Låne penge af venner. Skatteregler?

#1| 0

Hey PN.

Nogen der ved hvor mange penge man må låne/få af venner uden der skal betales skat af det?

PNVA!!


04-10-2012 15:50 #2| 0

Uden på nogen måde at være 100% sikker mener jeg du må modtage omkring 50k skattefrit som gave.

04-10-2012 15:57 #3| 0
OP

Så vidt jeg ved er det kun familiemedlemmer man må låne/give i gave. Men er lidt usikker på det område.

04-10-2012 15:58 #4| 0

@hit-med-dem

Det er 58.700 og gælder kun gaver til nærtbeslægtede. Men nu er der jo også forskel på et lån og en gave...

Redigeret af huckleb d. 04-10-2012 15:58
04-10-2012 16:09 #5| 24

En syg verden vi lever i ..

Tænk sig der er nogen der skal bestemme hvor mange penge jeg må give væk .. Af MINE penge.
Og i værste fald skulle betale skat af penge der allerede er betalt skat af!!

04-10-2012 16:18 #6| 4

Det er obviously for at undgå at alle "giver hinanden gaver" frem for at købe ting Mchael...

04-10-2012 16:18 #6| 1

@michael

Tænk sig hvordan det ville blive udnyttet hvis ikke der var disse restriktioner? :)

Men for os ærlige er det selvfølgelig sygt tiltende.

04-10-2012 16:19 #7| 0

Bare give dem som velgørenhed. Mener det er gratis og frataget skat?

04-10-2012 16:22 #8| 0

Hvor tit må man så give gaver? Er vel ikke specielt svært at dele 100k over i 2 gaver

04-10-2012 16:22 #9| 0
Guldmageren skrev:
Bare give dem som velgørenhed. Mener det er gratis og frataget skat?

Det gælder kun velgørende foreninger, der er godkendt af SKAT. Tvivler på OP/ham der skal låne det har dette og lige kan trække pengene ud af foreningen.
04-10-2012 16:23 #10| 0
Duracell skrev:
Hvor tit må man så give gaver? Er vel ikke specielt svært at dele 100k over i 2 gaver

Beløbet er pr. år. alt over dette skal der betales en afgift af på 15%.
04-10-2012 16:26 #11| 1
OP

Vi snakker om ca 40k.

Person A har 40k lån i banken.
Person B vil gerne låne person A 40k så han slipper for renter og kan betale person B tilbage rentefrit.

Kan det gøre uden der skal betales skat af det?

04-10-2012 16:30 #12| 1

Jeg tror at du må låne personen dem til diskonto-renten. I skal dog skrive et dokument der forklarer situationen for at kunne dokumentere det overfor skat.

Jeg har i hvert fald lånt penge af mine forældre med den metode. Hvilket ikke er noget vi selv har fundet på at man kan.

04-10-2012 16:32 #13| 0

Hvis man bare måtte give hinanden skattefrie gaver, så kunne i nok vinke farvel til velfærdsstaten i hvert fald :-)

04-10-2012 16:36 #14| 0

Så vidt jeg ved, så kan du, hvis I laver en fast aftale om tilbagebetaling, som Hermod skriver, et dokument, så er der fri leg.
Ved da, at min kammerat lånte det fulde beløb kontant til en lejlighed af hans forældre.
Men der er vist en øvre grænse for, hvornår beløbet skal være betalt tilbage.
Men mon ikke man i så fald, bare kan lave et nyt.

Fandt lige dette: www.familieadvokaten.dk/emner/616.html

04-10-2012 16:41 #15| 2

Gør sådan her

Person A vinder et 40K væddemål over person B (Lad os sige sten, saks, papir)

Over de næste par år slipper Person As held op og han taber ofte i drunken homegame.

04-10-2012 16:46 #16| 0

Og med Windfelds dokumentation om mente, så kan tråden godt lukkes her :-)

04-10-2012 16:47 #17| 0
OP

Tak for svar! :)

04-10-2012 16:52 #18| 0

@ Hermod

Linket siger at man skal være beslægtet...

04-10-2012 16:53 #19| 0
OP

Rentefri familielån kan benyttes over for alle - og ikke blot den nærmeste familie.

Så den burde kunne bruges

04-10-2012 17:11 #20| 0

Ja ok, læste bare eks. som om de var regler

04-10-2012 17:13 #21| 0

Lige et par hurtige skud. Ville gerne formulere mig lidt mere fyldig, men har meget lidt tid. Jeg forsøger således ikke at være arrogant, men alene at give mit bud.

