Jeg vil opfordre alle til at læse reglerne. Der er flere justeringer ift. tidligere spil.
Liste over deltagere (vil blive opdateret efterhånden som folk dør)
Toganim (Forsvundet) [GM]
Thingyman (Død - menneske)
Live (død - menneske)
Holstt (Død - varulv)
Twajzer (Død - menneske)
Jizzlen (Død - menneske)
Sebbecenter
_Orty_
Mollematen
Royal_Wacko
Aurvandil
joonas (Død - menneske)
Eksplicit (Død - menneske)
rustyfo
Malxom
Malling (Død - menneske)
robertoloda (Død - heks)
Zeeto (Død - menneske)
Costanza
Diceboy
TheGreatPete
StonieN (Død -varulv)
ZoNNi (Død - varulv)
Jacob32DEN
sasuke
Bad3xo
faberghasted
fissehans
comebackking
danielgron
xitaah (Død - menneske)
CoSMoS88
MrBjarke
Repsak (Død - menneske)
Spillet generelt:
Alle spillets deltagere er indbyggere i en landsby, som er kommet under varulveangreb. Spillerne er delt op i 2 sider; de gode og de onde (ulvene og deres allierede). De gode ved ikke, hvilket tilhørsforhold de andre deltagere har, men de er til gengæld i overtal. De onde er i undertal, men de kender til gengæld hinandens identitet fra start af (OBS: undtagen heksen, mere om det under rollefordelingen), og disse har derfor fordel af at kunne koordinere deres handlinger og skabe splid hos de gode.
Vinderen af spillet er det hold, der først får udslettet det andet. Dvs. at de gode skal have dræbt alle onde, mens alle de onde reelt bare skal være i overtal.
Spillets forløb:
Første dag er der afstemning i landsbyen, om hvem der skal være borgmester. Borgmesteren kan både være ond og god, og borgmesterposten har ingen indflydelse på en persons andre opgaver/evner i spillet, hvilket vil sige, at en lunatic der samtidigt er borgmester fx stadig har evnen til at dræbe en om natten. Borgmesterens rolle er særlig vigtig, idet hans stemme tæller dobbelt (undtagen første dag i spillet, hvor han vælges), og begge hans stemmer SKAL bruges på samme person. Derudover er det borgmesteren, som bestemmer udfaldet af en lynchning, hvis afstemningen står uafgjort mellem 2 spillere. Borgmesteren bestemmer endvidere selv sin afløser ved sin død, og hvis dette ikke er sket før kl. 18 den følgende dag, så vil beslutningen gå videre til borgerne, som igen skal stemme om det. Det er ikke muligt for borgmesteren at opsige eller videregive sin rolle, mens han stadig lever.
Derudover er der hver dag en afstemning, om hvem der skal lynches af landsbyens indbyggere. Majoriteten bestemmer, og lynchkandidaten vil enten blive vist som menneske (OBS: dette er ikke garanti for personens godhed, mere om det under rollefordelingen) eller varulv for landsbyen ved sin død.
Efter kl. 22 hver dag er det nat i spillet, og alle specielle indbyggere plus ulvene har nu indtil kl. 01 til at bestemme, hvorledes de vil bruge deres evner. Specials skal sende navnet på den spiller, som de vil bruge deres evne på, til GM via PM på Pokernet. Hvis man bevidst vil undlade at bruge sin evne, så anmodes der om, at man videregiver denne information til GM, således denne ved, at det manglende valg ikke skyldes inaktivitet.
Der åbnes op for både borgmestervalget og afstemningen om lynchning kl. 14:00, mens deadline for begge afstemninger er kl. 22. Det er tilladt at ændre sin stemme, men alle stemmer skal være med fed skrift for at være gyldige. Den lynchede spillers navn vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt efter 22, hvorefter denne ikke længere må skrive i tråden eller på MSN med andre deltagere. GMs vil herefter bestræbe sig på at have en historie offentliggjort med resultatet af lynchningen i tråden hurtigst muligt, mens historien om nattens begivenheder blot skal offentliggøres før kl. 14:00 den følgende dag. GM bestræber sig på at være konsekvent med offentliggørelsen af lynchningen således at de forskellige lynchofre ikke får forskellig antal taletid efter kl. 22. Ligeledes vil GM prøve at være konsekvent med offentliggørelsen af nattens begivenheder, men dette ses ikke som lige så vigtigt som lynchningen, så afvigelser kan forekomme.
Hverken historien om lynchningen eller nattens begivenheder vil afsløre specielle evner hos de døde deltagere, medmindre andet er angivet i rollebeskrivelserne.
Rollefordelingen hos de gode (alle vises som menneske ved sin død- undtagen seer):
16 indbyggere
1 seer
1 luder
2 revenant
2 herbalists
2 lunatics
Normal indbygger: Den normale indbyggers primære opgave består i at være medvirkende til at bestemme, hvem der skal lynches hver dag vha. sin stemme og fornuft. Dermed er det også vigtigt, at den almindelige indbygger sætter sig ind i spillet, og prøver at få en fornemmelse for, hvem der er onde.
Seer: Hver nat har seeren den egenskab, at han drømmer om én valgfri spiller. Han får herefter at vide, hvad den pågældende spillers rolle er EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Er det alfaulven, han har kigget på, så får han ikke dette at vide forstået på den måde, at han får at vide, at personen er en normal indbygger. Ingen får at vide, hvis seeren har drømt om dem. Seeren kan godt drømme om heksen. Beskederne til seeren er i øvrigt soleklare og ikke til at misforstå. Hvis seeren dør så bliver han vist som seer.
Luder: Denne vælger én valgfri spiller, som så er under beskyttelse imod ALT samme nat (alle former for angreb + konvertering). Hvis valgte spiller har specielle evner, vil han ikke kunne udnytte disse samme nat, som han får besøg af luderen. Hvis luderen overnatter hos en af varulvene (også alfaulven), vil de andre stadig fuldføre deres drab, men hvis luderen overnatter hos den ENESTE tilbageværende varulv, så vil denne ikke kunne dræbe en. Luderen kan ikke besøge den samme 2 nætter i træk. Den person, luderen overnatter hos, får en PM om dette om natten EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Personen får dog ikke at vide, hvem luderen er.
Revenant: Revenant har ingen specielle evner, mens han er i live. Når han dør står han dog samme nat op af graven og udvælger én spiller, som må bøde for hans død. Denne spiller slås ihjel, uanset hvad side han er på. Ved lynchning SKAL revenanten udvælge en af de spillere, der stemte på ham.
Herbalist: Herbalisten kan hver nat beskytte én spiller imod ulveangreb vha. midlet wolfsbane. Beskyttelsen gælder altså IKKE lunatic-angreb og konvertering. Et hus skal dog være fuldstændigt renset før, at det kan blive beskyttet af wolfsbane. Dette betyder, at herbalisten ikke kan beskytte sig selv eller en anden herbalist, da disses huse er fyldt med planter og urter, som annullerer effekten af wolfsbane. I tilfælde af at en herbalist forgæves forsøger at beskytte en anden herbalist, vil han få besked om sit mislykkede forsøg, om end han dog ikke får lov til at beskytte en anden person den nat. En herbalist kan ligesom luderen ikke beskytte den samme person to nætter i træk, men de to herbalists kan godt skiftevis beskytte en. De beskyttede personer får ikke at vide, at disse er blevet beskyttet af en herbalist i løbet af natten.
Lunatic: Som lunatic er du de godes "kriger". Lunaticen udvælger hver nat én spiller, som slås ihjel samme nat, medmindre denne spiller er under beskyttelse af luderen. Al information om dræbte gives til lunatic EFTER deadline/offentliggørelse af historien - også selvom det er alfaulven. Dog ikke, hvis missionen om drab ikke lykkes. Da får lunatic blot at vide, at personen var beskyttet af luderen og ikke andet. Heller ikke hvem luderen er.
Rollefordelingen hos de onde:
5 varulve
1 alfaulv
1 shaman
1 sigøjner
1 heks
Normal varulv: Som varulv er man en del af den onde kerne. Om dagen ser man ud som et menneske, men om natten er man i varulveskikkelse. Når du dør er du ligeledes i varulveskikkelse, så landsbyen kan se, om en ulv er blevet dræbt.
Alfaulv: Alfaulven er den ældste og kløgtigste af alle varulvene og er derfor den, som har ansvaret for at indsende navnet på den spiller, som varulvene er blevet enige om at dræbe om natten. Det er også denne varulv, som suverænt beslutter, hvem der skal dø, hvis der er uenighed blandt de onde. Derudover bliver alfaulven vist som menneske ved sin død og kan ydermere ikke ses af seeren i dennes drømme (se beskrivelsen af seerens rolle). Hvis alfaulven dør, så vil en almindelig ulv blot overtage rollen med at sende PM om ulvekill til GM. Denne skifter IKKE identitet til alfaulv, men forbliver almindelig ulv.
Shaman: Shamanen er en almindelig ulv, dog med den ene forskel at han én gang i løbet af spillet kan konvertere en person til ulv. Shamanen har kun ét forsøg. Hvis dette forsøg mislykkes, vil shamanen indgå i ulveflokken på lige fod med de andre. Det vil IKKE blive oplyst for landsbyen, hvis shamanen konverterer en god. Den konverterede spiller vil miste alle sine evner, som denne evt. måtte have haft, når han bliver en ulv.
Sigøjner: Sigøjneren er et almindeligt menneske, der er i ledtog med djævlen. Hans mission er at fjerne al opmærksomhed fra de onde, så de onde vinder kostbar tid. Ved sin død ligner sigøjneren et menneske og er derfor næsten umulig at identificere som sigøjner. Dog vil han blive oplyst som ond og sigøjner, hvis seeren drømmer om ham, eller hvis han dræbes af lunatic. Hvis sigøjneren og/eller heksen er de eneste tilbageværende onde, så kan der ikke foretages et ulvekill om natten.
Heks: Heksen er de ondes seer. Heksen er den eneste, der ikke ved hvem de andre onde er og omvendt. Samtidig vil heksen også få helt klar besked om, hvad denne har drømt EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Heksen får således at vide, hvis denne drømmer om alfaulven. Ingen får at vide, hvis heksen drømmer om dem. Heksen kan godt drømme om seeren. Hvis sigøjneren og/eller heksen er de eneste tilbageværende onde, så kan der ikke foretages et ulvekill om natten. Hvis heksen dør vil han blive vist som heks.
Prioritering af actions ved overlapning:Det kan forekomme, at specielle rollers valg overlapper med andres valg, hvorfor dette afsnit er skrevet for at modvirke forvirring og uenighed omkring dette.
I tilfælde af at to personer dræber den samme person, vil det være den person, som først indsendte sit kill, som får æren og evt. de medfølgende oplysninger, såfremt den ansvarlige er en lunatic. Dvs. hvis lunatic 1 dræber person X før lunatic 2, så er det lunatic 1, der får oplysningerne om den døde person. Hvis en person både er blevet valgt af varulvene og en lunatic til at måtte lade livet, så er det igen, den/dem som var hurtigst med sin PM, der bliver afsløret som ansvarlige i historien om nattens begivenheder.
Hvis en person med en speciel rolle konverteres eller dræbes, så får denne stadig lov til at fuldføre sin action for natten.
Såfremt en revenant bliver lynched, vil denne hvis muligt tage sin hævn INDEN alle specials.
Generelle regler
- GM/spilstyrer har sidste ord!
- AL kommunikation med GM SKAL holdes for sig selv. Det vil sige, at det IKKE er tilladt at kopiere, referere, vise eller tage screenshot af noget, som GM har skrevet. Bliver dette gjort, så bliver spilleren smidt ud øjeblikkeligt. Det er således heller ikke tilladt at have faket en PM/SS af en samtale med GM. GM's er som "ikke eksisterende"
- Der må IKKE rettes i indlæg! Indlæggene er oftest nøglen til at gennemskue hinanden. I tilfælde af stavefejl må man lade dem stå. Opret nye indlæg, hvis I vil rette noget. Det er bare synd, hvis man som ulv har skrevet noget inkriminerende.
- Væddemål der har til hensigt at verificere hinanden er IKKE TILLADTE!
- Det er IKKE tilladt at forfalske noget med det formål at få andre smidt ud af spillet (ved f.eks. at sende SS til GM om at xx har tilbudt penge for noget)
- Det er selvfølgelig heller ikke tilladt at true andre for at tvinge information ud af dem. I forlængelse af dette slås der også ned på, at man fx fortæller en anden, at man ikke længere vil skrive med / stake / låne denne person penge i fremtiden, hvis denne ikke vil dele information.
- Det er ikke tilladt at bruge teamviewer eller lignende programmer til at verificere folk.
- Det er ikke tilladt at anmode om at få screenshots tilsendt af andre som verificering. Derimod må deling af screenshots kun foregå, hvis afsenderen selv frivilligt har taget initiativ til at dele disse.
- Hvis du ikke har postet i tråden i en dag eller mere, så risikerer du afhængig af omstændighederne at blive udskiftet eller dræbt af GM.
- Spørgsmål om spillet SKAL sendes til GM og må ikke skrives i tråden. Svaret til de fleste spørgsmål vil blive postet i tråden, men det bliver ikke afsløret, hvem der har stillet spørgsmålene.
- Udover stemmerne, er det ikke tilladt at skrive med fed, capslock, kursiv eller lignende i ens tråde.
- DERUDOVER SKAL DET GENTAGES: Ens stemmer skal være med fed skrift for at være gyldige!
- Hvis noget ser ud til at være imod spillets ånd, så lad vær med at gøre det!
- 3 strike reglen indføres, dvs. i det øjeblik en spiller får 3. advarsel bliver personen modkilled. Advarsler vil blive givet privat, og det er ikke tilladt at offentliggøre en advarsel. Advarsler gives hvis GM overtræder reglerne (i visse tilfælde kan advarsler undlades hvis GM føler det)
Med alt dette sagt så er det ikke kun tilladt at lyve og bedrage, det er også forventet!
Derudover skal det understreges, at spillet er på pause om fredagen og lørdagen. Dvs. der ikke skal afgives stemmer, men det er stadig tilladt at poste i tråden og skrive på MSN.
Samtidigt er det vel ikke nødvendigt at pointere hvor vigtigt det er, at dem som er døde lukker ned for al kontakt til de levende. Det er det sjove ved spillet, og det ødelægger alt, hvis folk snakker det mindste, da man nemt kan komme til ubevidst at give afslørende hints. Det anbefales også, at de levende blokerer de døde, så de ikke får mulighed for at tale over sig.
Endvidere skal det siges, at man med ret stor sandsynlighed kan forvente at blive bannet fra alle fremtidige spil, hvis man giver op eller ikke længere poster i tråden. Meld dig kun til, hvis du kan love at være aktiv og ikke ødelægge spillet for andre, hvis tid og indsats i så fald ville være fuldstændig spildt!
Guidelines o.a.
Erfaring:
De nye spillere bør lytte til de erfarne spillere for råd og indblik i spillet, men samtidigt være bevidst om, at dette ikke er ensbetydende med, at man kan stole på disse, da målet for dem er at vinde spillet, uanset hvad side de er på. Som udgangspunkt bør man aldrig udlevere sin rolle til andre spillere (!), medmindre man med meget god grund kan føle sig overbevist om disses intentioner. Dette betyder bl.a., at det under ALLE omstændigheder er utilgiveligt at oute sig selv på førstedagen til en anden person som en god special.
De erfarne spillere bør tage hensyn til de nye spilleres manglende erfaring og derudover også være opmærksom på, at det kan være gavnligt med frisk input og nye idéer. Derudover sætter vi også pris på, hvis de erfarne spillere heller ikke løj omkring spillets regler over for nye spillere. Vi ser helst gerne de nye spillere blive og efterhånden udvikle sig til kompetente spillere.
Skænderier:
Werewolf er per definition et fjendtligt spil grundet de to opponerende hold kombineret med den begrænsende information for de gode. Dette medfører ofte skænderier imellem folk, hvor der desværre nogle gange gøres brug af skældsord og personlige fornærmelser. Især kan det være frustrerende at føle sig stukket i ryggen af folk eller blive lynchet som god person (hvilket desværre er en uundgåelig del af spillet i den indledende fase)
Alle må dog have respekt for, at dette er en del af spillet, om det bør være det eller ej. For det første skal alle fornærmelser ses i kontekst det foregår i spillet og skal altså ikke tages tungt! Derudover kan de personer, som du føler dig forrådt eller provokeret af, godt være ulve som prøver at få dig dræbt (hvormed du egentlig skal tage det som en kompliment), eller evt. være gode folk som prøver at fremprovokere en reaktion hos dig. Det kan også ske, at han bare mener, at du spiller retarderet, og at dette passer det sker for os alle!
