Først lidt baggrundshistorie:
For 10-12 år siden spillede jeg en del poker (Hold'em NL): primært microstakes online, lidt mindre tours og en del live poker i den lokale pokerklub. Jeg spillede som en fritidsinteresse, og totalt set endte jeg kun en smule over break-even. Mener at jeg cashede et overskud på ca. 10.000 dkk ud da jeg stoppede med at spille, men det er jo bestemt heller ikke prangende, når man har spillet i et par år ;)
Fornylig har jeg genfundet min interesse for pokeren. Jeg synes ærlig talt, at det er fantastisk at spille igen :). Det er især online-delen der interesserer mig, og mit mål er blot at "tjene lidt lommepenge", mens jeg hygger mig.
Det er ikke noget jeg kan bruge mere end 6-8 timer på om ugen totalt, da jeg har en erhvervskarriere og et familieliv, som jeg skal tage højde for.
Mine spørgsmål er nu:
- Hvordan jeg kommer bedst igang igen, på en struktureret måde?
- Kan i anbefale noget godt læsestof? (Jeg har de gamle Harrington on Hold'em I & II og The Psychology of Poker, men er de stadig aktuelle, eller er det bedre bøger at bruge tiden på? Jeg fik kun læst halvdelen af den ene, kan jeg se på mit gamle bogmærke ;) )
Efter jeg har genfundet interessen i november 2015, har jeg svømmet rundt i alt fra 0,10/0,20 til 0,25/0,50, 7$ spin and go's, en del zap-poker og diverse mindre tours. Jeg er lidt under-break even ...men det har ikke været specielt struktureret.
Håber i vil hjælpe en gammel dreng godt igang med pokeren igen, så på forhånd tak :)