#1

Lån: Der er som sådan ikke nogen beløbsmæssig grænse for størrelsen af et lån. Ved et lån er der en tilbagebetalingspligt for låntager, og hovedstolen på et lån er derfor ikke skattepligtig. Du er derimod skattepligtg af en rente. Ved rentefrihed eller lav rente, bliver det lidt mere kompliceret, jf. SKAT

af venner: Der er i princippet SKAT fra krone 1 mellem venner.

#2

Det er kun inden for gaveafgiftskredsen

#7

Kun visse velgørende formål/foreninger. Der er dog ingen øvre grænse vedrørende donation til forskning.

#8 Grænserne følger kalenderåret.

#10. Kalenderår ja. 15 % gælder kun indenfor visse dele af gaveafgiftskredsen. Mellem venner er det almindelig personskat med topskat etc.

#12 Faktisk kan det gøres rentefrit, jf. link ovenfor angående anfordringslån. Det er dog muligt, at det forudsætter, at låntager rent faktisk er betalingsdygtig, jf. nyeste råberi fra SKAT. Den drøftelse angåer hvorvidt der kan ske kursgevinstbeskatning, og er noget langhåret. Man kan evt. søge et bindende svar før 300 kr. for at være sikker. Naturligvis før man eksekverer lånet.

#14 Fakstisk skal det være et anfordringslån, hvilket netop defineres ved, at långiver kan kræve lånet indfriet på anfordring (14 dage), og der derfor ikke er en afviklingsplan. Hvis du har en afvikling, løber du ind i problematikken vedrørende kursgevinst.

#15 Gevinsten (hovedstolen) er skattepligtig. Derfor næppe den bedste plan. Nok nærmere den værste, da efterfølgende fradrag ved tabene forudsætter, at du har en gevinst at modregne i. Kan ikke anbefales.

Spage


04-10-2012 20:28 #22| 0

@ Duckie...

Hin_Spage nævner det meste, men for at gøre det kortfattet:

Du kan (efter min bedste overbevisning) sagtens stifte et rentefrit lån til en ven, uden det får skatteretlige konsekvenser for nogen af jer. Det er ikke anderledes end at stifte et rentefrit lån hos en erhvervsdrivende, hvilket efterhånden ikke er helt unormalt.

Begrundelse:
Som der bliver skrevet, skal lånet stiftes på anfordringsvilkår, dvs. det skal kunne indfries på anfordring med et varsel på 14 dage. Grunden til, at der bliver nævnt kursgevinstbeskatning er formentlig diskussioner, der udspringer af denne afgørelse: www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=170944&chk=205780#pos

Heri er forskellen, at der oprindeligt er stiftet 2 lån a hver 1 mio. kr. med en given rente. Lånene ønskes så konverteret til lån med samme nominelle værdi bare uden rente. Her anser man ændringen i vilkårene for en kursgevinst for debitor, fordi hun i sidste ende skal betale mindre for lånene (konkret kun hovedstolen og ikke hovedstol + pålydende rente) end oprindeligt.

Derfor: Du kan låne rentefrit til din ven/af din ven, så længe i stifter lånet på anfordringsvilkår. Det fremgår også direkte af denne passage fra Hin_Spages link:

"Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Ligningsrådet har dog fundet, at beskatning kan ske efter kursgevinstloven i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece, rentefrie. Se SKM2003.545.LR."

mvh. diller

04-10-2012 20:48 #23| 0
OP

Takker igen :)

04-10-2012 20:55 #24| 0

Hvis man nu bare gør det, uden at fortælle gud og hver mand om dét - så sker der jo ikke en skid

Redigeret af hestsmolf d. 04-10-2012 20:57
04-10-2012 21:05 #25| 0

@hestsmolf - Det gør der jo heller ikke ved sort arbejde. Synes sgu det er fin stil af OP, lige at sikre sig, at man ikke gør noget forkert.

04-10-2012 21:34 #26| 0
hestsmolf skrev:
Hvis man nu bare gør det, uden at fortælle gud og hver mand om dét - så sker der jo ikke en skid


Det kunne vel tænkes at banken/skat undrede sig når B får smidt 1.000.000 ind på kontoen :)
04-10-2012 22:36 #27| 0
Deadboy skrev:
hestsmolf skrev:
Hvis man nu bare gør det, uden at fortælle gud og hver mand om dét - så sker der jo ikke en skid


Det kunne vel tænkes at banken/skat undrede sig når B får smidt 1.000.000 ind på kontoen :)


Ja eller tusinde milliarder
05-10-2012 14:44 #28| 1
Mchael skrev:
En syg verden vi lever i ..

Tænk sig der er nogen der skal bestemme hvor mange penge jeg må give væk .. Af MINE penge.
Og i værste fald skulle betale skat af penge der allerede er betalt skat af!!


En syg verden vi lever i, når du kan få likes på det der..
Du må da seriøst kunne se nødvendigheden i det?
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar