Here goes!
Som mange andre herinde, så er der gået bamsefar i den. Jeg vejer små 115kg, og er 185cm høj. Ifølge BMI, så er jeg FED!
Jeg skal have tabt mig for min børns, kærestes og ikke mindst min egen skyld - er besværet, bryder mig ikke om mit udseende, psorasis der er gået amok etc etc! Jeg har deltaget i diverse bets med mine venner og også herinde. Og jeg er giga stuck. Mange gode intentioner men en rygrad, der er ikke eksisterende!
Derfor så vil jeg følgende:
117kg-90kg.
Dette gøres på 25 uger, hvilket vil sige, at jeg skal gennemsnitligt tabe mig et kg om ugen. Jeg har to børn, kæreste, job der tager meget tid, dårligt knæ grundet en fodboldskade samt en skidt ankel ved for meget løb. Generelt skidt kørende, men nu skal det være!
Jeg starter mandag den 29,7,2013, og slutter bettet mandag den 20,1,2014.
Jeg ved ikke hvad det korrekte odds er, men 1-1 må være fint for eventuelle betters. Dvs mine 100kr mod dine 100kr.
Tjek på korrekt vægt, sidste vejning etc. kan arrangeres som betters ønsker. Jeg vil bruge denne tråd som en blog lignende ting for interesserede.
Nogen der ville bette?
BETTERS (max 5000kr):
Majaline: 1000kr
ZorroDk: 2000kr
KrisRem: 500kr
117kg fed hyggebamse, klar på vægtbet!
Jeg kunne også godt være frisk... Om ikke andet så for at støtte dig, fordi du selv satte mig i gang med din blog i sin tid :)
Jeg vil dog godt vide lidt om, hvor meget action du har tænkt dig at tage i alt... Og ja, jeg foretrækker nok også escrow :)
Escrow fint, betters finder en der kan holde pengene.
Zorro du er næsten blevet til min dårlige samvittighed efter den ene gode uge jeg havde, MEN er glad for at du blev inspireret.
Har ikke rigtigt tænkt et limit, men lad os sige først til mølle indtil jeg siger stop:-)
Jeg vil også gerne tage bettet. Som de andre vil jeg dog gerne vide om du har 20k eller 200 ude inden vi vædder.
Som Majaline, så er grunden til, at det er interessant hvor meget du tager imod ikke fordi vi er nervøse for om der er nok action til os...
Det er mere fordi mængden af action har indflydelse på motivationen. Og da det bestemt er et muligt bet, så er motivationen en meget afgørende faktor...
Lad os sige, at det var et tv-program og du vandt en million, hvis det lykkedes for dig. Så vil det nok gøre det, for du vil være supermotiveret pga pengene...
Har du væddet 100 kr med naboen, så er pengene ikke så stor en faktor og så er risikoen for at det ikke lykkes bestemt større...
Jeg håber, at du kan følge den tankegang...
Så det er for at vide, hvor mange penge du potentielt har i udsigt og dermed hvor stor din motivation bliver på pengefronten... Jeg håber, at det giver lidt mening :)
Jeg er med - tak Zorro:-)
Har redigeret max beløb til 5000kr... Det er mere i min comfort zone!
1 kg om ugen er ikke usandsynligt
men på samme tid tænker jeg
over 20% af den samlede startvægt skal smides, og det er incl 4-5 uger i juletiden.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kræver en plan fra din side, og du overholder den.. jeg springer vædemålet over, men ønsker dig god kamp herfra.
jeg smed selv 22 kilo , fra 90-68 kilo .. motivation 200 kroner med en kammerat.. ;)
26 uger .. Men der var intet liv. dog 100% kost..
hvis du spiser sundt. bare går 8-10 km hverdag smider du de første 15 kg på 10 uger måske mere.. så tror sagtens du kan klare det hvis du er motiveret... har selv haft bet hvor der er røget +10 kg på 5 uger med start vægt under dig..
Tak for indspark. Det er helt sikkert ikke umuligt MEN det kommer til at kræve en voldsom disciplin og indsats af mig, hvilket slet ikke stemmer overens med mine sidste mange års historik i forhold vægttab...!
Jeg starter mandag, så der deadline for booking af indsats søndag midnat. Min præcise vægt bliver opdateret mandag morgen.
Nederen.. jeg håbede lige at det var vægtgain-bet :)
Jeg er på for 500 - 1.000 kr alt efter hvordan du ellers får solgt. Gider ikke escrow, da jeg af princip stoler på folk indtil jeg har grund til andet :)
Fint Majaline - noterer der i OP.
Du kan roligt stole på mig. Har ikke været super aktiv i stakedeals etc., men den jeg havde med Dr Noe samt vægtbettet har jeg ikke svanset. Enig i øvrigt, synes også det er lettere uden:-)
Per_danmark skrev:
jeg smed selv 22 kilo , fra 90-68 kilo .. motivation 200 kroner med en kammerat.. ;)
26 uger .. Men der var intet liv. dog 100% kost..
Lavede du en blog? Med hvad du spiste og motion?
jeg smed 12 kg på 3 uger efter min skiltmisse, fra 91-79kg.
så 25kg på 25 uger skulle eas kunne lage sig gøre...
Men hvad er kravene, hvis du køre T3 kur kan du jo forbrænde like 3-4 gange så hurtigt ect..
?? må du benytte alle tænkelig tricks i bogen eller ??
Nej jeg lavede ingen blog.. Men det er meget let.. 250-500 gram jordbær til morgen/middagsmad, almindelig sund aftensmad. Ingen slik, sodavand, chips, øl, take away, restuarant besøg, byture, is.. Altså alt der smager ekstra godt.
Motion: ingen!
Jeg har siden 1 januar smidt 53 kg
Løsningen er motion og kostplanlægning.
Lav dig en plan og vær tro mod den.
Såfremt du ønsker det, kan du pm mig, så sender jeg kostplanen som jeg har brugt.
Den er udarbejdet af diætisterne på Køge Sygehus.
Der er 3 modeller
1: ren kost
2: Ren Nupo kur
3: Kombineret Nupo og kost
Jeg kørte 2 uger med 3eren og ellers etteren
Jeg er stoppet kuren nu, og har indarbejdet ny livsstil med hensyn til kosten
ps. powerwalkede mig til en ultraman i sidste uge med 44,8 km i 28 graders varme
Ohep og Simon: PM sendt!
Så er det opstart imorgen. Flere end Majaline, der vil bette mod mig?
Argyle
Hell yeah, og det værste er alt jeg stadig elsker jordbær!:). Men det passede med at stikke forbi Brugsen som lå 20 meter fra arbejdet og så spise dem inden jeg skulle møde!:).
Simon900
Kan jeg måske få den kostplan? Min kost er alt alt for ensformet!:/( kylling og salat, stort set hver eneste dag)
@JJGOD
Jeg tager gerne action for 1.000 kr... Lad os bare gøre det uden escrow, når det ikke er mere :)
@Per
Du kan bare maile til mig, så sender jeg den til dig...
Den giver som så ikke mere varieret kost, da den bare fortæller kvantum af kød, grønt og stivelses produkter.
Jeg kan evt anbefale Carsten den skaldede koks nye bog om gastric bypass. Den er skrevet i samarbejde med diætist, og en god retnings giver med diverse inspiration.
Link til bogen
Zorrodk du er noteret..
Sidste chance inden det går løs fra imorgen..!
Majaline: går ud fra, at du tager 1000kr? Ellers siger du bare til
Zorro/Maja: har selvfølgelig taget billeder filmet, så I kan se beviser.
Status er værre end forventet. Vejer 117kg, så der er lidt mere at arbejde med!
Der er stadig 3000kr action tilbage, så sig til hvis nogen vil bette mod en tyk mand, der gerne vil være en tynd mand;-)
Hvis interesseret kan denne bog godt anbefales.
slankebog
Det er en "kur" der går ud på at undgå for mange kulhydrater i sin kost. Der er en del opskrifter i. Har ikke selv lavet så mange af dem, men mere set på principper og så lavet det jeg kunne lide. Den chili con carne der er opskrift til er rigtig god.
Ved ikke om det kan sidestilles med Atkins - det er i samme boldgade ifht problematik omkring kulhydrater, men der er ikke noget med at man skal spise noget bestemt i bestemte mængder. Der er forslag til opskrifter og så er det som jeg gjorde at finde de ting man kan lide at spise frem for at kæmpe sig igennem en kostplan med eksakte portioner af alting.
Held og lykke med projektet. De første 10 kg ryger hurtigt hvis du holder fast i din kostplan. Kost over motion! Motion er fint - men du kan ikke "redde" en dårlig kost ved at løbe en tur.
Du får helt sikkert en periode hvor du gør alt som du plejer, men hvor der intet sker, det kommer igen hvis du holder fast!
Vil ikke bette imod dig - håber du fuldfører.
1.000 er fint. Så bettet lyder på 117 til 90 på 25 uger ? Det bliver hårdt, men kan lade sig gøre. Held og lykke med at nå 91 kg :)
MEGA meget HELD OG LYKKE!!
Yes fra 117-90kg. Så må de to kg stå for egen regning. Så må fede svede lidt mere!:-)
Det kan lade sig gøre, men er ret overrasket over den disciplin jeg skal ligge for dagen.. Troede jeg kunne spise en del mere end jeg kan i gennemsnit!
Tak for støtten...
Good luck...
Selv hvis du vinder, så er det fair set fra mit synspunkt... Det kunne jeg sagtens unde dig efter at have været min inspiration... Så det er lidt en win/win for mig :D
EDIT: Jeg vandt 4.500 på et gult kort i gårsdagens kamp, så hvis du vil, så vil jeg godt runde min indsats op til 2.000... Det er op til dig, men jeg vil gerne vide det indenfor et par dage :)
Kan godt tage 500 kr. hvis du vil have lidt mere ud.
Mit tilbud står til midnat.
GL anyway
Tak Zorro:-) Og tillykke med gevinsten..
Zorro og Kris i er på... OP er rettet... 1500kr tilbage..
Vil da gerne ønske dig held og lykke. Kommer til at følge tråden, så du skal vide det bliver bemærket hvis du ikke holder os opdateret, jf. du skrev i OP at du vil bruge tråden til noget ala en blog :-)
Satser på en update hver mandag/tirsdag.. Skuffer dig forhåbentligt ikke:-)
Må ærligt indrømme det bet bør blive vundet stort og sikkert af JJGOD.
Det er ikke de første kg. der er svære, men de sidste.
Enhver kan komme under 90kg på et halvt års tid, kun ved alm. sund kost. Hvis man så samtidigt smider lidt motion på toppen, så bør det være klaret allerede om 3 måneder.
Det skal selvfølgelig ikke ses som noget negativt du vil smide de kilo, men du skal til gengæld være skuffet over dig selv hvis du mislykkedes.
En ven tabte 50kg på et år, og han havde kun 6 dage om ugen med sund mad, den sidste måtte han æde/drikke alt det junk/slik/sodavand han ville, hvis han bare havde overholdt sin kost- og motionsplan de andre seks dage. Han vejede 135, og vil skyde på han tabte de første 40 på et halvt år, selv med slikindtag.
Dark tak for solstrålehistorien:-) Enig det kan lade sig gøre, men det er sgu ikke så let. For alle de positive vægttabs historier du har, så kan du nok lægge 1000 negative oveni..
Anyways det har kørt godt de første to dage, men der er sgu lang vej hjem, og det er sgu hårdt at gå fra mange kcal per dag til 1300-1400!
Så er der gået en uge, og min disciplin har været MEGA god, og jeg har presset kalorie indtaget meget længere ned end det kalkulerede vægttab på 1kg per uge!
I løbet af ugen har vi besøgt to vennepar med god middag til følge samt været til fødselsdag, så er ret overrasket over resultatet denne uge.
Denne uge har resulteret i et vildt tab på 4,1kg hvilket betyder at jeg er på 112,9kg nu! Rejser til Italien på forretningsrejse i aften, så er meget nervøs for udfaldet denne uge. Krydser fingre for, at jeg har rygrad nok til at sige nej!
Det er vildt så meget mere energi jeg har fået ved at
skære ind til benet og kun fokusere på det der er godt for min krop - har skåret alt slik, chokolade, kage chips, sodavand etc fra plus jeg undgår pasta, kartoffler osv.. Derudover har jeg skåret mine portioner ned til halv størrelse, hvilket giver rigtigt meget til vægttabet men helt sikkert også til mere velvære!
Som KCAL tæller bruger jeg app'en Shape Up, der er uundværelig og mega simpel at bruge..
Start vægt:
117kg
Nuværende vægt:
112,9
Tabt:
4,1kg
Hvilke former for motion dyrker du i løbet af en uge, og hvor meget? :)
Sidste uge ingen motion.
Har problemer med min ankel - faktisk grundet vægten. Ellers er planen 3 gange motion om ugen, der hovedsageligt vil bestå af løb og måske lldt fodbold.
Super god start. Lad motionen komme ind lidt efter lidt og lad kosten gøre arbejdet et godt stykke vej endnu.
Et råd pas på med at skære dine portioner alt for langt ned, det vil gøre at din krop lidt efter lidt sætter forbrænding ned, da kroppen reagerer på ikke at få så meget mad. Det vil dermed skade dit langsigtede vægttab.
thumbs up herfra.
Held og lykke med det.
Kan kraftigt tilslutte mig rådet om ikke at sætte dit indtag for langt ned. Du taber måske nemt 10 kg., men pludselig slukker kroppen for forbrændingen.
Fyld evt. hullerne mellem måltider ud med 4-6 stk. frugt om dagen. Det holder forbrændingen oppe, giver energi og mindsker sult.
Men med omtanke er du super godt inde på det bet - 25 uger er lang tid!
Er selv lige ved at afslutte et bet, hvor jeg skal tabe 10 kg på 7 uger (fra 101 kg). Et bet der bla. i den mere crazy afdeling indeholder at jeg skal gi´ is til samtlige af mine Facebookvenner hvis det ikke lykkes :-) :-) :-)
Men den is kommer de til at kigge længe efter, og mine lommer glæder sig, for jeg mangler kun 1 kg. med 2 uger tilbage.
Synes det er et klamt bet, på den måde, at hvis du vinder er det et fucking hustle, og ja, hvem gider og vinde sådan et bet?
Så skal man heppe på at du ikke taber kiloene
men håbe for dig at du gør det?
synes bare det er lidt umoralsk, men whatever floats your boat.
okay, jeg kunne vel godt selv finde på og smide sådan et bet for lidt lir og for at hjælpe dig med motivationen.. men der er alligevel noget om at det er forkert..
Caandyghost skrev:
Synes det er et klamt bet, på den måde, at hvis du vinder er det et fucking hustle, og ja, hvem gider og vinde sådan et bet?
quote]
Hvorfor er det et hustle at vinde et vægttabsbet ?
Snake112 skrev:
Fyld evt. hullerne mellem måltider ud med 4-6 stk. frugt om dagen. Det holder forbrændingen oppe, giver energi og mindsker sult.
Nej lad være
Caandy:
Ok!
Til de gode råd:
Havde jeg ikke overvejet var et issue at mit stofskifte bliver lavere. Har i nogen ide om hvor langt man teoretisk anbefales max at gå ned?
Bettet er en sindssyg god motivation for mig har jeg erfaret, det gør dog også at jeg går amok, hvilket jeg så selvfølgelig skal sørge for ikke at gøre!:-)
Tak for de positive ord.. I øvrigt er det korrekt at de fede må svede.. 40grader er ALT for meget!
JJ ---- Svømning eller kondicykel når din vægt driller med bentøjet.
Det handler ikke kun om ankel og knæ , du kan også få betændelse i skindebenet ved overbelastning, og skade er din fjende i kampen.
så indtil du har fået reduceret vægten vil ovenstående være godt til forbrænding.
nogen snakker om frugt. pas på med frugt sukker. selvfølgelig skal du have forbrændingen op, men så hellere nogle gulerødder, kogte rosenkål, evt wasa rågi med buko rejeost light eller anden low fedt ost - der får du også proteinerne.
Jeg har mødt jeg ved ikke hvor mange mennesker i mit liv som ville ændre ting i deres liv 'mest' pga af andre. Tæt på 99% af dem alle lykkedes det ikke for da deres rækkefølge er forkert.
Husk du er den vigtigeste person i dit liv, og at du skal gøre det her for dit eget ønske og ikke andres.
JJGOD skrev:
Caandy:
Ok!
Til de gode råd:
Havde jeg ikke overvejet var et issue at mit stofskifte bliver lavere. Har i nogen ide om hvor langt man teoretisk anbefales max at gå ned?
Bettet er en sindssyg god motivation for mig har jeg erfaret, det gør dog også at jeg går amok, hvilket jeg så selvfølgelig skal sørge for ikke at gøre!:-)
Tak for de positive ord.. I øvrigt er det korrekt at de fede må svede.. 40grader er ALT for meget!
For at undgå at dit stofskifte går helt i stå (og at du i øvrigt heller ikke får de mineraler og vitaminer, som din krop har brug for), så skal du holde dig på et vist antal kalorier. Hvis vi eksempelvis siger, at dit ligevægtsindtag af kalorier er 2500, så skal du ca indtage 1800-2000 om dagen for at tabe et kilo om ugen. Du kan godt skære lidt af og måske indtage 1400-1600 kalorier om dagen, men ender du omkring 800-1000 så går kroppen på sigt i lockdown-mode rent forbrændingsmæssigt. Angående frugt, så er det ikke specielt smart at spise sig mæt i dem, da de indeholder et forholdsvist højt antal kulhydrater i forhold til hvad de giver i mæthedsfornemmelse. Det er bedre at spise gulerødder/agurker etc.
Tak for de gode råd. Det er meget værdsat!
Status er 112,3kg. Det vil sige et vægttab på 600gram denne uge og totalt 4,7kg på de første tæ uger. Er foran pace, men det har været en hård uge for mig!
Jeg har været på forretningsrejse med et mega stramt program, derudover har jeg været afsted med familien i weekenden. Det gør at fristelserne har været giga store - jeg har spist usundt til en vis grad, men især det at jeg mere eller mindre kun indtager vand istedet for alt muligt andet gør, at jeg holder mig cirka indenfor rammerne.
Har løbet en enkelt tur, igår. Cirka 4km, startede godt ud men har problemer med det ene ben, da det kompenserer for en gammel korsbåndsskade og min for høje vægt..
Denne uge er lige til bortset fra polterabend lørdag, hvor der helt sikkert bliver indtaget en del kalorier:-)
Jeg tror du skal passe på med kun at indtage vand fremfor alt mulig usundt.
:-)
Dine ord er min lov Kris!:-)
Har haft en af de uger jeg frygtede. Var ude af kurs angående en masse forskellige ting, og det gjorde at jeg til to fødselsdage samt polter abend var lidt ude af kurs og derfor spiste mere end planlagt.
Det har resulteret i et plus på 800gram. Det betyder min vægt nu hedder 113,1kg! 3,9kg vægttab totalt so far....
Havde en god dag igår rent disciplin mæssigt, så håber og satser på, at jeg kan holde fokus!
Stadig foran pace... Det kan altid smutte en enkelt gang... På 25 uger kan det næsten ikke undgås... Bare hæng i... 22 uger to go :)
Du er sgu et godt menneske Zorro.. Tak for din støtte selvom du har penge ude mod mig..!
Av .. Manglende Update er aldrig et godt tegn i det spot :(
Sorry:-)
Facts er at jeg mandag var på 113,7kg, så mit samlede vægttab er 3,3kg. Fra 117kg til 113,7kg.
Jeg håber og tror på, at næste uge er lig med vægttab. Årsagen til manglende update skyldes personlige udfordringer - læs stress. Stress ikke kun som værende arbejde, men hele mit liv kombineret. Så familke, arbejde, egne forventninger til altid at gå 110% ind i alt hvad jeg laver, høje ambitioner etc...!
Jeg har i større eller mindre grad været stress ramt de sidste 2år, hvor jeg i efteråret 12 søgte psykolog gennem mit arbejde, hvilket slet ikke hjalp da kemien mellem psykologen og jeg ikke var der. Gik til psykologen 5 gange og hun kunne slet ikke hjælpe, og så tænkte jeg, at jamen så må jeg selv klare det.
Det gik så SLET ikke. Fik det mere og mere skidt, kunne kun overskue arbejdet, familien blev skubbet væk - jeg kæmpede for at være tilstede men magtede det ikke - kunne og kan til stadighed ikke overskue venner, selvom vi taler rigtigt gode venner. Derfor søgte jeg psykolog i maj måned, hvilket var rigtigt godt. Ikke i forhold til stress men til at få styr på issues der ligger tilbage i min barndom med forældre der blev skilt. En dysfunktionel familie på min fars side, hvor alkohol var en del af hverdagen, slåskampe mellem far og stedmor med alt det følger, intet nærvær/kærlighed etc. På den anden side min mors side der fungerede, men hun turde ikke "hive" mig ud af miljøet hos min far, da han havde forældremyndigheden.. Så i min verden mig svigt på begge sider!
Anyways jeg er for tre dage siden efter endnu "et sort hul" blevet sendt hjem fra arbejde i små 5 uger, mit arbejde har overtalt mig til et stressophold hos lgp-consult hvor min kæreste og jeg skal have hjælp til at få mig tilbage på ret kurs. Det er 4 dages "kursus" hvor vi bliver indlogeret i et sommerhus med x coaches til at komme ind til essensen af mit stress, hjælpe med at lave planer for en lysere fremtid. Alt er taget sig af så vi skal bare "være" mens vi er på kurset, og jeg så glad for at
min kæreste skal med, så der er forståelse for det jeg kæmper med plus, at hvis jeg selv var dernede, så ville det være mega svært at skubbe den positivitet/ideer/drive over på min kæreste som jeg givetvis får af, at have været på dette ophold. KÆMPE vinger bagud;-) til mit arbejde for at tage hånd om mig!
Så for at være ærlig, så skyldes mine to sidste ugers vægtøgning et sort stressfuldt hul, hvor jeg desværre forfalder til lorte spisning, da det gør, at de følelser, stressen, den dårlige samvittighed, afmagten kan skubbes væk når jeg kan fylde kæften!
Gad ikke komme med en sø-forklaring, så derfor den skinbarlige sandhed, hvor jeg kunne have skrevet meget mere..
Er klar på bettet, kæmper og VIL have det til at fungere.. Håber på en positiv post mandag:-)
Sikke en historie.
håber virkelig du kommer tilbage på sporet, i alle livets facetter!
Pøj pøj
Så skal kæresten og jeg på stress håndteringskurset om et lille kvarter.. Kan mærke, at jeg er max presset over de kommende dage. Det bliver hårdt, men godt!
Jeg håber og tror, at disse dage kan være med til at få mig tilbage på fode igen... Det SKAL lykkes!!
Vægtmæssigt ramte jeg 114kg i mandags, så et tab 3kg. Ser ikke skide positivt ud med bettet lige pt., men det får mig til at holde mig til ilden so far, hvilket er det vigtigste. Har ikke givet slip!
Et lille forsigtigt bump, nu det er torsdag... Man er jo lidt nysgerrig :)
Som beskrevet ovenfor, så har min kæreste og jeg været på et ophold hos LGP Consult, der har specialiseret sig i stressramte mennesker. Vi ankome torsdag for 9 dage siden til et fantastisk område ved Flensborg Fjord. Vi blev modtaget af en andat, der viste os rundt i sommerhuset og forklarede hvad vi skulle igenem i de kommende 4 dage. Vi følte os allerede hjemme!
Sommerhuset ligger perfekt med udsigt over vandet fra både stue, køkken og soveværelse. Huset indbød med det samme til snak, hygge og dybe samtaler - fedt...
Der var styr på det hele angående det praktiske, hvilket vil sige, at køleskabet var fyldt med varer i retning af det vi havde fortalt vi kunne lide inden ankomst. Aftensmaden blev leveret fra gode restaurenter. Det eneste min kæreste og jeg skulle koncentrere sig om var at "være", samt give os hen til det forløb jeg nu vil beskrive.
Dag 1 blev vi coachet af en meget tillidsvækkende mand, Henning. Jeg skulle tale med ham halvanden time selv, min kæreste en halv time og så skulle min kæreste og jeg slutte af med ham en halv time. Min samtale gik fint, jeg var mega åben og vi gennemgik mit liv fra A-Z. Jeg har haft stress symptomer såsom psorasis, vægtøgning, tinnitus, søvnbesvær, indelukkethed, let til tåret, trykken for brystet, åndedrætsbesvær etc. Men som sagt vi talte, og jeg talte nøgternt om det hele, og skulle bedømme mig selv i Livshjulet, så han kunne få en ide om hvordan mit liv fungerede eller rettere ikke fungerede. Vi startede med arbejde, og da vi havde været igennem arbejde overrumplede han mig og vende tilbage til arbejdet. Jeg kunne med det samme mærke en trykken for brystet samt åndedræts besvær, måtte rejse mig op og forsøge nogle dybe indåndinger. Satte mig ned igen og måtte gå ud på terrasen, hvor jeg er ved at besvime. Denne oplevelse gav mig et klart tegn på, at det jeg har gang i er på INGEN måde holdbart!
I forhold til fysiske reaktioner, så er jeg for er par uger siden blevet sendt hjem fra arbejdet, og når vi skal købe fra vores online shop, så får man tilsendt et link for at aktivere sin discount. Da jeg åbnede min arbejdsmail, så fik jeg det sygeste adrenalin rush. Mit hjerte hamrede afsted ligesom, når man er dybt i en turnering. I øvrigt også et tegn for mig i forhold til, at det er sgu nok ik helt sundt:-)
Øvrige coaches var en parterapeut'ish coach, en afspænding og massage coach samt en livstils/motions coach. Hele forløbet sluttedes af med ejeren af stedet, der har lavet en anbefalet handlingsplan til virksomheden og jeg selv. I mit tilfælde stoler virksomheden på LGP Consult så det er handlingsPLANEN.
I øvrigt ud over coaching sessions, så skulle min kæreste og jeg lave tre øvelser sammen, hvor øvelse 1 gik ud på at gå igennem morgenen, arbejdsdaf, fyraften, aften, weeend og ferie hvor vi skulle vurdere hver for sig, hvad der fungerede og ikke fungerede og så lave et drømmescenarie. Kanon øvelse for vi lavede en handlingsplan.
F.eks har jeg ikke været en del af morgenen i et stykke tid, da min kæreste er fjernstuderende så vores dejlige tøser er blevet afleveret klokken 9. Den frihed er kanon, men jeg mangler at være med samt min kæreste blev ret tit frustreret om morgenen, da det hele var meget løst.
Vi aftalte at vi begger sætter vækkeuret til 5.45, vi skiftes til at komme først i tøjet, pigerne vækkes senest klokken 6.30, de skal have tøj på så snart de vil ud af sengen, morgenmad klokken 7, under morgenmaden skal vi alle fortælle hvad vi glæder os mest ved ved dagen, efter morgenmaden børstes tænder og sættes hår, senest afgang mod daginstitutioner kl 7.40, jeg afleverer fast tirsdag og torsdag. Det hele gør, at jeg møder klokken 9 istedet for klokken 8, men nu føler jeg mig en del af familien og vi har den fedeste morgen SAMMEN. Øvelse 2 havde samme grundide men i forhold til vores hinanden, os selv, venner, familie etc. Øvelse 3 nåede vi ikke da vi simpelthen fordybede os så indssygt meget i øvelse 1 og 2, samt talte konstant. I øvrigt gav al den talen og nærhed sindssygt meget sex;-)
Vi springer, handlingsplanen blev lagt og følgende blev aftalt:
- jeg skulle være hjemme i 4 uger. En rolig dagligdag, hvor jeg gør det jeg hsr lyst til. For at komme tilbage til mig selv, så skulle jeg socialisere mig og i øvrigt
gøre ting jeg synes er fedt. Står op, hygger med familien, går en tur på 50minutter selv eller med en buddy, hygger mig om formiddagen, sover middagssøvn (er jeg beordret:-) ), har efter søvnen spillet fodbold, golf eller spist en god middag med gode venner, derefter er jeg max klar til mine piger og så er det jo så aften osv.
- jeg skal være mere egoistisk og prioritere mig selv. Før prioriterede jeg slet ikke mig selv og følte derfor, at jeg mistede mig selv. Det er fedt og jeg kan mærke at jeg er meget gladerede allerede nu.
- være tilstede med pigerne. Drop telefonen og VÆR der! Mere sjov, leg, spontanitet. Vi danser og griner mere end nogensinde:-)
- ærlighed mellem min kæreste og jeg = drop "offerrollen". Offer forstået sådan, at vi skal være ærlige over for os selv og hinanden. F.eks hvis min kæreste har skullet noget og jeg har haft det mega skidt, så har hun spurgt: Er det okay jeg tager afsted, hvor jeg svarer ja ja, der rigtigt fint! Hun har så mærket at jeg ikke mente det, da jeg vitterligt havde brug for hjælp. Dårlige samvittighed til hende og en vildt dårlig følelse for mig. Der er 1000 andre eksempler... Det har vi lukket ned for!
- fået styr på madvaner samt motion. Vigtigheden af dette for mig samt hele familien. Min kæreste og piger er max tynde, men hvem siger mine piger er det om 15 år med dårlige madvaner!?
- generelt nyde livet, gøre sjove uventede ting. F.eks lavede vi en hule under køkkenbordet og læste bøger
med lommelygte. Pigerne elskede det. Eller da det regnede sprang i vandpytter etc.
- vi skal have mere musik ind i vores liv, da det gør os glad. Vi danser hele tiden. Fantastisk:-)
- mht arbejdet så er jeg hjemme de næste 4 uger, hvorefter jeg arbejder mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 9-13. Har fri onsdag. I samarbejde med min nærmeste chef samt LGP Consult stiger jeg roligt i timetal.
- jeg har fået afspændingsøvelser, hvor jeg f.eks skal trække vejret dybt 7 gange og dette gøres 3 gange dagligt. Er blevet anbefalet at skrive dagbog, så jeg kan få tankerne ud af hovedet.
- i øvrigt besluttede jeg mig for at være flink, sød og glad i mine relationer til alle mennesker - det LGP kalder den kærlige dimension. Jeg får smil, vink og generelt så tilsmiler heldet mig konstant lige pt. Tilfældigt? Nej jeg er sikker på, at heldet kommer til dem, der har øjnene åbne samt opsøger det..
- vi er anbefalet at tage en rejse, så vi kigger på gode rejser lige pt. Nogen der har anbefalinger til familie venlige steder/gerne hoteller på denne tid af året, hvor der stadig er sol og sommer?:-)
- der er garanteret mange ting jeg har glemt, men spørg bare hvis I føler for at jeg skal uddybe noget.
Vil slutte fortællingen af med at sige, at det ophold har være livsændrende for mig, og jeg mener seriøst, at jeg tror jeg var faldet død om på den ene eller anden måde indenfor de næste par år, hvis jeg ikke havde fået hjælp...! Nu er der en lang daglig kamp/målrettethed for at komme tilbage til livet. Fantastisk:-)
Har i øvrigt verdens bedste arbejdsplads, der har taget action om min situation qua ovenstående, går hjemme med fuld løn, i forhold til en rejse udbetaler de en ekstra ordinær bonus på 50.000kr så jeg ikke tænker økonomi, samt de har gjort mange flere ting. Fandme fedt!
Mht vægten er jeg på sporet igen, og er nu på 113,2kg. Under pace men jeg er fortrøstningsfuld:-)
Langt post, håber det var interessant. Spørg endelig hvis du har spørgsmål. Ellers ønskes I en fantastisk dag. Min lille pige på 2 er lige vågnet, så vil gå en skøn morgentur med hende og hente lidt rundstykker:-)
Meget inspirende post, JJGOD. Man bliver helt rørt...
Penge er én ting. Livskvalitet er noget andet. Penge skaber stress. Livskvalitet mindsker stress... Penge er blot et redskab til at have det godt. For alt for mange ender det med at tage helt over og blive målet i sig selv på bekostning af livskvaliteten... Penge er ikke noget værd, hvis man har det dårligt. Så det skal man passe på med.
De bedste ting i livet har intet med penge at gøre, så det er vigtigt ikke at nedprioritere dem... Et forhold, jeg selv er dårlig til at administrere til tider... Så som du har inspireret mig én gang i fortiden, så vil jeg da ikke udelukke, at det her kan være en øjenåbner (selvom jeg allerede er ved at prøve at åbne øjnene for den del og har været ved det de sidste måneder - et ekstra puf i den rigtige retning skader aldrig).
Held og lykke med det. Jeg er 110% sikker på, at du ikke vil fortryde det. Heller ikke i fremtiden :)
Tak for tankerne og støtten:-)
Er på 112,5kg så det går ned igen, men ikke super hurtigt pt... Jeg må speede op senere, og bare fokusere på at holden disciplinen...
Bumper lige af nysgerrighed... Nu er det mandag og hele sidste uge hørte vi ingenting, så det er jo resultater fra 2 uger... Sidste uges resultat er selvfølgelig ligemeget nu :)
Men hvordan går det? Går det fremad? :)
Hey Zorro,
Som skrevet i den lange post, så ændrer jeg til torsdagsopdateringer:-) Så en uge er smuttet..
Tog med familien til Rhodos, og kom hjem klokken 3.30 i nat efter en bil der ikke vil starte, da jeg havde tændt lampen i bilen og ikke slukket den....
Men vil gætte på at det ikke er super godt;-) Is, is, mad, mad...
No problem:-)
Går stadig den rigtige vej omend for langsomt..!
Er nøjagtig på 112kg. Skal snart speede up, hvis det skal lykkes at nå målet. Dog er det positive, at jeg fastholder disciplinen!
Med 15 uger tilbage af bettet, så skal jeg tabe 1,5kg per uge Det er muligt omend klart sværere end da jeg begyndte.
Uanset om du kommer efter pace, så lad være med at give op...
For når afgørelsens time kommer, så kommer det ikke kun an på, om du ender over/under 90 kg, men for dig personligt lige så meget om du ender over/under 95 kg eller over/under 100 kg osv...
Så hvert kilo tæller... Uanset om du er tæt på målet eller ej :)
Enig Zorro.. Sen info, sorry.
Det går ikke ned men heller ikke op.. Stadig på 112kg...!
På 112,2kg. Er stabilt, men stadig fucked i forhold til vægtbet..
Og er ovenpå at påbegynde arbejde meget presset og generelt bare skidt kørende..!!
HalleFuckingLuja!!!!
Det er jeg ked af at høre...
Overvej eventuelt om du kan ændre din målsætning til noget, du kan overholde - Bare midlertidigt... Måske små målsætninger med én uge af gangen. Så hver uge kan være en succes eller en fiasko. På den måde vil du kunne opleve flere succes'er og det føles bedre end et (i øjeblikket) urealistisk mål langt ude i fremtiden...
Når du så forhåbentligt får succes den vej, så begynder det at gå den rigtige vej. Det vil måske gøre det lettere og mere overskueligt at skrue lidt op på ventilen. Jeg tror, at det er lettere end hvis man vil indhente det hele i ét hug...
"Mange bække små gør en stor å" - Delmål er vigtige for at nå et stort mål. Det tror jeg personligt på...
Enig Zorro, endnu engang tak for support.. Er enig i din betragtning.
Såfremt jeg skal nå målet, så skal jeg igang nu. BIG TIME!
Med 11 uger igen, så skal jeg tabe mig små 2kg per uge - vejer 110,5 i dag. Det er stadig muligt med monster målrettethed, og nogle uger, der virkelig boomer vægttabet. Men der skal så heller ingen slinger i valsen være what so ever. I er godt inde...
Dog er jeg blevet sygemeldt igen grundet stress, så vil egentlig gerne undvære det "pres" der ligger i vægttabet. Det kan lade sig gøre med sygt fokus, men muligt er det. Med det i tankerne, så vil jeg gerne købe mig ud af bettet. Hvad siger betters til det? Og i så fald, hvad vil i tilbyde at jeg kan købe mig ud for?
Hmm... Jeg må nok indrømme, at jeg aldrig har prøvet at afslutte et bet på den måde før, så jeg ved ikke engang, hvad der er "fair"...
Som det måske fremgår af de seneste posts, så tror jeg ikke rigtig på, at du når det længere, så inderst inde anser jeg vel bettet som vundet og så virker det meget dumt at opgive "gratis" penge ved at sælge bettet før tid...
Det sagt, så vil jeg da heller ikke være en mega ond person, der hakker på folk, der er sygemeldte, så mit bud er 1.500 kr... Det er 25% rabat og jeg aner ikke om det er passende, men længere ned vil jeg føle er unfair at gå... Med din beskrivelse, så lyder det som sagt allerede som værende et sikkert win, jeg opgiver - og jeg har som sagt aldrig selv prøvet at købe mig ud i den modsatte situation, selvom jeg har forsøgt... Så hvis jeg altid sælger mine wins til underpris og selv tager loss'ene 100% - det kan vist ikke være godt i længden...
Men som sagt, så er folks helbred naturligvis vigtigere, så 1.500 kr må vel være mit forslag. PM, hvis det har interesse...
Jeg er meget på linje med Zorro, og jeg har vel ret beset også regnet bettet som vundet.
Men hvis det kan hjælpe dig i dit sygdomsforløb kan vi vel afslutte den på de vilkår Zorro har skitseret.
Så er der lavet aftaler med de tre betters, tak for forståelsen til dem alle tre samt for at være gode ved mig iforhold til rabatten. Overfører indenfor et par dage:
Majaline: 750kr
ZorroDk: 1500kr
KrisRem: 375kr
Lige en bekræftelse herfra om, at pengene er modtaget og alt er i orden.