Statistik analyse

Thyssen kommer med input til de mest normale stats i tracking programmet Poker Tracker 3, og fortæller lidt om hvilke stats du bør have og hvorfor.

En af de aktiviteter jeg ofte gennemfører i forbindelse med at jeg hjælper andre spillere med at forbedre deres spil er en gennemgang af vigtige nøgletal fra PokerTracker eller Hold'em Manager.

 

Gennemgangen afslører meget hurtigt hvis der er indlysende leaks – disse leaks kan selvfølgelig også opdages ved at se folk spille, men det er meget hurtigere at kigge på stats. Desuden kan denne analyse gøres ekstremt hurtigt, f.eks. ved at kigge på HUD'en medens man spiller mod en given modstander og dermed kan man finde ”åbenlyse” leaks hos sine modstandere hvis man multi-tabler og dermed ikke kan nå at følge med i alle sine modstanderens gøren og laden.

 

Hermed følger en middel-detaljeret analyse af MetalManias nøgletal.Tallene stammer fra MetalMania 100 buyin challenge i september.

 

VP$IP og PFR: 24.8% og 21.3%

Som det ses spiller MetalMania semi-loose preflop, men det er vigtigt at notere at han raiser mange hænder preflop. Som tommelfingerregel siger man at PFR skal være mindst 75% af VP$IP, og det er tilfældet her. For ”nybegyndere” eller spillere som endnu mangler postflop skills, så anbefaler jeg at man spiller ”(re)raise or fold” preflop: altså enten (re)raiser man eller også folder man (eneste undtagelse kunne være at kalde med små/mellem par i multiway pots).

 

Her er stats fra alle positioner

 

Position

VP$IP

PFR

UTG

20

20

UTG+1

23

22

CO

25

24

BT

29

27

SB

29

21

BB

30

20

 

Det ses tydeligt at VP$IP stiger hen mod knappen hvilket er meget fint. Typisk vil man spille halvanden til to gange så mange hænder fra knappen som fra UTG. Vi kan også se på forskellen mellem VP$IP og PFR at MetalMania stort set spiller efter ”(re)raise or fold”-strategien bortset fra blinds.

 

Attempt to steal: 33.4%

Attempt to steal er et udtryk for hvor ofte man åbner fra late position for at ”stjæle blinds”. Som vi så i tabellen, så åbner MetalMania ret mange hænder fra late position og det kan selvfølgelig aflæses i attempt to steal. Jeg ser helst at værdien er 35% eller over.

 

Sørg for at stjæle blinds ofte mod spillere som:

l  er tighte preflop (de folder altså ofte preflop) – eller

l  er weak/tight postflop (de folder for meget postflop, så raisy daisy preflop og se dem folde til dit c-bet; mod weak/tight blinds kan du stjæle blinds med ATC fra knappen) – eller

l  ABC TAGs (de spiller straightforward og bør ikke volde problemer)

 

Sænk steal-procenten hvis blinds ofte 3-better dig eller blinds er meget dygtige spillere. Hvis blinds ofte 3-better dig så kan man åbne 2-2,5x BB fra knappen for at tvinge BB til at kalde frem for at 3-bette.

 

Fold SB to steal / Fold BB to steal: 82.4%, 73.6%

Dette tal er et udtryk for hvor meget man forsvarer blinds. Spillere med værdier på 60-70% og under forsvarer blinds aktivt, medens spillere med 80+% meget ofte folder deres blinds. Jeg benytter dette tal til at hjælpe mig med at afgøre om jeg skal stjæle blinds eller ej fra knappen eller cutoff. MetalManias værdier antyder at han defender nogenlunde passende, hverken for tight eller for loose. Lavere tal burde dog være muligt ved at vælge gode spots for at flatte eller reraise fra blinds.

 

Flop, turn og river aggression: 4.35, 2.41, 1.42

Som tommelfingerregel ønsker man at aggression ligner 4/3/2 eller 5/4/3, altså at den falder per street. Man better oftest floppet (c-bet eller for value), lidt sjældnere turn (2nd barrel eller for value) og sjældnere river. Jo mere lose man er preflop jo lavere vil ens postflop aggression typisk være: en meget tight spiller har sjældnere brug for at udøve potkontrol end en loose spiller som har flere marginale hænder. En tight spiller vil bør dermed sigte mod 5/4/3 medens en loose spiller bør sigte mod 4/3/2.

