Skejby-projektet blev en succes

#1| 0
Hej PokerNettere.


For to måneder siden henvendte PokerNetteren 'atf1godk' sig på forummet med en bøn: Han manglede penge til at sponsere et projekt for kræftramte børn på Skejby Sygehus. I alt skulle han bruge 3000 kroner til at dække udgifterne.

Der gik ikke længe, før disse penge var fundet blandt brugerne, men PokerNetterne stoppede ikke der. I alt blev der doneret 11.156 kroner af brugerne på ingen tid, samt betragtelige beløb fra Mermaid Poker og PokerNet, og pludselig blev projektet meget større end først tænkt.

Tryllekunstneren Mr. Mox og Build A Bear blev involveret og var med til at skabe en uforglemmelig dag i en svær tid. Derudover blev der brugt penge på legetøj til afdelingen på Skejby, så andre børn i fremtiden også vil få glæde af indsamlingen.


Den oprindelige tråd kan du læse her: God samvittighed sælges!


På PokerNet er vi stolte af, at brugerne altid er hurtige til at stå sammen om et godt projekt, og I fortjener at få afslutningen på historien med. Her følger en beretning om dagen fra 'atf1godk' samt billeder fra hele eventen.


Sådan forløb dagen
"Der var tilmeldingsfrist til eventen d. 1. oktober og i alt 64 personer tilmeldte sig heraf 34 børn inklusiv søskende og 30 forældre, hvilket var langt over vores succeskriterier. Vi havde dog heller ikke forventet, at så mange søskende og forældre ville deltage, så det var positivt.

Alle gruppemedlemmerne mødtes kl. 12 den 6. oktober 2009 på Skejby Sygehus med alle de indkøbte ting. Vi gik i gang med at pynte op, hente stole og sidde-madrasser samt anrette mad og drikkevarer. Vi brugte lidt tid sammen med opdragsgiver på at finde ud af hvilke to lokaler, der skulle benyttes, da vi jo havde fået flere tilmeldinger end forventet.
Vi var spændte på om Build A Bear ville komme til den aftalte tid, så børnene ikke nåede at se hvad overraskelsen var. De to medarbejdere kom heldigvis kl. 13.40, og vi hjalp dem ind i deres lokale og overraskelsen forblev hemmelig. Yderligere var vi også nervøse for om Mr. Mox kom til tiden, men også han kom til den aftalte tid kl. 13.45.

Kl. 14.00. Alle gæsterne kom på nær en søster og to børn, som var for syge til at komme. Alle var på plads ca. fem- ti minutter over to og Mie bød folk velkommen og Mr. Mox gik på. Trylleshowet forløb rigtig godt, både børn og voksne morede sig. Mr. Mox overholdte den aftalte tid og var god til at inddrage børnene i sit show.
Efter trylleshowet løftede vi sløret for overraskelsen og børnene blev meget glade, da de hørte det var Build A Bear. Build A Bear udvalgte en bamse til det enkelte barn, som så skulle hjælpe med at give bamsen et hjerte i og sy dens ryg. Børnene valgte sløjfe til bamsen, fik en dåbsattest og fik en pose med tøj til bamsen. Mange af børnene var så spændte på deres bamse, så alle stod straks i kø, hvilket skabte lidt flaskehalsproblemer. For at undgå kø havde vi dog planlagt, at nogle af børnene kunne starte med at få en bamse, andre få et ballondyr af Mr. Mox, andre kunne lege med det legetøj vi donerede til afdelingen, mens de sidste kunne nyde forfriskningerne.
Vi aftalte med Mr. Mox og Build A Bear, at de også skulle besøge de to syge børn på deres stue så også de fik en bamse og trylleri.

Både de kræftramte børn og deres søskende fik en bamse, så det var mere end vi havde forventet i vores succeskriterier. Dette var også til stor glæde for søskende, forældrene og opdragsgiver. De var meget overraskede over den energi de syge børn havde til eventen, da de plejer at være sløje. Dette var et stort tegn på succes for os."


Her kan I se billederne: pokernet.dk/images/billeder/skejby-projekt/

Mvh,
PokerNet Teamet
16-11-2009 15:25 #2| 0
Bedste penge jeg har givet ud længe

WP alle sammen! Især til atf1godk med "crew" der fik det hele til at hænge sammen!
16-11-2009 15:39 #4| 0

Godt at det var en succes :-)

16-11-2009 15:42 #5| 0
16-11-2009 15:54 #6| 0

Thumps Up

16-11-2009 15:56 #7| 0

Hi5 for PN

16-11-2009 16:29 #8| 0

Fantastisk - well done PN

16-11-2009 16:34 #9| 0

Super, er glad for at have været med til at nogle kan få en glædelig.. Glæder mig til der kommer billeder :-)

16-11-2009 17:18 #10| 0

Så er der billeder!

pokernet.dk/images/billeder/skejby-projekt/

16-11-2009 17:25 #11| 0

Good stuff... Godt at se.

/Mikael

16-11-2009 17:28 #12| 0

Sikke en succes historie - dejligt at se/høre og læse :) WP!

- X

16-11-2009 18:51 #13| 0

Fedt at det blev en god dag for børnene :)

16-11-2009 18:57 #14| 0

Godt arbejde PN!

16-11-2009 19:03 #15| 0

Ikke mindre end fantastisk

16-11-2009 19:18 #16| 0

Wauw, fantastisk simpelthen fantastisk!!

16-11-2009 19:20 #17| 0

1) Fedt med en beretning om hvordan det gik, så man ligesom hører om hvad der sker med de ting man støtter op om.
2) Fedt at høre det gik super godt, det lyder i hvert fald som om det overgik alle forventninger. Det er altså top top TOP nice at høre og ren motivation til at være med igen, hvis nogen er friske og tager bolden op igen.
3) Godt nogle barske billeder alligevel....
4) Count me in, næste gang der laves noget lign.

WP PN.

16-11-2009 21:03 #18| 0

Det er bare så flot, godt gået til alle de medvirkende. gid solen må skinne i jeres hjerter for evigt.

/nuller

16-11-2009 21:06 #19| 0
16-11-2009 21:17 #20| 0

fedt at se well done pokernettere

16-11-2009 21:42 #21| 0

Var en del af "crewet" og herfra kommer der lige endnu en TAK. Det var virkelig flot hvor hurtigt de penge blev samlet ind her på pokernet. Og dagen var fantastisk. Så vi var super glade bagefter.

Stort thumps up herfra!!!

16-11-2009 22:08 #22| 0

lidt som Hilberado:
Super godt at i komme med denne beretning. Det motivere folk til at være med igen. Personligt var jeg ikke bland dem der fik smidt penge i projektet men efter at have læst denne beretning er jeg er jeg da top motiveret til at give til et nyt projekt.

thumps up til dem der støttede op om projektet!

16-11-2009 22:14 #23| 0

Man smiler med det ene øje og græder med det andet, når man ser den slags billeder...

WP atf1godk og andre der arrangerede dette

16-11-2009 22:38 #24| 0

Godt at se børnene have en god dag, gav mig lige en pludselig lyst til at lave frivilligt arbejde. Bare man havde tid eller penge :)

17-11-2009 14:50 #25| 0
17-11-2009 15:26 #26| 0

Når jeg ser det her, bliver jeg rigtig glad for, at jeg spyttede noget i posen. Virkelig WP af holdet bag.

---
www.bimbampoker.dk

17-11-2009 16:33 #27| 0
11-01-2010 19:33 #28| 0

Hold kæft hvor er det et godt initiativ Fantastisk!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar