Klassekvotienten i DK

Hey PN

Sidder og skal skrive en dansk stil hvor jeg kan vælge om klassekvotienten i DK er for høj eller for lav.

Jeg har tænkt mig at være lidt på tvær og skrive et halvprovokerende essay, hvor jeg tager udgangspunkt i at klassekvotienten er fin, men jeg sagtens kunne se den højere.
Jeg har mest tænkt mig at tage de 'økonomiske briller' på, og prøve at argumentere for nogle økonomiske fordele.

Kunne dog også godt bruge lidt flere input, så hvis der f.eks. er nogen der har nogle gode statistikker eller gode argumenter for eller imod, er de velkomne til at skrive deres mening(er).

Formålet med dette indlæg er ikke at I skal lave mine lektier.
Ej heller gider jeg ikke noget mudderkastning.

Ser frem til en god debat

Jeg synes du skal kigge paa hvad det kunne goere at have flere laerere I klasserne. Om det evt. kan goere en hojere kvotient acceptabelt

Der udkommer af og til nogle rapporter omkring skoleelevers faglige niveau i Europa.
Mener bl.a. OECD har en sådan rapport.
Danmark ligger i hvert fald ikke på første pladsen, så find eventuelt ud af hvilke lande der overgår Danmark, og undersøg derefter hvad den gennemsnitlige klassekvotient er i de lande.

Jeg mener nemlig ikke der er nogen direkte sammenhæng mellem klassekvotient og fagligt niveau.

@Auravandil

Du tænker nok på PISA-undersøgelsen, kan godt være den er foretaget af OECD, men jeg mener vidst nok at Finlands klassekvotient samt placering er bedre en DK's :)

Kigger jeg lige nærmere på.

Er det folkeskole, gym, uni?

Jeg er selvfølgelig dybt uenig, da læring udspringer af en 'relation' og læreren derfor må kende elevens interesser, læringsstil og niveau for at kunne komme med passende udfordringer der udvikler den enkelte elev. Al moderne læringsteori argumenterer for dette! (det er dog langt fra alle lærere der praktiserer dette!)

Først kan man ikke, så kan man med hjælp, og tilsidst kan man selv! (her spiller læreren en væsentlig rolle!)

DOG kan du måske argumentere for at man ved at være flere elever i de ældre klasser, kan finde økonomi til at være færre elever i de mindre klasser - hvor det er allermest hensigtsmæssigt!

Der er måske nogle praktiske problemer (og pædagogiske), men eksempelvis kunne man være 15 elever fra 0. til 7 klasse for så at lave klassesammenlægning og blive 30 elever - eller sådan noget.

bare husk at:
Et barn er ikke et hvedekorn og en skole ikke en mølle!

@DaBLAM

Handler om gym.

Kan godt se hvad du mener, men min idé er, at elever skal kunne fungere i teamworks/gruppearbejde, så de kan hjælpe hinanden. Det vil DK også få brug for i fremtiden, når vi skal udkonkurrere den nye stormagt, Kina. De har ikke dem samme tilgang til opgaver som vi har, da de er vant til at blive stillet en opgave, og så bare løse den fra a til b.

Der mener jeg at vi kan drage en stor fordel, fordi når vi en dag skal ud på arbejdsmarkedet er det en rigtig god evne at have at kunne arbejde i teams.

orker ikke at finde det lige nu, men Cepos er en stor aktør for at promovere den vinkel du gerne vil skrive.

altså .. nu er jeg jo skolelærer og har derfor en hel del erfaring med klassekvotienter -- men problemet med emnet er, at det i nogle situationer kan være fint fint med meget høje klassekvotienter og i andre situationer er det bedst med lave...

Det ultimative ville være, hvis lærerne fik lov at være langt mere selvstyrende mht. arbejdstidsaftale, skemalægning osv.. så man i nogle lektioner kunne være 3 lærere om én klasse og i andre situationer være 1 lærer til 3 klasser (eks. ved filmfremvisning osv.)

Der er en del forskning på emnet - om hvorvidt højere/ lavere klassekvotient giver bedre/ dårligere undervisning = højere/ lavere karakterer!

jeg har dog fundet en artikel til dig, som kort diskuterer forskningsresultater, der siger det ene og det andet..

www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=50762

nyere forskning fra bl.a. New Zealand (John Hattie) peger på, at lavere klassekvotient INGEN indflydelse har på elevernes læring ... det er udelukkende lærernes faglige dygtighed og relationen mellem lærer/ elev, der har den største betydning for elevens læring og slutresultat i skolen. Altså ... en god lærer/elev-relation i en meget stor klasse kan give et bedre resultat i test end en dårlig elev/lærer-relation i en lille klasse... (forstår du, hvad jeg mener?)

denne artikel giver en opsummering af JH´s forskningsresultater forklaret på "nogenlunde simpelt engelsk" -- selve empirien er lidt svær at opdrive, så enten må du selv google videre, eller nøjes med diverse "opsummeringer".
www.tes.co.uk/article.aspx?storycode=6005411

Forskning fra Norge (Thomas Nordahl) viser stort set det samme ..det er den dygtige lærer, der er lederen i klassen samt den gode relation mellem lærer/ elev, der har den største betydning for, om eleven får et godt læringsudbytte eller ej i skolen --IKKE klassens størrelse.

www.forskning.no/artikler/2009/januar/207552


En anden artikel fra AKF (anvendt kommunalforskning) understøtter Thomas Nordahl og John Hatties forskning selvom artiklen er fra 2007!

www.akf.dk/presserum/akf_i_pressen/alle/skyttegravskrig_om_klassekvotienten/

MEN .. som skolelærer, der de sidste 8 år udelukkende har undervist i specialklasser med et max. på 10 elever til 2-3 voksne, vil jeg påstå, at det er en hel del mere overkommeligt at skabe en god, læringsfremmende lærer/elev-relation når der er få elever i klassen end når der er mange. Det er svært som menneske at investere SÅ meget energi i at skabe gode relationer til alle i en klasse, hvis der skal være 30-35-40 elever i en klasse ...

Det kan sagtens lade sig gøre i visse situationer at være én lærer til mange elever (morgensang, foredrag, film osv.) men når det gælder kerneydelsen i folkeskolen -- UNDERVISNINGEN/ LÆRINGEN -- så er det næsten umenneskeligt af kræve af en lærer, at h*n skal kunne tage både personlige, faglige og pædagogiske hensyn til så mange elever på samme (korte) tid.
Godt nok er vi fantastiske .. men vi er kun mennesker!

Så kort sagt ... selvom en del forskning viser, at store klasser IKKE gør undervisningen ringere end i små klasser -- så er det min og mange af mine kollegers professionelle vurdering, at store klasser kun er til gavn for økonomien -- ikke for elevernes læring eller lærernes kvalitet i undervisningen! Tværtimod!

Jeg mener i øvrigt det er en farlig udvikling at fokusere på, hvad der "tilsyneladende ikke skader" fremfor "hvad der fremmer mest"...

/Tuz

Hvis du absolut skal være provokerende så kunne du jo:

Argumentere for en lavere klassekvotient, men understrege at det virkelige potentiale ligger i en bedre uddannelse af lærerne - da det (vist nok) forholder sig således at de fleste gym lærere 'bare' er uddannet inden for deres fag, men ikke har nogen egentlig form for pædagogisk/formidlings uddannelse, jov man kan vist tage et pædagogikum men de færreste har det.

ovenstående skal selvfølgelig researches eller underbygges af andre fra PN da jeg ikke er fuldstændig sikker på hvad det præcist kræves for at blive Gym lærer.

Argumenterne er:
Pædagogisk indsigt og formidlings evne har større betydning for elevernes udvikling end høj faglig indsigt alene og lav klassekvotient!
Så kan du evt. krydre det med at når dit ønske (lærerens formidlingsevne) på nuværende tidspunkt er umuligt at opnå i lærestanden, så kunne man alternativt arbejde med mere teamwork og gruppearbejde da elverne så kan formidle til hinanden, og læreren vil få en rolle som opgave sætter og faglig guide mere end som underviser, på den måde bliver lærerens faglige indsigt sat i spil og hans svage undervisningsegenskaber neddoseret.


Det vil din gym lære sikkert blive henrykt over hvis du skrev om ;)

@tuznelda

Wooow! Mange tak! Lige sådan noget jeg sad og håbede på :)
Kommer helt sikkert til at inddrage en del fra dit indlæg :)

EDIT: Mere end hvad jeg håbede på ;)

@DaBlam
Dit andet indlæg inspirerede mig til at skrive næsten det samme du skrev, så min lærer bliver jo nok henrykt :)

Jeg arbejder i øjeblikket med grundskoleforskning - og kender litteraturen ret indgående.

Tuzneldas referencer er her ok - især med tryk på Hattie (2008) - der undersøger sammenhængen mellem diverse faktorer og elevperformance på baggrund af en syntese af mere end 800 meta-analyser på grundskoleområdet. Dvs. mere end 50.000 forskningsstudier.


Man kan tro hvad man vil - men faktum er, at der endnu ikke er præsenteret nogen overbevisende empiriske studier, der viser, at klassestørrelsen har en negativ effekt på elevernes præstationer.

Her når man samtidig kontrollerer for elevbaggrund, skoletype, størrelse, budgetramme mv.

Omvendt finder langt de fleste studier, at der ikke er nogen effekt.

Så kan man spekulerer det man vil - men der er lavet et utal af studier vedr. effekten af klassestørrelse - og det er altså ikke nogen signifikant faktor.

Det er andre faktorer, der influerer elevlæring!

U R Welcome .. :)

/tuz

@Flodslag

Det er andre faktorer, der influerer elevlæring!


Er det nogle af de samme faktorer som John Hattie snakker om, eller er de hemmelige? :)

@Lund

Det er en ret kompliceret sag - som jeg ret beset ikke orker at gå i detaljen med - men Hattie er et godt referenceværk, da hans analyser bygger på andres analyser.
Ud fra Hattie kan man så at sige "grave dybere".


Dog kan man (meget kort fortalt) beskrive grundskole-forskningens "state-of-the-art" således:

Elevlæring er grundliggende fundet at hænge sammen med en række faktorer, herunder:

Eleven selv (fx motivation, følelse af støtte, opbakning, selvværd)
Omgivelserne (fx forældre, venner, familie, skoleforvaltningerne, politikker, skoleregler og standarder)
Læreren (fx fagdidaktik, elevdifferentiering, fagindhold, elev-relation, forældre-relation)
Skoleledelsen (fx ledelse, organisering, autonomi)
Skoleforhold (fx de fysiske rammer, undervisningsmaterialer, skolekulturen)
Klassen (fx klassekultur, sammensætning)

Og det er bare for at nævne nogen faktorer.

Det er ret komplekst at udtale sig specifikt om deciderede kausal-sammenhænge. Dog peger en række kvantitative studier på ovenstående faktorer blandt andre som sammenhængende med elevlæring - og til dels elev trivsel (omend denne del af skoleforskningen er mere begrænset).

Takker :)

Essay i dansk♥ det var sgu næsten det eneste positive ved, at have dansk tre år på hhx!!

Jeg takker også, både for Tuznelda og Flodslags input - der kvalificerer debatten samt redegør for den kompleksitet af faktorer der spiller ind på elevens læring.

Med den viden vi i dag har om læring, og pædagogens og lærerens rolle, kan man dog med rimelighed antage at det bliver lettere at sætte den enkelte elev i læring hvis der ikke er så mange elever, ligesom en lav klassekvotient vil kompensere hvis de andre faktorer ikke er optimale!

Det kunne dog også være interessant at se på de enkelte aktørers motivation i diskussionen om klassekvotienter, for argumenterer lærerne egentlig for lavere klassekvotienter for elevernes bedste eller for deres egen bedste?

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Gymnasie lærere bruger en del tid på at rette opgaver, og det har jo tidligere været fremme/antydet i medierne at en væsentlig pointe i lærernes argumentation er at de ikke har tid til at rette elevernes opgaver (hvis der er for mange).

Derfor kan man vel også - halvprovokerende - postulere at lærerne mere er optagede af egne fagpolitiske interesser end elevernes udvikling og læring.

samme diskussion gør sig gældende i folkeskolen, hvor lærerne ikke vil 'afgive' deres forberedelses tid til undervisning, selvom alle ved at mange/de fleste lærere ikke benytter tiden til forberedelse men anser dette som et gode ved jobbet!

DaBLAM

Det er korrekt, og det kan jo være et problem, for hvis lærerene har skal rette for mange afleveringer, betyder det i den anden ende mindre forberedelsestid, som vil give en mindre kvalificeret undervisning.

Kan desværre ikke kommentere mere, da jeg drager til Budapest nu, god ferie :)