For at imødekomme nye brugere, men også ment som hjælp til eksisterende synes jeg det kunne være lækkert med en tråd, der samler op på alle de hjælpemidler, som vi hver især bruger, når vi spiller poker.
Jeg lægger ud med de værktøjer, jeg bruger og vil så tilføje de forslag I kommer med i indlægget her, så det er let overskueligt. Jeg håber tråden vil kunne bruges som opslagsværk fremover.
Pokerbøger
Turneringer: Harrington on Holdem Vol. 1-3 af Dan Harrington
Måske de bedste bøger, der er skrevet om multitable turneringer til dato. Dan Harrington formår at komme i dybden med alle aspekter af spillet på en måde, så det er let forståeligt. Derudover leverer han en masse eksempler fra real life, som man selv kan bruge i praksis efterfølgende.
Sit & Go's: Sit & Go Strategy af Collin Moshman
Der er ikke skrevet ret mange bøger om Sit & Go's, men den her må nok være en af de mest populære. Hans måde at skrive på minder meget om Dan Harrington, og han har formået at skrive en bog, som nybegyndere såvel som øvede kan få meget ud af. Ligeledes også med masser af konkrete eksempler på hvordan man spiller forskellige hænder udfra position, stacksizes, reads osv.
The Poker Mindset af Matthew Hilger og Ian Taylor
Forfatterne arbejder her med den mentale tilgang til spillet og forståelse for hvordan elementer af spillet kan påvirke dig og dine modspillere.
Pokersoftware
Cashgames: Pokertracker / Holdem Manager / Pokeroffice
Programmerne laver statistikker over modstandernes spillemåde, som kan ses direkte på bordene. Man kan fx se hvor meget de raiser preflop, hvor tit de continuation better eller hvor tit de caller på river. Disse programmer er for mange multi-tablere uundværlige, da de giver et nemt og overskueligt overblik over modstanderne, hvilket er nødvendigt, når man spiller mange borde.
Desuden holder programmerne styr på dit eget spil, hvilket er mindst lige så vigtigt. De er gode redskaber til at finde leaks, og har man brug for at få finpudset sit pokerspil af andre, er det ofte en god idé at poste diverse stats.
Priserne på programmerne er til at overkomme for de fleste, og mange ser det som en investering og ikke en decideret udgift. Man kan downloade en gratis trial version, hvor man kan bruge dem gratis i X-antal dage.
Cash games: Pokerstove
PokerStove bruges meget af cash game spillere. Det er et godt program, der regner odds mod konkrete hænder eller mod ranges. Programmet er anbefalet flere steder og er desuden gratis.
Sit & Go's: Sharkscope
Sharkscope er en hjemmeside, som tracker spilleres resultater i Sit & Go's fra stort set alle de netværk, der findes. Man kan bl.a. se, hvor mange Sit & Go's de har spillet, om de har overskud eller underskud, ROI (Return of Investment), hvilket limit de spiller og meget mere. Det er et rigtig godt værktøj til tableselection, for hvis du finder et bord, hvor der er 8 spillere registreret, og du kan se på Sharkscope at de 7 af dem er vindende, så er det en god idé at finde et andet bord. Man får 5 gratis søgninger pr. dag. Ønsker man flere søgninger, skal man betale for dem.
Man kan desuden tilkøbe Sharkscope HUD (Heads Up Display), som er et program, der placerer din modspillers statistik direkte på bordet imens du spiller. Det er især nyttigt, når man multitabler, så man ikke skal besværes med at søge hver enkelt spiller manuelt.
Sit & Go's: SnG Wizard
SnG Wizard er et rigtig godt værktøj til at analysere dit spil omkring boblen. Programmet tager udgangspunkt i ICM (Independent Chip Model) og kan fortælle, hvornår det er optimalt at folde eller gå all-in. SnG Wizard koster $99, men kan downloades i en gratis trial version, som man kan benytte i 30 dage.
Multi table tournaments: Official Poker Rankings og Pokerprolabs
2 opslagsværker som minder lidt om Sharkscope, hvor man tracker spilleres resutater, men i modsætning til Sharkscope har man her fokus på multi table tournaments.
Cash games: Pokertableratings.com
Endnu et opslagsværk, men dette tracker cash game resultater.
Cash games: StoxEV / Pokerazor
Måden det virker på, er at man gør sig antagelser om hvilken range de forskellige spillere i en hånd spiller, og hvilken del af deres range de spiller på hvilken måde. Man kan vælge at analysere en specifik hånd fra et bestemt street, hvis man selv på det givne sted i hånden har en fornemmelse for hvilke ranges man kan sætte de aktive spillere på, eller man kan starte sin analyse helt fra pre flop beslutningen til show down, og med diverse antagelser om modstanderes spillestil, kan man opsætte et stort beslutningstræ, som definerer en hel strategi.
