Werewolf dag 4

#1

Jeg vil opfordre alle til at læse reglerne. Der er flere justeringer ift. tidligere spil.

Liste over deltagere (vil blive opdateret efterhånden som folk dør)
Toganim (Forsvundet) [GM]
Thingyman (Død - menneske)
Live (død - menneske)
Holstt (Død - varulv)
Twajzer (Død - menneske)
Jizzlen (Død - menneske)
Sebbecenter
_Orty_
Mollematen
Royal_Wacko
Aurvandil
joonas (Død - menneske)
Eksplicit
rustyfo
Malxom
Malling (Død - menneske)
robertoloda (Død - heks)
Zeeto (Død - menneske)
Costanza
Diceboy
TheGreatPete
StonieN (Død -varulv)
ZoNNi (Død - varulv)
Jacob32DEN
sasuke
Bad3xo
faberghasted
fissehans
comebackking
danielgron
xitaah (Død - menneske)
CoSMoS88
MrBjarke
Repsak (Død - menneske)

Spillet generelt:
Alle spillets deltagere er indbyggere i en landsby, som er kommet under varulveangreb. Spillerne er delt op i 2 sider; de gode og de onde (ulvene og deres allierede). De gode ved ikke, hvilket tilhørsforhold de andre deltagere har, men de er til gengæld i overtal. De onde er i undertal, men de kender til gengæld hinandens identitet fra start af (OBS: undtagen heksen, mere om det under rollefordelingen), og disse har derfor fordel af at kunne koordinere deres handlinger og skabe splid hos de gode.

Vinderen af spillet er det hold, der først får udslettet det andet. Dvs. at de gode skal have dræbt alle onde, mens alle de onde reelt bare skal være i overtal.

Spillets forløb:
Første dag er der afstemning i landsbyen, om hvem der skal være borgmester. Borgmesteren kan både være ond og god, og borgmesterposten har ingen indflydelse på en persons andre opgaver/evner i spillet, hvilket vil sige, at en lunatic – der samtidigt er borgmester – fx stadig har evnen til at dræbe en om natten. Borgmesterens rolle er særlig vigtig, idet hans stemme tæller dobbelt (undtagen første dag i spillet, hvor han vælges), og begge hans stemmer SKAL bruges på samme person. Derudover er det borgmesteren, som bestemmer udfaldet af en lynchning, hvis afstemningen står uafgjort mellem 2 spillere. Borgmesteren bestemmer endvidere selv sin afløser ved sin død, og hvis dette ikke er sket før kl. 18 den følgende dag, så vil beslutningen gå videre til borgerne, som igen skal stemme om det. Det er ikke muligt for borgmesteren at opsige eller videregive sin rolle, mens han stadig lever.

Derudover er der hver dag en afstemning, om hvem der skal lynches af landsbyens indbyggere. Majoriteten bestemmer, og lynchkandidaten vil enten blive vist som menneske (OBS: dette er ikke garanti for personens godhed, mere om det under rollefordelingen) eller varulv for landsbyen ved sin død.

Efter kl. 22 hver dag er det nat i spillet, og alle specielle indbyggere plus ulvene har nu indtil kl. 01 til at bestemme, hvorledes de vil bruge deres evner. Specials skal sende navnet på den spiller, som de vil bruge deres evne på, til GM via PM på Pokernet. Hvis man bevidst vil undlade at bruge sin evne, så anmodes der om, at man videregiver denne information til GM, således denne ved, at det manglende valg ikke skyldes inaktivitet.

Der åbnes op for både borgmestervalget og afstemningen om lynchning kl. 14:00, mens deadline for begge afstemninger er kl. 22. Det er tilladt at ændre sin stemme, men alle stemmer skal være med fed skrift for at være gyldige. Den lynchede spillers navn vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt efter 22, hvorefter denne ikke længere må skrive i tråden eller på MSN med andre deltagere. GM’s vil herefter bestræbe sig på at have en historie offentliggjort med resultatet af lynchningen i tråden hurtigst muligt, mens historien om nattens begivenheder blot skal offentliggøres før kl. 14:00 den følgende dag. GM bestræber sig på at være konsekvent med offentliggørelsen af lynchningen således at de forskellige lynchofre ikke får forskellig antal ”taletid” efter kl. 22. Ligeledes vil GM prøve at være konsekvent med offentliggørelsen af nattens begivenheder, men dette ses ikke som lige så vigtigt som lynchningen, så afvigelser kan forekomme.

Hverken historien om lynchningen eller nattens begivenheder vil afsløre specielle evner hos de døde deltagere, medmindre andet er angivet i rollebeskrivelserne.

Rollefordelingen hos de gode (alle vises som menneske ved sin død- undtagen seer):
16 indbyggere
1 seer
1 luder
2 revenant
2 herbalists
2 lunatics

Normal indbygger: Den normale indbyggers primære opgave består i at være medvirkende til at bestemme, hvem der skal lynches hver dag vha. sin stemme og fornuft. Dermed er det også vigtigt, at den almindelige indbygger sætter sig ind i spillet, og prøver at få en fornemmelse for, hvem der er onde.

Seer: Hver nat har seeren den egenskab, at han drømmer om én valgfri spiller. Han får herefter at vide, hvad den pågældende spillers rolle er EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Er det alfaulven, han har kigget på, så får han ikke dette at vide – forstået på den måde, at han får at vide, at personen er en normal indbygger. Ingen får at vide, hvis seeren har drømt om dem. Seeren kan godt drømme om heksen. Beskederne til seeren er i øvrigt soleklare og ikke til at misforstå. Hvis seeren dør så bliver han vist som seer.

Luder: Denne vælger én valgfri spiller, som så er under beskyttelse imod ALT samme nat (alle former for angreb + konvertering). Hvis valgte spiller har specielle evner, vil han ikke kunne udnytte disse samme nat, som han får besøg af luderen. Hvis luderen overnatter hos en af varulvene (også alfaulven), vil de andre stadig fuldføre deres drab, men hvis luderen overnatter hos den ENESTE tilbageværende varulv, så vil denne ikke kunne dræbe en. Luderen kan ikke besøge den samme 2 nætter i træk. Den person, luderen overnatter hos, får en PM om dette om natten EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Personen får dog ikke at vide, hvem luderen er.

Revenant: Revenant har ingen specielle evner, mens han er i live. Når han dør står han dog samme nat op af graven og udvælger én spiller, som må bøde for hans død. Denne spiller slås ihjel, uanset hvad side han er på. Ved lynchning SKAL revenanten udvælge en af de spillere, der stemte på ham.

Herbalist: Herbalisten kan hver nat beskytte én spiller imod ulveangreb vha. midlet wolfsbane. Beskyttelsen gælder altså IKKE lunatic-angreb og konvertering. Et hus skal dog være fuldstændigt renset før, at det kan blive beskyttet af wolfsbane. Dette betyder, at herbalisten ikke kan beskytte sig selv eller en anden herbalist, da disses huse er fyldt med planter og urter, som annullerer effekten af wolfsbane. I tilfælde af at en herbalist forgæves forsøger at beskytte en anden herbalist, vil han få besked om sit mislykkede forsøg, om end han dog ikke får lov til at beskytte en anden person den nat. En herbalist kan ligesom luderen ikke beskytte den samme person to nætter i træk, men de to herbalists kan godt skiftevis beskytte en. De beskyttede personer får ikke at vide, at disse er blevet beskyttet af en herbalist i løbet af natten.

Lunatic: Som lunatic er du de godes "kriger". Lunaticen udvælger hver nat én spiller, som slås ihjel samme nat, medmindre denne spiller er under beskyttelse af luderen. Al information om dræbte gives til lunatic EFTER deadline/offentliggørelse af historien - også selvom det er alfaulven. Dog ikke, hvis missionen om drab ikke lykkes. Da får lunatic blot at vide, at personen var beskyttet af luderen og ikke andet. Heller ikke hvem luderen er.

Rollefordelingen hos de onde:
5 varulve
1 alfaulv
1 shaman
1 sigøjner
1 heks

Normal varulv: Som varulv er man en del af den onde kerne. Om dagen ser man ud som et menneske, men om natten er man i varulveskikkelse. Når du dør er du ligeledes i varulveskikkelse, så landsbyen kan se, om en ulv er blevet dræbt.

Alfaulv: Alfaulven er den ældste og kløgtigste af alle varulvene og er derfor den, som har ansvaret for at indsende navnet på den spiller, som varulvene er blevet enige om at dræbe om natten. Det er også denne varulv, som suverænt beslutter, hvem der skal dø, hvis der er uenighed blandt de onde. Derudover bliver alfaulven vist som menneske ved sin død og kan ydermere ikke ses af seeren i dennes drømme (se beskrivelsen af seerens rolle). Hvis alfaulven dør, så vil en almindelig ulv blot overtage rollen med at sende PM om ulvekill til GM. Denne skifter IKKE identitet til alfaulv, men forbliver almindelig ulv.

Shaman: Shamanen er en almindelig ulv, dog med den ene forskel at han én gang i løbet af spillet kan konvertere en person til ulv. Shamanen har kun ét forsøg. Hvis dette forsøg mislykkes, vil shamanen indgå i ulveflokken på lige fod med de andre. Det vil IKKE blive oplyst for landsbyen, hvis shamanen konverterer en god. Den konverterede spiller vil miste alle sine evner, som denne evt. måtte have haft, når han bliver en ulv.

Sigøjner: Sigøjneren er et almindeligt menneske, der er i ledtog med djævlen. Hans mission er at fjerne al opmærksomhed fra de onde, så de onde vinder kostbar tid. Ved sin død ligner sigøjneren et menneske og er derfor næsten umulig at identificere som sigøjner. Dog vil han blive oplyst som ond og sigøjner, hvis seeren drømmer om ham, eller hvis han dræbes af lunatic. Hvis sigøjneren og/eller heksen er de eneste tilbageværende onde, så kan der ikke foretages et ulvekill om natten.

Heks: Heksen er de ondes seer. Heksen er den eneste, der ikke ved hvem de andre onde er og omvendt. Samtidig vil heksen også få helt klar besked om, hvad denne har drømt EFTER deadline/offentliggørelse af historien. Heksen får således at vide, hvis denne drømmer om alfaulven. Ingen får at vide, hvis heksen drømmer om dem. Heksen kan godt drømme om seeren. Hvis sigøjneren og/eller heksen er de eneste tilbageværende onde, så kan der ikke foretages et ulvekill om natten. Hvis heksen dør vil han blive vist som heks.

Prioritering af actions ved overlapning:Det kan forekomme, at specielle rollers valg overlapper med andres valg, hvorfor dette afsnit er skrevet for at modvirke forvirring og uenighed omkring dette.

I tilfælde af at to personer dræber den samme person, vil det være den person, som først indsendte sit kill, som får ”æren” og evt. de medfølgende oplysninger, såfremt den ansvarlige er en lunatic. Dvs. hvis lunatic 1 dræber person X før lunatic 2, så er det lunatic 1, der får oplysningerne om den døde person. Hvis en person både er blevet valgt af varulvene og en lunatic til at måtte lade livet, så er det igen, den/dem som var hurtigst med sin PM, der bliver afsløret som ansvarlige i historien om nattens begivenheder.

Hvis en person med en speciel rolle konverteres eller dræbes, så får denne stadig lov til at fuldføre sin action for natten.

Såfremt en revenant bliver lynched, vil denne – hvis muligt – tage sin hævn INDEN alle specials.


Generelle regler
- GM/spilstyrer har sidste ord!
- AL kommunikation med GM SKAL holdes for sig selv. Det vil sige, at det IKKE er tilladt at kopiere, referere, vise eller tage screenshot af noget, som GM har skrevet. Bliver dette gjort, så bliver spilleren smidt ud øjeblikkeligt. Det er således heller ikke tilladt at have faket en PM/SS af ”en samtale med GM”. GM's er som "ikke eksisterende"
- Der må IKKE rettes i indlæg! Indlæggene er oftest nøglen til at gennemskue hinanden. I tilfælde af stavefejl må man lade dem stå. Opret nye indlæg, hvis I vil rette noget. Det er bare synd, hvis man som ulv har skrevet noget inkriminerende.
- Væddemål der har til hensigt at verificere hinanden er IKKE TILLADTE!
- Det er IKKE tilladt at forfalske noget med det formål at få andre smidt ud af spillet (ved f.eks. at sende SS til GM om at xx har tilbudt penge for noget)
- Det er selvfølgelig heller ikke tilladt at true andre for at tvinge information ud af dem. I forlængelse af dette slås der også ned på, at man fx fortæller en anden, at man ikke længere vil skrive med / stake / låne denne person penge i fremtiden, hvis denne ikke vil dele information.
- Det er ikke tilladt at bruge teamviewer eller lignende programmer til at verificere folk.
- Det er ikke tilladt at anmode om at få screenshots tilsendt af andre som verificering. Derimod må deling af screenshots kun foregå, hvis afsenderen selv frivilligt har taget initiativ til at dele disse.
- Hvis du ikke har postet i tråden i en dag eller mere, så risikerer du afhængig af omstændighederne at blive udskiftet eller dræbt af GM.
- Spørgsmål om spillet SKAL sendes til GM og må ikke skrives i tråden. Svaret til de fleste spørgsmål vil blive postet i tråden, men det bliver ikke afsløret, hvem der har stillet spørgsmålene.
- Udover stemmerne, er det ikke tilladt at skrive med fed, capslock, kursiv eller lignende i ens tråde.
- DERUDOVER SKAL DET GENTAGES: Ens stemmer skal være med fed skrift for at være gyldige!
- Hvis noget ser ud til at være imod spillets ånd, så lad vær med at gøre det!
- 3 strike reglen indføres, dvs. i det øjeblik en spiller får 3. advarsel bliver personen modkilled. Advarsler vil blive givet privat, og det er ikke tilladt at offentliggøre en advarsel. Advarsler gives hvis GM overtræder reglerne (i visse tilfælde kan advarsler undlades hvis GM føler det)

Med alt dette sagt så er det ikke kun tilladt at lyve og bedrage, det er også forventet!

Derudover skal det understreges, at spillet er på pause om fredagen og lørdagen. Dvs. der ikke skal afgives stemmer, men det er stadig tilladt at poste i tråden og skrive på MSN.

Samtidigt er det vel ikke nødvendigt at pointere hvor vigtigt det er, at dem som er døde lukker ned for al kontakt til de levende. Det er det sjove ved spillet, og det ødelægger alt, hvis folk snakker det mindste, da man nemt kan komme til ubevidst at give afslørende hints. Det anbefales også, at de levende blokerer de døde, så de ikke får mulighed for at tale over sig.

Endvidere skal det siges, at man med ret stor sandsynlighed kan forvente at blive bannet fra alle fremtidige spil, hvis man giver op eller ikke længere poster i tråden. Meld dig kun til, hvis du kan love at være aktiv og ikke ødelægge spillet for andre, hvis tid og indsats i så fald ville være fuldstændig spildt!

Guidelines o.a.

Erfaring:
De nye spillere bør lytte til de erfarne spillere for råd og indblik i spillet, men samtidigt være bevidst om, at dette ikke er ensbetydende med, at man kan stole på disse, da målet for dem er at vinde spillet, uanset hvad side de er på. Som udgangspunkt bør man aldrig udlevere sin rolle til andre spillere (!), medmindre man med meget god grund kan føle sig overbevist om disses intentioner. Dette betyder bl.a., at det under ALLE omstændigheder er utilgiveligt at oute sig selv på førstedagen til en anden person som en god special.

De erfarne spillere bør tage hensyn til de nye spilleres manglende erfaring og derudover også være opmærksom på, at det kan være gavnligt med frisk input og nye idéer. Derudover sætter vi også pris på, hvis de erfarne spillere heller ikke løj omkring spillets regler over for nye spillere. Vi ser helst gerne de nye spillere blive og efterhånden udvikle sig til kompetente spillere.

Skænderier:
Werewolf er per definition et fjendtligt spil grundet de to opponerende hold kombineret med den begrænsende information for de gode. Dette medfører ofte skænderier imellem folk, hvor der desværre nogle gange gøres brug af skældsord og personlige fornærmelser. Især kan det være frustrerende at føle sig stukket i ryggen af folk eller blive lynchet som god person (hvilket desværre er en uundgåelig del af spillet i den indledende fase)

Alle må dog have respekt for, at dette er en del af spillet, om det ”bør” være det eller ej. For det første skal alle fornærmelser ses i kontekst – det foregår i spillet og skal altså ikke tages tungt! Derudover kan de personer, som du føler dig forrådt eller provokeret af, godt være ulve som prøver at få dig dræbt (hvormed du egentlig skal tage det som en kompliment), eller evt. være gode folk som prøver at fremprovokere en reaktion hos dig. Det kan også ske, at han bare mener, at du spiller retarderet, og at dette passer – det sker for os alle!

Det er et spil og det skal være sjovt – hvis det ikke længere er det for dig, så tag en pause og evt. slå en pude, eller hvad du nu gør for at modvirke tilt.

Man spiller for sit hold:
Werewolf er et spil, hvor det gælder om at føre hele sit hold til sejr. Det handler altså ikke om personligt at overleve i længst mulig tid. ALLE indbyggere vinder, hvis indbyggerne sejrer, og ALLE ulvene vinder, hvis ulvene sejrer – også de døde heriblandt!

Mange folk har spillet alene for sin egen underholdnings eller overlevelses skyld på bekostning af sit hold, hvilket vi ikke er så glade for at se. Hvis du må risikere/ofre dit liv for dit holds skyld, så gør det! Og hvis du føler et behov for at lege idiot eller heks (hvis du er god) i tråden, så lad vær! Vi forstår, at det for nogle personer kan være kedeligt kun at være normal indbygger (dette er så personligt SLET ikke tilfældet for mig), men det giver dig ikke en undskyldning for at gøre spillet interessant for dig selv ved at gøre spillet umuligt for andre.


Jeg opfordrer folk til at læse reglerne grundigt, inden de har eventuelle spørgsmål.

GM er ved at fordele og sende roller. Hvis I synes det går for langsomt må i rykke :) Alle skulle gerne have deres roller inden kl. 12

Sidst men ikke mindst- jeg håber I kommer til at hygge jer. I know i will :)

28-09-2009 15:08 #2
OP

Link til dag 3
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=197051

28-09-2009 15:50 #3

Endnu en god :/.. Synes vi er begyndt at misse en del.. Men altså.. Vi har vel stadig samlet alle specials - plus der vel efterhånden er opbygget en god kerne med folk der kan stoles på.. Eksplicit bliver ved nødt til at ryge i aften/nat af fare for konvert - og så har seeren vel snart fundet nogle ulve vi kan lynche..

Den her burde IMO kunne køres hjem - især eftersom de valgte at nakke deres egen heks :P.. haha..

- X

28-09-2009 16:15 #5

Der er god grund til at twajzer døde.

Fjolset havde outet sig selv til thingyman, som enten har talt over sig til andre (OMFG?) eller var sigøjner eller alfa.

Derfor twajzer tog thingyman ud som hævn.

Laver i samråd med specials en uinfiltrerbar kæde med talsperson, der vil komme op inden jeg dør.

Jeg er ude af huset et par timer men folk bedes læse tråd igennem og argumentere for hvem der er ulve, siden I nu er bedre til at finde dem end mig.
Fortæller senere om seer fik ulv i nettet i nat eller ej.

Mvh.
Eksplicit

28-09-2009 16:15 #4

Ja, jeg er enig med, at Eksplicit bør dø i nat.

Men inden da, så håber jeg også han via kontakt til seeren, har fundet et lynch.

Jeg kan fanges på MSN hele dagen undtagen der i madlavningstiden.

28-09-2009 17:02 #6

"Ja, jeg er enig med, at Eksplicit bør dø i nat"

Well duh!
Jacob rykkede lige godt op i graderne som ulv i min bog med det indsigtsfulde indlæg ;-)

28-09-2009 17:55 #7

Eksplicit, så det er simpelthen ikke muligt at thingy var god?

Glæder mig til at se din plan, synes det virker lidt desperat det hele.

Daniel
Jeg er også enig i, at eksplicit skal dø i nat, sandsynligheden for et convert stiger for hver dag han er i live. Og det hvis han ikke allerede er infiltreret. Det har HELE tiden været planen at eksplicit måtte lade livet på et tidspunkt.

28-09-2009 18:04 #8

@ fisse (love that name btw :-) )

Det handlede også mest om at han statede the obvious ;-)
Hvis du går tilbage vil du kunne se at jeg ikke ligefrem har været modstander af den del af planen :-)

28-09-2009 18:08 #9

Jo men nu har jeg ikke været særligt aktiv, og har ikke givet min mening til kende, så tænkte jeg ville skrive jeg bakkede op om planen. Selvom det var stating the obvious :)

28-09-2009 18:16 #10
Fjolset havde outet sig selv til thingyman, som enten har talt over sig til andre (OMFG?) eller var sigøjner eller alfa.

Jeg synes også folk der outer sig selv er fjolser *Host Host Eksplicit* :)

28-09-2009 18:34 #11

"Jo men nu har jeg ikke været særligt aktiv, og har ikke givet min mening til kende, så tænkte jeg ville skrive jeg bakkede op om planen."

Du ved virkelig hvordan man skriver et indlæg her uden at vække det mindste mistanke :-D

1: inaktiv
2: giver ikke sin mening til kende
3: bakker op om det oplagte og åbenlyse forslag

I like !

28-09-2009 19:13 #12

Se det kan jeg så bedre forstå det argument der.

28-09-2009 19:37 #13

Seer har skrevet og valgt:

Lynch Jacob32Den

Vil melde talsmand op sent i aften og en farveltale :-)

Mvh.
Eksplicit

28-09-2009 19:48 #14

Nå-ja. Jeg vil også melde eget lunatic-kill op så folk ved de kan stole på ny talsmand o.s.v.

Har også ulv i sigte :-)

Eksplicit

28-09-2009 19:49 #15

Well, så vil jeg bakke op om seerens valg, som en lovlydig indbygger..

Nogen begrundelse udover hvad danielgron har skrevet?

Lynch Jacob32Den

28-09-2009 20:04 #16

Bliver skønt at se Luna2 nakke Eksplicit, Eksplicit luna en ulv og Jacob32Den dø som en ulv. Så kan alles snak om konvertering osv vidst forstumme ;)(ønske scenarie :P)

28-09-2009 20:14 #17

Husk at stemme Faber :-)

Kan garantere 1/3 ønsker :-p

Eksplicit

28-09-2009 20:24 #18

@eksplicit
så dvs. Jacob32Den er et gæt? :s

Håber I har styr på det :)

28-09-2009 20:27 #19

MrBjarke

Jeg går udfra at de kender samtlige specials, så er der stadig mange borgere/ulve, der mangler at blive confirmed. Seer har self brugt peeks på f.eks eksplicit.

Så det er klart, at det er "et gæt", men jeg håber på sådan set på at det er et kvalificeret gæt.

28-09-2009 20:29 #20

@fissehans

Man må gå ud fra at når forslaget kommer fra seer, må man gå ud fra at det er fordi vedkommende har drømt om Jacob32Den.

Derfor undrer det mig også en smule at Eksplicit ikke kan garantere 2/3...

Anyway, Lynch Jacob32Den

28-09-2009 20:30 #21

Det var mange "man må gå ud fra"...

Skal vidst lære at læse korrektur inden jeg poster, når nu man ikke må redigere :)

28-09-2009 20:31 #22

Det er bare fordi han tidligere skrev at folk burde diskutere og komme med bud på ulve. Og så bagefter at "seeren har skrevet og valgt". Lød bare ret skråsikkert. Men nu lyder det mere som et gæt.

28-09-2009 20:37 #23
Lynch Jacob32Den

Bliver dejligt endelig at få et ulv
28-09-2009 20:39 #24

I så fald lyncher jeg også Jacob32Den

28-09-2009 20:40 #25

Men Eksplicit kan du komme med en begrundelse fra seeren hvorfor han valgte at kigge på Jacob32Den i nat?

Umiddelbart syntes der ville have været bedre valg at kigge på?

Men nice nok der alligevel blev fundet en ulv.

28-09-2009 20:44 #26

Har ikke valgt eget lunatic-kill endnu.

Er nødt til at lave noget gruppearbejde også her til aften, så ikke tid til at gennemlæse samtlige 500 indlæg igen. Foreslag og argumenter er meget velkomne.

Har jeg ikke godt emne overvejer jeg at skippe mit kill, så kom friskt!
Mvh
Eksplicit

28-09-2009 20:45 #27

Woop woop... Seeren måtte da også ramme en ulv før eller siden.. Hvis vi dermed kan få 2 ulve nakket i da - så er det sku bonus! :)

- X

Jacob32Den

28-09-2009 20:52 #28
Lynch Jacob32Den
28-09-2009 21:07 #29

Okay. Spillet er tabt.

Når Eksplicit siger Seeren har drømt om mig, og det er begrundelsen for mit lynch, så kan jeg med 100% sikkerhed sige at der er noget galt i indergruppen.

Enten lyver Eksplicit, eller også er gruppen som sagt indfiltreret med en falsk seer.

Either way er vi fucked.

Jeg kan ikke modbevise jeg er ond, i hvert fald ikke før jeg hænger i galgen. Men det kan også være ligemeget, for det er allerede game over.

Godt spillet Eksplicit, hvis du har været ond hele vejen.

Jeg hælder nu mest til du er konverteret.

Lynch Eksplicit

28-09-2009 21:27 #30

løst forslag:

Hvis andre har et godt ulvebud så kan man evt lynche denne og eksplicit kan så melde Jacob32DEN op som lunakill.

28-09-2009 21:29 #31

@MrBjarke. Sygt dårligt forslag medmindre du har lyst til at lynche seer ved et uheld?

Eksplicit

28-09-2009 21:30 #32

Hvad skulle det hjælpe?

Så kan Eksplicit ligeså godt melde det Ulvebud ud som hans lunakill.

28-09-2009 21:31 #33
Jacob32Den
28-09-2009 21:31 #34

@Eksplicit

Nogen kommentarer til mit indlæg 20:07?

28-09-2009 21:32 #35

Hov, det gik lige lidt for stærkt :) .. Lynch Jacob32Den

28-09-2009 21:34 #36

@Eksplicit

Ja eller nej:

Har seer drømt om Jacob32Den?

28-09-2009 21:36 #37

@Jacob32DEN

Det ville hjælpe på den måde at hvis han var konverteret (som du hældte til), så ville du overleve da han var ulv og ik luna. Men siden du ikke har tænkt den tanke virker det som om du ikke mener han er konverteret på trods af din udmelding? Så sikkert fint nok at det er dig der ryger.

28-09-2009 21:38 #38

@Ja, Jacob

Sådan som du fremfører det, så virker det overbevisende.
Nej, seer har ikke set dig. Seer har VALGT dig, hvilket også var hvad jeg skrev.
At folk så tolker det anderledes er en anden historie.

Seer siger nu StonieN, hvert fald foretrækker han nu det offer.

Lynch StonieN

Dem der ikke tror på Jacob's salgstale kan blive på ham! Han er ikke confirmed god.

Jeg vil sige det på den måde.... hvis seer har set en ulv, så er han mit lunatic-mål i aften. For lynchafstemning får vi meget mere information ud af :-)

Mvh.
Eksplicit

28-09-2009 21:39 #39

Suk.....
Lukker øjnene
sender en stille bøn
og skriver:


Lynch javob32den

28-09-2009 21:40 #40

@MrBjarke

På den måde.

Men det kan være ligemeget, indergruppen er indfiltreret.

Var der ikke bred enighed om igår, at Seeren skulle se om han ikke kunne finde en ulv?

Der må have været bedre spots, at bruge den drøm på end mig.

28-09-2009 21:41 #41

@Eksplicit

Okay.

Hvad var Seerens grundlag for at lynche mig?

Lynch StonieN

28-09-2009 21:41 #42

Eksplicit er Jacob blevet peeket eller hvordan skal din kommentar forstås?

Lynch Jacob32Den

28-09-2009 21:43 #43
Lynch stonien......................
28-09-2009 21:45 #45

Godt så. Et skud i tågen - igen.

Da jeg ikke selv har tid til at lede efter ulve i aften vælger jeg at undlade at være med til at lynche en god indbygger igen.

Lynch: Blankt

28-09-2009 21:45 #44

Jeg er forvirret, jeg læser tråden, poster og så er jeg for sent på den alligevel.

Lynch BLANK

28-09-2009 21:46 #46

Jacob er IKKE blever set, aner ikke om han er god eller ond. Det er i hvert fald den officielle udmelding.

Seerens begrundelse var at du var inaktiv, men måske det er dårlige begrundelse.

Hvad synes folk. I forhold til dem som vi ikke har informationer om, eller har andre reads, skal vi så gå efter aktive eller meget lidt aktive personer?

Eksplicit

28-09-2009 21:48 #47
Lynch Blank
28-09-2009 21:53 #48

Dem som har talt meget med Thingyman må vide hvem han mistænkte. Et pick herfra vil jeg kunne tilslutte mig.

Har desværre ikke selv talt med ham overhovedet.

28-09-2009 21:54 #49

Forklaring på min inaktivitet:

Onsdag - arbejde, melder jeg allerede ud pregame, at hvis spillet starter onsdag, så er jeg først hjemme 20:30. Jeg stemmer den aften.

Torsdag - Mit hjemme internet er nede, og jeg er overhovedet ikke aktiv. Jeg skriver til Toganim om morgenen, fredag, henne fra skolen og undskylder. Jeg fik ikke stemt den dag.

Søndag - Jeg fulgte med i tråden hele dagen, men ville ikke skrive så meget pga. poker og at jeg så NFL med en kammerat.

Men som sagt, så må der være bedre alternativer end mig.

28-09-2009 21:55 #50

Eksplicit

Min generelle holdning er nu, at der er nogen der går mere op i spillet end andre.

Bare fordi man er aktiv er man ikke stemplet som noget, men synes at mindre aktive virker mindre suspekte, eftersom de ikke har en rolle at udfylde. Kan godt være forkert på den og dette inkriminerer til hvis grad mig selv, men kan ikke se hvordan det ellers skulle forholde sig. =)

28-09-2009 21:57 #51

@Orty

Her siger han i hvert fald hvem han tror er gode:
Thingyman
28-09-2009 01:32
Vis blog
Nå, må hellere poste noget, HVIS jeg nu dør.

Denne liste er sikkert mega fail, men jeg hælder altså til, at disse er gode på nuværende tidspunkt. De er slet ikke clear, hvis jeg dør, men dem ville jeg personligt hellere undgå lynching af på nuværende tidspunkt:

Eksplicit
Bad3xo
Aurvandil
rustyfo
TheGreatPete
Jacob32DEN
faberghasted
Costanza
Twajzer
Royal_Wacko

28-09-2009 22:01 #52

@Orty

Kan du begrunde hvorfor du mener vi skal følge Thingy´s næse?

Mvh.
Eksplicit

28-09-2009 22:03 #53
lynch jacob32den
Selv om det ligeså godt kunne have været en blank stemme :-(
28-09-2009 22:07 #54

@Eksplicit

Han har i tidligere spil været fremragende til at spotte ulve. Kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes i dette spil.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg nogle gange slet ikke er enig i hans metoder og hans posts i trådene. Men nu døde han som god i dette spil, så stoler på at han har gjort sit bedste i den gode sags tjeneste. Og det er ikke så ringe endda normalvis...

28-09-2009 22:08 #55

Vil gerne sige, at når jeg dør som god.

Så læg mærke til de personer, der vælger at holde stemmen på mig.

Danielgron - hvorfor var du så hurtigt ude med at sige jeg var ulv?

Hvis jeg havde været ulv, så havde jeg nok godt vidst jeg ikke skulle direkte skrive i tråden jeg har holdt mig i baggrunden og tildels været inaktiv. Jeg har trods alt spillet 2 gange før.

28-09-2009 22:10 #56

jeg synes at JacobDen's forsvarstale virkede meget oprigtig, så jeg vil heller have lynch af stonie end af jacob. Derfor:

Lynch StonieN

28-09-2009 22:12 #57

Interessant at ud af alle dem som har skrevet "lynch jacob32den" efter eksplicits udmelding er det kun rustyfo der er på Thingyman's liste. Ved ikke om man kan bruge den info til noget, men interessant i det mindste at ingen af de andre er på listen. :-)

28-09-2009 22:13 #58

Specialgruppen finder det UHYRE interessant med de nu mange blanke stemmer og uvilje mod at stemme på StonieN

Lynch-target er 100% På StonieN

Glem alt om Jacob.
Dem med stemmer på Jacob32 bedes skifte til StonieN

Stonie vil falde som ulv kl. 22 og lunatic-kill vil falde på en af dem der ikke stemte på ham + næste seer-kig.

Mvh.
Eksplicit, på vegne af specialgruppen
Lynch StonieN

28-09-2009 22:14 #59
lynch StonieN
28-09-2009 22:17 #61

@ jacob32den
Jeg føler mig på ingen måde sikker...
Kunne bare ikke lade være med at pointere det åbenlyse i dit indlæg om at ekslicit skal dø i aften.
Og dit modsvar var bare så genialt suspekt som det overhovedet kan formuleres på to sætninger.
Når jeg stemmer på dig er det udelukkende for at følge den linie der er lagt ud - for jeg har ingen anelse om hvem der reelt er ulve.

28-09-2009 22:17 #60
Lynch StonieN
28-09-2009 22:19 #63

Det vil vise sig molle, men det kunne da være niiiiice :D

28-09-2009 22:19 #62

Så i aften er vi 100% sikker på at vi får at se en ulv?

Lynch Stonien

28-09-2009 22:20 #64

Okay.

Jeg finder det ligesom Eksplicit meget påfaldene, at der er så mange der prøver at få lynchningen af mig til at gå igennem nu, efter at Eksplicit har ændret det til StonieN.

28-09-2009 22:21 #65
Lynch blank
28-09-2009 22:26 #66

LOL Eksplicit, nu må du sq holde!

Først kommer seer med et bud på Jacob32DEN. Jeg vælger at stemme på ham, da jeg går ud fra at det er på grundlag af en drøm.

Da det så viser sig at det ikke er tilfældet, vælger jeg at stemme blankt, da jeg ikke nødvendigvis tror at seeren har slugt alverdens visdom i ulvespotting - han har jo for helvede ikke spottet en endnu!

Derefter skiftes der uden begrundelse til StonieN, som jeg heller ikke har hverken mistanke eller tillid til. Men det har seeren altså, og så skal vi andre også partout have det! Ellers er vi ulve og skal dø.

Well, hvis det er måden specialgruppen fremover vil køre tingene på, så dræb mig gerne. Har ikke tænkt mig at læne mig tilbage og ukritisk lynche den ene gode efter den anden, fordi hvis man stikker snuden frem dør man.

Stemmer gerne på StonieN, hvis jeg kan få bare et argument for det. (og det skal ikke være: "fordi ellers dræber vi dig")

28-09-2009 22:28 #67

Tjah, jeg er egentligt ligeglad med forsvarstalen, den var også kommet som ulv. Dermed mener jeg at Jakob endnu ikke er clear.

Nu prøver jeg endnu engang at følge dig eksplicit. Vær venlig ikke at skifte target igen, da jeg er afk den næste time =p

Lynch Stonien

28-09-2009 22:31 #68

Super spændende Orty! :-)

Synes lige så godt du kan gå "all-out" i din forsvarstale af StonieN nu :-)

Mvh.
Eksplicit

28-09-2009 22:36 #69

@Eksplicit

Forsvarer skam ikke StonieN. Opponerer bare imod måden hvorpå indbyggerne "presses" til at lynche whatever du siger.

Hvis dette gør mig til ulv, så dræb mig endelig.

28-09-2009 22:37 #71
Lynch Stonien
28-09-2009 22:37 #70

Det går jo elendigt det her.

28-09-2009 22:38 #72

hov glemte lynch blank

28-09-2009 22:38 #73
lynch stonien
28-09-2009 22:44 #75

Er der nogle argumenter for StonieM ?

Hvis ikke, så hælder jeg personligt mere til at lynche nogle af dem der er hurtige til ukritisk at følge trop på Eksplicits skiftende og vel nærmest skizofrene udmeldlinger :)

28-09-2009 22:44 #74

Følger trop og ser så hvor tingene bærer hen. Tingene plejer jo at ændre sig i løbet af de sidste 20 min.

Lynch Stonien

28-09-2009 22:45 #76

Når ikke hjem inden kl 22. Sidder i bilen og skriver fra min iPhone. For min egen og mine medbilister ude i mørket's skyld, er det vist bedst jeg ik læser op på tråden nu.. Derfor:
lynch: blank (med fed skrift!)

28-09-2009 22:46 #77

Well kiggede lige på tråden fra i går, og kan se af Thingyman mistænkte Mollematen. Det ser ud til at Thingyman har fanget han i flere ting på msn. Som tidligere skrevet har jeg stor respekt for Thingymans ulvenæse, så vælger derfor at:

Lynch: Mollematen

@Mollematen

Du ville vide at det ikke hedder "borger", men derimod "indbygger", da det står som overskrift på den PM du ville have modtaget fra GM, hvis du virkelig var indbygger.

28-09-2009 22:47 #78

@Aurvandil

Jeg føler også der mangler argumenter for StonieN, men hvad skal man efterhånden gøre?

28-09-2009 22:50 #79

Jeg sad selv og kiggede lidt på gamle tråde, og havde to i kikkerten som jeg synes virker suspekte.
Mollematen er en af dem, så jeg er med på Orty's forslag

Lynch: Mollematen

28-09-2009 22:50 #80

Jeg kunne også godt savne nogle argumenter for StonieN.. Det hele virker lidt random lige nu, men håber vi rammer en ulv denne gang :)

28-09-2009 22:51 #81

Alle savner argumenter, men de kommer ikke... Alligevel stemmer folk rask væk hvad "mesterulvespotteren" Eksplicit siger? I dont get it...

28-09-2009 22:51 #82

Nice at lukke op for PN og se det her.. Stonien synes jeg er et godt bud, en af de første dage da jeg snakkede med ham fik han også svaret meget underligt på nogle af mine beskeder.. Plus at han overhovedet ikke var interesseret i om jeg var god/ond..

Synes det er et godt bud..

Lynch Stonien

- X

28-09-2009 22:52 #84

Orty kommer med dagens bedste argument. Jeg vælger at høre efter Thingy som viste sig som god og som tidligere har vist sig skarp.

LYNCH MOLLEMARTEN

Kan kun lynche ud fra info i tråd. Kunne godt bruge noget info fra andre gode..

28-09-2009 22:52 #83

Jeg hælder mest til at vi Lyncher StonieN nu, og så tager Mollematen i nat.

28-09-2009 22:57 #85

Tja opgiver simpelthen at forklare det lort da i åbenbart ikke hører efter hvad man siger alligevel..

Men lynch da endelig mig, og gå imod borgmesteren+seeren.

28-09-2009 23:01 #87

Relativ stille afslutning på lynchningen så meget anderledes end de første dage ;). Men mon ikke der sker lidt ting og sager i de næste 3 timer :)

28-09-2009 23:01 #86
Men lynch da endelig mig, og gå imod borgmesteren+seeren.

Lige præcis den linje, gør at jeg kun bliver bekræftet i at du er et meget godt bud på en ulv.
28-09-2009 23:05 #88

Jeg tror, at Eksplicit er konverteret. Derfor er det hamrende vigtigt, at lunatic2 vælger selv i aften, og tager ham ud. Spillet er næsten overstået alligevel, da vi så skal skyde i blinde. Men sådan er det jo.

En evt. begrundelse for min påstand om konvertering kommer senere. Han har absolut intet gjort, for at jeg skal kunne føle mig sikker på ham.

28-09-2009 23:05 #89

Den stille afslutninger vidner vel bare om at ulvene er ganske godt tilfreds med resultatet.

28-09-2009 23:06 #90
Det var tydeligt at byens indbyggere var skræmte, langt færre havde samlet sig på byens torv for at diskutere hvem der skulle hænges, og diskussionerne var ikke nær så højlydte som dagen før - det virkede som om folk var bange for at tiltrække sig opmærksomhed...
Dagens afstemning var dog tydeligt afgjort - StonieN måtte en tur op til galgen - han strittede ikke imod men gik resignerende de tunge skridt op på platformen og fik lagt løkken om halsen.

KLONK - StonieN spjættede voldsomt i galgen mens hans krop blev transformeret til en stor sort ulv!
Et lettelsens suk gik gennem de forsamlede borgere, endelig havde de hængt en ulv!


NB: Edit er blot manglende ord...
28-09-2009 23:07 #92

Jamen det gik jo ganske glimrende :)

28-09-2009 23:07 #91

Jeg hiver hermed min påstand om Eksplicit tilbage - jeg beklager. OMFG jeg står for tur nu. :D!!

28-09-2009 23:08 #94

wohoo! og ekstra nice hvis Jacob blev lagt op for at spotte ulve i stedet for dette bare var et heldigt gæt :)

28-09-2009 23:08 #93

Vigtiiiiiigt :D

28-09-2009 23:09 #95

Dejligt, ser ud til at Eksplicit ramte et af hans lottonumre ;-)

Jeg holder dog fas i at Mollematten bør være under mistanke.

28-09-2009 23:10 #96

Ahhh det er sgu da gode nyheder. Det er sgu frækt spillet af eksplicit når vi her i aften opdager han er konverteret :P

28-09-2009 23:10 #97

Endelig!..

Det begynder sku da at se ret godt ud.. Der kan da ikke være mange ulve tilbage - i og med vi jo også kan have ramt sigøjner + alpha.. Derudover skrev Daniel lige til mig på msn om TGP ikke burde være død?.. Hvilket jeg egentlig havde helt glemt..

For i følge eksplicit havde han da fået en masse info en af de første dage - så han skal vel også nakkes hurtigst muligt for ikke at give info ved konvert?..

Eller er det mig/os der har overset noget?

- X

28-09-2009 23:12 #99

Malxom

Igår kopierede jeg et indlæg fra Eksplicit, der sagde at TGP INGEN viden havde. Dette var et level, for at få dem til at spilde konverten.

28-09-2009 23:12 #98

@Malxom

TGP og info var et level, mener dette kom ud i gårsdagens tråd måske var det 2 dage siden ikke helt sikker. Tror der blev satset på konvertering ;)

28-09-2009 23:13 #102

Ahh.. Sorry.. Havde jeg sku fuldstændig overset.. Men i så fald kan TGP vel evt. også være et godt bud på lynch?.. I og med han vel kan være blevet konverteret

Men godt at høre der ingen fare på færde er :)

- X

28-09-2009 23:13 #101

GG me i guess...

Godt ramt Eksplicit.

28-09-2009 23:13 #100

@Malxom
Du har overset at eksplicit har løget om stort set alt når han har postet i tråden. Ellers ret svært at overse :) (dvs. TGP havde ikke fået noget info, tror vi ikke i hvert fald :))

28-09-2009 23:14 #103

@MrBjarke

Så ud fra dette kan vi faktisk aflede han har en masse info. Ulve jeg ville konvertere ham hvis jeg var ;)

28-09-2009 23:17 #104

så kan de da ligeså godt konvertere eksplicit når han laver sit level nr 100 og ikke bliver lunaet i dag alligevel! :P

28-09-2009 23:19 #106

@Malxom

Nej. TGP lavede så meget larm i tråden at Eksplicit måtte afsløre planen inden deadline samme aften.

28-09-2009 23:19 #105

Forøvrigt spændende at se at Stonien slet ikke har forsvaret sig selv i aften. Generelt har han været MEGET inaktiv i dette spil.

Svært at sige om man kan udlede noget af dette.

28-09-2009 23:31 #107

lol, så var det jo heldigt nok, at der blev skiftet target.

Eksplicit var dette et af disse kvalificerede gæt? I så fald, så gæt løs :D

28-09-2009 23:32 #108

Venter spændt på Eksplicits farveltale :)

29-09-2009 00:03 #109

Heldigt med en ulv...

Tak for arbejdet eksplicit, som nu forhåbentligt er god med lidt større sandsynlighed :).

Må din død blive hurtig og smertefri.

29-09-2009 00:17 #110

"hurtig og smertefri"

Hurtig kan det aldrig blive kaldt om han så dratter død om på et splitsekund :-) For pokker han har fået sig nogle ekstra døgn...

29-09-2009 00:46 #111

yes, super vigtigt at vi får ramt en ulv, da vi jo sikkert kommer til at miste to gode i aften (eksplicit+ulvekill). De næste par nætter bliver nok rimelig afgørende, da det er vigtigt at ulvene ikke kommer for tæt på ligetal (gør det let for dem at manipulere lynches).

