Da der har været flere post på det seneste omkring specifikke 3-bet situationer, kunne jeg godt tænke mig at få en drøftelse af folks holdning til 3-bets i forskellige std. situationer.
Sætter nogle tænkte eksempler op så det bliver lidt mere konkret:
P.s. hvis folk mener det er håbløst at drøfte, må de godt bare lade være med at kommenterer den post, så vi undgår det drukner i "det er jo umuligt at svarer på det kommer helt an på dynamik og hvilken range du har set villan åbne med i det spots bla. bla." Er klar over det selvfølgelig er en stor fordel, men så tag udgangspunkt i at vi ikke har nogle specifikke reads ud over PT-stats.
Alle hænder tager udgangspunkt i et NL500 6-max bord uden nogen speciel dynamik. Effektive stack er 100bb hvis ikke andetn nævnt. Villans ser os som forholdsvis TAG og vindende.
1.
CO som er fornuftig vindende spiller 25/20/3 med steal % på 32, c-bet på 70 og fold til 3-bet på 65%, åbner til 20 usd, du kigger ned i A10s i BB.
2.
Samme spot som ovenstående villan sidder nu bare UTG+1 og du kigger ned i AJs, AQo eller 1010
3.
UTG +1 som er fornuftig TAG 21/18/2,8 og åbner 18% fra det spot og har en fold til 3-bet på 69%, åbner til 20, UTG+2 som er en callingstation fisk 55/16/1 og 3-bet % på 4, der sidder med halvt BI caller utg+2 og du sidder i SB og kigger ned i KQs eller AJs
Ofte varierer jeg en smule i de spots, ud fra nedenstående argumenter:
For at 3-bet tæller, at:
- Man ofte kan tage dem ned med det samme eller via et c-bet.
- Det er samtidig hænder, som man mod forholdsvis TAG spillere ofte med god samvittighed kan drysse til et 4-bet.
- Ikke mindst får man teten og undgår situationen hvor man rammer floppet, men så skal sidde og gætte på villans range uden at have den store information (eks. skyder han 2. barrel og du sidder med AJ og floppet ligger A734 2-tone (skal man så bare calle hans c-bet, raise og bygge stor pot med marg. hånd bla. bla. bla)
Imod tæller, at:
- man som ofte kun får et call fra de hænder man er bagud til eller i bedste fald ude i et flip og man derfor egentlig laver en ok hånd om til et bluff.
- i forlængelse af ovenstående folder han ofte de hænder vi dominerer og vi får derved ikke et ellers godt spot hvis vi havde flattet og begge rammer eks. TP
- vi kan blive 4-bettet af hånden i spot hvor vi eller havde mulighed for eks. at spike et A mod hans KK eller K mod hans QQ.
Hvad er PN´s holdning til disse spots?
3-bet strategi
Det kommer helt an på flow, historie, stats og hvor varme de forskellige er. 3-bette i alle situatoinerne er fint. Det er kalde også. Og ind i mellem folde AJ til en tight preflop raiser er også fint. Mixe det op er bedst og så ty til ens intuition med hvornår man skal gøre det ene og det andet.
Hvis du lige har knaldet løs på enten bordet eller en villian, så skal du være i en bedre range for at tæske løs. Altså bedre end modstanderens. Det er også vigtigt at vide hvorledes villains reagerer i forskellige CB situationer på de forskellige streets.
1:
Jeg vil hellere 3bette en hånd som 76s end ATs her, og du argumenter selv for det her: "man som ofte kun får et call fra de hænder man er bagud til eller i bedste fald ude i et flip og man derfor egentlig laver en ok hånd om til et bluff."
Dog skal der selvfølgelig 3bettes nogle gange med hånden for at variere og for at tage den hurtigt ned.
2:
Det samme er ofte gældende her, Thyssen har bla. for nyligt været fortaler for at flatte med f.eks. AQo af samme årsager som før.
3:
Her er jeg mere tilbøjelig til at 3-bette for at prøve at isolere fisken. UTG+1 bør vide, at det sjældent er et squezze med en fisk på mellemhånd og er nok mere tilbøjelig til at folde. Hænderne spiller ikke godt oop i en 3way.