Value?

#1| 0

Hey
Sidder og tænker lidt så ved ikke om det bliver ren volapyk det jeg får skrevet men here goes

I snakker tit om value i et spil fordi odds er på en bestemt størrelse.

Men hvad nu hvis f.eks. dette opstår (ren teoretisk for at forklare hvad jeg mener)

Bayern München mod Dortmund, med odds på Bayern på 2.5 og Dortmund 10

Så ville jeg mene efter jeres udregninger at der er value i at spille Dortmund - Men hvis nu man er "sikker" på en Bayern sejr, så er der vel ikke længere value i Dortmund selvom odds er så gode, da man jo vil tabe når Bayern vinder.

Man skal vel oddse efter at vinde bettet og ikke spille efter hvad der er mest value i odds mæssigt.

(Igen odds 10 på dortmund er bare ren fiktion for at forklare min pointe)

22-11-2010 16:29 #2| 0

Du skal vurdere chancen for de enkelte udfald og holde det op imod oddset.

Så giver valuedelen sig selv - og nej, du skal ikke odds efter at vinde bettet, men efter at finde value (forudsat du kan stå imod variansen).

22-11-2010 16:42 #3| 0
ROI: 113.42% (115)

kris_rem said it..

At du føler dig sikker på at Bayern vil vinde, vil jo bare øge dine procentsatser på at Bayern vinder, og dermed ved valuen stige her..
Dette skal så holdes op mod den procentmæssige chance du giver Dortmund, for at vinde kampen..

Er valuen på Dortmund højere, bør man gå efter det.

22-11-2010 16:54 #4| 0

At du er "sikker" på at Bayern vinder betyder ikke at det er sådan virkeligheden forholder sig. Det er din subjektive vurdering, men markedet siger noget andet.

22-11-2010 16:55 #5| 0
ROI: 104.96% (232)

Hvis det er Betvalue, så er det din chance vurdering gange med oddset.
For at der skal være tale om et valuebet, skal du det oven over mindst giver over 100.

Så 80% vurdering x 1,50 = er mega value imo ;o) Lidt sygt eksempel :D

22-11-2010 16:57 #6| 2

@2mmy

Jeg tager et eksempel fra Danske Spil (en kamp, hvor der er et hold, man ofte forventer vinder - grunden til det, er at det er svært at tage udgangspunkt i de odds, du nævner, da tilbagebetalingen i så fald er over 100%):

Chelsea-Zilina 1.08 7.90 17.00

Her vil man ud fra dit argument aldrig kunne spille andet end Chelsea (eller lade være med at spille - man er vel "sikker" på, at Chelsea vinder).

Men hvis vi tager en professionel sportsbetter's synsvinkel, så ser det lidt anderledes ud.

Oddsene modsvarer følgende vinderprocenter (fundet ved at sige 1/oddset, og er de vinderprocenter, man mindst skal tildele hvert tegn, for at det er spilbart):

Chelsea 1/1.08 = 92.59%
Uafgjort 1/7.90 = 12.66%
Zilina 1/17.00 = 5.88%

BEMÆRK: Vinderprocenterne sammenlagt giver langt over 100%, hvilket er den margin, som bookmakerne tjener på. (For at finde den tilbagebetalingsprocent, bookmakeren udbyder, så kan man sige 1/(92.59%+12.66%+5.88%) = 89.98% ).

Så ud fra ovenstående kan vi se, at det ikke er rentabelt at spille på alle tegnene. Hvilke tegn, der er rentable at spille på, skal så bestemmes ud fra din chancevurdering. (Hvis der er nogle, hvilket der oftest ikke er. De ekstra procenter gør det muligt for bookmakeren at tage en smule fejl, uden at de taber på det).

-------------------------------------------

Når du siger, at du er "sikker" på, at Chelsea vinder, så siger du, at chancevurderingen er:

Chelsea 100% (over 92.59%)
Uafgjort 0% (under 12.66%)
Zilina 0% (under 5.88%)

I så fald har du ret i, at det rigtige for dig er at spille Chelsea, da det er det eneste udfald, der ligger over procenterne.

Omvendt, så ved du nok også godt, at det er fodbold og alt kan ske... Drogba og Cech plus et par stykker mere kan pludseligt blive skadet. Dommeren kan give to gratis straffe til Zilina. Chelsea kan mangle motivation, hvis de allerede er sikre på at gå videre. Chelsea kan undervurdere Zilina... osv osv osv osv... Du vil nok give mig ret i, at INTET er 100% i fodbold. Det betyder så også, at det med, at en kamp er "sikker", eksisterer ikke...

-------------------------------------------

Så kan vi prøve os med en anden chancevurdering, der måske mere viser sandheden:

Chelsea 91% (under 92.59%)
Uafgjort 7% (under 12.66%)
Zilina 2% (under 5.88%)

Den vil du måske kunne være med mig i... Du er stadig "sikker" på, at Chelsea vinder, men du giver stadig de andre lidt procent for at det "usandsynlige" skulle ske... Varde slog også Brøndby i pokalen, så det sker af og til... Dermed skal der også være nogle procenter for, at det kan lade sig gøre... I det her tilfælde vil Chelsea ret sikkert vinde, men det kan stadig ikke betale sig at spille på det... For de usandsynlige gange, det sker, at de ikke vinder, mere end rigeligt æder de gange, hvor de vinder, op.

Som sportsbetter (pro eller ej) har du sikkert selv oplevet "usandsynlige" resultater. Det kan kun ske, fordi de udfald har en procentchance for at ske...

-------------------------------------------

Lad os prøve et sidste eksempel:

Du vurderer, at Chelsea har krise på grund af nederlag til Birmingham og Sunderland. Du vurderer, at Drogba ikke er fit for fight. Du vurderer også, at de er godt inde i Champions League og dermed ikke behøver satse alt for at vinde. Det er vigtigere for dem at få vendt krisen i Premier League... Så din chancevurdering er:

Chelsea 80% (under 92.59%)
Uafgjort 12% (under 12.66%)
Zilina 8% (over 5.88%)

Her forventer du stadig, at Chelsea vinder. Du forventer stadig, at de er "sikre". MEN du forventer også, at de tager lidt let på opgaven, hvilket bookmakerne måske ikke gør... Så selvom de er "sikre", så mener du ikke, at de er så store favoritter, som bookmakerne gør dem til... Her spiller du som professionel sportsbetter på Zilina... Du forventer ikke at vinde, men du ved, at hvis din vurdering er korrekt, så vil de gange, du vinder, klart opveje de små beløb, du taber hver gang...

-------------------------------------------

Håber det besvarer dit spørgsmål.

Det duer ikke bare at spille på dem, man tror vinder og så ignorere odds'ene... Det er netop den type folk, bookmakerne tjener tykt på... De folk laver i deres hoved en chancevurdering på 100%-0%-0% velvidende, at det er forkert. Men det ignorerer de folk og lader dermed bookmakerne tjene fedt...

22-11-2010 18:14 #7| 0

ZorroDK er spot on, god post :-)

22-11-2010 18:25 #8| 0

ZorroDk indstilles hermed til årets bedste post

22-11-2010 19:21 #9| 0
ROI: 150.78% (22)
(For at finde den tilbagebetalingsprocent, bookmakeren udbyder, så kan man sige 1/92.59%+12.66%+5.88% = 89.98% ).

Parenteser er vigtige. Tilbagebetalingsprocenten er 1/(92.59%+12.66%+5.88%) = 89.98% :-)

Ellers er der ikke noget at sætte på dit meget pædagogiske indlæg.
22-11-2010 19:41 #10| 0
ROI: 102.82% (169)

Håber folk læser og forstår ovenstående. Så sker det måske ikke igen, at jeg skal svines til fordi jeg tillader mig at påstå det er forkert at hævde 'odds 1,10 kan ALDRIG være et value bet' :)

22-11-2010 19:51 #11| 0

1.10 kan vel godt være et valuebet, valuen kan bare ikke være specielt stor.

22-11-2010 21:52 #12| 0

Korrekt Razga...

Jeg var lidt for hurtig der... Er nu rettet :-)

22-11-2010 22:19 #13| 0

@Zorro: Hold da op et indlæg... tror pludselig jeg forstår en lidt af betting! Super spændende!

22-11-2010 23:04 #14| 0
OP

Zorro du burde sku undervise i det skidt! Jeg siger mange tak for nok det bedste forum indlæg jeg nogensinde har læst overalt på nettet!

Nu skal min betting taages lidt mere seriøs kan jeg nok se da :)

23-11-2010 08:38 #15| 0

Haha, Razga er totalt parentespoliti herinde :D

23-11-2010 13:41 #16| 0
ROI: 91.58% (594)

ZorroDK Said it... Fremragende post...

Mvh Mika

23-11-2010 15:49 #17| 0

@ zorro super indlæg
@ alle når zorro har lavet en så god post omkring matematisk vurdering af et bet, er der så nogen der kan give lidt hjælp/guidelines/fifs til den teknikske vudering af et bet da mange gange er her problematikken opstår for mig.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar