig at cashe endnu. Det hjælper selvfølgelig ikke at alle 3 gange er mine esser blevet dræbt.


Dagens første hånd - og hvilken en
Til dagens tour var jeg kommet på et meget stærkt bord med bl.a. Kongsgaard og et par regulære. Jeg beslutter mig dog for at gå til den fra start og da dealeren har givet den første hånd ser jeg allerede 2 limere fra UTG og UTG+1. Første kort jeg ser er A og andet er A - så jeg smiler indvendigt og raiser til 400 (blinds 100/50). Jeg får 4 callers og floppet kommer K-K-4. Pero, som sidder i BB, er første mand og han checker. Han havde sjovt nok surt kastet de ekstra 300 chips i potten samtidigt med at han påstod overfor hele bordet, at han ellers havde lovet sig selv ikke at se flops med så dårlige hænder, som den han sad med nu.

Nå, men den går check hele vejen over til mig, som sidder i MP, jeg better 850, som kun Pero caller. Jeg sætter ham straks på kongen, men han kunne jo også have flushtræk. Turn 10. Han checker igen og jeg beslutter mig for at finde ud af om det er kongen eller flushtræk, så jeg better 1.950. Han caller igen og med mindre river er et es, så ved jeg at jeg er færdig med hånden og håber blot på, at han vil checke den ned. River 3. Og ganske rigtigt checker han og jeg checker bagved. Kan viser K-8 og jeg viser esserne.

Efterrationalisering - det kloge bakspejl
Nede i ca. 4000 efter første hånd med esser var ikke lige planen. Så jeg er selvfølgelig en smule irriteret, men når jeg tænker på det, kunne jeg nemt have haft 1.950 mere. Problemet er at jeg better ud på turn. Det gør jeg alene af det faktum at det er Pero, som er casinoets mest løse spiller. Havde det ikke været ham, tror jeg med garanti, at jeg ville have taget den "billige" løsning at checke bagved og give modstanderen et gratis riverkort.

Spørgsmålet jeg også tænkte på på vejen hjem var, om jeg måske kunne have fået ham af hånden, hvis jeg var gået all in. Han sagde selv at han frygtede jeg var på AK. Svært at vide, men nu er det 3. gang i træk i Århus, at mine esser får tæsk, så måske bør jeg bare smide dem preflop (just kidding of course:-)....).

Suited connected
Et par hænder senere får jeg K-10, som jeg caller et 300 raise med. Det gør 3 andre spillere også, så vi er 5 der ser et flop der kommer J-10-4. Der blir checket frem til original raiseren, som fyrer sølle 600 afsted. Dem vælger jeg at calle sammen med en anden spiller. Turn er 2. Der checkes rundt og river er 4. Jeg leader ud med 1.100 og tager potten hjem, da de 2 andre folder. Lidt risikabelt, men jeg er jo desperat efter chips allerede.

Live poker er rigged
Tilbage i kampen på 6.400 arbejder jeg mig langsomt op ad og blir rykket til et nyt bord, da vi er nede på 20 spillere. De har haft travlt på det andet bord, hvor en spiller bl.a. rammer hus med 3-3 på et 5-5-3 board. Ham og en mega løs spiller ender all in begge med næsten startstacks og han har fået lavet en superb trap, da modstanderen gik all in med A-10. Men turn og river kommer A og A - I kan tro det er svært at beskrive, hvordan han tog det. Det var ikke pænt. Ham der rammer runner runner bedre hus ender som 2er i turneringen og har 4 hænder, hvor han er lignende heldig. Men sådan er poker heldigvis også. Det gør det lidt sjovt.

FTOPS søndag
Det var lidt ligesom i weekenden, hvor jeg spillede 1.5 million guarantee i FTOPS på Full Tilt, hvor jeg med blot et par hundrede pladser fra pengene taber 85% af min stack, da jeg rammer set med mine konger på et A-K-J board og jeg ender all in mod J-J, som dog rammer sin 1 outer på river. Det er det man vist kalder negativ varians.

Men the Master move
Nå, tilbage til turneringen. Der er ikke så meget der går min vej. Jeg prøver at lave et par moves, men blinds er allerede så høje at min 6K stack blot er efterladt med et move "all you can eat baby". Så da vi er 11 tilbage får jeg endelig en hånd og jeg skubber mine sidste 5.200 afsted med Q-Q. Jeg blir kaldt af A-K, som fair nok rammer esset på riveren. Finalebordsbubble buy - det har jeg det fint med - i det mindste tabte jeg på et ræs.

Super interessant hånd fra live tour

29-04-2009 15:56 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tirsdagstour på Casino Royal i Århus den 28. april 2009

Med 30 spillere fra start og 1.100 kr. i buyin er der præmier til top 4 og 1. pladsen giver lige omkring de 15.000 kr.