 

I MetalManias tilfælde så er tallene rimelige, men jeg ville dog forsøge at få turn aggression op på 3 og river aggression op på 2. For en så aktiv spiller som MetalMania er flop aggression marginal for høj, så man kan skære en anelse ned på c-bets.

 

En meget høj flop aggression skyldes normalt at man c-better for meget. Prøv at tænke over om floppet rammer din modstander: lad os f.eks. sige at en tight-aggressiv spiller kalder dig fra blinds: den mest typiske hånd er små og mellem par og i mindre grad to broadway-kort eller suited aces. Dermed forventer vi langt større succes med vores c-bet på et A72rainbow board frem for et 569twotone board, og vores c-bet frekvens er dermed meget høj i førstnævnte situation (typisk 90%+), men meget lav (måske 10-20% eller mindre) i sidstnævnte situation – selvfølgelig under antagelse af at vi totalt har ramt ved siden af.

 

En for lav turn aggression er et udtryk for at man for ofte udøver potkontrol eller giver op for ofte efter c-bettet blev kaldt på floppet. I mange tilfælde er det profitabelt at skyde en 2nd barrel under de rigtige omstændigheder. Dette emne er blevet behandlet af Asger Boye i MPN#1 og MPN#2 – gør dig selv en tjeneste og læs disse artikler hvis din turn aggression er (for) lav!

 

En for lav river aggression betyder at man bluffer og/eller valuebetter for lidt. Man kan eventuelt gennemgå alle hænder hvor river går check/check og forsøge at analysere om man missede et valuebet eller bluff.

 

C-bet flop, c-bet turn: 70.9%, 63.2%

71% c-bets er i den høje ende, men absolut ikke helt ved siden af. Tallet er dog så stort at jeg imod en sådan spiller vil check-raise en del. Typisk enten ”dårlige” flops (typisk lave koordinerede flops som vil misse c-bettoren) eller dry flops hvor jeg har noget equity (typisk gutshots) – jeg forventer nemlig at dry flops bliver c-bettet tæt på 100% af en spiller som c-better 71%.

 

Spillere som kun c-better 30-40% better typisk kun flops de har ramt, medens spillere som c-better over 80% c-better for meget. Spillere som c-better 50-70% er mere balancerede, men det afhænger selvfølgelig også at spillerens VP$IP. En spiller med VP$IP på 15% har generelt stærkere hænder og dermed flere par end en spiller med VP$IP på 25%, og førstnævnte vil oftere have en stærkere hånd på floppet end sidstnævnte.

 

En turn c-bet frekvens på 63% tyder på at et c-bet ofte følges op med en 2nd barrel, men alligevel er turn aggression en anelse lavt. Det vil kræve mere analyse at finde ud af hvad dette skyldes.

 

3-bets: 12.4%

Spillere som 3-better mindre end 3-4% er tighte 3-bettors (3% = 99+,AK; 4% = 99+,AK,AQs), dvs. de har normalt ”the goods” når de 3-better. Man ser dem selvfølgelig 3-bette en suited connector eller KQ i ny og næ, men generelt har de en god hånd.

 

Spillere der 3-better mellem 4% og 8% er semi-loose 3-bettors og man kan overveje at 4-bet bluffe dem.

 

Spillere der 3-better mere end 8% er loose 3-bettors og de 3-better alt muligt skrammel hvis de tror man folder eller hvis de tror de kan udspille dig postflop.

 

3-bet-procenten bør være omkring 6-8% for at sikre at man ikke kun får action når man er slået. Mod spillere som 3-better 5-8% kan man ikke kalde med små par for set value og det kan også problematisk at kalde med spekulative hænder, da man ofte har for lidt folding equity postflop hvis man vælger at (semi)bluffe flops.

 

3-bet folds, calls, raises: 34.1%, 51.0%, 14.9%

Tune har behandlet dette emne i MPN#13: hvis dine modstander folder mere end ca 70%, så er det direkte profitabelt at 3-bette. Det er selvfølgelig kun en ”fejl” hvis andre udnytter den ved at 3-bette meget mod dig, men sørg for at du udnytter at andre spillere som begår denne fejl. Du kan selvfølgelig ikke 3-bette dem hver gang de åbner, men udvid 3-bet frekvensen betragteligt.

MetalMania folder kun 34.1%, så han er ikke exploitable for den fejl, men til gengæld er 3-bet calls på 51% ekstremt højt og grænsende til spewy. Jeg tror ikke det er profitabelt at kalde så mange 3-bets, med mindre man har meget styr på modstanderne.  Desuden er en 4-bet frekvens på 15% også meget høj.

 

Won $ at showdown (w$sd): 50.3%

Spillere med w$sd på mindre end 45%-50% er normalt spillere som kalder for meget (eller bliver kaldt for meget). Spillere med w$sd over 55% begår ofte en eller flere af følgende fejl:

l  de folder for meget på flop, turn eller river

l  de valuebetter for lidt

l  de bluffer for lidt

Du kan udnytte det ved at bluffe dem på flop og turn (og måske river) og folde ”bluff-catchers” når de better river. Specielt spillere med w$sd på over 60% er meget weak/tight postflop.

 

MetalManias tal på ~50% er meget normalt for en loose-aggressive spiller. Sådanne spillere tjener deres penge på at vinde uden showdown – nogle gange i et mix hvor man både vinder ved og uden showdowns. Standard tight-aggressive spillere vil meget ofte have en w$sd på ~55% og de taber dermed ofte penge uden showdown, men det opvejes normalt af en gedigen gevinst ved showdown.

 

En høj w$sd vil ofte være ledsaget af høje fold-to-flop, -turn og -river-frekvenser. En høj fold-to-flop frekvens udnyttes ved at c-bette (og måske (semi)bluff-raise flops oftere end man normalt ville gøre, tilsvarende udnyttes en høj fold-to-turn frekvens ved at 2nd barrele oftere end normalt og en høj fold-to-river frekvens udnyttes ved at bluffe river. Spillere der folder for meget på undervejs er ofte ”dårlige” hand-readers – de kigger mere på deres egen hånd end de forsøger at analysere sig frem til hvad modstanderen har. Årsagerne er typisk enten at de 73-tabler og ikke har tid til at tænke sig om i de enkelte hænder eller at de bare ikke har lært det – der findes faktisk ret mange vindende spillere på midstakes som ikke forstår hvorfor de vinder, de har bare lært en vindende strategi.

Du kan forbedre dine hand-reading skills ved at spille nogle sessions for du kun 2-4 tabler og hvor du specifikt koncentrerer dig om at ”gætte” modstanderens hånd (rettere hand range). Det vil gøre dig i stand til at lave tyndere calls, tyndere valuebets og bedre bluffs, hvilket forbedrer bundlinjen (og flytter penge fra w$sd til wwosd).

 

I praksis kan det være svært at lave den slags slim valuebets og calls når man multitabler. Men ved at tage sessions hvor du øver det, så får du alligevel mange scenarier kodet ind på rygradden, således at du kan bruge det når du multitabler 12 borde.

 

Overall

MetalManias stats er yderst fornuftige og jeg ville formentlig ikke bryde mig om at spille mod ham. Hans super-aggressive LAG stil kan selvfølges udnyttes, men det ville ikke være fair at skrive hvordan :-D

 

Jeg vil dog også nævne at en super-aggresiv LAG stil kan være ekstremt svær at spille, så jeg vil ikke umiddelbart anbefale alle læserne at kopiere stilen --- det kræver noget øvelse og skills at spille sådan. Ofte vil en mere preflop tight strategi og samme aggression postflop være ”nemmere” at spille.

 

Konklusion

Ovenstående kan benyttes til at:

 

l  ”offline” selv-evaluering

l  ”offline” evaluering af modstandere

l  ”online” evaluering af dine modstandere medens du spiller mod dem (typisk via en HUD)

 

Bemærk at jo højere stakes du spiller jo mindre værdi vil stats have, da nogle dine modstandere vil variere deres spil og man er derfor nødt til at kigge dybere for at finde fejl man kan udnytte. Man møder dog stadig 12-tabling TAGs på NL1000 og sådanne modstandere kan selvfølgelig ikke variere deres spil og statistikken giver derfor et godt indblik i deres spil og en nem tilgang til at finde leaks man kan udnytte.

 

Det skal også siges at der er mange leaks som kun kan findes ved at studere og observere din modstander. Det kan f.eks. være at han altid spiller monsters, draws, TPTK, TPNK, etc på specifikke måder eller at man måske endda får dekodet hvordan han tænker poker og dermed har indsigt i hvilke tanker han gør sig – dermed kan man ”bare” tænke et level over.