| | Om PokerNet | Folkene bag PokerNet | Kontakt os | |
| CEO Comunit Media – Jonathan Vincentz aka. Pisfisk Manden med de største solbriller og korteste ben er Comunit Medias nye direktør pr. 1. januar 2010 Jonathan Vincentz. Med base i en cand.merc i innovationsledelse fra CBS har Jonathan taget roret på klippeøen, og navigerer efter bedste evne virksomheden igennem finanskriser, tvivlsomme monopoler og internationale lovgivninger. Efter ganske få optrædener på fodboldholdet stod det klart at Jonathans teknik og kondition klassificerede ham som fodboldinvalid. Fritiden går derfor i stedet med enten med barndomspassionen bordtennis eller voksenpassionen live poker, hvor Jonathan insisterende fortsat venter på at 10-mands-ABC-poker bliver populært igen. |
![]() |
| Forum Manager – Rasmus Stounbjerg aka. ”nothing878” Rasmus er forholdsvis ny på klippeøen, og har således været her siden sommeren 2009, mens han dog har været aktiv PokerNetter i mange år. Rasmus er PokerNets forum manager, og fungerer både som meget aktiv moderator og hovedmanden bag nye deals til brugerne på PokerNet.dk. Endelig er det også Rasmus der sidder og trykker diverse pokersites på maven indtil der af og til popper et par add’ede seats ud til forskellige turneringer. Manden er i sig selv et sandt arbejdsraseri, og slipper ikke gerne arbejdet før han bliver trukket væk fra computeren. Tolerancegrænsen overfor maltesisk kultur og arbejdstempo er lavere end som moderator på PokerNet, og Rasmus er vel nok kontorets mest aktive pokerspiller. Sport skal der helst stå Ritter foran, og Rasmus har drukket flere colaer i tidens løb end de fleste har spist ærter. |
![]() |
| Sales Manager – Thomas Tinglev aka. ”Skrubtyren” Nyeste skud på stammen er vores nye Sales Manager Thomas Tinglev, som skal sikre at vi udnytter det store markedsføringsmæssige potentiale på PokerNet, i en tid hvor affiliateforretninger skal bruge flere ben at stå på. Thomas kommer ind som sælger, og har ligeledes en finger på pulsen ift. affiliate-arbejde, optimering af deals samt arrangementer af forskellig vis jf. sin brede viden fra hans tidligere virke. Thomas har igennem længere tid huseret i det ooenseanske home game-miljø, og har tvunget op til flere mennesker derhjemme i fast arbejde efter han flyttede til Malta, hvor han nu fortsætter sin über-LAG/italienske stil i både kontorpoker og casino-miljøet. Stilen er generelt gennemgående i både gokartkørsel og på fodboldholdet, hvor Thomas tager konsekvenserne som en sand sportsmand og drukner sorgerne på eneste rigtige vis: Thomas kan nemlig både blive lækkertørstig og –sulten, og fortærer uden at løfte et øjenbryn hvad der svarer til en solid frokost for 3 voksne køer på McDonald’s. Thomas er derfor alt i alt en stor gevinst for Comunit Media, uanset om det handler om generel optimering og bannersalg eller at få stivet selvtilliden af i gokart. |
![]() |
| IT MacGyver – Thomas Prip Vestergaard aka ”Prip” Thomas er kontorets IT-troldmand, og ligeledes moderator på PokerNet. Thomas har været på øen siden sommeren 2008, og er en meget aktiv sportsmand, både som en farlig 11’er på Pentasia Cup-holdet og som dybt infiltreret i den maltesiske badmintonmafia. Thomas’ IT-evner og laid back attitude gør ham til en Godfather-lignende skikkelse i et mødelokale, der med sit overblik og sine evner kan finde løsninger på selv de mest kringlede idéer. Så hvis du står og mangler nogle koder fra NASA eller Pentagon og de ikke vil give dig dem, så er det Thomas – IT’ens MacGyver – du skal have fat i. Er Thomas ikke ved computeren, er han enten nede efter cola eller at finde dybt inde bagerst i de mest røgfyldte og dunkle lokaler på Casino Portomaso, hvor han iskoldt og analyserende skuler over kortene, og med skandinavisk mod og mandshjerte nedlægger de indfødte stakler i de mest hæsblæsende NL200-spil Malta kan præsentere. |
![]() |
| Consiglieri – Mikael Strunge aka. ”DanTheMan” Comunit Medias consiglieri behøver egentlig ingen introduktion. Firmaets grand old man, tidligere direktør og stadig medejer. Mikael har været på PokerNet siden 2004, og i den tid har de fleste har nok stiftet bekendtskab med DanTheMan på forummet. Mikaels uvurderlige indsats har opbygget Comunit Media fra et lille firma til et internationalt power house med et 3-cifret antal domæner, og givet PokerNet den dominerende markedsposition virksomheden i dag kan nyde. Efter aftjent værnepligt på Malta bor Mikael nu atter i Danmark med kone og 2 børn, og fungerer som en slags rådgiver – tæt på Sicilien kaldet en consiglieri – for Comunit Media når der er brug for hans indgående viden om markedet. |
![]() |
| CEO PokerNordica – Mike ”The Lawry” Eloff Mike er kontorets eksotiske indslag. Fløjet ind fra Afrikas sydligste kyst, sidder han på alt hvad der hedder Pokernordica.com og Partnernordica.com under Casinokontanter.com. Mike har været på Malta siden forsommeren 2008, og spottes cruise rundt i firmaets Chevrolet med et smil på læben, hip hop på anlægget og et ”ciao” til alle damerne. Mike er ligesom Mikael stor rugby-fan, og spiller selv ligeledes en del. Det lader til at være begges kur mod ophobede frustrationer, eftersom begge også var ophavsmændene bag idéen om en sandsæk på kontoret. Pokerspillestilen reflekterer Mikes generelle tålmodighedsniveau, hvilket kommer til udtryk på billedet. |
![]() |
| 30. jul | 107 indlæg |
| 29. jul | 1004 indlæg |
| 28. jul | 1142 indlæg |
| Valuekalender | |
| 20:00 - Point-tour | |
| Betsafe Poker | |
| 20:00 - Torsdagstour | |
| Fortune Poker | |
| 20:00 - Freeroll nye | |
| Betfred Poker | |
| Rakeback | Poker blog | Odds og Spilforslag | Advertising | Contact |