$2-5 i Atlantic City

#1| 20

Er lige vågnet efter en lang nat i Atlantic City. Har overvejet et par gange at skrive nogle indlæg om spillene hernede - der er nogle gode historier at fortælle en gang i mellem.


Igår nat var måske det sjoveste og vildeste jeg har været med til.

Jeg flyttede til New York for nogle måneder siden med min kone, som fik job, og jeg er rejst med uden noget at lave, så tager bussen herned af og til. Det er meget sjovt, men i kraft af at jeg ikke har noget arbejde er rullen sjældent til mere end 1-2 buy-in, så jeg sætter mig oftest lidt kort og tager den derfra.


Igår kom jeg henunder eftermiddagen og fik skudt mine $155 op i 600 henover ca. fire timer. Jeg tager et break, spiser og checker-in (der er gratis værelse, når man har spillet mere end fire timer). Kommer tilbage omkring kl 22 og kan ikke få plads ved $1-2, men der er en ledig plads ved et 2-5 bord, som jeg ellers ikke tidligere har set på Ballys. Det spiller langt højere end jeg har lyst til, men nu er der jo penge på lommen, så sætter mig med $300. Line-uppet i sig selv er ikke skræmmende og består af de mest aggressive regulars fra 1-2 bordene. Så strategien er klar - vær super tight, limp-call, check-call og lade banditterne gøre arbejdet. Hvis jeg prøver at spille deres spil ryger pengene formentligt hurtigt.


Omkring kl 02 er jeg kommet op i $500 efter bl.a. floppet top set og et 4bet pre med kongerne. En af bordest bedste spillere gør klar til at racke op, men da der pludseligt kommer en stor sort fyr ind, Marco, så ryger chipsne tilbage på bordet, samt $500 ekstra i stakken. Interessant udvikling og Marco skuffer selvfølgelig ikke - op ad lommen kommer et tykt bundt sedler og han køber ind for $1k.


Nu hedder taksten pludseligt 2-5-50. FFTF som han kalder det - Fifty For The Flop, og så er min strategi lidt død. Jeg ser på mens han sender kugler afsted - fifty, two hundrede, raise, all-in, raise, this is not going to be cheap, two-fifty, raise, all-in. Det er sgu underholdende at se på og selvom at han vinder et par hænder, så tager det ikke mere end 20-25 minutter før end at han har bluffet stakken væk. Rebuy for en tudse mere, og nu er taksten all-in preflop. Tredje gang det sker kigger jeg ned i KQdd fra CO. Efter lige at have mindet mig selv om, at jeg kun er inde for $155 på dagen, så kan det ikke blive til andet end et kald. Jeg er mildest talt godt inde imod hans Q5 og da floppet slår J108dd, så går der ikke længe før end at chipsne bliver skubbet over til mig. Happy days, men det stopper ikke her.


Marco topper op for $500 mere og slipper afsted med endnu nogle all-ins pre inden at han skifter til en mere alm. stil. Marco raiser til 30 utg, CO kalder og jeg har JJ på knappen. Min umiddelbare tanke er at jeg ikke har lyst til at spille en kæmpe pot mod to super aggrofyre, men det er sgu alligevel for svagt bare at limpe. Så jeg siger 100 og håber på kald fra Marco og at CO måske vil folde pga mit stramme image. Det er selvfølgelig ønsketænkning og der er to calls. Skulle jeg have stivet taksten her?


Flop siger AJ5dd og så er jeg sgu meget glad. Check-check og jeg tænker over betsizing, og ender med halv pot. Er det ok? Call fra Marco og CO folder. På turn har jeg svært ved at tro mine egne øjne, da dealeren fisker den sidste knægt frem fra decket.


Check til mig og jeg checker tilbage, som om at knægten skulle have skræmt mig og håber at Marco kan finde på at åbenskubbe på river. Han checker noget skuffende igen og jeg smider to sorte ind i midten. Marco er dog virkeligt i gavehumør og raiser all-in for 750. Min største pot på amerikansk jord er en realitetet.


Han drysser endnu et oplæg all-in pre og spillet breaker selvfølgelig kort tid efter, da Marco endelig har fået nok. Det var sgu en ret vild halvanden time 😀


Sad og tænkte over hvad min range burde være i sådanne situationer, hvor du står overfor et all-in pre mod atc for 200bb. Igaar aftes kom jeg frem til AQ+ og JJ+ (maaske 1010+). Men det er selvfølgelig til den stramme side pga. rullen. Hvad ville I have kaldt med i min situation?

11-03-2015 18:53 #2| 0

Fed historie, lyder som en julefrokostaften på CC:)

11-03-2015 18:55 #3| 0

haha episk historie :) jeg er sikker på regsne derovre er mugne over du snuppede hans penge

11-03-2015 19:17 #4| 0

Lækkert med en historie fra "det virkelige liv" udenfor onlinepoker især med så lykkelig en slutning.

Mht din hånd JJ så ville jeg raise mere preflop. Du skriver ikke, hvor stor stack CO har, men jeg ville umiddelbart 3 bette til 130-150 mod en så løs spiller og selvfølgelig kalde, hvis én af dem går all in. Selv om du med stor sandsynlighed har den bedste hånd, kommer der stadig overkort på flop hver 2. gang og så ved du ikke, hvor du står. De skal betale for at ramme.


Du better halv pot på flop altså 150. Det synes jeg er fint. Har han / de esset, betaler de også mere, men med stacksizes vil jeg forvente at få alle skillingerne ind på turn eller river alligevel.


Jeg ved faktisk ikke, hvilken range jeg ville kalde 200BB all in preflop med. Jeg ville ikke kalde med flere hænder end dig, men jeg er også en tørfisk.

Det ville formentlig også afhænge af, hvordan rullen var, og om aften/natten var gået godt. Men det er jo altid en god ide at have råd til at tabe de penge, man spiller med - ellers ender det galt.


Kaj

11-03-2015 19:26 #5| 0

Fed historie og tillykke! Hvad casino spillede du på?

11-03-2015 19:29 #6| 0

tror han spillede på ballys casino.


Wp op. Nice heater at være på og Nice med gratis værelse ved 4 timers spil.

11-03-2015 19:31 #7| 4

Flere af den type historier! Også selvom du måske ikke synes, at det er de fedeste ture du er på! Så længe de er velskrevet, og der er bare lidt indhold tror jeg der er mange, inklusiv mig selv - som elsker at læse den slags indlæg!
Kæmpe WP! :)

11-03-2015 21:40 #8| 2
OP

Tak for svarene. Spillede på Ballys, som jeg synes er hyggeligst, men Borgata har langt mere action og bedst til turneringer.


CO dækkede os begge med $1k+, som han bl.a. havde fået ved at herocalle all-in overbet bluffshove for 500 fra Marco, på A73 rainbow med 34.


Og en lille opdatering dagen derpå: heateren fortsætter. Har lige lavet runner runner Royal med J10o - den giver fine $500 for High Hand Bonus

11-03-2015 21:55 #9| 0

Gratis værelse når man har spillet 4 timer? Det kunne de godt lære noget af i vegas.

11-03-2015 22:21 #10| 0
OP
moktar skrev:Fed historie, lyder som en julefrokostaften på CC:)

Haha, sjovt nok er min største pot kommet en fredag aften i december på cc 😀

12-03-2015 11:04 #11| 0

Tillykke! Hvad endte dit overskud på?

Har de fixed limit og i så fald hvilke limits?

12-03-2015 15:22 #12| 0

Fedt skrevet :) Flere af den slags historier, taks.

12-03-2015 21:28 #13| 0
OP
Junior skrev:Tillykke! Hvad endte dit overskud på?
Har de fixed limit og i så fald hvilke limits?

Cashede ud for lidt over $2k, så ret godt udfra $300 i startstack.

På Ballys har de ikke fixed limit - der kører et 2-4-6 limit spil og et lidt sjovt 10-20 stud/omaha hilo. Thats it.

På Borgata er udvalget langt større, så næste gang at jeg er der, så kigger jeg lige efter fixed limit også

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar