Hej alle I fantastiske brugere af Pokernet!
I forbindelse med indsamlingen HER er jeg gået i gang med at fordele jeres gavmilde bidrag.
Det er helt fantastisk, at I så gerne vil gøre en forskel for folk i nød, men jeg kan desværre ikke nå mere nu. (edit tirsdag d. 20.12.11)
Jeg har netop været ude med den første julekurv og det var en meget blandet, men mest positiv oplevelse.
Familien består af 2 forældre på førtidspension og en 12 årig datter.
Det var tydeligt, at familien har meget begrænsede ressourcer både fysisk og psykisk, men moderen, der tog imod mig, var meget meget rørt og taknemmelig.
Hun var overvældet over indholdet i pakken og blev ved at sige, at datteren ville blive så utroligt glad - og, at moderen slet ikke havde ord for sin taknemmelighed.
Familien havde både hund og katte, så jeg var glad for, at min allergi gav mig en undskyldning for ikke at blive og drikke kaffe - jeg er absolut ikke hysterisk med rengøring (Mikkmakk kan bekræfte dette) men det var ikke et sted jeg havde lyst at opholde mig i ret lang tid.
Jeg handlede for ca. 700kr og der er alt til mad og drikke fra 24-26 december i pakken. Jeg har læst, at pakkerne fra de store organisationer har en værdi af 1000kr, så jeg er lidt stolt af at være 'mere økonomisk' end dem :-) og stadig have dækket flere dages madvarer!
Pakken indeholdt bla:
Flæskesteg (de spiser ikke and)
Medister
Alt tilbehør til juleaften
(2 slags Kartofler, rødkål, fløde, sukker, sødt og surt, menuchips, franske kartofler osv.)
Mandelgave
Slik, småkager, pebernødder, konfekt
Clementiner
Nødder
Alt til en god frokost i juledagene
(Rugbrød, smør, sild, diverse pålæg, æg, grøntsager, italiensk + karrysalat osv)
Familien drikker ikke alkohol, så de fik ikke rødvin - til gengæld fik de 3 *2l. Sodavand + en pose kaffe.
Af én eller anden grund kan jeg ikke komme til at lægge billeder ind - jeg får en fejlmelding om serverfejl hver gang jeg prøver, så jeg har lagt nogle billeder på Imageshack.us. Jeg har fået lov at poste billederne!! OG det er desværre ikke al maden, som er med på billederne -- jeg ville ikke være så påtrængende, at de skulle tage ud af køleskabet igen for at jeg kunne tage billeder :)
nogle billeder af pakken her:
Aflevering af julehjælp
Fantastisk historie. Glad for at familien får sig en dejlig jul ligesom os andre :)
Jeg har netop været ude og købe gavekortene til de jyske familier og den enlige mor i Kalundborg, der kun har ønsket hjælp til gave til datteren.
Familien i Tønder får 2 gavekort: 600kr til Kvickly, så de kan købe nogle julegaver til børnene. Derudover 500kr til netto til det af julemaden, som de stadig mangler.
Enlig mor i Kalundborg får gavekort på 350kr til Fætter BR. Det dækker prisen på 3 af datterens julegaveønsker.
Datteren skal være hos sin far juleaften, moderen skal være hos en veninde og 2. juledag skal de holde jul hos mormoderen, så derfor har moderen ikke ønsket andet end hjælp til julegave til datteren.
Enlig far med en datter, også i Tønderområdet (jeg har vist fået skrevet Viborg i oprindelig tråd) har ønsket hjælp til gave til datteren og hjælp til julemad: han får derfor gavekort til fætter BR på 350kr og 200kr til Netto.
Enlig mor i Fredericia får det samme som enlig far i Tønderområdet.
Jeg lægger billeder af gavekort og julekort op lidt senere i aften.
Ca.100kr går til porto og konvolutter.
I alt ca. 2650kr er røget afsted i dag!
Af en eller anden grund kan jeg ikke uploade billeder fra computeren i øjeblikket .. underligt!! Men jeg har igen lavet et slideshow på imageshack.us, så I kan se, at der er købt gavekort og sendt til de 4 forskellige byer..
Dagens 4 julehjælpepakker
Så er der link til billeder i OP .. jeg har skrevet til et par familier mere, som har søgt julehjælp på Facebook .. jeg tror sagtens, jeg kan inkludere nogle stykker mere ud fra det fine beløb, som er opnået :)
I er bare fantastiske, drenge :)
Dejligt at se du gør så meget for andre og jeg støtter med glæde op. God jul og godt nytår
Endnu engang fantastisk stykke arbejde ;-)
Du har min største respekt Tuznelda, du har hjertet på det helt rigtige sted.
Så har jeg været ude med den 6. omgang julehjælp -- denne familie havde været rimeligt beskedne i deres ønsker fordi de havde fået and og flæskesteg dækket fra en anden glad giver.
Familien bor i Slagelseområdet. Faderen er arbejdsløs og moderen er lavtlønnet + arbejdsløs pr. 1. februar (hun er opsagt).
De havde ønsket:
Tilskud til sønnens julegave (skylanders til xbox)
juletræ
kartofler
rødkål
æbler
svedsker
lys
servietter
julesnold
sodavand
Jeg gav dem et gavekort på 300kr til Elgiganten (tilskud til sønnens julegave) og alle madvarerne (også ca. 300kr). Jeg er i gang med at skaffe dem et gratis juletræ, men ellers ville de bare klare sig uden.
Som sædvanligt kan jeg ikke uploade billeder (mon prip har rigget min konto?) men der ligger et lille slideshow på imageshack: Billeder
Gavekort til julegaver og madvarer til de sidste modtagere (listen bliver revideret i løbet af i aften, for der er kommet flere modtagere til og en enkelt familie er "gledet ud") skulle gerne blive afsendt i morgen eftermiddag. Jeg skal lige tælle op på antal børn/voksne i familierne, skrive julekort osv. inden jeg kan købe dem og få dem afsendt.
Man bliver virkelig i godt humør/kommer i julestemning af at læse hvad du skriver og se billederne :)! du skal virkelig have ros for dit arbejde, i sandhed en fornøjelse :)
Der er ca. 4900 kr. tilbage efter de sidste dollars blev solgt. Derfor havde jeg inkluderet 2 ekstra familier ud over den oprindelige liste.
Men nu er rigtigt mange, der er begyndt at skrive til mig på Facebook for at "få del i pokerspillernes julelegat".
Jeg vil gerne fordele jeres gavmilde bidrag til så mange som muligt, så jeg forsøger at sortere i henvendelserne efter bedste evne - og jeg lægger fokus på at børnene skal have nogle julegaver OG der skal også være til noget julemad. Men fordi flertallet "er kommet til" efter jeg har afsendt de første gavekort, så kan jeg ikke give lige så meget til hver familie NU, som de første fik - men det er jo stadig en hel del bedre end ingenting :)
HAR FÅET:
1 voksen, 1 barn (Kalundborg) GAVEKORT TIL FÆTTER BR AFSENDT I DAG (17/12-11)
2 voksne, 1 barn (Ringsted) STOR JULEKURV AFLEVERET FREDAG D.16.12.11
2 voksne, 3 børn (Tønder), 2 af børnene - ikke tvillinger - har også fødselsdag ml. Jul og nytår. GAVEKORT TIL KVICKLY OG NETTO AFSENDT I DAG (17/12-11)
1 voksen, 1 barn (Fredericia) GAVEKORT TIL FÆTTER BR OG NETTO AFSENDT I DAG (17/12-11)
2 voksne, 2 børn (Frederikssund) (dem jeg hjalp sidste år) Familien glider ud af projektet, da de ikke har svaret tilbage mht. ønsker/ behov selvom jeg har forsøgt at få kontakt til dem på flere forskellige måder. Det må være et tegn på, at de ikke har behovet længere.
2 voksne, 2 børn (Slagelse) Varekurv + tilskud til sønnens julegave er afleveret i dag (19.12.11) Jeg er ved at skaffe familien et gratis juletræ.
