I denne uge er de fleste pokerspilleres øjne rettet mod Casino Munkebjerg i Vejle, hvor spillere fra nær og fjern skal kæmpe om en præmiepulje på minimum 1.000.000 DKK. Den 5.000 DKK dyre MPT Main Event starter som bekendt d. 12 februar, men allerede nu er MPT Online på Danske Spil Poker skudt i gang.
MPT Online er for de spillere der ikke har mulighed for at være i Vejle i disse dage, og buy in er også til at overkomme for de fleste. Således koster det mellem $1 og $5 i denne uge at spille med. Turneringerne er enten rebuy eller FO. I alle turneringer er der added $50, lige som vinderen af hver af de daglige turneringer vinder et sæde til finalen på søndag. I finalen er der added et luksus Poker Cruise til Oslo til vinderen og et et almindeligt Poker Cruise til Oslo til nummer to.
Alle turneringer bliver spillet klokken 18.00 online på Danske Spil Poker.