Afhængig af spil vs ludomani

Efter at have læst Bøndings blog sidder en kollega og jeg og taler lidt om forskellene mellem ludomani og det at måske være afhængig af spil.
Synes det er en ret interessant emne og vil rigtig gerne høre andres mening om dette.

Hvis man spiller poker om penge man har råd til at tabe og feks. oddser lidt hygge indimellem, men stadig har brug for det for at tilfredsstille et indre behov, er man så ludoman ?
Hvis nej hvad så er man heller ikke narkoman hvis man kan styre sit weekend forbug af coke, eller er det et spm om risikovurdering om hvorvidt man kan gå hen og blive narkoman ?

Min holdning til emnet er ret klar omkring dette, men jeg venter med at give udtryk for den, da dem måske kan rykkes ved.

Tanker omkring dette emne modtages :-)

For mig er ludomani og afhænighed af spil to sider af samme sag, og der hvor man skal være påpasselig er når man er NØDT til at spille for at tilfredsstille en "lyst" man har.

Hvis man decideret er nødt til at spille for at tilfredsstille en trang syntes jeg godt man kan betragtes som ludomani/afhængig af spil.

Tja, det kommer nok også meget an på hvem der får lov at definere om vedkommende "kan styre det". Typisk er det ikke noget personen selv overhovedet kan se.

Faktisk er der lidt lighedspunkter mellem netop spilafhængighed og kokainmisbrug idet kokain-afhængighed er mere psykisk end fysisk, så der er nok rigtigt mange af de weekend-narkomaner som selv mener de har styr på det fordi de ikke føler nogen fysisk afhængighed som i virkeligheden reelt er i et afhængighedsforhold.

Det samme gælder nok mange gamblere - de føler jo heller ingen fysisk afhængighed og derfor har de en følelse af at kunne styre det, så "diagnosen" stilles bedre af deres omgnagskreds og familie f.eks., - baseret på deres adfærd.

Hvorfor fanden samligner folk altid poker/ludomani med at tage coke når man går i byen forstår jeg simpelhen ikke, giver ingen mening overhoved sorry dude

@goldmine
Hvorfor tror du behandlingsmetoderne ligner hinanden for forskellige former for afhængighed ?

@goldmine
Jeg brugte sammenligningen da det var en del af den samtale jeg havde med min kollega. Og jeg tænker mere på spil generelt end jeg tænker på specifikt poker.

Jeg kunne også have brugt world of warcraft eller styrketræning som eksempler på ting man kan være "afhængig" af uden måske at have et direkte misbrug.

Jeg har selv været afhængig af spille på spillemaskiner for en periode, og jeg har også prøvet været afhængig af at ryge cannabis, og jeg har ikke haft brug for hjælp af nogle behandlingssteder til at at hjælpe mig fri af mit misbrug, jeg stoppede selv, men med opbakning fra familie og venner.

Poker er det eneste jeg ikke har haft problemer med at kunne styre, men måske er jeg heldig, eller hvad ved jeg!!

Interessant emne....

Der er en typisk tends til at retfærdigøre ens handlinger, ved at pege på ekstreme tilfælde .
Ham der ryger 15 smøger om dagen, vil pege på dem der ryger 2 pakker. Ham der drikker 5 øl om dagen vil pege på dem der drikker en kasse. Ham der tager lidt stoffer engang imellem, vil pege på junkien. Dette er lidt barnligt og tåbeligt...

Hvis man har brug for at spille, så er man afhængig ja. Om man er ludoman kan kun diskuteres, hvis vi har en fælles defination af hvad det vil sige at være ludoman...Ludoman vil jeg selv definere således

1) når ens spilleri får negative konsekvenser for ens økonomiske sikkerhed, sociale relationer (venner og familie), sundhed (ved inaktivitet ved net-poker, og stress ved tilt f.eks.)
2) Når man ikke kan tage en uge fra poker, uden at mærke en indre ubalance/uro/spænding og stressende trang til at spille.

Mange pokerspillere her på pokernet, hører sikkert ikke under den første kategori. Men jeg tror dog at de fleste hører til den anden...Det kan ved første øjekast godt virke lidt ekstremt at kalde dem i kategori 2 for ludomaner.... Men det er jo hvor man har lyst til at sætte grænsen, ikke? Hvorfor vente med at kalde sig selv ludoman til man har fucked sit liv op hehe (siger ikke at det sker) ... Jeg syns der er stor værdi i at prøve at mærke ens afhængighed (stor som lille), at forstå den, at forstå hvorfor man spiller. Hvad vil man opnå, hvorfor gør man det? alle spillere burde stille sig de spørgsmål...

Til dem der kan stoppe med at spille i dag, uden det ville være et problem, spil endelig videre.

TIl dem som ville blive HELT stressede af ikke at spille, vil jeg anbefale at tage et dybt kig på hvordan "spil" påvirker dem mentalt og fysisk, og om hvorvidt det er den rigtige måde at leve deres liv på.

Har aldrig forstået det der med spillemaskiner.. someone forklar manner... man trækker jo bare i en arm/trykker på en knap, og præmierne er så små?

@Dødonk

For mange ludomaner handler det i bund og grund om at tabe, ikke om at vinde.

Ludoman, så er man villig til at spille sig fra hjemmet og ikke kunne betale regninger for at spille..

Afhængig af spil så er man vel bare som vi fleste herinde er :-)


Egentlig er der vel bare forskellige bøjninger af afhængig, hvor ludoman vel er den vildeste og den næst vildeste er når man ikke tænker på andet på arbejde end at komme hjem og spille og man lige så snart man kommer ind af døren tager sin baby på skødet og sætter sig foran computeren for at spille ;-)

loooooooool GBP din donk.....
Jeg spiller i det mindste poker ;)
Love u 2
♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Thats just so gay ;-) ♥

@.....

Jeg har en ven , der har en ven , hvis bedstefar har en nevø , der mener...... At når man har lavet sin gameplan for aftenen........og buster ud af det hele pga. dårligt spil/bad beat i løbet af et par timer , og så afligevel lige river visa for 200-300$ mere , for at spille nogle "late" tournays , (må være -ev) og konen så dukker op i stuen kl. ca 02.15 , og forklarer i TYDELIGE vendinger , at man ikke intereser sig for andet end poker og sidde ved den skide computer , så er man vel ludoman (måske ikke i ordest hårdeste forstand)............Men hmm........

Nå men godt jeg ikke har det problem ,men jeg føler sgu med min ven.. :)

_RBJ_,

Problemet er du spiller tourneys?

@RBJ
Blomster, middag og en aftale om faste aftener med tv serier og computeren slukket vil sikkert gøre underværker for din ven!

umiddelbart er ddet to sider af samme sag, og jeg må da indrømme at jeg (desværre) bliver nødt til at anse mig selv for ludoman. Men nu har mit spil desværre også haft meget negative konsekvenser mht. mit sociale liv og uddannelse.

Om man er ludoman kommer som en anden sagde an på hvordan man definere det, hvis man ikke tænker i kroner og øre tror jeg der er en hel del i den danske befolkning der er ludomaner, hvis man tænker kroner øre tror jeg der er en væsentligt del af den danske befolkning der er afhængige af spil i en eller anden form (Det være sig oddset, enarmede eller diverse pc spil osv.)

Jeg er ikke afhængig af spillet
Jeg er afhængig af de penge jeg tjener på spillet

Er jeg ludo ?

Hvis man skal anerkende ludomani som noget særligt, og det skal man e.m.m., så må det være helt knyttet op på pengeelementet.

Der er mulighed for alskens vaner, og vanens kraft kan være uhyggelig stor hos mennesker. Man kan have for vane at æde flødeboller, drikke cola, se tv-serier, købe tøj, osv.

Og det er fint nok. Men nogen gange bliver en vane et problem, pga omfanget og/eller de negative konsekvenser ved vanen. Hvis vanen så samtidig er møgsvær at slippe af med (og det er den ofte) har man i princippet et afhængighedsproblem.

Man kan derfor fint være "afhængig" af spil. Eller poker. Eller cpu-spil. Eller alt muligt andet.
Det giver god mening at sondre mellem ludomani og en afhængighed af spil, f.eks. poker.

En poker-ludoman vil spille højt spil, hvor pengeelementet er det afgørende.
En poker-afhængig vil spille nonstop. Men indsatsens størrelse er ikke pointen, kun spillet. Måske bruger han alt sin tid på freerolls og kan bare ikke lade være.

Det er jo bare et spørgsmål om definition af nogle begreber ligesom spørgsmålet om hvorvidt poker er sport eller bare et tankespil.

a) du spiller dig fra hus og hjem og er afhængig af spil

b) du spiller dig ikke fra hus og hjem, men er stadig afhængig af spil

Der er ikke nogen tvivl om at a) er værere end b). Spørgsmålet ligger i om man vil lade b) gå ind under begrebet "ludomani".

Altså, who cares? a) er stadig a) og b) er stadig b).

Who cares?

Det gør måske ham, der har problemet, eller ham, der skal hjælpe en anden. Afgrænses problemet ikke tilstrækkeligt præcist, bliver løsningen det heller ikke.