Hej Pokernet
Jeg ville virkelig gerne give min kæreste billetter til en koncert med Agnes Obel i julegave, men som jeg kan se, er alt i DK udsolgt på trods af, at de har arrangeret en ekstra koncert i koncerthuset. Er der nogen, der har erfaring med at skaffe billetter til udsolgte koncerter? I så fald vil jeg MEGET gerne høre fra jer :)
Mange hilsner
Kasper
Agnes Obel billetter købes
GL jeg var så heldig at få 2 billetter til Århus :)
Hun er fantastisk. Den største danske musiknyhed længe.
www.youtube.com/watch?v=5BxXZ1gH3pM&feature=related
Tak Xitaah, men har været inde på den side, og når man prøver at købe der, bliver man bare stillet om til Billetnet, som melder alt udsolgt, så tror desværre ikke der er noget at hente der :(
@Kasperis
:/
Har skrevet til en koncertarrangør jeg kender, han har dog intet med de pågældende koncerter at gøre, og har heller ingen billetter :(
Ville gerne hjælpe, men tror det vil være skilsmissegrund hvis jeg afhænder vores billetter.
Du må vist bide i det sure æble og købe billetter til hendes koncert d. 31 januar. Den eneste "ulempe" er dog, at pakken samtidig indeholder en tur til Amsterdam.
Jeg tror dog ikke at du bliver mindre populær af den grund;)
Billetterne kan købes via Billetnet
@Xitaah
Surt, men mange tak for en god indsats :)
@Walter Henke
Hehe, ok, vil ikke have dit ægteskab på samvittigheden. Mht. Amsterdam er det en fin idé. Desværre skal jeg aflevere speciale i starten af februar, så vi kan ikke komme afsted der. Goddamnit, det ser sort ud med den gave :(
@Kasper
Jeg skal nok lige holde øje en uges tid endnu, du får en PM hvis jeg er heldig på dine vegne :)
Update:
En svensker har tilbudt mig billetter til en anelse over prisen, men ok. Hvordan sikrer man sig bedst at man får billetterne uden at blive snydt, når han nu bor i Sverige? Han svarede på en købes-annonce, jeg havde sat i Den Blå Avis.
mht. svenskeren var der en svensk billetfusker i operation x eller basta eller hvad det nu var...
han opererede netop gennem DBA....
just thought u wanted to know..
En anden oplevelse/mulighed, men den overhypede Agnes spiller til P3 Guld. I tilfælde af, at du ikke får billetter til koncerten, så kan I jo se lidt af hende til showet + andre.
gaffa.dk/nyhed/45320
Få ham til at smide et billede af billetterne først, og så sørg for betaling via noget escrow?
Utroligt så lidt skam folk har! Ham svenskeren svarede aldrig, da jeg skrev, at jeg gerne ville se et billetnr. eller et scan af billetten, og en anden, der kontaktede mig, så også ud til at være en fusker. Googlede hans nummer, og Googles cache fandt hans nummer i en tråd på et andet forum, der advarede mod ham som fusker.
Vil da overveje P3 guld, men synes ikke helt, at det tæller som en koncertbillet. Det er da altid noget, at jeg ikke har været så naiv at sende penge til et eller andet svin.
Haha, nu skrev svenskeren igen, men skrev bare "Vadå?" Bad ham igen om dokumentation og fik intet svar. Skrev til ham, at "Vi ved jo begge godt, at du ikke har og aldrig har haft de billetter. Skam dig, usle svensker!", hvorefter han skrev, at han ville tage et billede af dem i dag LOL!
Overfører selvfølgelig intet til ham, men kan da altid hygge mig lidt med lidt scam baiting, hvis det er. Han kalder sig forresten John, så det er helt sikkert ham, der er blevet omtalt i Basta, som nu har taget navneforandring:
www.guloggratis.dk/forum/traad/2021
Hmm, lader til, at det er ham her:
www.bt.dk/bttv/clip/44/5861
Måske ikke lige sådan en psykopatknægt, man skal lægge sig ud med :)
"Utroligt så lidt skam folk har!"
Kommer det virkelig fra ham der prøvede at få halvdelen af de gamle Pacific highrollere til at collude? Var der nogensinde nogen der bed på?
@ Turbo
Lol, tro ikke på alt, hvad du hører. Især hvis det kommer fra idioter som Goofy og Phearlezz...
Har svært ved at se hvorfor de skulle lyve om sådan en sag. Og så vidt jeg husker var der også mindst 1 anden som meldte den op, du slipper dog for nick da jeg ikke kan huske hvem det var ud af en gruppe på 3 respekterede folk. Ikke mere mudderkastning herfra, det morede mig primært. Længe siden og dit valg, ikke mit.
EKSTRA KONCERT
Jeg ved ikke om du har set det, men Agnes spiller nu en ekstra koncert i koncerthuset i DR-Byen den 26. februar.
www.billetnet.dk/Agnes+Obel+-+Ekstra+Koncert-billetter/event/KS12602X
Billetsalget starter i morgen, så du skulle have en god chance for at få billet.
Jeg har selv billet til Jazzhouse. Men overvejer også at købe til Koncerthuset, da jeg hørte José Gonzalez der sidste vinter.
@Kasperis
Ville bare lige høre om du havde skaffet billetter??
God Jul til alle