Moderen har skrevet til mig på facebook: hej dorthe og pokernet...
jeg ville bare skrive et par ord om hvad jers hjælp betyder for os som familie....vi er desværer blvet fyrret, så derfr søgte jeg om julehjælp.... og i har gjort det muligt at vi kan få en god jul.. vi modtog en kasse i går, med alt tilbehør til vores jule middag.. TAK det betyder urtolig meget for os.. og god jul til alle jer verden rundt....
mvh fam. beck i slagelse
Dorthe Bohn Christensen På egne og brugerne af pokernet.dk vegne ønskes I en rigtig glædelig jul. Vi håber også, at tilskuddet til julegaven vækker glæde :)
XXX Beck Hej ... Ja det gjorde det rigtig meget .. Det bliver vores søn meget glad for.. Tak for dette..., mvh
1 voksen, 1 barn (Tinglev) GAVEKORT TIL FÆTTER BR OG NETTO AFSENDT I DAG (17/12-11)
AFSENDT I DAG 20.12.11
1 voksen, 2 store børn (Vestsjælland) 400kr kontant fordi jeg ikke kunne købe gavekort til de dagligvarerbutikker hun har lettest adgang til
Mor + 3 børn (Ringkøbing) børnene bor i plejefamilier, men skal holde juleaften hos deres biologiske mor - hun søger kun hjælp til "mad og tilbehør" juleaften fordi børnene får gode julegaver af plejefamilien. GAVEKORT TIL NETTO 400kr
hun svarer tilbage på Facebook:
Mor + 3 børn (Hobro) ..GAVEKORT TIL FætterBR 600kr + GAVEKORT TIL NETTO 350kr.
Mor + 2 børn (Skive) GAVEKORT TIL H&M 2x300kr (børnene er 11 og 14, så de er mere til tøj end legetøj) + GAVEKORT TIL NETTO 250kr
Mor + 2 børn (Silkeborg) GAVEKORT TIL FætterBR 400kr + GAVEKORT TIL NETTO 250kr
MANGLER STADIG
2 voksne, 3 børn (Vemmelev) Moderen bliver inviteret med på min årlige "sidste nat før jul-shopping" i Bilka, hvor madvarer, kød og julesnold bliver sat kraftigt ned. Jeg glæder mig SÅ meget til at overraske hende med invitationen i morgen :)
Mor + 5 børn (Ringsted) Kører jeg ud til med julemad og julegaver torsdag eller fredag i denne uge :)
tja .. det er jo jer, der overhovedet har gjort det muligt :) Jeg er bare "praktisk gris" i den forbindelse.
@Tuznelda
Kan ikke lade være med at blive voldsomt imponeret over din entusiasme. Jojo det er da rigtigt at det er profiler på PN som har sendt dig penge, men du skal ikke undervurdere din egen indsats som praktiske gris. Jeg tager hatten af for dig.
Vil i samme forbindelse høre om dig eller manden i huset benytter jer af Moneybookers?
Hvis ja kan du så ikke smide din/hans mailadresse, så vil jeg smide lidt håndører afsted.
Hvis ikke i har MB er der så en anden der vil modtage penge på MB og videresende til Tuznelda på bankoverførsel? Jeg har desværre ikke selv adgang til netbank.
Der er desværre ingen af os herhjemme, der benytter MB, men jeg håber, at en anden kan hjælpe dig, for ethvert bidrag er mere end velkomment.
håber du vinder onsdags lotto eller lign med dit hjerte.. virkelig stort det du har gang i :))
go juul
Virkelig flot arbejde Tuznelda. Dit bidrag er uden tvivl det største i den her sammenhæng og det er dejligt at høre dine beskrivelser og se billederne af hvad bidragene her fra PN og dig har gjort for folk. Vi snakkes ved igen næste December ;)
@hilberado m.fl.
Jeg har lagt bankoplysningerne med blå skrift i OP, så der kan godt bidrages endnu - men kun over banken. Hvis I sender et bidrag fra anden bank end danske bank, så send mig en PM med beløbet. Så 'lægger jeg ud' selvom jeg ikke kan se pengene på kontoen endnu.
Den familie fra vores hjemby, får nemlig først deres hjælp fredag aften, hvor jeg tager moderen med i Bilka Slagelse så hun kan købe julegaver til børnene mens jeg selv handler dagligvarer til julen.
Det er fast 'tradition' for mig, at jeg tuller rundt i Bilka de sidste timer før lukketid d. 23.12.11 og køber ind. En lidt underlig ting at gøre lillejuleaften, men det er altså en af de ting, der virkelig kickstarter ekstra høj julestemning hos mig.
@kimlar14 og tuznelda
Hvis jeg evt. kan overføre til tuznelda's PokerStars konto, så tager jeg gerne imod kimlar14's bidrag på MB.
Jeg er bange for, at der kommer til at gå for lang tid med at jeg først skal modtage på MB for derefter at withdrawe til min bank og derefter til tuznelda's bank. Så ender det nok med, at hun ikke kan nå at købe ind inden jul.
@Tuznelda
Det er så dejligt at se når man har støttet et projekt, at alt går fuldstændig ubeskåret til de rigtige modtagere, og ikke til en alt for dyr administration i en for stor og uoverskuelig organisation.
Det er virkelig en stor og smuk indsats du yder, håber du får en masse fortjente julekrammere derude :-)
Jeg støtter gerne din sag igen næste år.
Fantastisk arbejde Tuz!
Jeg har desværre først se tråden nu, men bedre sent end aldrig, så 400 kroner er overført d.d.
Bimbam/ Kimlar14
Det er nok bedre at sende til mikkmakk på Stars .. han har nok af de der "point" til at lave withdrawls og dét har jeg ikke.
Jeg kan lige prøve at aftale det med ham når han kommer hjem fra arbejde. I kan evt. sende en PM til mig med hvor mange $$ det ville dreje sig om :)
@tuznelda
Helt fint. Er mikkmakk hans nick på Stars?
@kimlar14
Kan du ikke sende en PM til mig? Så finder vi lige ud af MB overførsel.
@Bimbam
Ja, han hedder Mikkmakk på Stars :)
Han vil dog højst "gå med til" at modtage 50-100$ !
Så har jeg sendt 5 x julehjælp afsted igen. Denne gang til nedenstående familier:
Mor + 3 børn (Ringkøbing) børnene bor i plejefamilier, men skal holde juleaften hos deres biologiske mor - hun søger kun hjælp til "mad og tilbehør" juleaften fordi børnene får gode julegaver af plejefamilien. GAVEKORT TIL NETTO 400kr
hun svarer tilbage på Facebook:
(Jeg skriver..) Hej XXXXX. Jeg har et gavekort på 400kr til Netto til dig. Jeg skal bruge dit navn og adresse for at kunne lægge det i posten i dag, så det er fremme hos dig senest torsdag.
for 29 minutter siden
XXXXXXx
(hun svarer..)
Har du virkelig??!!
Hvor dejligt!
Det rædder bare virkelig vores jul!
Er helt rørt til tårer nu!
Tusinde tusinde millioner mange tak!
Ja jeg kan ikke takke nok!
MIn adr er
xxxxxxxx Videbæk
Og igen......tusinde tusinde tak
Moderen skriver i dag (22.12.11): Det blev til julekager,risengrød,fløde(så de også kan få risalamange),div juleslik,rødkål,hamburgerryg(ikke helt traditionelt,men børnene elsker det :-)),flødesauce,brunsauce,mælk,sodavand,julemedister og faktisk en hel del mere!
Det bliver en super god jul,
takket være dem der donerede det gavekort vi var så heldige at få:-D
Takker igen :-)(og igen)
Mor + 3 børn (Hobro) ..GAVEKORT TIL FætterBR 600kr + GAVEKORT TIL NETTO 350kr.
hun har allerede svaret tilbage via Facebook: hej dorthe mangler ord for din hjælp det betyder så meget sidder med tåre af glæde ved at mine tre 3 børn nu kan få en rigtig dejlig jul med din hjælp tak af hele mit hjerte , skal nok sende foto og skrive hvad pengene er brugt til ss adressen er .....
Mor + 2 børn (Skive) GAVEKORT TIL H&M 2x300kr (børnene er 11 og 14, så de er mere til tøj end legetøj) + GAVEKORT TIL NETTO 250kr
Mor + 2 børn (Silkeborg) GAVEKORT TIL FætterBR 400kr + GAVEKORT TIL NETTO 250kr
Mor + 2 store børn (Vestsjælland) 400kr kontant (Hun bor ikke lige i nærheden af én af de dagligvarebutikker, som man kan købe gavekort til, men der er ingen alkohol- eller misbrugsproblemer!)
Det er virkelig et flot stykke arbejde, du gør, Tuz :) Klap dig selv på skulderen og tag imod $20 fra mig ;)
Sender en skilling over netbank. Har også Danske Bank så kommer vidst med det samme. Fantastisk arbejde, respekt
@tuznelda
Så er der sendt $44 (250 DKK) til mikkmakk på Stars fra BimBamse (kimlar14 er bidragyderen).
Tusind tak til jer alle sammen. Jeg er bare så glad og rørt over, at I bakker så flot op om det her med julehjælpen :)
Mikkmakk siger, at de 44$ er kommet :)
Har sendt $15 på stars fra Balsgård. Det blev ikke lige $20, da jeg kom til at love stake væk i aften :)
Jeg vil også godt give nogle $, spiller lidt plo 50 og giver overskudet, donere dog lige meget min. 50 $=)
var 3 bis oppe, men rendte i et par setups, men vil godt ship 50 $ anyway hvilken bruger skal det være til ?
Normalt plejer jeg at være uendeligt dårlig til at få taget mig sammen til at føre gode intentioner ud i livet, men når man kan få alting serveret på denne vis, så er det svært at finde gode grunde til ikke at hjælpe lidt til!
Når så ens "internet-penge", som vi jo alle ved blot er lidt mere værd end matadorpenge, kan hjælpe til, så er det ud af starthullerne!
Hvis jeg kan shippe til gemalen på stars, så meld lige op - Så sender jeg med det vuns!
Mikkmakk siger nej til at modtage mere på Stars -- det kan ikke nås at blive trukket ud inden jeg skal have den sidste julehjælp "Ud af huset" onsdag/torsdag for at det kan være fremme inden jul.
Det er helt fantastisk, at I så gerne vil gøre en forskel for folk i nød, men jeg kan desværre ikke nå mere nu.
Jeg har én familie, som jeg kører julehjælp ud til torsdag eller fredag og én anden familie fra vores hjemby hvor jeg tager moderen med ud at handle også torsdag eller fredag -- men derudover kan jeg ikke nå mere, desværre :(
@Tuz
jeg har sendt $15 over stars fra Balsgård til MikkMakk. Hvis du ikke kan nå at bruge dem, så bare få ham til at sende tilbage ved lejlighed :)
Balsgård .. de er desværre allere "sat til" at blive trukket ud og jeg får sendt en julehjælpepakke eller 2 mere afsted i løbet af i morgen + de 2, som "effektueres" torsdag/fredag.
Men ud over dét kan jeg simpelthen ikke nå mere, hvis jeg også skal sørge for en god jul for min egen familie :)
Tuz.. Lyder fint.. Det var også bare, hvis I ikke kunne nå at bruge de penge, jeg havde sendt :)
Ja, det kan du godt Filur - jeg kan sende dig PM med oplysningerne :)
done har shippet en 500 mand, fedt initiativ tuz :) virkelig god stil
Fra moderen i Fredericia har jeg i dag modtaget følgende besked på facebook:
Så er gavekortne modtaget... og brugt... I netto blev der handlet, lidt grødris, fløde, mandler så der er ris a´la mant. Lidt jule snolder blev det også til. en lille mandelgave røg også i kurven.
Så bidrager jeg da med lidt når jeg på lørdag skal være ved familien:-) Har købt spillet : hit the hat, som står på hendes ønskeseddel:-) samt Noget top model halløj- dvs. blokke, blyanter, lip gloss, viskelæder, samt en bog hvor man designer sine egne piger...
Er sikker på det falder i god jord. Jeg ville ihvertfald ikke kunne give hende det hvis ikke det var for jer.
Jeg er desværre ret økonomisk presset, bla. fordi jeg har levet sammen med en mand der spillede os fra hus og hjem og alt hvad vi ejede (hans kone var til sidst en poker side)
At skal bygge et liv op efter sådan en nedtur er svært, specielt fordi, alt simpelthen ALT og mere til var lavet i mit navn- og nu hænger jeg på alle de ubetalte regninger han sørgede for forsvandt mens vi boede sammen. Utroligt hvodan sådan en mand kan snyde og bedrage.
Det er selvfølgelig ikke kun hans skyld jeg er økonnomisk presset men, har en stor del af skylden. at jeg så falder og brækket begge arme:-( gør jo ikke situationen bedre-sygedagpenge SUK... ½ år efter smider min voldige kæreste mig ned af trapperne og gennem banker mig, gør så bare at jeg nu er kronisk syg og parkeret på kontanthjælp.
Som enlig mor burde jeg jo godt kunne leve af det- men når gæld og medicin er betalt, tja så er der ihvertfald ikke penge i overskud til jul... Er virkelig glad for jeres hjælp, det er så flot, at i har overskud, til sådan at hjælpe:-) Engle i julens tid. Takker og bukker...
@ tuz kæft et stykke arbejde du har smidt i det her, og en ting er sikkert. dit arbejde i alt det her er langt flotter end alle som har shippet lidt skillinger..
klap dig selv på skuldren, dog håber jeg ikke du vinder i onsdags-lotto som var ønsket tidligere i tråden..
its MINE, and MINE ALONE
Så blev de uigenkaldeligt sidste kuverter med julehjælp afsendt i dag ..
3 gavekort til Netto på henholdsvis 350kr, 350kr og 250kr som bidrag til julemaden til følgende familier:
Familie med syg mor, 2 børn og far. (Moderen har kronisk Leukemi, ikke livstruende men kræver livslang medicinsk behandling) .. De bor et sted i Sønderjylland.
Jeg fik SMS fra moderen i familien d.22/12: Tusind, tusind tak til jer alle sammen. Vi er meget taknemmelige. Knus og Smil fra N.
Enlig mor med 3 børn .. de bor i Randers-området
Moderen skriver på Fb-væggen:Hej Dorthe Bohn Christensen jeg har modtaget gavekort på 350 kr i dag.nu skal der handles ind til juleaften.jeg takker dig og Pokernet.dk for hjælpen.og ønsker jer god jul.
Enlig mor med 1 barn. De bor et sted i Sønderjylland
Jeg fik SMS fra moderen 21.12.11: Undskyld jeg først svarer nu. Jeg har været ude af huset og har måttet prioritere taletid fra i denne måned, så kan kun svare over skype derhjemme... Nej, hvor er det dog flot. Så meget havde jeg godt nok ikke regnet med. Det gør en KÆMPE forskel. Tusind tak til dog og resten af brugerne på pokernet.dk.. og en superdejlig jul til jer alle herfra os.
Gaver til de sidste børn (en familie med 5 børn) bliver kørt ud i morgen og familien fra Slagelse henter deres juletræ fredag eftermiddag.
Moderen i sidste modtager-familie (vores hjemby), kommer med ud at handle julegaver og julemad fredag aften.
Fantastisk, at indsamlingen på Pokernet.dk har kunnet glæde så mange mennesker rundt om i landet.
Kære brugere af Pokernet.dk og især alle bidragsyderne ... I er simpelthen fantastiske! Glædelig jul til jer alle
En hurtig optælling viser, at 16 familier har fået glæde af jeres bidrag - og langt de fleste familier består af 2 eller flere børn :)
Fintælling siger 18 familier, der har fået glæde af julehjælpen
den julehjælp-side på facebook, som jeg har fået kontakt til de fleste familier igennem.
Sgu fantastisk, det du har gjort der......... WP
Larsen
flot gået dorthe. er selvf. klar næste år. god jul til dig og familien.
tuznelda skrev:
Glædelig jul til jer alle
Flot arbejde, og i lige måde. ♥
Hvor er det dog bare den mest fantastiske tråd, jeg har læst i lange tider her på PN.
Godt arbejde Tuz... Og rigtig god jul til dig og alle jer der har bidraget.
Det er sgu hjertevarmende at læse det her. Godt arbejde og god stil Tuz + bidragsydere!
Hold nu kæft man!
Man ender med at få helt tårer i øjnene ved at læse svar, og din nødhjælp tuz.
Kæft hvor er det flot og varmt!
Skal vi ikke komme kærester i stedet?! ♥♥♥
.
Altså ... det er jo jer, der har gjort det muligt :) Men jeg er da glad for, at I synes jeg har gjort det godt nok.
Jeg har i dag været ude og aflevere julegaver til en familie med 5 børn i Ringsted.
Børnene er:
Pige 13 år, har forsinket udvikling og svarer mentalt til 8-10årig.
Hun ønskede sig spil til sin Nintendo DS, som hun selv har sparet sammen til via fødselsdagspengene gennem flere år. Jeg gav hende et multi-kort til DS med 20-30 dansksprogede spil på (jeg havde kortet og spillene liggende i forvejen. Det var fejlkøb til mine sønners DSi/DSi XL - kortet virker kun til DS). Derudover fik pigen en pakke med taske, headset, stylopenne, autolader og små æsker til DS-spil ... altsammen i lyserød.
Dreng 8 år.
Er vild med Lego og Biler. Han fik en fjernstyret bil med genopladelige batterier + en lille æske lego.
Dreng 6 år.
Er vild med riddere og soldater. Moderen har skaffet ham en brugt ridderborg i træ, men han havde ingen figurer - så jeg købte 2 riddere og 2 "monstre" til ham.
Dreng 3 år.
Er vild med biler, biler, biler, traktorer og tog :) Så han fik en stor traktor og en MAC fra "Biler 2" (Lynet McQueens transporter .. sådan én fik min ældste søn da han var 3 år og det var hans bedste legetøj i flere år)
Pige 1½ år.
Er vild med katte, så hun fik en "walking cat", som er en bamse, der kan gå, sige kattelyde og er dejlig at sove med. Mine sønner havde en hund af samme slags da de var små, og det var guld værd ved sovetid at kunne lægge dem til at "nusse med hundehvalpen" -- den skulle puttes under dynen og vupti, så faldt sønnerne også nemt i søvn :)
Hvert barn har fået for lidt over 200kr + jeg købte gavepapir og til/fra kort til moderen, så hun selv kunne pakke gaverne ind til børnene. I alt blev der brugt ca. 1100kr.
Billeder af gaverne her.
Edit: Moderen har allerede skrevet på julehjælp - 2011 facebookgruppens væg: Hertil eftermiddag ankom Dorthe Bohn Christensen og hendes to sønner med de lækkereste julegaver til mine børn, som jeg kan hygger mig med at pakke ind i aften.. Tusinde tak..
Hun har yderligere skrevet (29.12.11): Kære Dorthe.. Nu er julen overstået og har nu et lille puste rum til at skrive ET STORT TAK til dig og din poker venner for de fine julegaver mine 5 børn har fået.. Det bragt stor glæde i det lille hjem og gaverne de fik var udmindbart ikke nogen jeg selv lige ville have råd til.. Det kan slet ikke beskrives hvor meget det har betydt for mig og mine børn at der er nogen der vil hjlæpe os fattige der sidder hårdt i det.. Det var bare en bedre jul at kunne se dem glade, lykkelige og taknemmelige.. ♥ ♥ ♥ ♥... AF HJERTET TAK...
Moderen til den sidste familie tager med op og handler "alt til jul" i morgen aften i Bilka. Det drejer sig om en del af maden + gaver til børnene.
Hendes familie består af:
Mor og far - begge er i meget lavtlønnede deltidsjob. Far har ADD og "flakker" mellem arbejdsløshed og jobtræning.
3 sønner (13, 9 og 8 år) samt en datter 6 år, med mental retardering og små fysiske handicaps.
Moderen handlede for lige omkring 1000kr ekstra julegaver til børnene og en lille smule juleguf. Først ønskede hun at købe nye gryder og stegepander til køkkenet, men det sagde jeg altså nej til. Det handlede jo om at gøre noget ekstraordinært for børnene og IKKE sørge for nyt køkkengrej til forældrene.
Der står nu 14kr og 71 ører på kontoen ... og dem lader jeg altså stå til en anden god gang eller smider en ekstra 20 i en indsamlingsbøsse en dag ved lejlighed :D
I kan se "Julehjælp - 2011" siden på facebook her
En del af modtagerne har skrevet på gruppens væg og takker brugerne af pokernet.dk.
Og en del af modtagerne har allerede sendt mig beskeder med tusind tak og lovprisninger til jer --- og andre har lovet at sende mig mails efter jul, så I kan få en fornemmelse for, hvad de har brugt gavekortene på.