29-09-2009 01:15 #112

GG, træls at komme tilbage fra 2 dage uden net og se man er blevet dræbt! :P

29-09-2009 01:20 #113
Tak for denne gang!

Det er vigtigt at alle gode er aktive og klar over følgende af praktiske ting:

Jeg melder en talsperson op for special-gruppen. Kl 01

Denne person er verificeret god og kender en kontaktperson i speciale-gruppen.

I kan stole FULDT ud på denne person!
I det tilfælde at han skulle blive konverteret (han bliver beskyttet) og stoppe med at følge ordrer, så tager lunatic ham bare ud.

Til de paranoia-afhængige derude som også var overbeviste om min konvertering, vil jeg bare lige sige. Tag en chill-pill! :-)

Efterhånden som antal af ulve og almindelige borger udligner hinanden, så kan ulve nemmere påvirke afstemninger.
Desuden er det i deres interesse at prøve og lave så meget forvirring som muligt.
Det er vigtigt at I holder fast I dem man kan stole på og det ikke hele ender i kaos, for så taber vi stensikkert.

Jeg er chokeret over at ellers tænkende mennesker har så voldsomt meget imod at blive ledet. Måske så tænkende at de slet ikke kan lade være?
Bare se idag... jeg repræsenterer mest viden, især om hvem vi absolut IKKE skal lynche.... og alligevel går folk ud og siger... fuck det, lad os lynche XXXX helt tilfældig person, for han er suspekt (nevermind at han kunne opføre sig suspekt som special).
Det er simpelthen vanvittigt og tegn på at folk overtænker/egotripper.

Hypper folk deres egen kæphest i forhold til hvem der er næste lynch-target, så vinder de.
At det så kan være kedeligt bare at følge er måske rigtigt... men til gengæld får nogle af de borgere en super rolle helt i end-game, det er vi andre som ikke gør.

Aurvandil dør i nat som en af dem der, hvis ikke han er ulv, så kan være utroligt skadelig i endgame. Det er folk som er totalt egenrådige på de godes side; vi kan ikke bruge dem

I forhold til godes MORAL, op med humøret! :-) Synes jeg hører stærk pessimisme, hver gang en god dør... men det er altså forventeligt. Ulvene får en god hver gang, vi får ikke ulv hver gang... det er spillets natur.

Faktisk går det glimrende, bliv ved med at være aktive og giv reads på ulve videre til Talspersonen!

Personlig note: Første og anden dag var noget af det sjoveste jeg har prøvet :-) Sjældent griner alene for mig selv, foran computeren!

Good luck og GG
Vind gode

P.S

Er der forvirring i morgen om hvem man skal følge og hvorfor, så henvis venligst til dette indlæg med tiden ca. 00:11
Nok mange der misser det og ny dags-tråd i morgen.
29-09-2009 01:34 #114

GG Eksplicit.. Du skal have tak. Så må vi gøre arbejdet færdigt. :-)

29-09-2009 02:01 #115

FABERGHASTED ER KONGE!

Må han styre med 2 dele godhed, 4 dele hårdhed og 4 dele levels!

Længe leve Faberghasted, ulve dø ved hans styre.

R.I.P Eksplicit

29-09-2009 02:31 #116

Jamen jeg kan så fortælle dig at jeg er en almindelig indbygger - så denne gang rammer du desværre ikke en af dine lottonumre Eksplicit.

Jeg holder dog hovedet højt i galgen, for jeg mener ikke at det har været forkert at stille spørgsmål til dine meget lidt argumenterede valg, i en situation hvor folk naturligt nok har været bange for ulveinfiltration.

Personligt finder jeg Mollematten og Comebackking mistænkelige.
Orty har allerede argumenteret for førstnævnte, og sidstnævnte er primært på grund af hans ret indholdsløse indlæg og ikke mindst de lidt påtagede glædesudbrud når ulve dør.

Det er dog udelukkende en fornemmelse jeg har, og ikke noget jeg vil lægge hovedet på bloggen for.
Håber dog I selv vil undersøge mistanken nærmere, hvis I er på bar bund med hvem i skal lynche.

Tak for spillet til både gode og ulve, og især tak til Eksplicit.
Selvom jeg ikke er enig i din ledelsestil, så er det en fornøjelse med din aktivitet :)

Jeg vil i øvrigt gerne be' om en omgang flæskesteg med brunede kartofler og mørkt øl som sidste måltid inden galgen.




29-09-2009 02:45 #117
OP
29-09-2009 02:46 #118
Det var igen blevet nat i byernes by (Ikke Aarhus, lortejyder), Doomswitch. Beboerne havde frygtet det værste som tingene var gået, men blev mødt af en forholdsvis stille nat, og kunne sove trygt igennem. Om morgenen blev de mødt af Eksplicits lig hængende på den store plads, så alle kunne se at han var slået ihjel af en Lunatic. Knivet sad stadig boret i ryggen på ham, og det var tydeligt at se Eksplicit var endnu en af menneskene. De gode var igen blevet minimeret, og tiden begyndte at tælle mere end nogensinde..
29-09-2009 02:47 #119

Wtf.

@GM
Har du valgt at lade, hvad den første lunatic gør, være afgørende for nattens udfald?

29-09-2009 03:08 #120

Jeg undskylder. Et kig i reglerne betyder, at jeg er på vildspor.

29-09-2009 03:11 #121

@Bad3xo

Kan du ikke lige skære det ud i pap?

29-09-2009 03:13 #122

Bare, at spørgsmål skal rettes til GM via PM :)

Vildspor var faktisk et elendigt ord at bruge.

29-09-2009 03:41 #123
OP

Skulle der være konflikt, ville jeg vælge således at alle fik deres special udført.

29-09-2009 06:53 #124

@Joonas

Paris er byernes by - Aarhus er smilets by... ;)

Derudover: Wtf?!

29-09-2009 09:48 #125

godt nok overraskende med så stille en nat, men ulvene har vel forsøgt at nakke en af dem der var beskyttet i nat.

29-09-2009 10:16 #126
OP
Joonas har på min opfordring tjekket mine PM's således at I kunne få historien hurtigst muligt. Posten skrevet 02.41er ikke skrevet af mig, men jeg lader den stå som den er. Historien er som historien skal være, og hvordan folk vil tolke den er op til jer.
29-09-2009 10:19 #127
OP
Tråden er lukket
Link dag 5:

www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=197364
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar