2. Div Øst - Torsdag 28-05-2009

#1| 0

Som lovet 'CRonaldo' så kommer jeg hermed med mit syn på torsdagens kampe i 2. division øst. Skjold og Brøndby II spillede onsdag i forrige ude, men ellers er der fuldt program.

28/05 B 93 - HIK
B93 tabte et vigtigt skridt i topstriden i sidste runde, da det kun lykkedes at spille 1-1 ude mod Ølstykke. Med 3 runder tilbage, så er det absolut sidste udkald, hvis de skal true FC Vestsjælland på 1. pladsen. HIK er ikke noget dårligt hold, men motivationen bør være klart størst hos B93. Desværre ligger odds kun omkring 1.40, hvilket er lige i underkanten.

Tip: 1-tal

28/05 Glostrup - Brønshøj
Brønshøj skuffede fælt i lørdags, hvor de tabte 1-2 hjemme til Greve. Der er ingen af de to hold, som har noget at spille for udover æren, så spil ikke for store indsatser på denne. Jeg tror umiddelbart mest på 2-tallet til omkring odds 1.90.

Tip: 2-tal

28/05 Avarta - Ølstykke
Dette er en svær kamp, hvor ingen af holdene har noget at spille for. Avarta er fri af nedrykning og Ølstykke ligger placeret solidt midt i tabellen. Det kan blive ALT i denne kamp, så jeg holder mig fra den.

Tip: ?

28/05 Vanløse - FC København II
Vanløse ligger 2 point over den faretruende nedrykningsplads og har virkelig brug for point for at sikre sig endnu en sæson i 2. division. Desværre er deres niveau ikke særlig højt og jeg tror mest på FCK II. Der er endnu ikke odds på denne kamp, men får du omkring odds 2 på udesejr, så er det virkelig værd at overveje.

Tip: 2-tal

28/05 Værløse BK - Søllerød-Vedbæk
Værløse er efter min mening rækkens ringeste hold og ligger da også sidst i tabellen. Søllerød derimod har virkelig været skarpe i anden halvdel af sæson og jeg er sikker på at de napper en udesejr og definitivt spiller sig fri af nedrykning. Der tilbydes omkring odds 1.90, hvilket er ganske fint betalt.

Tip: 2-tal

28/05 Stenløse BK - FC Vestsjælland
Der er ingen tvivl om hvor motivationen ligger i dette opgør. Stenløse har ikke mere at spille for, hvorimod FC Vestsjælland kæmper og den direkte oprykningsplads. De er uden tvivl rækkens bedste mandskab og bør vinde her. Det er dog altid svært at spille i Stenløse og jeg synes ikke odds 1.50 på udesejr er prangende.

Tip: 2-tal

28/05 Skovlunde - Greve
Det er ved at være sidste udkald for Skovlunde, hvis de skal redde endnu en sæson i 2. division. De ligger i øjeblikket til nedrykning med 2 point op til Vanløse. De har ikke hentet mange point på det sidste, men her har de virkelig muligheden mod et Greve hold, som intet har at spille for. Jeg synes odds 2.45 på hjemmesejr ser fint ud.

Tip: 1-tal


HUSK at ovenstående kun er vejledende. Vi er tæt på sæson afslutningen og der kommer ofte 'sjove' resultater pga. manglende motivation, etc.

Hvis jeg skal fremhæve en kamp, så vil jeg sige at sejr til Søllerød Vedbæk til flotte odds 1.90 er rundens bedste spil.

26-05-2009 14:01 #2| 0
OP

Jeg spiller selv i 2. Division Øst og kender derfor alle de sjællandske hold, men har meget lidt kendskab til de jyske. Derfor ville det være fedt, hvis nogen med indgående kendskab til 2. Division Vest eventuelt kunne komme med et lignende input, så vi allesammen kunne grinde lidt..?

26-05-2009 14:14 #3| 0

@Nazeem

Haha, du er for sej.. tak for analysen...

26-05-2009 14:39 #4| 0

Rigtig gode betragtninger og jeg må da også erklære mig enig i langt størstedelen af tilfældene.

Jeg tror dog på Vanløse i deres hjemmekamp. De har i høj grad noget at spille for og det tror jeg vil vise sig udslagsgivende mod et umotiveret reservehold, hvor 1. holdsspillerne formentlig har koncentreret sig mere om at fejre mesterskabet end en kamp på Vanløse stadion.

Skovlunde kampen vil jeg også passe lidt på med. De er virkeligt ikke særlig gode, hvorimod Greve på deres gode dage kan spille op med de bedste i rækken. Her taler motivationen selfølgelig også for Skovlundes fordel og oddset er som du selv påpeger da også indbydende.. Jeg ser dog Greve som et klart bedre mandskab.

Btw. Hvilken klub spiller du for? ;)

26-05-2009 15:23 #5| 0
ROI: 292.5% (2)

Jeg kender mange af holdene i 2 div Vest... Har lige et par eksamensting jeg skal fikse først, så smider jeg en analyse :)

26-05-2009 15:42 #6| 0
OP

@Kalledinho

Angående Vanløse kampen, så mødte vi dem for et par uger siden, hvor det lykkedes os at smide en 2-0 føring over styr i overtiden. Vi spillede mod FCK II i søndags, hvor vi tabte 3-0 til et FCK hold, hvor eneste profil fra 1. holdstruppen var Peter Larsson. Efter min mening, så er Vanløse's eneste våben fysik og jeg tror virkelig de får deres sag for mod et FCK hold med langt større teknik og fodbold forståelse. Desuden har de mulighed for at hente en række spillere ned, som ikke var i kamp i Esbjerg i søndags, bl.a. Sionko, Vingaard, etc. Så vidt jeg husker, så har Vanløse kun hentet en enkelt 1-0 sejr mod rækkens ringeste hold fra Værløse.

Med hensyn til Skovlunde kampen, så er det korrekt at Greve er et bedre hold, men de spiller virkelig som nat og dag. Mit tip er baseret på et højt odds på hjemmeholdet, der samtidig har kniven for struben.

Angående dit spørgsmål, så kan du jo kigge på hvem FCK II spillede mod i søndags, så har du dit svar... ;-)

@Grethe

Det lyder godt, der er jo ingen grund til kun at vinde penge i østkredsen, hvis der ligger lige så gode fiduser i vestkredsen.

26-05-2009 16:27 #7| 0
ROI: 292.5% (2)
FC Fyn - Brabrand
Vaske ægte topgør mellem de efter min overbevisning to bedste mandskaber i rækken. FC Fyn har i denne sæson fejet meget modstand til side og kan i denne kamp reelt sikre sig oprykning, ganske fortjent. Gæsterne fra Brabrand ligger på en 2.plads af point med OB2 og med de værste rivaler (OB2 kan ikke rykke op) Blokhus FC på 3 pladsen, 2 point efter... Point i denne kamp ville være vitale for begge mandskaber - FC Fyn kan definitivt rykke op med en sejr og Brabrand kan skabe yderligere luft ned til Blokhus. Samme Blokhus slog Brabrand iøvrigt hele 5-1 i sidste runde! Min chancevurdering: 55-30-15
Oddset på FC Fyn er nede i 1,55 ved DS og indeholder ingen værdi. Alternativt kan man forsøge sig med FC Fyn -1 til odds 2,80

Skovbakken - Næsby
Bundgyser mellem 2. og 3. sidst. Begge hold er inde i dårlige stimer! Skovbakken har indkasseret 3-målsnederlag de sidste 3 kampe. Næsby har ikke fået point på tavlen i over 1 måneden og er i den grad presset i bunden med denne svære udekamp. Skovbakken vil naturligvis gå efter alle 3 point her på hjemmebane og jeg ser ikke megen grund til det ikke skulle ske! Næsby stiller som udgangspunkt meget defensivt op på udebane og lurer på kontrachancer - i kampen mod Ikast var det mirakuløst ved at bræe frugt! Hvis Skovbakken får scoret er jeg ikke i tvivl om at de vinder og tager et skridt væk fra bunden.
1-tallet fås til 2,20 hos DS og er spilbart

Hobro - Varde IF
En kamp mellem 2 rigtig formstærke mandskaber, der begge er kommet succesrigt gennem et hårdt program de seneste kampe. Hobro er placeret som nr 8 midt i rækken, Varde som 10'er. Begge mandskabers sæson er reelt slut, placeringsmæssigt. Det er altid svært at spille i Hobro, omend Varde er godt kørende på udebane. Hjemme i Hobro har man taget point fra stærke mandskaber som FC Fyn og Ikast, endda i kampe hvor man periodevis har domineret.
Varde har imponeret mig de sidste 3 runder, startende med en sejr over FC Fyn på hjemmebane. Holdet er som nævnt inde i en rigtig god stime med 3 sejre i træk. Jeg ser kampen som en relativt lige affære, med Hobro som hjemmebane favorit. Chancevurdering 40-30-30, hvilket efterlader lidt værdi i et X2-spil

Over & out herfra, der har før været mere oplagt spilforslag i 2div V :)
26-05-2009 18:02 #8| 0

@Nazeem

Cool, man må sige i har haft en flot forårssæson, i var ihvertfald inde i en flot stime på et tidspunkt.. ;)

Da vi mødte FCK II i starten af halvsæsonen havde de rigtig mange 1. holdsspillere med og jeg har svært ved at se, hvor de skal finde den påkrævede motivation til et opgør i 2. div. Du har selvfølgelig en pointe omkring Vanløses niveau, som har været voldsomt faldende efter jeg faktisk synes de præsterede udmærket i starten af året..

Korrekt, Greve spiller fuldstændig som nat og dag, hvorfor jeg mener man skal passe på med netop denne kamp, men udfra en værdimæssig betragtning er oddset da spilbart..

Lækkert med nogle gode analyser..

26-05-2009 20:10 #9| 0
ROI: 80% (3)

Så kan vi snart lege playermanager med dig Nazeem eller hvad? :-)

Tak for tips i øvrigt.

28-05-2009 16:39 #10| 0

bump

28-05-2009 17:44 #11| 0

hej drenge.
jeg har spillet 300+ kampe for vanløse,men spiller for de gamle drenge nu.
uden at ta vif-brillerne på,tror jeg på vanløse sejr mod smørhårsdrengene fra kb.
der vil blive gået til stålet,alle mand er klar,det er stærkeste opstilling.
jeg har spillet mange kampe med kniven for struben i vif,og når det virkelig var vind eller forsvind,så vandt vi.
jeg var iøvrigt på lægterne i 2-2 kampen skjold,hvor vif vidst ramte en 1 outer i billetten.
men det kan både blive en dreng eller en mongol så......
nå men held og lykke,jeg vil ta i jyllingevej PK idag,og hvis nogen vil ha mine surt tjente skillinger,må de hive dem op af min døde krops lommer.
mvh ole.
STÆRKESTE OPSTILLING SMØRHÅRSKNÆGTE,SÅ TAG SKINNER PÅ.

28-05-2009 21:07 #12| 0
OP

Det ser allerede ved pausen ganske fornuftigt ud for mine tips i dag. Der er således 4 ud af 6 kampe, som pt. sidder lige i skabet, mens der stadig står 0-0 i de resterende 2 kampe.

Jeg krydser fingre for et par scoringer til Søllerød Vedbæk og FCK II i anden halvleg, samtidig med at de resterende hold naturligvis skal holde stand.

Held og lykke til jer som fulgte mine tips... ;-)

28-05-2009 21:52 #13| 0

Kampene skulle være stoppet i 80 min.. så var de 5 ihverfald gået hjem..

28-05-2009 22:37 #14| 0
OP

Ja, det så faktisk rigtig fint ud kort før tid, men desværre måtte Søllerød Vebæk og FCK II begge indkassere et par sene scoringer, således at kun 3 ud af 3 gik hjem.

28-05-2009 22:40 #15| 0
således at kun 3 ud af 3 gik hjem.

hmm 3 af 3 er 100% lyder da fint ;)
28-05-2009 22:43 #16| 0
OP

Tja, det var nok nærmere 3 ud af 6 jeg mente... ;-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar