85.000 danskere risikerer ludomani
Jeg vil også være ekspert i noget, så jeg på daglig basis kan trække tal ud af røven og komme i avisen.
85.000 er da rimeligt lavt er det ikke?
@ phearlezz
"Jens Bonke, der har baseret sin undersøgelse på uddybende geninterviews med 453 af de 8.000 danskere over 18 år"
Synes det virker som en ret stor undersøgelse
Jo, og de har alle sammen svaret ja til 4 ud af 10 spørgsmål. Så er de altså i "farezonen". Uinteressant.
Kræver nok en stører indsigt i hans metode til at vurdere hvor valid undersøgelsen er. Men at vurdere det til at være uinterressandt, synes jeg ikke er fair
Er jo næsten det samme som at sige man er vindende pokerspiller efter at have spillet 453 hænder.
@lorten1
Jeg anfægter ikke det statistiske grundlag i undersøgelsen, selvom 453 besvarelser ikke er alverden, specielt ikke når de - som jeg læser artiklen - er delt op i to grupper.
Jeg mener blot, at det er meningsløst at anslå, at der er 85.000 "problemspillere" i Danmark, når en sådan defineres så subjektivt, som det er tilfældet. En stor andel af de vindende PN-brugere vil ved at svare sandfærdigt på de gængse spørgsmål, der som regel bruges til at diagnosticere ludomani, videnskabeligt blive betragtet som problemspillere, selvom mange af os har et langt sundere og mere afklaret forhold til spil og penge end resten af befolkningen.
Resten af artiklen fortæller sådan set bare, at mennesker, der er disponeret for afhængighed af spil, ofte også er afhængige af andre ting, at afhængigheden nedsætter livskvaliteten, og at den ofte bunder i dårlige sociale kår. Det kunne jeg godt have fortalt Berlingeren på forhånd uden at have talt med 453 danskere.
I øvrigt hæmmes undersøgelsen også af, at ludomanen er tilbøjelig til at lyve om sit spil og konsekvenserne heraf, både over for sig selv og andre.
I en brochure læste jeg at hvis man kunne svare ja til 3 af 10 spørgsmål var man ludoman. Heriblandt var spørgsmål som:
"Hvis du taber penge, prøver du så at vinde dem tilbage?"
"Er din familie / venner bekymrede for den energi du bruger på spil?"
osv.
Dvs at iflg. mange behandlingscentre er ludomaner ikke nødvendigvis tabende, det er bare noget som man vel selv tillægger ordet.
Har hørt et sted at ca. 1/10 mænd spiller poker regelmæssigt på internettet. Så synes osse at 85.000 virker lidt lavt.
@AlphaNemo
Alle Mænd i Danmark ~2,6 mio. (ja har ikke tjekket tallet fornyligt)
10% af alle mænd spiller poker ~260.000 mænd spiller poker
Ca. en 3. del risikere at blive ludomaner?
Hvor mange kender du der spiller poker, og hvor mange af disse mener du har en speciel risiko for at blive ludoman? (I min omgangskreds er det absolut ikke en 3. del der lider af denne risiko, men kommer vel an på hvorledes denne ludomani-defineres, og så er vi henne i et definitionsspøgsmål jeg ikke skal gøre mig klog på.)
Lad os kigge på et andet eksempel for at se om dette resultat ser logisk ud.
95% af alle mænd drikker alkohol (%-del gættet) ~ 2.400.000 mænd drikker alkohol.
Lad os bare sige at omkring 10% har en risiko for alkoholmisbrug, hvilket med en lignende "let" definition på alkoholmisbrug-risiko som der er blevet brugt for "ludoman-risiko" (I denne sammenhæng er 10% måske så endda i underkanten, men skal som sagt ikke gøre mig klog på definitioner).
Det vil sige at vi har omkring 240.000 mænd der lider en risiko for alkoholmisbrug.
PS: Håber du laver fis.
------------------
Siger ikke at der ikke er problemer med ludomani men synes det ligner mere skræmmekampagner end egentlig videnskabeligt arbejde (undskyld red.)
Meget enig med phearlezz
En sådan undersøgelse er så ufatteligt subjektiv, at den er er næsten ligegyldig. Jeg har selv arbejdet med samme problemstilling på mit studie, og min konklusion blev mere eller mindre, at der ikke er foretaget nok empirisk arbejde omkring emnet, til at man kan udtale sig sagligt om det.
Det er sjovt, at man som pokerspiller kan spotte en enorm subjektiv tilgang til emnet, når såkaldte eksperter såsom sociologer(som Bonke), eller politikere skal udtale sig. De har reelt ikke en idé om, hvad fanden de snakker om. Det giver bestemt stof til eftertanke, omkring hvorvidt man skal tro på andre eksperter, når de udtaler sig om andre svagt undersøgte fagområder.
I den undersøgelse jeg foretog, kom jeg på baggrund af andres tal frem til, at antallet af gamblere og pokerspillere blandt danske unge mænd lå et sted mellem 5 og 50 % af den samlede undersøgelesgruppe. Der er således reelt ingen der rigtig ved, hvor mange, hvem og hvorfor den danske eller verdens befolkning gambler/spiller så meget, som vi gør idag. Der er mange saglige og usaglige bud på det, men ingen der kan give en ordentlig velbegrundet forklaring.
Jeg havde skrevet en længere smøre omkring poker, gambling, samfundets opfattelse osv., men PN ville ikke samarbejde, så det må blive imorgen, når promillen er kommet på et acceptabelt niveau. Men i bund og grund handler det om, at pokerverdenens omdømme i medierne pt gennemgår samme stadier som andre subkulturerers entré til mainstreamverdenen har gjort før, dog på en helt ny måde, grundet dolllars, men det må blive imorgen den udredning kommer.
I øvrigt ville min. 80-90 % af PNs brugere formentlig blive vurderet til at være ludomaner eller problemspillere jf. DKs ludomani eksperter. Poker og gambling bliver i forskningens verden som regel stadig anset som en sygdom eller afhængighed, hvilket er årsagen til den negative tilgang til poker. Ludomani er uden tvivl sørgeligt, men de undersøgelser der pt bliver udarbejdet omkring gambling og poker har netop ludomani som hovedfokus, hvilket gør at de negative aspekter bliver fremhævet i urimelig stor grad.
At 85.000 danskere(som i øvrigt er et 100% skud i tågen) har 'risiko' for ludomani er det samme som at sige, at 85.000 danskere har risiko for at blive skadet i én tilfældig fodboldkamp eller når de går over gaden eller whatever. Det er et ligegyldigt tal, det spændende er, hvor mange, der reelt møder sociale eller psykiske problemer i forbindelse med gambling. Gerne procentmæssigt ifht. hvor mange der får de samme problemer i andre slags Verdener. Men som det ser ud nu, er det ikke et spørgsmål, der bliver besvaret, overskrifter og skræmmebilleder er jo desværre det der sælger.
folk der ikke/kontra, passer profiler, bliver "generelt" anskuet negativt.
citat finexp
der er jobs til os alle ;)
Som den ene spiller sagde til den anden skal vi vædde på at jeg ikke er ludoman lol.
Argh.... glemte at copy inden jeg trykkede på send og Pokernet guden var ikke med mig.
@Hejhep
Havde et par citater til at underbygge men nu gør jeg det lidt hurtigere.
Når man pooler data, i dette tilfælde data for sportsbetting, lotto- og poker-spil, kan man ikke påtvinge det enkelte data konklusionen af det poolede data uden at lave en basal metodisk fejl.
Hvem er de 453 af de 8000 og hvorledes er de blevet valgt? Det forekommer mig mærkeligt at ~18,75% har taget amfetamin inden for det seneste år. Har Bonke lavet prikkeleg på folk med hvidt tøj og neonlys i kinderne på et tilfældigt raveparty?
I det mindste blev artiklen morsommere af det sidste :D
@jfac
Vil godt lige understrege at jeg kun fandt denne her artikel - MEN jeg er absolut ikke ophavsmanden til den!
Så jeg har ingen anelse om hans kilder er rigtig eller hvor han har det fra.
oh undskylder så, havde misforstået dig så
Edit: efter kl 1 kan jeg godt lide at skrive så
5 % har en balla-bil med danske nummerplader; mod 5 promille i kontrolgruppen
Jesper_H
Det lyder spændende og du må meget gerne skrive mere. Jeg vil gerne læse den længere smøre omkring poker, gambling, samfundets opfattelse osv.
Personligt ville jeg sikkert også falde ind under gruppen af risikospillere selvom jeg i virkeligheden er ret stor life nit og ville stoppe med at spille poker i morgen, hvis jeg ikke vandt på det.