Dagens taktik
Jeg starter dagen på rouletten - dårlig idé. Derefter trækker jeg et MEGET stærkt bord med 7 spillere som har været i pengene hernede de sidste 4 gange og kun én nybegynder/fisk. Jeg tager en hurtig beslutning - arbejd stacken hurtigt op over 10K (startstack på 7.5) og sæt tempoet ned og vent på gode kort.

God start med A-10
Første hånd blir der limpet fra UTG og cutoff - jeg sidder på knappen og raiser til 450 (blinds er 100/50). Jeg sidder med A-10 og håber på at tage den ned og kun møde meget lidt modstand. Christian Brønds, aggressiv spiller fra Randers, caller i SB mens kun cuttoff (Ulrich Busch) vil være med udover det. Floppet kommer Q-10-6. Check fra Ulrich og jeg better 850. Christian caller hurtigt mens Ulrich folder. Turn er 10. Han checker og jeg checker hurtigt bagved, mens vi snakker løst om alt muligt mærkeligt. River er 5. Han bladrer løs og fyrer 1.750 afsted. Jeg overvejer at raise, men tænker at han kun caller et raise, hvis han har damen. Alle andre hænder som har mig slået vil han raise med (eller calle og så er jeg slået), men jeg er ret sikker på, at han har luft, så jeg caller blot. Han viser A-J - luft og jeg tager den første pot - god start.

Et par gode hænder
Lidt senere raiser jeg med K-10 men alle folder. Så raiser UTG og jeg reraiser med Q-Q, men han folder desværre. Lidt senere limper jeg med A-3 og ser et flop med 4 andre spillere. Floppet kommer 8-6-5. SB better 400 - jeg og 2 andre caller. Turn er 5. Alle checker. River er A. Jeg tager potten ned med et bet på 850, som alle folder til. Kan ellers ikke lide de her mulivejspots, hvor 4+ spillere er med. Det går ofte galt, men jeg mærkede virkelig svaghed her og tog chancen. 

Oppe i 12K sætter jeg tempoet ned, men tager alligevel et par gode pots ned bl.a. med 8-8 og et bluff med J-10. Det kører og jeg ligger i 14K. I mellemtiden er Ulrichs stack vokset til 15K, da han rammer en openended straight mod Dino, som var på flushtræk. 

Esserne får tæsk
Så kommer min sidste hånd i turneringen. UTG limper og Ulrich fra mellemposition raiser til 900 (blinds allerede 300/150). Jeg sidder lige ved siden af Ulrich på cutoff og kigger ned i A-A (sjovt at man altid lige skal kigge en ekstra gang, når de har samme farve - man vil i hvert fald ikke lave en fejl og sidde med A-2 i stedet for A-A).

Jeg reraiser til 2.500 og alle folder, så action er tilbage på Ulrich, som først kigger på mig, så på min stack. Han tænker lidt og vælger så at calle. Floppet kommer J-9-7. Han checker til mig og jeg tænker faktisk længe her. Først så tænker jeg over, hvad han mon kan have. Har han ramt et set, så er det helt ok med mig, så vil dette her være min sidste hånd lige meget hvad. Men hvis han nu sidder med 10-10 eller 8-8 ville hans action indtil videre være normal. Men pga. den måde han kiggede på min stack, så vælger jeg at sætte ham på Q-Q eller K-K. Evt. A-K. Så da jeg ser floppet og vores stacks, så vælger jeg at bette 3.500.

Jeg overvejede et all in - men vil ikke skræmme et flushtræk væk. Hvis han caller har han 6K tilbage, mens jeg har 5K. Det potcommitter os begge to til hånden, hvilket reelt set er min mening. Jeg håber han har Q-Q eller K-K og at han vil reraise ind over toppen. Et 3.500 bet fra mig kan sagtens betegnes som A-K eller A-Q - continuation bluff bet.

Han tænker faktisk ikke så længe og vælger at commite sig til hånden og caller. Turn er 10. Et værre lortekort tænker jeg. Har han 8-8, så har han lige ramt straight, har han 10-10 har han lige ramt set. Har han K-Q har han nuts og har han Q-Q har han overpar samt straight draw. K-K har i øvrigt overpar og gutshot. Virkelig en lortesituation. Hvad fanden caller han med? Han checker igen og jeg tænker at han kun kunne calle med Q-Q eller K-K. Men K-K gir ingen mening, da han burde/ville have reraiset preflop. Så det kan kun være Q-Q bilder jeg mig selv ind.

Der ligger 21K i potten og average er 7.800 - går jeg all in her og blir kaldt, så ville jeg have 31K hvis jeg vinder hånden, mens jeg vil have elmineret en af de mest aggressive spillere ved bordet. Med 31K ville jeg samtidigt være næsten sikker på at komme i pengene (det kan man selvfølgelig aldrig sige med sikkerhed - men jeg har aldrig misset pengene efter en sådan start før). Hvis jeg er slået og jeg checker - så vil alt ryge ind på midten efter riverkortet alligevel. Jeg får i hvert fald aldrig denne hånd checket ned - så jeg kan ligeså godt skubbe nu, håbe på at han enten folder eller viser damerne op efter et kald. Har han et set, har jeg jo stadigvæk hele 2 outs (juhu) - sandsynligvis kun 1, eftersom UTG limpede men foldede (måske et es væk).

Nå, men efter denne lange analyse, så siger Ulrich så, jeg caller hvis du skubber. Jeg kigger på ham og han virker sit sædvanlige ligeglad - jeg tænker lidt til og skubber så mod midten. Han instacaller med 8-8 - goodbye esser.

Lidt efterrationalisering
I bakspejlet (hvor vi alle er så hamrende kloge), der burde jeg havde reraiset mere preflop. Måske til 2.700 eller 2.900. Derefter burde jeg havde gået all in på floppet eller måske have bettet 4.500 i stedet for 3.500. Jeg tror nu ikke Ulrich havde gjort noget anderledes. At gå efter en gutshot straight med hans 5 f..... outs, er hans måde at spille på. Det vidste jeg egentlig godt - men endte bare med at være uheldig her. Reelt set er det ikke et badbeat, hvis jeg kunne havde spillet den anderledes.

Men det store spørgsmål er nok om Ulrich (som i øvrigt ender som vinder af dagens tour) ville have foldet sine 8ere og gutshot til et all in bet? Skal jeg være ærlig, så tror jeg det ikke. På en måde, så føles det rart at komme frem til et sådant resultat, for så var det åbenbart skæbnen der ville have mig ud af den turnering som nr. 23.

En 1. og en 6. plads i livetours i Århus

28-04-2009 14:31 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tirsdagstour den 14. april & torsdagstour den 23. april 2009 på Casino Royal i Århus

Jeg har haft lidt travlt på det sidste, så I får desværre et noget sent indlæg fra de to seneste livetours jeg har spillet. Beklager - skal nok gøre det bedre næste gang.

I øvrigt er jeg helt oppe og køre i øjeblikket, da april måned har vist sig at være rekord stor mht. poker - specielt netpokeren har taget fat og jeg har slået min rekord i gevinst samt månedsoverskud. Lækkert... Og måneden er ikke engang slut endnu.

Nå, men den 14. var det afsted til Århus igen og jeg var virkelig topmotiveret for at revancere det dårlige resultat fra Easter Tournament. Der var 23 spillere til start og 11.222 til første pladsen - MIG!

LAG spillere og ultra aggro på mit bord
Jeg lander på et rimeligt aktivt bord med 4 meget aggressive spillere. Så jeg beslutter at vente på gode hænder og muligheder. Første hånd jeg spiller er Q-9, som jeg caller et mindre raise med fra BB efter 4 andre har callet UTGs raise til 300. Floppet slå K-J-10 og jeg leader ud med 600. Men ALLE folder???? og jeg sukker højlydt over at alle 4 har misset det flop.

Joakim Von And tight
Et par hænder senere tager jeg en stor pot hjem, da jeg spiller damerne godt og får god betaling. Oppe i 12.200 (fra startstack på 7.500) sætter jeg bilen i parkingsbåsen og kaster ankeret ud. Über tight spil de næste 2 levels (1 time), hvor jeg dog heller ikke ser noget der ligner en hånd. Lige inden jeg blir rykket til nyt bord kigger jeg ned i kongerne og får en mindre stack (ca. 4K) til at gå med på et all in, da han sidder med 9-9. The kings klarer udfordringen og jeg ligger i ca. 15K, da vi rykker til nyt bord.

Nyt bord og op i tempo
Her sætter jeg tempoet lidt op, da blinds og antes er ved at være lukrative. Langsomt får jeg spillet A-2, A-9, 9-9 og til sidst A-A på i 24K. Bordet virker som om de frygter mig og kun en aggressiv spiller ved navn Daniel, er interesseret i at tage kampen op med mig. Det får jeg at mærke, da jeg taber en masse chips og hovedet i følgende pot:

Mislykket bluff
Jeg raiser med K-Q fra UTG+1 til 2.300 (blinds 800/400 +50). Jeg får 2 callers - Daniel, som sidder på knappen og BB som completer pga. det høje potodds. Floppet slår J-9-3. Efter BBs check skyder jeg 3.700 afsted, som kun Daniel caller. Turn er A. Jeg checker og håber på et gratis river kort. Men Daniel smider 3.000 afsted. Jeg mærker svaghed og raiser til 8.000 og efterlader mig selv med blot 10K. Daniel går straks all in og jeg må mucke min hånd. Dårligt spillet synes jeg selv og jeg bander indvendigt.

Finalebord lige om hjørnet
Jeg får herefter ingenting og små stacks går all in hver anden hånd, så jeg har ikke så mange muligheder for at gøre noget. Heldigvis ryger vi hurtigt ned på 10 spillere og det er finaletid. Jeg har dog fået taget 2 potter ned, da jeg bluffede et all in mod BB og fik raiset en anden pot. Så jeg starter finalebordet med ca. 14.5K.

J-2, 3-8, 10-4, Q-5 - get my point?
Jeg beslutter mig for at se tingene an og ender faktisk med at folde mig ned i 8K, da jeg absolut ingenting får og spillet er blevet meget aggressivt. Det er yderst frustrerende og jeg har været i denne situation mange gange. Nogle går får man nok og trykker med hvilken som helst hånd. Problemet denne dag var dog at bordes 2 største stacks sad lige til venstre for mig, så dem kunne jeg aldrig få til at lægge en hånd. Derfor blev beslutningen at jeg ville vente på en ok hånd før jeg skubbede.

Tilsidst, nede i 6 spillere tilbage, skubber jeg med K-J fra SB - men Daniel, som sidder med et monster chiplead i BB - vælger noget overraskende at folde. Han viser en konge og fortæller at makkeren var MEGET lav. Æv. Men blinds er 2000/1000 + 100 antes, så jeg er godt tilfreds med at skrabe lidt ind. 11K holder jeg faktisk indtil vi er i pengene - altså 4 tilbage.

En af mine største skrubhænder live nogensinde
Tilsidst giver jeg op og trykker jeg all in med Q-J. Men uheldigvis finder BB 2 damer i hulen og jeg skal ud og finde mirakler. Flop viser A-9-5. Turn er 10. River er.........K. Fest og glade dage. BB som i mellemtiden var blevet chipleader med ca. 70K taber altså 11K til mig, og jeg ligger nu i 23K. Men hånden får ham underligt nok totalt på tilt og blot 10 minutter senere er han færdig og slutter 4er.

Fantastisk god deal for mig
Nede på 3 spillere sætter jeg tempoet i vejret og tager et par store potter hjem. Oppe i 30K ender jeg all in mod A-10 mod 9-9. Jeg rammer flushen på floppet og rykker op i 60K. Daniel er chipleader med 90K, mens jeg har 60K og sidste manden (som spiller sin første live turnering) har ca. 33K. Jeg spørger dem om vi skal lave en deal og vi ender med at aftale en god deal, som giver mig 1. pladsen og 5.300 kr. Jeg var godt tilfreds med dealen og følte, at jeg havde spillet en omgang tight poker uden rigtig gode kort, men tilgengæld med skrub på de rigtige tidspunkter.

Ny turnering ugen efter
Torsdag den 23. april tog jeg afsted igen til Århus. Men jeg havde ikke sovet så godt de seneste par nætter og følte mig faktisk ikke så veloplagt som sædvanlig. Jeg kunne mærke at det påvirkede mit spil i starten og jeg kommer forholdsvis hurtigt ned i 5.5K.

Gæt min hånd
Her ser jeg et flop sammen med 3 andre. Her er I velkommen til at prøve at gætte min hånd. Jeg sidder i SB og completer til de 300. Floppet slår K-6-3. Jeg checker og BB better 900 ud. Roberto Falco, som sidder UTG caller mens sidste manden folder. Tilbage til mig. Jeg tænker lidt og går så all in for 5.5K. BB tænker længe og folder så tilsidst, mens Roberto vælger at calle med K-Q. Har du gættet min hånd endnu?

Jeg overbeviser alle på bordet om, at denne her rammer jeg - hvilket jeg så gør da turn er 2 og river A. Min hånd var 4-5. Tilbage i kampen via Frk. Held og Hr. Skrub spiller jeg nu rigtigt godt poker og øger min stack langsomt til 18K, inden vi kommer ned på 13. Her sætter jeg tempoet gevaldigt i vejret og får fuld betaling, da jeg limper med A-A fra cutoff og BB går all in for 6K med 10-9. Miraklerne udeblir og jeg kommer til finalebordet med ca. 26K.

Finalebord ender i en skuffende 6. plads
Her går det dog ned ad bakke for mig. Jeg får modstand og ryger ind i et enkelt bad beat. Nede i 13K får jeg dog kæmpet mig op på 23K via et par all ins ved blinds på 2.400/1.200 + 200 i antes. Så får jeg A-7 og da Kim Bentzen (som er monster chipleader) raiser til 7K fra SB - glemmer jeg lige alt om momentum og chipcontrol. Så jeg fyrer straks ordene afsted (all in) og han insta caller med A-Q. Floppet kommer Q-9-6 og jeg er færdig. Turn 10 og river 7. Slut prut finale. Dumt spillet til sidst, da jeg faktisk kunne have foldet mig til pengene.

Krisen har påvirket strukturen
Royal Casino har i "krisetiderne" måtte fyre et par medarbejdere og derfor lavet om på deres åbningstider. Det har også gået ud over pokerturneringerne (tirsdag/tordagstours), hvor starttid nu er kl. 20 (i stedet for 19) og der max tages 30 ind.

Samtidigt er levels ændret til 20 minutter i stedet for 30 (normalt 30 min. de første 3 levels og herefter 20 min resten af vejen) og det er noget der kan mærkes på tempoet.

Desværre så er Royal Casino gået fra at have den bedste struktur i disse hverdagstours til at have en "som alle de andre" - hvor det desværre blir til noget værre all in poker tilsidst.

Men det kommer nok ikke til at holde mig væk dernede fra alligevel. Og jeg skal da også spille idag, hvor jeg forventer at kunne fortælle om en god gevinst snarest muligt.

På gensyn.

Påsketurnering endte som en syg rollercoaster ride

17-04-2009 15:54 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Easter Tournament på Casino Royal i Århus den 10. april 2009

Jeg har spillet 2 turneringer siden sidst. Easter Tournament og tirsdagstour.

Men lad os starte med Easter Tournament. Udsolgt og 180 deltagere som hver har betalt 4.500 kr. i buyin. Turneringen er super god og klart casinoets bedste. Der er mad inkluderet på hotellet ved siden af og den kan godt anbefaldes. Jeg har tilmeldt mig fredag, mest af alt fordi jeg var usikker på, om jeg kunne onsdag og torsdag (startdage med 60 spillere hver dag). Men det skulle vise sig at være en super dårlig dag for mig at spille.

Syg og oppe mod hajer
Jeg var nemlig syg fredag og følte mig langt fra oplagt eller ovenpå. Da jeg ankommer til casinoet tæller jeg mindst 10 pro´er heriblandt Martin Wendt (som ender med at tage de 216.000 kr. hjem i 1. præmie), Pernille Ravn og Tommy Dender (ok, pro og pro??). Men der var i hvert fald meget få fisk på dagen og mit bord viste sig også at være ret stærkt. Jeg besluttede mig trods dette at jeg ville spille meget aggressivt, da jeg jo var syg og langt fra oplagt. Gider ikke og sidde og folde mig til en lille stack til lørdagens finalespil. Så målet var at komme op på min. 80K i chips.

Aggressivt spil
Jeg starter beslutsomt og tager 3 pots ned ved at bluffe mig til potten. En gang får jeg modstand men da jeg fyrer anden gang lægger han sig. Så får jeg Q-Q og raiser 4xBB, hvor jeg får 2 caller (knappen, som er en aggressiv gut) og BB. Floppet kommer K, 7, 3. Jeg fyrer et cont. bet afsted men knappen 3 better den. BB folder og jeg vælger at calle for at se turn kortet. Det er yderligere en 7. Jeg checker og han better 3/4 pot. Jeg skal nu comitte hele min stack hvis jeg vil være med. Det vælger jeg ikke at gøre og folder damerne.

MEGET mærkelig hånd eller MEGET mærkelig modspiller
Uden at ramme noget får jeg kæmpet mig op i 12K igen (startstack er 10K) efter at have været nede i 5.5K efter den hånd. Så får jeg Q-J i BB og alle folder frem til SB, som hurtigt completer. Jeg raiser til 400 (blinds er 100/50) - han instacaller. Flop kommer J-7-2. Han langer hurtigt 500 ud. Meget mystisk. Jeg raiser til 1.450, som han instacaller. Turn er 6. Igen leader han ud med et 1.500 bet og nu blir jeg meget mistænktsom. Så jeg vælger bare at calle. River er Q. Yeees, 2 par. Men alligevel better han 3.200. Jeg tænker længe og beslutter mig for, at det kun er STORE FISK der spiller en flush sådan. Men han kan jo have spillet 2-2 eller 7-7 sådan. Hmmm, jeg føler mig slået og da jeg kigger på hans puls er den helt rolig. Alligevel er jeg nysgerrig og vælger at calle, der er jo trods alt en del hænder jeg kan slå. Men han viser 10-4 op for en backdoor flush - tillykke med fødselsdagen din FISK.

Rollercoaster ride
Tilbage i 5.500 er det på med arbejdshandskerne og jeg laver et par gode plays og får stacken kæmpet tilbage op på 9K. Her kigger jeg ned i esserne og ender all in mod knægte og taber ca. 6.000 da knægten kommer på river.