Det er et spil og det skal være sjovt hvis det ikke længere er det for dig, så tag en pause og evt. slå en pude, eller hvad du nu gør for at modvirke tilt.
Man spiller for sit hold:
Werewolf er et spil, hvor det gælder om at føre hele sit hold til sejr. Det handler altså ikke om personligt at overleve i længst mulig tid. ALLE indbyggere vinder, hvis indbyggerne sejrer, og ALLE ulvene vinder, hvis ulvene sejrer også de døde heriblandt!
Mange folk har spillet alene for sin egen underholdnings eller overlevelses skyld på bekostning af sit hold, hvilket vi ikke er så glade for at se. Hvis du må risikere/ofre dit liv for dit holds skyld, så gør det! Og hvis du føler et behov for at lege idiot eller heks (hvis du er god) i tråden, så lad vær! Vi forstår, at det for nogle personer kan være kedeligt kun at være normal indbygger (dette er så personligt SLET ikke tilfældet for mig), men det giver dig ikke en undskyldning for at gøre spillet interessant for dig selv ved at gøre spillet umuligt for andre.
Jeg opfordrer folk til at læse reglerne grundigt, inden de har eventuelle spørgsmål.
Werewolf dag 5
Velkommen til dag 5.
Link til dag 4:
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=197279
Specials har sku lavet et godt stykke arbejde i nat! :).. Ulvene har i vært fald prøvet at nakke en der er beskyttet - eller glemt at indsende ;P...
I så fald de har prøvet at nakke en der er beskyttet - tænker jeg at vedkommende bør beskyttes igen i nat af luder (hvis muligt) - for at undgå konvert/kill.. Da ulvene jo nok godt ved han er vigtig...
Derudover tyder det på at ulvene er ved at komme tættere på, hvilket ofc. ikke er særlig godt - meeen so far so good :)
- X
Kan godt være jeg ikke fatter noget, men hvorfor døde Aurvandil ikke?
Mit bud er at eksplicit bare har lavet et afsluttende level, og nu er han ikke i live til at redegøre for hvorfor eller hvor genialt det er :-)
Ulvene kan meget vel tænkes at være gået efter mig i nat. Havde Herb på i nat da vi anså det som mere sandsynligt at de ville gå efter at tage mig ud end at satse på konvertering.
Jeg er forøvrigt ikke online mellem 17 og 19.30 i aften grundet træning, jeg forventer dog at der vil blive udmeldt lynch offer fra min side efter 20. Selvfølgelig afhængigt af specialist gruppen.
@faberghasted
Hvad er forklaringen på at Aurvandil ikke døde som Eksplicit sagde?
Jeg er desværre ikke aktiv mellem 15-20:30 pga. arbejde.
Jeg er heller ikke online mellem 15-21 pga. arbejde.
Jeg tror, at Eksplicit enten har glemt at indsende i tide (efter kl. 1) ELLER har prøvet at dræbe Aurvandil, som luderen (wtf?!) har beskyttet.
Ulvene har forsøgt at tage faberghasted ud. Han SKAL have luderbeskyttelse i aften.
@faberghasted
Du bør forresten prøve at finde en indbygger mere, du kan "give" gruppen videre til, skulle du gå hen og dø.
Ingen anelse om hvorfor Aurvandil ikke døde, snakkede kun med Eksplicit frem til jeg gik i seng ved 23 tiden.
Beskyttelse af mig vil på skift gå mellem Luderen og Herbalisten. Ulvene er velkomne til at konvertere mig, jeg kender kun en kontaktperson altså ingen specialister. Så den dag hvor jeg evt. bliver konverteret og begynder at komme med kreative lynch forslag så vil i nok se mig blive lunaet.
Angående en indbygger mere vil dette selvfølgelig ske relativt nemt da vores seer har nogle gode indbyggere, der er konfirmerede. Der er selvfølgelig også taget hånd om situationen hvor min kontaktperson dør.
@faberghasted
Når du taler med kontaktpersonen fra specialgruppen, så bed venligst om et statement fra luna2 om hvad Eksplicit blev set som, da han døde. Ville hjælpe på mit kritiske sind :)
@Aurvandil
Blev du beskyttet af luder i nat?
Er der nogle der har forslag til hvem der skal lynches i aften?
Comeback, jeg tror bare vi skal lade faber egenrådigt komme deres pick, så kan vi for eller imod det.. =)
Aight..
Ja.. Vi må vel lade special gruppen styre hvem de vælger, og så må vi argumentere for eller imod - på den måde er vi sikker på ikke at ramme specials..
- X
I øvrigt vil jeg gerne drømmes om i nat hvis det er muligt.. :).. Vil gerne med ind i kernen - da jeg mener at have et par bud på onde.. :)
Og at det naturligvis vil være bedre hvis det kommer fra kernen..
- X
Malxom tag endelig fat i mig omkring dine emner og begrundelser. Denne viden kan jeg jo viderebringe til kontaktperson. Så kan vi holde diskussionen der, ellers risikerer vi som andre pointerer at ulvene ud fra hvem visse personer diskuterer kan udlede hvem der er specials
Har jeg din msn?..
Ellers er min [email protected]
- X
Malxom: hvis du har nogle gode ulvebud, kan du så ikke bare fortælle dem+begrundelser til faberghasted ligemeget om du er med i kernen eller ikke? Jo større kernen bliver, jo større er chance for infiltration.
LOL, hvis man bare kan bede om at blive drømt om?
Hvorfor hører vi ikke noget fra kernen?
"Jeg er forøvrigt ikke online mellem 17 og 19.30 i aften grundet træning"
skriver faber, så vi må nok desværre vente 2timer... Egentlig lidt irriterende at kernen ikke får meldt ud tidligere så vi får gennemdiskuteret nogle muligheder og eventuelt har tid til at skifte lynch mindst en gang hvis det viser sig nødvendigt..
Hmmmmm malxom
Har haft kigget lidt mistænksomt på dine posts før og nu blev det lige bedre. Hvorfor skulle du med i nogen kerne når du bare kan skrive dine mistanker og begrundelser til faber? Du er tænkende spiller, og jeg ved du kan indse dette.
Malxom, du er nu mit bedste bud på en alfaulv.
Ups..?
Hermed et længe ventet indlæg fra mig på vej hjem i toget. Jeg satser stærkt på vi kan melde ud tidligere de næste dage, men 2 timer bør dog også være nok til at få lidt diskussion :)
Jeg er blevet kontaktet og aftenens lynch går på Constanza!
Constanza har længe været mistænkt som ulv.
Det første store kendetegn var at han prøvede på at virke inaktiv dag 2. 21.24 altså 9 minutter efter Orty vælger at foreslå Constanza til lynch kommenterer han dog lige pludseligt.
"Omg! Lige kommet ind af døren og sat mig til rette for at læse tråden igennem, og ser at de nederste indlæg handler om at lynche mig?"
Det med lige kommet ind af døren er et typisk ulvecitat når de bliver truet. Desuden var Werewolf tråden dag 2 rimelig lang og hvem når at læse hele tråden igennem på 9 minutter?
Desuden siger han så at han "kun" lige læste de sidste par indlæg. Den tror vi IKKE på da den Constanza vi kender virker mere seriøs omkring werewolf spillet og læser indlæggene.
Derfor Lynch Costanza
Kom endelig med jeres tanker. Der burde være tid nok til at ændre mening såfremt det er nødvendigt. Lige nu sidder jeg på en 3 forbindelse som kommer og går, men fra 20:45 skulle jeg være hjemme ved min normale forbindelse.
Ok.
Undskyld Costanza, nu stemmer jeg på dig igen, denne gang på grund af en faberghasted.
Lynch Costanza
@alle
I stedet for bare at følge trop på Costanza må i meget gerne komme med jeres tanker. Dette er desværre langt fra et confirmed ulve kill, så i aften vil tanker om Costanza og eventuelle ideer være varmt velkomne.
Forslag til andre kills må i dog meget gerne komme med på msn eller pm så ulvene ikke kan udlede noget af eventuelle tilbøjeligheder til at forsvare visse personer.
Tanker om Costanza som ulv må i meget gerne skrive herinde.
Mollematen, rustyfo og MrBjarke er så vidt jeg husker navne der før har været en del mistanke til fra forskellige sider.
Men det samme gør sig gældende om Constanza så jeg har ikke nogle protester i forhold til dette lynch.
Tjah, jeg har ikke meget at sige om det. Har ikke snakket med ham på MSN, men føler derimod ikke der er noget særligt ulvet ved ham.
Troede faktisk han var special på grund af hans udbrud den anden dag, hvor han blev lidt irriteret over jeg bare fulgte trop.
"Mollematen, rustyfo og MrBjarke er så vidt jeg husker navne der før har været en del mistanke til fra forskellige sider.
Men det samme gør sig gældende om Constanza så jeg har ikke nogle protester i forhold til dette lynch."
Enig!
rustyfo er den jeg tror mindst på
Jeg venter lige med at give lynch, indtil der har været lidt diskution. Jeg kommer ikke til at deltage så aktivt, da jeg har en ven ovre og se CL.
Well, som det er kendt har jeg haft mistanke til Costanza tidligere (i øvrigt i diskussion med faberghasted i sin tid).
Dengang forsvarede han sig voldsomt både i tråden og på msn. Jeg følte at forsvaret var meget intenst, og havde faktisk en lille tro på at han muligvis var special hvis han ikke var ulv. I min optik ville en alm indbygger ikke forsvare sig så voldsomt - han ville nærmere bare sige noget i stil med: "I begår en fejl boys, jeg dør som god. Men so be it."
Ovenstående skal også ses i lyset af at han (efter eget udsagn) er ved at renovere hus og derfor ikke kan være aktiv i spillet mere end en times tid hver dag, max. Derfor ville han nok ikke se det som det store tab at dø - med mindre han havde en speciel position i spillet. Da vi nu ved at denne position ikke er som special, må det nødvendigvis være som ulv.
Altså er jeg helt på linie med faberghasted her. Costanza er et rigtig fint bud.
Lynch Costanza
Jeg havde ingen luder på i nat - så jeg er ligeså overrasket over min overlevelse som I andre er.
Jeg følger i øvrigt trop i aften og siger
Lynch Coastanza
@Orty og øvrige personer med dårlige nerver.
Jeg hørte forøvrigt fra kontaktpersonen tidligere.
Luna2 kunne bekræfte at Eksplicit blev vist som Luna i nat. Så ingen convert på ham.
Med fare for at blive beskyldt for at lyde ulvet: Har fødselsdag i dag så har ikke haft tid til at læse tråden ordentligt igennem.
Vil dog lige sige at eneste baggrund for en mistanke mod mig var fra dag 3 hvor nogle mente at måden hvorpå jeg skrev at jeg støttede eksplicit og pøbelen lød ulvet.
@MrBjarke
jeg har ikke set kagen. Man kan ikke holde fødselsdag uden at dele ud.
@faberghasted
Sweet.
Så går jeg ud fra at Eksplicit bare ikke var overbevist om at Aurvandil var ulv alligevel. Det er selvfølgelig helt fint - Forstår bare ikke, at han ikke skrev det i tråden, men whatever...
@Orty det finder vi måske ud af efter spillet. Vi har jo stadig et godt flertal som gode, så vi skal virkelig passe på med at bruge lunatics og skyde i blinde. Vi kan ikke overleve alt for mange 3-0 dage til ulvene.
@GM's
I anledning af MrBjarkes 25 års fødselsdag giver han kage umiddelbart efter dagens lynching. Lynchofferet får dog lov at tyvstarte.
Costanza har også været under min mistanke.
Det undrer mig dog bare at han ikke forsvare sig?
Men Lynch Costanza
Han er jo sikkert i gang med at renovere hans hus såfremt han fortæller sandheden.
I går stemte han heller ikke.
@faberghasted
Helt enig. Jeg har det helt fint med at der ikke bliver dræbt nogen, der ikke er solid mistanke til.
Tillykke til MrBjarke
(denne gang med fed)
@Orty
Til lynch kan vi jo desværre ikke undgå at dræbe et menneske i ny og næ da der jo skal dø 1. Så her må vi jo bare satse de gang hvor vi ikke har en confirmed.
At en inaktiv dør skader dog næppe nogen lige meget. Vi kan dog stadig håbe han er ulv.
@faberghasted
Det lyder som om, at der ikke er blevet kigget på en ulv, og at vi derfor tager Costanza efter, hvem vi TROR er ulve.
Kan du afsløre, HVAD seeren har set indtil nu? Ikke hvem, men hvad.
Royal_Wacko - jeg elsker dit argument. Genialt set, egentligt.
Jeg går imod gruppen. Jeg ved ikke, om Costanza er ulv, men jeg kan som sagt ikke gå ind for, at der bare bliver lynchet "fordi det tror vi".
Derudover virker det også lidt halvtyndt. Når jeg læser tråden, så kigger jeg også først på de nederste indlæg, for at se om min egen røv er i fare. Er den ikke det, starter jeg fra toppen.
Lynch blank
Enig i at det umiddelbart virker som en skidt ide at luna'e nogen såfremt vi ikke er sikre - vi må vel have the upper hand.
@Bad3xo
Vi skal jo lynche en eller anden. Har du et bedre bud end Costanza er jeg da lydhør.
ja desværre har mit hus taget en del tid ekstra tid fra mig de sidste par aftener - er jeg ked af - har dog været online hver eneste dag fra kl 8-16 og så igen her en ½-1 time før afstemningen og frem.
Igen er jeg så kommet hjem til en forkert mistanke, men denne gang får orty sin vilje - gider ikke til at forsvare mig side op og side ned en til gang, så
QFT:
I begår en fejl boys, jeg dør som god. Men so be it.
@fabergasted
Passer ikke jeg ikke stemte i aftes.. Stemte blot blankt..
Jeg vil inden jeg dør som god skrive dem som jeg har lidt mistanke til. Selvfølgelig på baggrund af indlæg i tråden og ikke mindst dag 4's afslutning hvor det sjovt nok var Orty og bl.a. Aurvandil som forsøgte at ændre stemmerne væk fra Stonien som senere viste sig at være ulv (Samme personer som dræber mig som god nu)
Derfor hold øje med en del af dem som stemmer på mig i aften, i særdeleshed:
Orty
Aurvandil
Comebacking
Til sidst - sorry jeg ikke havde helt så meget tid om aftenen som jeg havde regnet med på forhånd - var selv en af dem der brokkede mig over folks inaktivitet i sidste spil :S
Fuck you all og GG :o)
@Bad3x0
Enig i at lynchet i dag desværre er lidt tyndt :(.
Men som Orty skriver vi skal jo lynche en i dag. Er også grunden til jeg beder om at folk skal pm mig med eventuelle forslag som jeg vil lade gå videre. Der er kommet en 3-4 mails med lidt emner som er bragt videre, men ingen meldinger om ændringer endnu
@bad3x0
fedt med en der er lidt interesseret i de hvad seeren har set og hvad den generelle plan er, istedet blot at stemme på en som man TROR er en ulv!
Er sikker på at der er ulve i blandt dem som stemmer på mig i aften, som mit første indlæg også giver udtryk for
@Costanza sgu heller ikke nemt at se din stemme fra igår når du skriver
Lynch Blank(med fed skrift!)
Når jeg tæller stemmerne op og skriver dem ned ser jeg sgu heller ikke den, og tvivler også på den havde talt(hvis den nu ikke var blank ;)
@Gode specials og i særdeleshed Seeren
Så snart der kan afsættes nætter til det hvad så om at undersøge en gut som Orty eller Aurvandil? Jeg kan som alm. indbygger ikke vide 100% hvad de er, men de er forholdsvis aktive omkring afstemningerne, så det kunne sgu være meget rart for andre alm indbyggere at vide om de har rent mel i posen!
De andre jeg nævner i mine indlæg, comebacking, cosmo og diceboy er måske endnu mere oplagte ulve end de herre orty og aurvandil, men efter som det ofte er de to sidstnævnte der har noget på hjerte i deres indlæg, kunne det være fedt at få kortlagt netop deres hensigter
@Costanza
Jeg stemmer udelukkende dig fordi jeg bliver nød til at have tiltro til at faberghasted ved noget.
Personligt vil jeg da også langt hellere lynche Comebacking, som jeg også skrev igår at jeg fandt mistænkelig.
Sry jeg ikke nåede at at stemme igår, skal ikke gentage sig. Havde jo svoret at være aktiv.
@faber
ved det godt, men skrev fra min iPhone fra bilen i aftes (fordi jeg ikke ville være komplet inaktiv) og der havde jeg vist umiddelbart ikke den der mulighed med at lave fed skrift - kan godt være at den var der, men havde ikke for meget tid til at sidde og stirre ned i en lysende telesom samtidig med at jeg skulle køre en bil i mørket :o)
mit allerbedste bud på en ulv ud fra indlæg i trådene
@Costanza hehe det er helt i orden, skulle bare lige forklare hvorfor jeg ikke havde set din stemme :).
Beklager at du dør i aften, tror ikke nødvendigvis du er ulv, men er jo nødt til at være loyal overfor gruppen.
@faberghasted
Så skal gruppen måske prøve at udlede lidt info fra msn og tråden (og bruge seeren!) istedet for at steme på folk som de har en formodning om de måske tror er en ulv :o)
@Costanza
Det er meget sjovere at skyde i blinde. Nej selvfølgelig bruger de seeren og diverse info fra forskellige steder til at træffe deres beslutning.
I dag er grundlaget muligvis ikke så stort, det må tiden jo vise om et par minutter. I morgen er situationen måske bedre.
Håber personligt luna vil overveje Mollematten eller Comebackking som kills, med mindre Luna ved noget som jeg ikke ved.
Seeren bør IMO starte fra en ende af nu, og så kigge på nogle af dem, Costanza nævner. Det ville måske være en genialitet at kigge på dem, som der er mistanke til? Comebacking evt..
Ellers bør seeren kigge på dem, som Costanza rigtigt nok har udpeget, som meget aktive omkring afstemningerne. Ulvene er pressede og har altså ikke råd til at miste en ulv mere pga. lynch.
I bør IKKE kigge på folk, der beder om det (Malxom). Det er sgu for farligt.
Faberghasted,
hvis det er muligt om.. 30 min. eller sådan noget, så regn med at jeg kontakter dig på msn.
du er velkommen Bad. Hvis jeg ikke svarer så gør jeg det nok lidt senere. Tænker jeg vil se lidt fodbold og få lidt mad. Den træning gjorde underværker for appetitten.
@GM ingen grund til den vilde optælling. Vidst et par stemmer på Comebackking, men en god del flere på Costanza.
Forøvrigt hvis der er enkelte der ikke har mig added på msn kan de gøre det på
[email protected]
Arg.. Er lige kommet hjem fra biffen.. Set pigen der legede med ilden - hvilket ikke er noget særligt i øvrigt :/... Men længe leve Telia Tirsdag :D.. 40kr for bif tur :D.. Woop!..
Kan se Constanza blev lynchet.. Vil ikke kommentere på det da det bare ender med at give forvirring - når folk tolker forskellige ting alt efter hvad jeg siger. .:)..
Men lad os håbe vi har ramt endnu en ulv :)
- X
Nu hvor det er sikkert at det bliver mig der må i galgen i aften, så vil jeg lige skrive lidt sjovt, når i nu om lidt ser mig som god.
Det med, at jeg kom hjem "belejligt" 9 minutter efter jeg fik stemmer den anden aften er helt og aldeles sandt! Jeg nåede kun lige at læse de nyeste indlæg (og det kan man altså godt på 9 minutter) og begyndte så at forsvare mig istedet for at læse længere tilbage i tråden.
Sjovt at se hvordan tilfældigheder kan blive tolket helt forkert - og havde nok selv set det på præcis samme måde..
well GG - held og lykke de gode - og hør nu på hvad bad3xo skriver ovenfor :o)
Indbyggerne var stimlet sammen om det faldefærdige skafot, som var lavet af byens knap så skarpe tømrer. Costanza gik med tunge, lange skridt op til galgen, som ventede på ham. Indbyggerne ventede spændt, men da Costanza var hængt forblev han som menneske, og indbyggerne kunne gå tomhændet til MrBjarke's 25 års fødselsdag.
@Costanza
Beklager lynch af dig i så fald. Men som du også selv skriver - du ville også selv have opfattet dig som suspekt. Og det er jo desværre sådan at vi SKAL lynche en hver aften.
Mht. seeren er han velkommen til at drømme om mig. Det vil dog være spild af en drøm, så jeg anbefaler det ikke. Men hvis jeg bliver opfattet som suspekt, vil det da være rart at blive confirmed.
Beklager Costanza og ja som jeg også skrev til dig så var det desværre en enkelt lille uheldig tilfældighed som gjorde du forekom suspekt :(
Trist at miste en borger endnu engang.. :( Men må hellere lade være med at kommentere yderligere, for så ender det jo nok bare i endnu en ulvet indholdsløs kommentar. Tsk.
Jeg synes specials skal vælge og så sende til thingyman
Oh and btw
"Ellers bør seeren kigge på dem, som Costanza rigtigt nok har udpeget, som meget aktive omkring afstemningerne"
Det der er vidst en farlig holdning. Der er alt mulig grund til at opfordre folk til at være mere aktive omkring lynches. Giver os trods alt et bedre grundlag for at spotte ulve.
Hvis holdningen bliver "Jeg må hellere bare skrive Lynch: XXX og så ellers holde mig fra at sige noget, da det ellers kan få mig i fedtefadet", har ulvene altså for let ved at gemme sig. Agreed?
@Orty
Jeg er helt enig med dig i at folk må krybe ud fra skjulene. Og det gælder både indbyggere og ulve.
Well ulvene må egentlig gerne bare gemme sig såfremt i bare alle gør det ;).
Boys!!...Vågn op!!... Den her såkaldte master plan af eksplicits - har kørt os helt på sidespor..
Lige pt er der en eller anden kerne som alle sammen kun kender en anden eller så noget.. Dvs der er hvad - 5-6 led?
Det betyder at hvis seer ikke drømmer om en ulv, hvad sker der så? Så sker der det, der f.eks er sket i aften... RANDOM kill... Præcis som var det her dag 1.. Og hvorfor ser det så sådan ud?
Fordi folk er blevet nærmest inaktive.. Alle venter bare på at kernen melder ngoet ud, og lyncher så derefter..
Vi bliver NØDT til at samle info selv.. Vi bliver NØDT til at argumentere her i tråden og derigennem spotte ulve.. Vi skal i gang med kommunikation på kryds og tværs, så vi kan fremlægge beviser osv.. Derudover drømmer seeren naturligvis hver nat - og kan evt komme med overruling så fremt det er nødvendigt..
Jeg har snakket en del med Faber her til aften - og kan da i det mindste fortælle at han da har hovedet på rette sted.. Derudover ser det stadig fint ud - men jeg mener bare at vi virkelig bliver nødt til at komme i gang med at samle info ved siden af hvad kernen laver..
Jeg selv har desværre heller ikke helt haft tiden - grundet enormt meget arbejde på cbs, men håber jeg får lidt mere tid her endgame til lige at slutte det ordentligt af..
Jeg har selv snakket en del med Constanza - men skal ærligt indrømme jeg ikke helt vidste hvor jeg havde ham.. Dog deler jeg hans mistanke mod Orty
og Aurvandil..
Men lad os komme i gang med at få spillet spillet som det er tiltænkt ;).. Masser af samtaler, kryds tjek osv :)
- X der gerne kontaktes på msn hvis det er :)
Quote:
"Auuuuuauuuuu. Auuuuuuu. Auauauauauuuuuuuuuuuuuuuuuuu. Auuu."
- Malxom
Men self skal vi stadig selv spotte. kan blvie vigtigt i end game eller hvis I på en eller anden måde får infiltreret cirklen :).
Lige nu må vi bare stole på, at cirklen har lavet et info-setup, som sikrer info så godt, at den hveken kan gå til spille eller stjæles.
Der er bare det hul at des mere vi anklager hinanden des lettere bliver det for ulve at spotte specials når ledergruppen skal ind og lede os væk fra targets.
Der er derfor vi skriver vores mistanker til faber og ikke i tråden.
/wacko
@Orty
jooo, men det er vel rimelig sandsynligt at det som faber siger primært kommer fra kernen eller..?
iøvrigt har jeg haft Malxom som ulv fra dag1, det han han beder seer om at kigge på ham er så enten et level, eller må han være alpha/almindelig indbygger.
Er dog helt enig i at aktiviteten skal stige på forummet sålænge seer ikke finder 100% sikre ulve targets.
Det er trods alt den eneste chance vi har for at spotte ulve udover msn selvfølgelig.
Desuden syntes jeg lynch skal komme tidligere imorgen så både anklagede og andre kan komme med inputs.
Således kunne vi have undgået at Costanza skulle dø idag imo.
At jeg bedte om at blive kigget på - var udelukkende for at kunne få lidt mere indflydelse på lynch - eftersom det går af helvede til med dem..
Har snakket med Faber, og ender op med ikke at betyde det store om jeg bliver set på eller ej - grundet den måde kernen er bygget op på..
Royals + Rustys kommentar er meget gode eksempler på hvorfor den her plan på nuværende tidspunkt ikke fungerer godt nok.. Der er stort set ingen der ved noget om nogen - og dermed bliver ulvene og de alm borgere alle sammen bare blandet sammen, og ved lynch bliver der så taget en tilfældig...
Jeg har efterhånden snakket med rigtig mange, og mener selv jeg har en god ide om hvem der er gode efterhånden - hvilket ville kunne føre til en del flere ulve lynches i så fald der var nogen at sammenligne info med.. Problemet er bare at pt er kæden alt for lang..
Faber får info fra en helt masse, som han så skal prøve at give videre ned gennem 4-5 led før det ender hos den/dem der kender alle specials, som dermed kan sige god/ikke god for det.. I de led skal bare en være konverteret, eller bare lidt mindre skarp før at infoen bliver helt fucked..
Jeg har sammenlignet mine holdninger ideer med Faber og han er til dels enig med mange af mine betragtninger, hvilket i det mindste viser - at der muligvis er lidt mere info i kernen end frygtet.. :)..
Derudover mener jeg det er en god ide at melde lynch ud tidligere, da vi igennem diskution får info.. At sige at man er bange for at ulvene de så påvirker det for meget, synes jeg IMO er lidt af fallit erklæring, da vi dermed erkender at ulvene er bedre til spillet end os..
- X
Au?
Forvent ikke at der kommer udmelding om diverse action i aften. Jeg smutter i seng nu og ser frem til at vågne op og se hvad natten har bragt.
Skal gøre mit bedste for at komme med et lynch offer tidligst muligt i morgen så der kan komme noget mere diskussion. Derudover sov godt derude ulve, seeren skal nok møde jer i drømmene i nat.
Man havde hørt færre skrig denne aften end de foregående nætter, men rædslen bredte sig ikke desto mindre i landsbyen, som måtte bruge flere timer på at gennemsøge alle kroge, før de endelig havde samlet nok kropsdele til at kunne identificere menneskeliget af CoSMoS88.