Det er et meget lærerigt program at sidde og lege med, og giver en god forståelse af vigtigheden af at have en plan med sin hånd fra start til slut, da beregningen af hvor vidt en bestemt beslutning er + eller -EV på floppet i høj grad afhænger af hvad man har tænkt sig at gøre på river. Programmet viser de matematiske realiteter bag udsagnet om at "man skal have en plan for hånden" sort på hvidt.
SteelChicken skriver:
"Ofte når jeg har siddet og leget med programmet, er jeg blevet overrasket over hvilke strategier der er +EV, hvilket har gjort en tydelig forskel på mit spil.
Jeg mener StoxEV er bedre end pokerazor, men til gengæld er det også dyrere, og gratis versionen er mere restricted. Pokerazor's brugerinterface er lidt pænere og intuitivt end StoxEV, men det har ikke lige så mange features, og beregningsdelen går sommetider i knæ over opgaver som StoxEV bare æder."
Træningsvideoer
PokerUni.dk (dansk)
Pokeruni.dk tilbyder træningsvidoer for et medlemsskab på 89,- kr. pr. måned. De lægger hovedvægten af videoer på cashgames, men der er også lavet videoer om multitable turneringer og Sit & Go's.
Sitngogrinders.com (engelsk)
Et site der specialiserer sig inden for SNG-videoer, lavet af SNG-eksperter inden for feltet. Sitet spænder over alle typer SNGs; HU, shorthanded, full ring, 18- 27- 180 mands, you name it.
Derudover er Deuces Cracked og Stoxpoker også 2 velrennomerede sites med træningsvideoer. De er begge engelsk sprogede.
Pokercommunities
PokerNet og 2+2
Pokerforums er de perfekte steder at mødes med andre folk, som deler samme interesse for poker som dig. PokerNet er det største dansksprogede, hvor 2+2 er det største engelsksprogede forum.
Optagelse af egne sessions
Camtasia Studio
www.softwarecasa.com/camtasia-studio.html?gclid=CIKQ4czWrZ0CFUMF3godsw8ZiQ
Programmet kan bl.a. bruges til at optage, når du spiller, for at du kan offentliggøre det f.eks. her på PokerNet og derefter få feedback på dit spil. Programmet er dyrt ($279), men det indeholder en masse features. Der ligger en vejledning til brug af programmet her: www.bimbampoker.dk/Forside/PokerSoftware/VideooptagelsemedCamtasiaStudio/tabid/61/language/en-US/Default.aspx
Camstudio
camstudio.org/
Hvis man er på udkig efter et gratis program, kan man bruge Camstudio. Det kan ikke så meget som Camtasia Studio, men det er fint til at optage pokersessions med. Razga har lavet en vejledning til brug af programmet, som findes her: www.pokernet.dk/blog/Razga/video-2-4-table-nl200-samt-intro-til-camstudio
Jing
www.jingproject.com/
Jing er et gratis program til optagelse af sessions ligesom Camstudio.
Regnskab
Det er en god idé at holde regnskab med sine resultater, så man hele tiden er up to date. Der findes forskellige regneark rundt omkring på nettet til formålet. Jeg bruger et regneark til Sit & Go's, som kan hentes her: www.pokerliv.dk/diverse/2p2SNGspreadsheet_2.7f.xls
God fornøjelse!
---
www.bimbampoker.dk
PokerNets værktøjskasse
Super indlæg, godt tiltag.
Pokertracker, Hold'em Manager og Poker Office
Disse programmer laver statistikker over modstandernes spillemåde, som kan ses direkte på bordene. Man kan fx se hvor meget de raiser preflop, hvor tit de continuation better eller hvor tit de caller på river. Disse programmer er for mange multi-tablere uundværlige, da de giver et nemt og overskueligt overblik over modstanderne, hvilket er nødvendigt, når man spiller mange borde.
Desuden holder programmerne styr på dit eget spil, hvilket er mindst lige så vigtigt. De er gode redskaber til at finde leaks, og har man brug for at få finpudset sit pokerspil af andre, er det ofte en god idé at poste diverse stats.
Priserne på programmerne er til at overkomme for de fleste, og mange ser det som en investering og ikke en decideret udgift.
@nothing878
Super! Dit afsnit er nu tilføjet.
---
www.bimbampoker.dk
Så har jeg også tilføjet et lille afsnit om Sharkscope HUD.
---
www.bimbampoker.dk
Update:
DC og Stoxpoker er tilføjet under træningsvideoer.
---
www.bimbampoker.dk
Super idé, jeg bruger siderne officialpokerrankings og pokerprolabs til at se modstandernes MTT stats på de sider som nu er tilgængelige dér.
@BimBam
OMG et regneark til SNG. Super fedt.
Nogen anelse om der findes et af samme art til cash games?
PokerStove fortjener vel også at komme på. Jeg bruger det personligt meget, og det er et kanont lille program, der regner odds mod konkrete hænder eller mod ranges. Programmet er anbefalet flere steder, og er desuden gratis.
Jeg er selv ret grøn i programmet, så en anden må lige skrive en mere fyldig beskrivelse til tråden her.
Som andre: Super tiltag, BimBam!
Pokerstove, OPR, Pokerprolabs, Pokernet og 2+2 er nu tilføjet.
Tak for tipsene!
---
www.bimbampoker.dk
@Vista
Jeg fik aldrig svaret på dit spørgsmål.
Jeg spiller selv primært SnG's, så jeg har ikke haft fingeren så meget på pulsen med hensyn til cash regnskab, men jeg ved at PokerUni har lavet et regneark, som kan bruges til cashgames.
---
www.bimbampoker.dk
@ vista
Mener også jeg har et liggende til cash, eller i hvert fald til begge dele.
kig på www.pokerliv.dk/download der er flere at vælge imellem.
Glenn
www.pokerliv.dk
Shit et regneark. Det er jo for sygt.
Er det muligt at finde en brugsanvisning til den?
@leopatra
Nu er det lang tid siden jeg har brugt dem, men mener at på sidste side/fane står der en lille brugsforvirring.
Ellers skriv mig, så skal jeg se om jeg kan være behjælpelig.
Glenn
www.pokerliv.dk
Bliver nødt til at nævne min Bibel.
"The Poker Mindset" arbejder med den mentale tilgang til spillet og forståelse for hvordan elementer af spillet kan på virke dig og dine modspillere.
Den er sin vægt værd i guld!
MVH Skod
@skod
The Poker Mindset er nu tilføjet.
---
www.bimbampoker.dk
Jeg abonnerer selv på træningsvideoer hos sitet www.sitngogrinders.com, der er et site der specialiserer sig inden for SNG-videoer, lavet af SNG-eksperter inden for feltet. Jeg har selv fået rigtigt meget ud af dem, og kan klart anbefale sitet, der spænder over alle typer SNGs; HU, shorthanded, full table, 18- 27- 180 mands, you name it. Super godt :-)
Rune
Ellers studsede jeg lidt over, om der i øvrigt er en grund til, at denne tråd er oprettet under homegames?
Forstår heller ikke den ikke er i VIP, og forøvrigt INSTA-vidensbank.
MVH Skod
Så må den for min skyld flyttes til "analyseforummet", selvom det ikke er en decideret analyse... den her tråd hører IMO IKKE hjemme blandt de hjernedødt mange useriøse ttråde på PN(none vip)
MVH Skod
Jeg oprettede ikke tråden under Homegames i sin tid, men der er lavet om på kategorierne for nyligt, og den er nok blevet flyttet der så.
---
www.bimbampoker.dk
@djurhuus90
Sitngogrinders.com er også tilføjet nu.
---
www.bimbampoker.dk
Jing - www.jingproject.com/ - er blevet tilføjet til listen over gratis programmer til optagelse af sessions. Det er gratis ligesom Camstudio.
---
www.bimbampoker.dk
pokertableratings.com....nettets bedste cashtracker
desuden kan man på 1623.dk altid få hjælp til at analysere sit sng spil og der findes endda et par gratis videoer fra både Halfrek og Bønding
sharktournament.com er også god til at tracke andre spillere man skal dog lige være opmærksom på at det ikke er ligeså godt som sharkscope. Men til gengæld er tournamentshark gratis og det gir et godt overordnet billede. :)
Pokerazor.
Jeg kan ikke lige komme på en fornuftig kort forklaring af programmet, men mener det bør have plads på listen.
Balder
StoxEV er et program, der ligesom pokerazor beregner EV for forskellige beslutninger i forskellige situationer.
Måden det virker på, er at man gør sig antagelser om hvilken range de forskellige spillere i en hånd spiller, og hvilken del af deres range de spiller på hvilken måde. Man kan vælge at analysere en specifik hånd fra et bestemt street, hvis man selv på det givne sted i hånden har en fornemmelse for hvilke ranges man kan sætte de aktive spillere på, eller man kan starte sin analyse helt fra pre flop beslutningen til show down, og med diverse antagelser om modstanderes spillestil, kan man opsætte et stort beslutningstræ, som definerer en hel strategi.
Det er et meget lærerigt program at sidde og lege med, og giver en god forståelse af vigtigheden af at have en plan med sin hånd fra start til slut, da beregningen af hvor vidt en bestemt beslutning er + eller -EV på floppet i høj grad afhænger af hvad man har tænkt sig at gøre på river. Programmet viser de matematiske realiteter bag udsagnet om at "man skal have en plan for hånden" sort på hvidt.
Ofte når jeg har siddet og leget med programmet, er jeg blevet overrasket over hvilke strategier der er +EV, hvilket har gjort en tydelig forskel på mit spil.
Jeg mener StoxEV er bedre end pokerazor, men til gengæld er det også dyrere, og gratis versionen er mere restricted. Pokerazor's brugerinterface er lidt pænere og intuitivt end StoxEV, men det har ikke lige så mange features, og beregningsdelen går sommetider i knæ over opgaver som StoxEV bare æder.
@SteelChicken
God fyldig redegørelse. Den tilføjet på listen.
---
www.bimbampoker.dk