Jeg vil gerne starte med at sige at det her er ikke nogen frustrations/tudetråd over ikke at kunne slå spillet, jeg er bare efter denne måneds heftige grind kommet frem til nogle ting som jeg tror andre evt ville få noget ud af, og samtidig kan det være super rart at få tanker ned på skrift.
Startede måneden med at smide lidt penge ind bare for at komme igang igen med poker igen og hyggespille lidt, ludogenet tog dog hurtigt over og passionen blussede op igen. Svingede op og ned, var lige ved at give op, da jeg ramte en heater og lavede 10 buyins på en dag, hvilket stadig er min rekord. Det fortsatte og jeg nåede faktisk en ok rulle. Blev ramt af downswing og spillede langt mere end jeg burde for at spille mit a-game, mit bundniveau var dog heldighvis blevet langt mere solidt men til sidst gik det alligevel galt, og jeg endte med endnu engang at lave et bankrole suicide ved at limit rushe i en tilstand af total ligegyldighed.
Jeg har spillet poker on/off i ca 2 år, de perioder hvor jeg har spillet har det dog nærmest overtaget mit liv. I den her måned har jeg gået fra stort set at træne hver dag, være evigt glad og bruge massere af tid på andre hobbyer, til at strugle med bare at få trænet lidt, ikke gidet lave mad og ikke gidet vaske op, med andre ord, de daglige rutiner på gulvet og manglende lyst til at gøre andet end at klikke knapper og se kort. Jeg er normalt en virkelig positiv person der sagtens kan få tiden til at gå med en masse fede ting, så set i bakspejlet kan jeg godt se at poker virkelig ikke har været godt for min livskvalitet. Misforstå mig ikke jeg elsker spillet, den enorme dybde der i et spil som poker giver mig en enorm fascination der gør jeg næsten syntes det er lige så fedt at poste hænder og læse bøger som at spille selv, og jeg har derfor også været gennem tonsvis af videoer og bøger.
Igår endte jeg siddende tilbage knust og vanvittigt frustreret over mig selv efter at have bustet rullen endnu engang, alligevel er det faktisk det bedste der er sket den her måned. Jeg begyndte at tænke hvilken slags spiller jeg vil være for fremtiden, om jeg virkelig gad at sidde og grinde flere timer om dagen for at nå et mål om at spille NL100. Her til morgen er jeg så kommet frem til at det ikke er det værd for mig personligt, den effekt det har på mig at spille poker hver dag er på ingen måde optimal så selvom jeg tror på det ville være muligt for mig så er det stadig op af bakke og det er ikke det værd.
Problemet for mig ved at komme frem til ovenstående har altid været at det altid har været alt eller intet, enten dedikerer jeg mig 100% og spiller minimum 2 timer om dagen, eller også spiller jeg ikke. For mig er det altså først nu efter utallige timer og frustrationer at det går op for mig det ikke behøver være enten eller. Så jeg gik igang med at tænke over hvad den optimale balance for mig ville være og jeg kom frem til at måden jeg ville have det allerbedst med poker var at hygge mig med det et par aftentimer 2-4 dage om ugen.
At sætte mig for at være seriøs hobbyspiller i stedet for hardcore grinder er det mest befriende jeg har gjort angående poker, det føltes bare helt rigtigt og med et fik jeg lyst til at træne og kunne pludselig overskue mine aftaler den her uge. Samtidig kan jeg objektivt godt se at det faktisk er min bedste chance for at slå spillet, da jeg bare ikke har den mentalitet der skal til for at spile poker dagligt, jeg siger ikke jeg ikke kan opnå den, jeg kom bare frem til at det ikke er det værd.
Pointen med hele den her smøre, er at det kan være utroligt befriende at finde ud af hvilken slags spiller man gerne vil være, at det ikke behøver at være enten fisk eller seriøs grinder, og det også er muligt at slå spillet uden at spille konstant. Syntes nemt man kan få den opfattelse helt ubevidst når man læser bøger ser videoer og bruger tid på forums.
At finde sin personlige balance kan være tough og man kan være nød til at face nogle knap så fede ting men faktisk er det der gør mest ondt ved at skrive det her mine håndrygge hvilket vidst er et andet godt tegn på jeg har spillet for meget. I sidste ende så handler det om livskvalitet, og lige præcis det syntes jeg nemt man kan komme til at glemme i en verden der kun handler om EV.
Det er mit håb at jeg med denne post kan være med til at få folk med historier der minder om min, til at stille sig selv de spørgsmål jeg har været nød til selv at stille og på den måde træffe det valg der gør dem gladest i længden. Evt at den gøres sticky hvor det nu lige passer.
Tak fordi du gad læse hertil, nu vil jeg smutte hen og få ordnet de ting jeg har forsømt på det seneste og i langt bedre humør end jeg har været siden jeg begyndte at spille poker igen ;)
Må scrubbens gudinde være jer nådig.
Mvh Lasse (den seriøse hobbyspiller).
Til den frustrerede pokerspiller
Godt skrevet og en rigtig god ting at indse. Livskvalitet er meget undervurderet, når folk vurderer poker som livsstil.
Det er væsentligt sværere at balancere, end man går og tror...
Jeg kan skrive under på en del af de tanker som du gør dig. Poker er en ekstremt tids- og opmærksomhedskrævende hobby at have. Jeg har i løbet af det sidste halve år skrevet mit speciale, hvilket (især på det sidste) har krævet at jeg fjernede meget af min fokus væk fra poker. Jeg afleverede heldigvis i går og er på vej til Vegas i dag, men det er en anden sag :-)
Jeg lagde dog mærke til i løbet af perioden med mindre/lidt poker at jeg havde meget mere overskud til småting selvom jeg brugte mindst lige så meget tid på at skrive på projektet. Det tror jeg vil gøre at jeg tænker mere over disse ting når/hvis jeg går i gang med en mere seriøs grind-periode
Gode overvejelser. Så mangler du de sværeste skridt. - Jeg håber, du så kan finde ud af at sætte handling på dine erkendelser.
fedt indlæg - og tror de fleste har været der !!
Jeg siger mange tak for de positive ord ! :) og cool at se der er nogle ting folk kan nikke genkendende til.
Jeg er helt bestemt klar over at ord og refleksion ikke er meget værd uden handling, jeg tror dog ikke det bliver et problem efter at se hvor meget bedre jeg får/har det.
Rigtig godt skrevet, kender et par ting derfra bla det med humøret under downswing hvor jeg normalt altid er en glad og smilende person, heldigvis er jeg stadig glad og smilende omkring andre personer og kun tiltet når jeg er alene, så pokeren fylder selvfølgelig meget i mit liv men ikke så ekstremt at jeg lader det gå voldsomt ud over mit humør.
men så igen har aldrig bustet rullen og skulle redeposit så kan være jeg blot har været heldig de 3-4 år jeg har spillet, kan stadig ikke sætte mig ind i hvorfor folk vælger at limit rushe fremfor at bruge BRM, grunden til at bruge BRM er jo nemlig for at undgå alle de swings der kommer både i spillet og i ens humør.
jeg spiller lige pt med ca 220-250 bi til det givende level jeg spiller så jeg ved at det påvirker mig mindst muligt. og tager selvfølgelig skyd når jeg kan se at de games på det stake over hvor jeg normalt grinder er blødt.
tror virkelig man må gøre op med sig selv hvad man vil med poker tror ikke der er nogen blød mellem vej som der før har været da spillet var en del blødere..
Godt indlæg. Selvransagelse er altid godt:)
Jeg kan personligt fint følge dig i, hvad du skriver. Jeg brugte selv en del tid på poker for nogle år siden, da jeg var studerende. Blev aldrig den store grinder og har i hele perioden været vindende op til NL50. Har aldrig limit rushet og har derfor haft overskud på pokeren.
I dag spiller jeg aldrig og har ikke gjort det i ca. 1 1/2 år og det har på alle punkter forbedret min livskvalitet. Jeg brugte dels en masse tid på at spille poker/læse om poker/se videoer om poker, men det værste var nok al den tid jeg brugte på at TÆNKE på poker. Det var virkeligt noget som fjernede fokus fra andre og langt vigtigere ting, så som min studie og min familie.
De positive oplevelser ved spillet (glæden ved at kunne slå spillet og pengene) kunne for mig på INGEN MÅDE opveje de negative sider. Jeg må erkende at de naturlige swings fra dag til dag på pokerbordene havde en stor effekt på hvordan jeg ellers gik rundt og havde det.
Mit råd er at hvis du (og andre) har det på samme måde som jeg har beskrevet, så drop pokeren 100%. Du vil få et markant bedre og friere liv.
+ posetivt indlæg
Luckbox:
Selvom jeg tror jeg ville have godt af endnu strammere brm så handler det for mit vedkommende dog primært om at spille for meget, hvis man spiller længere nok og tingene ikke kører så kan man godt presse sig selv ud over grænsen når man pludselig ser at et kæmpe hug i den bankrole man har brugt så meget tid på og pludselig kan det hele være lige meget, man tænker på ingen måde rationelt det er bare alt eller intet. Ville have sparet mig selv for en del dollars hvis jeg havde formået at dage den pause på et par dage jeg ville have godt af, bare endnu en grund til hvorfor det er mere optimalt for mig at spille 2-4 dage om ugen.
Nevermind syntes ikke det her skal ende ud i en brm debat, hovedpointen ligger i at finde balancen mellem poker og livskvalitet :)
Svendsvin:
Kan virkelig nikke genkendende til det med hele tiden at tænke poker, hvilket også er en af grundene til jeg har valgt primært kun at spille om aftenen fremover fordi jeg ellers har poker i hovedet resten af dagen.
Kender det selv alt for godt, især da jeg var lidt yngre..
En god ting der har hjulpet mig, er at sætte en grænse for antal timer du spiller den pågældende dag du spiller poker, og om du er nede med 5 dollars eller oppe med 10 BI eller hvad du nu er oppe eller nede med, så stopper du efter de 2 timer præcis, hvis det er 2 timer du har sat dig for at spille inden. Istedet for at sige efter de 2 timer. Ej jeg har sku lige en time inden jeg skal noget, så kan jeg lige vinde de 2 BI ind igen. No way José, lav et mål for dig selv inden og hold det.
Jeg har fx en sport hvilket jeg er semi-professionel i, og som jeg har forsømt pga poker mest i gamle dage men også for nylig, det må selvfølgelig ikke ske for mig, så har virkelig hevet mig selv i nakkehårene og virkelig gravet dybt i de mentale ressourcer for at det ikke skal påvirke min sport, og derfor spiller jeg fx kun poker, når jeg har restitutionsdage-/tid
bohn skrev:
fedt indlæg - og tror de fleste har været der !!
Det tilter mig sgu lidt, at du bagatelliserer indlægget med sådan en "been there, done that"-kommentar.
Selvrefleksion er en dyd, som jeg tror på, at de færreste er i stand til at udøve i tilstrækkelig grad.
Jeg beklager dog, hvis du ikke mente dit indlæg sådan, som jeg tolker det her.