Stemningsmusik:
Hej PokerNet
Hvor vi for det meste smider gode nyheder op, er det nu blevet tid til en af de mere kedelige af slagsen.
Vi er en lille virksomhed i en vanskelig branche, og derfor gør det ondt når vores lille team mister en dygtig holdspiller. Det er ikke desto mindre det der er sket hos PokerNet, og vi skal sige farvel til en stor kapacitet.
Vi skal sige farvel til Skod, der forlader os indenfor ganske kort tid. Skod flyver formodentlig tilbage til den dejlige danske sommer omkring d. 20. september 2011. Det er et stort tab for os, både på det forretningsmæssige plan hvor Skod har tilført en lang række forbedringer, og på det personlige plan, hvor Skod ligeledes har været en stor gevinst for alle på kontoret.
Det er en trist dag for PokerNet, men det er med blandede følelser. Skod har fået sit drømmejob som Poker Manager for Danmark hos Betfair, og vil arbejde direkte sammen med Betfair Peter og hele crewet bag Betfair Poker. Det er for det første en virkelig flot stilling at komme til, og for det andet et sundt, solidt og velrespekteret firma, hvor Skod skal arbejde sammen med mennesker som vi hernede er meget glade for. Samtidig vil nogle af Skods arbejdsopgaver ligge på og omkring PokerNet og PokerNettere, og derfor mister vi ham ikke helt. F.eks vil Skod være med på den kommende BME4, bare på den anden side af hegnet.
Vi kan ikke takke Skod nok for hans tid hernede, og det aftryk han har sat på PokerNet. Han får alle vores varmeste anbefalinger med videre, og PokerNet ønsker både Skod og Betfair tillykke med deres nye hhv. medarbejder og arbejdsgiver. I skal nok blive glade for hinanden.
Skod vil derfor stadig være aktiv i de kommende uger på PokerNet, men vil gradvist overlade jobbet til en anden person som ankommer til Malta om 3 dage. Vi får derfor et overlap, og personen har en god mulighed for at blive sat ind i de vigtigste aspekter af jobbet mens Skod stadig er ved roret. Vi præsenterer denne person i løbet af ganske kort tid, men synes at denne tråd skal holdes til at sige pænt farvel til Skod, og tak for alt hvad han har gjort for PokerNet.