Så spiller jeg noget af det bedste aggro poker jeg længe har spillet og ligger i 8K efter bare 20 minutter. Men da jeg reraiser med Q-Q og får 4 callere og floppet kommer A-K-9 ved jeg at jeg er slået og folder da en spiller går all in. Nede i 5K laver jeg et dumt play med 9erne og ender i 3.2K. Så kigger jeg ned i K-Q i BB og caller knappens raise sammen med SB. Floppet kommer K-Q-6 og jeg checker. Han better og jeg caller og efterlader mig med 1.7K, som jeg skubber på turnkortet som er et A. Mirakuløst folder han og jeg er tilbage i ca. 5.5K.

Så er det slut for denne gang
Efter at have drysset lidt er jeg nede på blot 3K og bliver flyttet til nyt bord. Her trykker jeg all in fra SB med A-J efter 2 spillere har limpet med. Første limper er Pero og han havde set den komme med sin A-K, som han all in isolerer. Goodbye Easter Tournament.

Vender tilbage snarest med en super historie fra tirsdagstour...

65$ blir til 7.000 kr. i Talinn i Superweekend

02-04-2009 16:46 af TUD73
  • Currently 0 /5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
<p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">NordicBet Superweekend i Talinn, Estland den 28-29. marts 2009

Efter at have vundet en pakke (værdi ca. 1.000$) til ovennævnte Superweekend på NordicBet var det igen afsted til Baltikum. Jeg deltog i samme turnering sidste år (også i marts måned), hvor jeg vandt en 3. plads i main eventen, hvor der var 120 spillere til start.

Så jeg var tilbage på Olympic Casino og denne gang gik jeg efter 1. pladsen. Første dag (fredag) spiller man en freezeout til ca. 1.000 kr. og med 90 spillere fra start og 3.000 chips i startstack var det bare at klø på. Turneringen er faktisk ret god trods det lave antal chips i starten. Levels er 30 minutter og der er ingen antes. Blinds starter med 20/40 og næste level er 50/25, derefter 100/50 og så 150/75 osv. Masser af spil i starten og jeg går også aggressivt til værks.

MEGET aggressivt bord og + mod + = minus
Med 5 ud af 10 spillere ved bordet som er lokale rutineret estere og nogle forholdsvis nybegyndere som de resterende, var det en blandet oplevelse. Jeg får desværre aggro 1 lige til venstre for mig og aggro 2 pladsen ved siden af. Ikke så godt.

Det gør dog ikke så meget og jeg bluffer mig til 700 chips og spiller ret godt. Jeg får ingen hænder men efter 3 levels raiser jeg med A-Q og blir (som sædvanlig) reraiset af min venstre aggro-ven. Jeg vælger at calle hans raise og ser flop som hedder A-10-7. Jeg better ud, han raiser, jeg caller. Turn Q. Vi ender all in og han har et set i 7ere og jeg får ikke hjælp af mine ellers formidable 8 outs på riveren. Slut prut finale for den turnering.

Saftigt cashgame
Jeg går så over og spiller cashgame som er noget saftigt. Der bliver spillet løst til og det er et mixed game med omaha, omaha hi/lo, 7 card draw, no limit holdem og spoxo?? Jeg renser lidt i omaha, hvor jeg vinder 1.000 kr. på en broadway straight, men ender med at tabe det hele, da jeg i holdem reraiser med K-K efter UTG har raiset med A-A. Han re-reraiser og jeg caller. Flop kommer A-K-10. Vi ender all in og jeg får (selvfølgelig) ingen hjælp. Men syg nok hånd ellers.

Resten af aftenen hygger jeg mig i baren og går så ellers op for at se lidt NCAA college basket.

Tid til main event
Dagen efter er det tid igen. Main event er en 2.000 kr. turnering, hvor der med 69 deltagere er små 30.000 kr. til 1. pladsen. Top 10 går i pengene og udgør finalebordet. Med samme struktur som dagen inden men med 4.000 chips i startstack er der lidt mere plads til spil.

Faktisk er det længe siden jeg har spillet en live turnering uden antes, så det tager mig noget tid at vende mig til. Jeg kan forstå hvorfor jeg med min stramme tight-ass spillestil, jeg havde for bare et år siden, kunne komme på 3. pladsen. Så planen var at spille aggressivt på de rigtige tidspunkter i starten af turneringen - anskaffe mig en monsterstack og så tromle henover bordet uden at risikere større dele af min stack.

Small ball poker
Efter 2 timers spil har jeg allerede spillet ca. 20 hænder. Vundet de 15 og kun tabt 5 mindre hænder, som jeg måtte folde pga. stor modstand. De 7 af hænderne har jeg vundet på aggressivitet og bluffs mens de andre 8 hænder var reele hænder, hvor jeg ramte og fik lidt eller delvis med betalning. Den første spiller jeg tager ud er efter ca. 1½ time, hvor jeg med 10-10 rammer et set i 10ere på floppet og han rammer sit es med A-K. Standard dobling. Det er i øvrigt den eneste handske jeg viser ud af de 15 hænder jeg vinder. Ret imponerende siger min norske spillemakker til venstre, som hedder Roger og styrer NordicBets pokerafdeling.

Oppe i 15.000 er jeg klart bordets CL og begynder at mærke de andres spillers frygt for at involvere sig i en hånd med mig. Det prøver jeg selvfølgelig at udnytte og flere gange når jeg kan mærke svaghed får jeg modstanderen til at lægge bedre kort end mine, når jeg trykker til og sætter deres turnering på spil.

2 gode hænder
Udover storstack aggressiviteten får jeg også spillet noget flot poker (uden at skulle lyde som en blærerøv).

Med 7-7 caller jeg et stort preflop raise. Floppet kommer K-10-10. Jeg checker, han continuation better kun ½ pot som jeg caller. Turn er 3. Jeg checker igen - han checker hurtigt bagved og river er 6. Jeg checker og han går all in efter 15 sekunders tænkepause. Hans all in bet er ca. 1/3 af min stack, så jeg skal være sikker på, at det er et misset flushtræk som jeg forventer. Men pga. hans kropssprog er jeg sikker på, at jeg har ret og laver det korrekte call. Han viser A-6 op og jeg vinder hånden med mine 7ere.

Senere med 10-9 caller jeg et mindre raise (fra en meget aktiv og aggro spiller) og ser et flop med 4 andre spillere. Floppet slår J-10-5. Alle checker om til startraiseren, som fyrer 2/3 pot afsted. Jeg caller som den eneste. Turn er 8. Jeg leadbetter ½ pot som han 3 better (raiser 3xbeløbet). Efter lidt betænkningstid caller jeg. River er A. Han går nu all in efter jeg checker og jeg sætter ham på enten A-9 eller 9-9. A-9 beslutter jeg mig for at han ikke har, da han ikke ville have turdet lave et cont. bet med den hånd mod 4 spillere. 9-9 giver mere mening. Jeg er overbevidst om at han ikke har J-J eller 10-10 eller 5-5, da han ville have spillet den lidt mindre aggressivt, noget jeg havde set ham gøre tidligere. Han kunne sidde med K-J eller Q-J og jeg var på skideren, men jeg følte mig sikker på min sag og vælger at calle. Idet jeg caller siger jeg "you have 9-9 right?" og han nikker og viser 9erne. Sweeeeeeet.

Skrub skal der også til
Oppe i 22.500 raiser jeg med A-10 fra UTG. Jeg får 2 callere - knappen og SB, som er en tight spiller jeg har set før, men ikke kan placere (finder senere ud af at han med sine 208 cm er gammel letlandsk basket landsholdsspiller).

Floppet kommer 8-7-2. Han checker, jeg continuation better, knappen folder og SB 3 better. Jeg synes han ser svag ud og vælger at lægge pres på ham og reraiser så han er stackcommitted. Han går efter 2½ minutters betænkningstid all in og jeg tænker shiiiit.

Jeg sætter ham på 9-9 eller endnu værre 10-10. I bedste tilfælde har han måske 10-9 eller A-8, selvom det ikke er specielt godt for mig. Pga. pottodds caller jeg selvom jeg tydeligvis er slået og siger, "I have to hit". Han viser J-J og jeg er virkelig på skideren. Hvis jeg taber potten har jeg kun ca. 10K tilbage, da han faktisk viser sig at have den næststørste stack ved bordet. Men dealeren og pokerguderne vil det anderledes da turn er A og river (bare lige for at tvære den ud) er en 10er. Sådan der. 

Hvis jeg ikke var CL før så er jeg det i hvert fald nu. Med ca. 36K ser min stack MONSTER stor ud (average er måske 8K) - jeg har dårligt plads til at tjekke mine kort og det er kun godt at 50er chipsene blir fjernet ved næste pause. 

Hånden i kagedåsen og tightspil
Jeg raiser lidt senere med K-K (indtil videre den bedste hånd), hvor alle folder. Hånden efter får jeg igen 10-10 (ender med at få den 6 gange på samme dag) og raiser. Får en caller og jeg ender med at tabe ca. 4.000, da jeg blir for overmodig på et K-5-5 flop, hvor han med K-Q har ramt kongen. Det får mig til at sætte bremsen i lidt og jeg spiller tight i en times tid.

Skifter tempo igen
Nede på 2 borde (20 spillere) sætter jeg langsomt tempoet op igen. Jeg tager 3 shortstacks ud med henholdsvis A-K, A-7 og K-10, hvor jeg er heldig at ramme et set i 10ere på floppet. Desuden tager jeg en MEGET lille shortstack ud, da jeg i min BB caller et all in for blot 2 big blinds. Jeg har 2-4 og han har A-J. Men jeg rammer en 2er og han er færdig. Dem har jeg desværre også et par negative af, men ikke noget der rammer min store stack særligt meget.

Big mistake - så kig dog på hans stack for h...
Så kvajer jeg mig for anden gang i turneringen, da jeg mod en god finsk spiller reraiser all in på hans knap raise. Jeg har A-9. Han vender og drejer sig men finder til sidst et call frem og viser A-J. Jeg dobbler ham desværre og taber ca. 11K på den hånd. Jeg kvajede mig synes jeg fordi jeg ikke havde tjekket hans stackstørrelse ordentligt nok ud og selvom han havde raiset min BB mange gange (måske 6-7 gange), så kunne han jo godt have en reel hånd denne gang. Men jeg har stadigvæk ca. 44.000 efter den hånd, så alt er godt. Problemet er at han er den bedste spiller på bordet og det er aldrig smart at give sådan en som ham mulighed for at blive stor. Han ender i øvrigt som vinder af turneringen.

FT med masser af spil tilbage
På finalebordet har jeg næstflest chips. Jeg ligger i ca. 52K mens en lituaer har omkring 55K. Der er masser af shortstacks tilbage - bl.a. 2 med under 6K og 2 med omkring 12K. Resten ligger solidt på 25-35K. Blinds er sølle 1.200/2.400, så der er masser af spil tilbage.

Men det går hurtigt at få de små stacks ud. Indenfor blot 20 min. er vi nede på 6 spillere. Problemet er, at jeg ikke har fået nogle som helst kort og ikke taget en eneste spiller ud. Så mens min stack er skrumpet en smule er de andres blevet gevaldigt større. Jeg sætter mig et mål at som minimum kommer heads up (HU). Så jeg sætter tempoet op og begynder virkelig at lægge pres på. Det betaler sig de første par hænder og jeg får slået en spiller ud med Q-J mod 7-7. Derefter taber jeg dog lidt igen da mine K-K (2 gang jeg får den hånd i turneringen) taber til J-10, som rammer flush på river. 

Deal or no deal?
Med 4 spillere igen har jeg stadigvæk omkring de 50K mens mine 3 modstandere ligger i henholdsvis ca. 75K, 90K og 40K. Spilleren med 40K caller et all in med K-K mod spilleren med 65K (9-9) efter et flop med kun lave kort. Hurtigt derefter ryger shortstacken ud og vi er 3 tilbage. Jeg har stadigvæk kun fået K-K som eneste top 30% hånd på finalebordet, men vælger at sætte tempoet op nede i 39K. Inden jeg gør det spørger jeg de 2 andre om de vil lave en deal. Den er de slet ikke med på, da de sidder med store stakke på ca. 115K og 80K. 

Herefter vinder jeg 8 ud af 11 hænder, men tager for det meste kun blinds. Der bliver ingen showdowns, så jeg får ikke doblet, men de mange blinds betyder også en del og jeg ligger i 86K, da jeg igen spørger dem om en deal. De griner begge lidt men afviser stadigvæk. Herefter taber jeg en stor hånd da jeg med A-Q rammer damen på Q-10-6 flop men modstanderen rammer to par på river efter turn viser J og river 5. Han sidder med 10-5 og små griner - den idiot - efter at have kaldt mine bets hele vejen ned. Tilbage på 35K får jeg vundet en enkelt hånd og med 42K tilbage kigger jeg ned i K-Q. Af en eller anden åndsvag årsag vælger jeg at slowspille dem og calle bare fra knappen som blir kaldt af SB (idioten fra før).

Floppet kommer A-5-4. Jeg better stort og han caller mens BB folder. Turn er 6. Denne gang leader han med et bet som jeg reraiser all in. Han caller efter 3 minutters betænkningstid og viser en straight med 7-8 op???? Jeg forbander mit spil men vender opmærksomheden mod riverkortet, som jeg håber er en spar. Men K er som bekendt ikke nogen spar og jeg slutter skuffende på en 3. plads.

Turen totalt giver mig et overskud på kr. 7.000 og det kan man da være godt tilfreds med når alt er betalt og jeg har kvallet mig dertil via NordicBet for 65$.

Bankroll tracker
Vis i stort format

Kategorier
» Diverse (4)
» Live events (36)
» Projekt World Cup 2010 (4)

poker banner

Rakeback | Poker blog | Odds og Spilforslag | Advertising | Contact |