Aktiehandel som "hygge"

Jeg er begyndt at handle lidt aktier, hvilket jeg har tænkt på at gøre i mange år. 

 

Men nu er jeg så i gang på rent hyggebasis.

 

Jeg havde som det første købt 5 novo-aktier for 14 dage siden til 620, så efter et fald til næsten 550 er det jo en dejlig dag i dag.

 

I dag har jeg lagt en limit-ordre ind, til på mandag, på 5 stk Torm PLC, efter at have hørt millionærklubben.

 

Jeg havde også købt 5 stk Danske bank, men det er nok lidt kedeligt, men alligevel rimeligt trygt.

 

Jeg regner med i runde tal at sætte 500 kr ind om måneden og hygge mig med, og så købe noget forskelligt så jeg spreder "min lille" risiko ;) som de sagde i podcasten er det ikke en god ide at have mere end 10 procent i en aktie. (betyder selvfølgelig mere hvis man er inde med hele pensionen).

 

Hvad køber og sælger i? 

 

PS - er meget modtagelig over for generelle aktieråd. 

 

det er vigtigt at diversiteten siger de, så jeg har købt GME både i en svensk bank, en dansk bank og DRS.

Måske en smule offtopic, men ville blot nævne:

Jeg ville passe på at handle enkeltaktier i den beløbsstørrelse. Du bliver ædt af kurtage.

Jeg ville benytte mig af fx Nordnets månedsopsparing hvis jeg ønskede at investere et mindre beløb fast hver måned. :-)

KAKERU skrev:

Måske en smule offtopic, men ville blot nævne:

 

Jeg ville passe på at handle enkeltaktier i den beløbsstørrelse. Du bliver ædt af kurtage.

Jeg ville benytte mig af fx Nordnets månedsopsparing hvis jeg ønskede at investere et mindre beløb fast hver måned. :-)

 Tak.

Har oprettet en danske bank aktiesparekonto hvor der ikke er kurtage eller gebyrer i det hele taget  på indtil 1/7 - hvis jeg forstår det rigtigt :)

Jeg er nybegynder så - correct me if im wrong

nordnets månedsppsparing kn man ikke selv handle vel? Altså bestemme hvilke aktier man gerne vil have  

 

Mikkmakk skrev:

 Tak.

Har oprettet en danske bank aktiesparekonto hvor der ikke er kurtage eller gebyrer i det hele taget  på indtil 1/7 - hvis jeg forstår det rigtigt :)

Jeg er nybegynder så - correct me if im wrong

nordnets månedsppsparing kn man ikke selv handle vel? Altså bestemme hvilke aktier man gerne vil have  

 

 

 Du kan godt selv vælge fonde, men man kan vist ikke vælge enkeltaktier.

Hvis det er gebyr og kurtage frit er det super. :-)

Betaler man ikke hvis dette passer 0,5 % i kurtage uanset om  man køber 1 eller 500 aktier?

Sparinvest global aktier KL eller Nordnet globale aktier is the move i min mening, når man ikke har den store forstand på aktier og bare skal have et gennemsnitligt godt afkast over mange år. Medmindre man er villige til store udsving. Og selv med disse mere brede investeringer kan der være store udsving, men i endnu højere grad i enkeltaktier. Og tvivler på du på den lange bane slår et afkast på 10-11% om året.

 

Men jeg kan godt se det give mening på en aktiesparekonto hvis du er villig til at blive ved med at fylde på hvis det går den forkerte vej.

Mikkmakk skrev:

Betaler man ikke hvis dette passer 0,5 % i kurtage uanset om  man køber 1 eller 500 aktier?

 

 Jeg tror ikke der er nogen der tager 0,5 pct. i kurtage - der er nærmere 0,05 pct. eller noget i den stil. Ofte er der et minimumsbeløb såsom 20 kr. hver gang du laver en handel, som ikke overstiger de 0,05 pct. i kurtage. Jeg har ikke lige styr på hvad alle de forskellige platforme tager, så det er kun et eksempel.

I forhold til enkeltaktier på en aktiesparekonto er måden aktiesparekontoen beskattes på (lagerbeskatning), også noget man IMO bør overveje. 

Min personlige drejebog (men der findes nok mange der vil mene det anderledes), ville være således:

 

1) Aktiesparekontoen benyttes til ETF’er fx MSCI ACWI, for at sikre den gode spredning. Kurtage (ikke relevant for dig pt), gør at der bør investeres i større portioner, omkring de 5-10.000 af gangen IMO. 

2) Enkeltaktier vil jeg altid foretrække og have på et normal depot, netop pga beskatningen. Igen pga kurtage, ville jeg foretrækker og handle portioner af 5-10.000 kr., og nok tættere på 10 end 5. 

 

3) Snakker vi mindre beløb, er nordnets månedsopsparing, hvor kurtage er 0 kr. ved køb (mener danske bank har det samme), ideelt - om end det måske er kedeligt og sætte i et bredt indeks som Kongs nævner, men det sikre en differentieret portefølje (sparindex har en tilsvarende). 

4) Husk på at danske aktier, fylder en brøk-del af det samlede verdensmarked, hvorfor investering i kun danske aktier muligvis ikke er optimalt (derfor er et bredt indeks/etf god som grund basis). 

Ovenstående behøver ikke være i kronologisk rækkefølge ;)


Held og Lykke :) 

Der er fornuftige forslag til hvad man bør gøre, når man investerer for at få det bedst mulige risikojusterede afkast.

 

Ligeså som det for langt de fleste er minus ev, at spille poker, så får man også noget hygge og spænding ud af sine penge. 

 

Hvis du gerne vil lære om aktier og synes det er sjovt og spændende og er ligeglad med at miste x pct. i afkast, så fortsæt med at købe enkeltaktier og hyg dig med det og du vil helt sikkert lære mere end, hvis pengene bare ryger automatisk i indeks.

 

En mulighed er også at splitte op - en andel ryger til indeks og den anden gambler man med. Det gør jeg delvist selv - uden dog at have nogen som helst forventning om at jeg kan slå markedet.

Jeg har investeret i aktier siden 2015, og startede sidste år en kanal på YT hvor jeg løbende lægger videoer op om de aktier jeg er investeret i, og de handler jeg foretager. Jeg gør mig primært i enkeltaktier og er lykkedes med at slå det globale marked rent pænt siden 2015. Det er meget sandsynligt at det blot er rent held at jeg har slået markedet, men jeg synes det er sjovt at følge med, og foretrækker derudover enkeltaktier for at spare ÅOP til indeksforeningerne og kunne skatteoptimere løbende. Har dog også ret meget investeret (6.7 mil. kr.) så det ændrer ret markant på situationen ift. overvejelser vedr. udbytte, skatteoptimering og gebyrovervejelser til indeksfonde mv. 

Her er min graf siden 2015 sammenlignet med verdensindekset (EUNL) 

Jeg har også et par depoter på Danske Bank. 

Nogle af de aktier som jeg godt kunne forestille mig får et godt 2025 er: Alphabet, Alibaba og MGM Resorts International. 
Men meget muligt jeg tager grueligt fejl selvfølgelig. Gør jeg ofte :)  

Anyway, her er den første video jeg lagde op på min YT kanal for 7 måneder siden hvor jeg kort opsummere min investeringsrejse siden 2015. Og i nogle af de seneste videoer jeg har lagt op kommer jeg lidt mere ind de forskellige enkeltaktier jeg har investeret i. Poster også alle mine handler på IG.

 

@Mikkmakk
For de beløb du handler for pt. kan du også overveje en service som eksempelvis hos June på Danske Bank. ÅOP er lidt højere end ved indeksforeningerne, men til gengæld er der ingen handelsomkostninger eller kurtage, hverken når du sætter penge ind på din June konto eller trækker dem ud igen. Nordea har også en tilsvarende løsning der hedder Nora. 

Saibot skrev:

Jeg har investeret i aktier siden 2015, og startede sidste år en kanal på YT hvor jeg løbende lægger videoer op om de aktier jeg er investeret i, og de handler jeg foretager. Jeg gør mig primært i enkeltaktier og er lykkedes med at slå det globale marked rent pænt siden 2015. Det er meget sandsynligt at det blot er rent held at jeg har slået markedet, men jeg synes det er sjovt at følge med, og foretrækker derudover enkeltaktier for at spare ÅOP til indeksforeningerne og kunne skatteoptimere løbende. Har dog også ret meget investeret (6.7 mil. kr.) så det ændrer ret markant på situationen ift. overvejelser vedr. udbytte, skatteoptimering og gebyrovervejelser til indeksfonde mv. 

Her er min graf siden 2015 sammenlignet med verdensindekset (EUNL) 

Jeg har også et par depoter på Danske Bank. 

Nogle af de aktier som jeg godt kunne forestille mig får et godt 2025 er: Alphabet, Alibaba og MGM Resorts International. 
Men meget muligt jeg tager grueligt fejl selvfølgelig. Gør jeg ofte :)  

Anyway, her er den første video jeg lagde op på min YT kanal for 7 måneder siden hvor jeg kort opsummere min investeringsrejse siden 2015. Og i nogle af de seneste videoer jeg har lagt op kommer jeg lidt mere ind de forskellige enkeltaktier jeg har investeret i. Poster også alle mine handler på IG.

 

Hej Tobias.

Stærkt gået. Og fedt du har lavet en youtube kanal med 100% transparens. Så er der noget at gå i gang med, når man gemmer sig for familien på toilettet. 💪

Mikkmakk.

som ny kan jeg anbefale dig at kigge på Daniels pengetips. Måske du skal finde en af de videoer hvor han taler om de forskellige depoter, eks. Aktiesparekontoen.

Mange tak for de gode råd

Saibot skrev:

@Mikkmakk
For de beløb du handler for pt. kan du også overveje en service som eksempelvis hos June på Danske Bank. ÅOP er lidt højere end ved indeksforeningerne, men til gengæld er der ingen handelsomkostninger eller kurtage, hverken når du sætter penge ind på din June konto eller trækker dem ud igen. Nordea har også en tilsvarende løsning der hedder Nora. 

 

 Tak. Jeg har godt set June.

 

Tror jeg røg i aktiesparekontoen fordi man kun betaler 17 procent skat og tænkte at det loft på 166k om året når jeg aldrig ;)

Er det ikke med mine forholdsvis små midler dumt at have flere forskellige tilbud - altså june og aktiesparekonto på en gang?

Mikkmakk skrev:

 

 Tak. Jeg har godt set June.

 

Tror jeg røg i aktiesparekontoen fordi man kun betaler 17 procent skat og tænkte at det loft på 166k om året når jeg aldrig ;)

 

Er det ikke med mine forholdsvis små midler dumt at have flere forskellige tilbud - altså june og aktiesparekonto på en gang?

 

 Det er et loft på 166k og ikke 166k om året.

mathias1 skrev:

 

 Det er et loft på 166k og ikke 166k om året.

 

 Nå ok. ;)

 

Tak. Der er alligevel et stykke vej for mig. Men man ved jo aldrig om det lige pludselig går stærkt.

 

 

Mikkmakk skrev:

Tror jeg røg i aktiesparekontoen fordi man kun betaler 17 procent skat og tænkte at det loft på 166k om året når jeg aldrig ;) 

 

De 17% i skat, er jo kun fede - hvis dine aktier ikke falder tilbage efter deres stigning, pga lagerbeskatningen - eller misser jeg noget? 

Nuvel, det kan ETF’er også, men enkeltaktier må have en større volatilitet generelt. 

 

ktothep skrev:

 

De 17% i skat, er jo kun fede - hvis dine aktier ikke falder tilbage efter deres stigning, pga lagerbeskatningen - eller misser jeg noget? 

Nuvel, det kan ETF’er også, men enkeltaktier må have en større volatilitet generelt. 

 

 

 Jeg aner det helt ærligt ikke. Jeg læste bare et sted at fordelene var flere end ulemperne. Men jeg må sætte mig lidt mere ind i det hen af vejen. ;) som f. eks her.

13 fordele og ulemper ved en aktiesparekonto i 2025

Jeg forventer at jeg gerne vil shorte og købe nye hen af vejen. Men igen jeg er nybegynder så skal lige lære.

Mikkmakk skrev:

 

 Jeg aner det helt ærligt ikke. Jeg læste bare et sted at fordelene var flere end ulemperne. Men jeg må sætte mig lidt mere ind i det hen af vejen. ;) som f. eks her.

13 fordele og ulemper ved en aktiesparekonto i 2025

 

Jeg forventer at jeg gerne vil shorte og købe nye hen af vejen. Men igen jeg er nybegynder så skal lige lære.

 

 Som nybegynder vil jeg ikke anbefale og kaste dig ud i at shorte aktier, hvis du mener det bogstaveligt ;) 

 

Som allerede nævnt, er der som nybegynder meget gratis info og hente på YouTube, hvis du vil lære gennem video. 

Af danskerne kan nævnes: 

 

- Daniels Pengetips

- Saibot

- Thomas Invest

- Økonomichefen

- Frinans

- Kristian Bruus

 

Nogle bedre end andre. 

 

Jeg er mest til passive investeringer, fordi jeg ikke ved noget.

 

Fra årsskiftet har jeg kastet mig ud i et eksperiment ved at investere en mindre del (15%) i en aktiv AI genereret US-portefølje via AI Alpha Lab gennem Nordnet. De genererer hver måned med AI en modelportefølje, som jeg så kan tilnærme. Fisket, men meget sjovt :) Pt. plus ca. 4,5% for året, så fin start.

 

 

Mikkmakk skrev:

 

 Tak. Jeg har godt set June.

 

Tror jeg røg i aktiesparekontoen fordi man kun betaler 17 procent skat og tænkte at det loft på 166k om året når jeg aldrig ;)

 

Er det ikke med mine forholdsvis små midler dumt at have flere forskellige tilbud - altså june og aktiesparekonto på en gang?

Medmindre du kan finde en ASK hvor man kan handle uden kurtage, ville jeg personligt vente med at købe aktier eller indeksfonde indtil du handler for større beløb af gangen. En rapport som jeg synes er ret god at læse som begynder på aktiemarkedet er denne her: https://www.raadtilpenge.dk/-/media/PPP/PPP-konference/Rapport-om-aktieinvesteringer-endelig-udgave-pdf.pdf

ktothep skrev:

 

 Som nybegynder vil jeg ikke anbefale og kaste dig ud i at shorte aktier, hvis du mener det bogstaveligt ;) 

 

Som allerede nævnt, er der som nybegynder meget gratis info og hente på YouTube, hvis du vil lære gennem video. 

Af danskerne kan nævnes: 

 

- Daniels Pengetips

- Saibot

- Thomas Invest

- Økonomichefen

- Frinans

- Kristian Bruus

 

Nogle bedre end andre. 

 

 

 Jeg mente nok bare sælge nogle og købe andre ;)

Saibot skrev:

Jeg har investeret i aktier siden 2015, og startede sidste år en kanal på YT hvor jeg løbende lægger videoer op om de aktier jeg er investeret i, og de handler jeg foretager. Jeg gør mig primært i enkeltaktier og er lykkedes med at slå det globale marked rent pænt siden 2015. Det er meget sandsynligt at det blot er rent held at jeg har slået markedet, men jeg synes det er sjovt at følge med, og foretrækker derudover enkeltaktier for at spare ÅOP til indeksforeningerne og kunne skatteoptimere løbende. Har dog også ret meget investeret (6.7 mil. kr.) så det ændrer ret markant på situationen ift. overvejelser vedr. udbytte, skatteoptimering og gebyrovervejelser til indeksfonde mv. 

Her er min graf siden 2015 sammenlignet med verdensindekset (EUNL) 

Jeg har også et par depoter på Danske Bank. 

Nogle af de aktier som jeg godt kunne forestille mig får et godt 2025 er: Alphabet, Alibaba og MGM Resorts International. 
Men meget muligt jeg tager grueligt fejl selvfølgelig. Gør jeg ofte :)  

Anyway, her er den første video jeg lagde op på min YT kanal for 7 måneder siden hvor jeg kort opsummere min investeringsrejse siden 2015. Og i nogle af de seneste videoer jeg har lagt op kommer jeg lidt mere ind de forskellige enkeltaktier jeg har investeret i. Poster også alle mine handler på IG.

 

 Er du gået mere i dybden med dit benchmark? 

Hvis du har været overeksponeret mod amerikansk stor tech, så har du nok performeret under dit reelle benchmark. 

 

henry skrev:

Jeg er mest til passive investeringer, fordi jeg ikke ved noget.

 

Fra årsskiftet har jeg kastet mig ud i et eksperiment ved at investere en mindre del (15%) i en aktiv AI genereret US-portefølje via AI Alpha Lab gennem Nordnet. De genererer hver måned med AI en modelportefølje, som jeg så kan tilnærme. Fisket, men meget sjovt :) Pt. plus ca. 4,5% for året, så fin start.

 

 

  Jeg håber Nordnet er blevet bedre til det efter deres katastrofale smart fonde, der i det store og hele skulle følge indeks, men endte med at underpræstere 30ish pct. det første år. 

prangstar skrev:

  Jeg håber Nordnet er blevet bedre til det efter deres katastrofale smart fonde, der i det store og hele skulle følge indeks, men endte med at underpræstere 30ish pct. det første år. 

 

 

 Ja de smart-fonde kom fuldstændig absurd dårligt fra land. Mit eksperiment har dog ikke rigig noget med Nordnet at gøre. De formidler bare de månedlige rapporter med modelporteføljer. US-porteføljen består af 15 aktier udvalgt fra S&P500 med vægtninger. Så kan man selv handle, som man vil.

prangstar skrev:

 Er du gået mere i dybden med dit benchmark? 

Hvis du har været overeksponeret mod amerikansk stor tech, så har du nok performeret under dit reelle benchmark. 

 

Min portefølje har varieret rigtig meget gennem årerne, så lidt tricky at vurdere hvad korrekte benchmark bør være. Er personligt dog tilfreds hvis jeg slår verdensindekset. Men mest af alt investerer jeg som sagt i enkeltaktier fremfor indeksfonde for at spare ÅOP, reducere udbytteskat, og kunne skatteoptimere løbende. Kunne jeg investere i et verdensindeks til meget lav ÅOP (og samtidig undgå lagerbeskatning og høje udbyttebetalinger) ville jeg gøre det. Men der bestemt også en del af mig som synes det er rigtig sjovt at følge med i markedet (og særligt AI udviklingen) og udvælge de aktier jeg tror mest på. Den første årrække var jeg undereksponeret mod amerikansk tech. Men hvis man tager NASDAQ som benchmark siden 2015 underperformer jeg ift. det. 

Jeg har lagt en ordre ind på 4 styk MGM resorts. Og så skal der ikke købes mere før den 1 marts ;)

Saibot skrev:

Min portefølje har varieret rigtig meget gennem årerne, så lidt tricky at vurdere hvad korrekte benchmark bør være. Er personligt dog tilfreds hvis jeg slår verdensindekset. Men mest af alt investerer jeg som sagt i enkeltaktier fremfor indeksfonde for at spare ÅOP, reducere udbytteskat, og kunne skatteoptimere løbende. Kunne jeg investere i et verdensindeks til meget lav ÅOP (og samtidig undgå lagerbeskatning og høje udbyttebetalinger) ville jeg gøre det. Men der bestemt også en del af mig som synes det er rigtig sjovt at følge med i markedet (og særligt AI udviklingen) og udvælge de aktier jeg tror mest på. Den første årrække var jeg undereksponeret mod amerikansk tech. Men hvis man tager NASDAQ som benchmark siden 2015 underperformer jeg ift. det. 

 

 LCUW har 0.12% 🤷🏻‍♂️ - men lagerbeskatningen er nok svær at slippe uden om.. jeg har bare fyldt ASKen op med 65% og 35% semiconductor, og kører enkeltaktier i det alm. depot.

Hvad tænker pokernets eksperter om kvante computere?

Jeg har selv kastet et mindre beløb efter 5 forskellige selskaber, men kan ikke helt lure om det er ren hype, eller om der er noget bag de store stigninger - eller måske en blanding.

henry skrev:

 

 Ja de smart-fonde kom fuldstændig absurd dårligt fra land. Mit eksperiment har dog ikke rigig noget med Nordnet at gøre. De formidler bare de månedlige rapporter med modelporteføljer. US-porteføljen består af 15 aktier udvalgt fra S&P500 med vægtninger. Så kan man selv handle, som man vil.

Det var Morgan Stanley eller et andet stort finanshus der stod bag smart-fondene.

 

Det er ikke noget jeg normalt ville købe, men skulle have noget nemt indeksagtigt til min datters børneopsparing og det løs meget tilforladeligt - det var det ikke :)

 

Det var heldigvis lige da vi begyndte at sætte penge ind så ikke det store tab i kroner og ører.

 

 

Mikkmakk skrev:

 Tak.

Har oprettet en danske bank aktiesparekonto hvor der ikke er kurtage eller gebyrer i det hele taget  på indtil 1/7 - hvis jeg forstår det rigtigt :)

Jeg er nybegynder så - correct me if im wrong

nordnets månedsppsparing kn man ikke selv handle vel? Altså bestemme hvilke aktier man gerne vil have  

 

 

 Det gør det naturligvis mere spiselidt, men husk dog på, at det næppe giver mening at sælge før juli - så kurtagen kommer stadig til at spise (for) meget i forbindelse med salg. 

Jeg vil gerne slå et slag for, at man som minimum laver fundamentalanalyse af de firmaer man investerer i, hvis man investerer i enkeltaktier.

 

ETF/investeringsforeninger er bare at finde det marked man tror på, og købe ind, mens enkeltaktier har en del variabler og der bør man som minimum lægge nogle timers analyse, før man smider en større sum efter dem.

 

Personligt kigger jeg på følgende tal:

Omsætning, Resultat efter skat, Egenkapital, EPS, Egenkapitalandel, ROE, EBIT, EBITDA, EBIT Margin (overskudsgrad), P/B, P/E, PE Growth

Jeg kigger 3-4 år tilbage, og ser på udviklingen af de her tal - derudover sætter jeg mig ind i hvad kerneforretningen er, og hvilke ting virksomheden har i støbeskeen, og hvilke planer der er for fremtiden.

Jeg ved en del også kigger på Price Targets på kort og lang sige - men de bliver lidt arbitrære, fordi der er så mange ubekendte man ikke kan tage højde for.

Men hvis fundamentalerne ser gode ud, og de er på vej i den rigtige retning, er jeg mere rolig ved kursudsving i de aktier jeg har.

 

F.eks. ville jeg være ganske rolig efter det fald Novo Nordisk havde i december, hvis jeg vidste at fundamentalerne ser gode ud. 

Jeg har dem ikke selv, men lavede analyse af dem for et par år siden, og der så de fine ud.

Torstens skrev:

Jeg vil gerne slå et slag for, at man som minimum laver fundamentalanalyse af de firmaer man investerer i, hvis man investerer i enkeltaktier.

 

ETF/investeringsforeninger er bare at finde det marked man tror på, og købe ind, mens enkeltaktier har en del variabler og der bør man som minimum lægge nogle timers analyse, før man smider en større sum efter dem.

 

Personligt kigger jeg på følgende tal:

Omsætning, Resultat efter skat, Egenkapital, EPS, Egenkapitalandel, ROE, EBIT, EBITDA, EBIT Margin (overskudsgrad), P/B, P/E, PE Growth

Jeg kigger 3-4 år tilbage, og ser på udviklingen af de her tal - derudover sætter jeg mig ind i hvad kerneforretningen er, og hvilke ting virksomheden har i støbeskeen, og hvilke planer der er for fremtiden.

 

Jeg ved en del også kigger på Price Targets på kort og lang sige - men de bliver lidt arbitrære, fordi der er så mange ubekendte man ikke kan tage højde for.

Men hvis fundamentalerne ser gode ud, og de er på vej i den rigtige retning, er jeg mere rolig ved kursudsving i de aktier jeg har.

 

F.eks. ville jeg være ganske rolig efter det fald Novo Nordisk havde i december, hvis jeg vidste at fundamentalerne ser gode ud. 

Jeg har dem ikke selv, men lavede analyse af dem for et par år siden, og der så de fine ud.

 

Jeg kan tilføje i forhold til price targets. Man kan bruge det til nul og niks. Og i forhold til analytikeranbefalinger, så er det lidt bedre end kursmål, men heller ikke noget man bør tillægge det store - jeg er ret sikker på, at der er forsket i det og så vidt jeg husker, så kan man bruge anbefalinger, hvis der er mange af dem og kæmpe kæmpe overvægt af købsanbefalinger. 

 

For en del år siden prøvede jeg at undersøge hvordan analytikerne ramte med deres anbefalinger over en fem-årig periode - de have ramt mere rigtigt ved at slå plat og krone. En professor havde sagt, at min metode var ok, men han trak sig i sidste øjeblik, da han ikke ville lægge sig ud med finansverden. 

prangstar skrev:

 

Jeg kan tilføje i forhold til price targets. Man kan bruge det til nul og niks. Og i forhold til analytikeranbefalinger, så er det lidt bedre end kursmål, men heller ikke noget man bør tillægge det store - jeg er ret sikker på, at der er forsket i det og så vidt jeg husker, så kan man bruge anbefalinger, hvis der er mange af dem og kæmpe kæmpe overvægt af købsanbefalinger. 

 

For en del år siden prøvede jeg at undersøge hvordan analytikerne ramte med deres anbefalinger over en fem-årig periode - de have ramt mere rigtigt ved at slå plat og krone. En professor havde sagt, at min metode var ok, men han trak sig i sidste øjeblik, da han ikke ville lægge sig ud med finansverden. 

 

 Enig - WS analytikeres Price Targets er ofte en afspejling af aktiens kursudvikling - på bagkant. Jeg giver personligt ikke så meget for det - jeg læser da andres analyser, når de kommer med deres bull/base og bear cases, og ser på hvilke parametre de rykker på.

 

Det er lidt det samme med "eksperters" forslag til aktier i diverse podcasts og andre medier - de kommer ofte på bagkant, og jeg ville være påpasselig med at lytte til deres, i øvrigt velmenende, råd.

 

 

Torstens skrev:

Jeg vil gerne slå et slag for, at man som minimum laver fundamentalanalyse af de firmaer man investerer i, hvis man investerer i enkeltaktier.

 

ETF/investeringsforeninger er bare at finde det marked man tror på, og købe ind, mens enkeltaktier har en del variabler og der bør man som minimum lægge nogle timers analyse, før man smider en større sum efter dem.

 

Personligt kigger jeg på følgende tal:

Omsætning, Resultat efter skat, Egenkapital, EPS, Egenkapitalandel, ROE, EBIT, EBITDA, EBIT Margin (overskudsgrad), P/B, P/E, PE Growth

Jeg kigger 3-4 år tilbage, og ser på udviklingen af de her tal - derudover sætter jeg mig ind i hvad kerneforretningen er, og hvilke ting virksomheden har i støbeskeen, og hvilke planer der er for fremtiden.

 

Jeg ved en del også kigger på Price Targets på kort og lang sige - men de bliver lidt arbitrære, fordi der er så mange ubekendte man ikke kan tage højde for.

Men hvis fundamentalerne ser gode ud, og de er på vej i den rigtige retning, er jeg mere rolig ved kursudsving i de aktier jeg har.

 

F.eks. ville jeg være ganske rolig efter det fald Novo Nordisk havde i december, hvis jeg vidste at fundamentalerne ser gode ud. 

Jeg har dem ikke selv, men lavede analyse af dem for et par år siden, og der så de fine ud.

 

 Jeg er omvendt overbevist om, at den almindelige investor er langt bedre stillet ved ikke at lave nogen form for den slags analyse og i stedet fokusere på spredning, risikoniveau, omkostninger, skat osv. Dvs. jeg er helt enig i det, der står herom i notatet (f.eks. på s. 7-8), som Saibot linker til ovenfor.

 

Du nævner f.eks. Novo Nordisk, Europas største virksomhed. Eller er de kun nr. 2. Tusindvis af professionelle investorer prissætter aktien minut for minut, og det giver ikke mening for en almindelig investor at udfordre denne prisfastsættelse i stedet for bare at lægge til grund, at den (og kurserne for de andre allerstørste virksomheder) er "rigtig". 

Det mest sandsynlige er, at den almindelige investor begynder at træffe underlige beslutninger og eksempelvis investere alt for smalt, hvis der skal bruges timevis på at amatøranalysere diverse tal (med deraf følgende fejlslutninger osv.), før man kan købe en aktie. Dette er i hvert fald min filosofi.

henry skrev:

 

 Jeg er omvendt overbevist om, at den almindelige investor er langt bedre stillet ved ikke at lave nogen form for den slags analyse og i stedet fokusere på spredning, risikoniveau, omkostninger, skat osv. Dvs. jeg er helt enig i det, der står herom i notatet (f.eks. på s. 7-8), som Saibot linker til ovenfor.

 

Du nævner f.eks. Novo Nordisk, Europas største virksomhed. Eller er de kun nr. 2. Tusindvis af professionelle investorer prissætter aktien minut for minut, og det giver ikke mening for en almindelig investor at udfordre denne prisfastsættelse i stedet for bare at lægge til grund, at den (og kurserne for de andre allerstørste virksomheder) er "rigtig". 

 

Det mest sandsynlige er, at den almindelige investor begynder at træffe underlige beslutninger og eksempelvis investere alt for smalt, hvis der skal bruges timevis på at amatøranalysere diverse tal (med deraf følgende fejlslutninger osv.), før man kan købe en aktie. Dette er i hvert fald min filosofi.

 

 Spot on..

Hvad tid (dansk tid) åbnes den amerikanske børs?

Og er det der ens handler på amerikanske aktier går igennnem, eller er det kl 9.00 som i Dk?

henry skrev:

 

 Jeg er omvendt overbevist om, at den almindelige investor er langt bedre stillet ved ikke at lave nogen form for den slags analyse og i stedet fokusere på spredning, risikoniveau, omkostninger, skat osv. Dvs. jeg er helt enig i det, der står herom i notatet (f.eks. på s. 7-8), som Saibot linker til ovenfor.

 

Ja, og så giver det mere mening at købe op i fonde, fremfor enkeltaktier, som jeg skriver.

Jeg skimmede lige notatet, og jeg er enig i det meste der står. Jeg synes dog også den mangler det væsentligste.  

Før man overhovedet begynder at investere, bør man starte med at have et budget, afbetale al høj gæld (gæld med over 4-5% rente), og have en emergency-fund der kan dække 3-6 måneders omkostninger.

 

 

henry skrev:

Du nævner f.eks. Novo Nordisk, Europas største virksomhed. Eller er de kun nr. 2. Tusindvis af professionelle investorer prissætter aktien minut for minut, og det giver ikke mening for en almindelig investor at udfordre denne prisfastsættelse i stedet for bare at lægge til grund, at den (og kurserne for de andre allerstørste virksomheder) er "rigtig". 

Jeg nævner Novo som eksempel, fordi den faldt med 20%, og mange retail investorer panikkede, og jeg skriver netop, at Price Targets ikke giver nogen mening, men at man som minimum bør undersøge om virksomheden er drevet sundt, for er fundamentalerne sunde, og virksomheden drevet godt, er der i hvert fald en overvejende stor sandsynlighed for at aktien er nogenlunde stabil, og man ikke mister hele sin investering. 

Mikkmakk skrev:

Hvad tid (dansk tid) åbnes den amerikanske børs?

Og er det der ens handler på amerikanske aktier går igennnem, eller er det kl 9.00 som i Dk?

 

 15.30 - handler går først igennem, når den amerikanske børs åbner, hvis dit bud er over handelspris. Premarket åbner kl. 10.

Torstens skrev:

Ja, og så giver det mere mening at købe op i fonde, fremfor enkeltaktier, som jeg skriver.

Der er bare lige det aber-dabei, at skatten på fonde er markant værre pga. lagerprincippet (eller alternativt udbytteskat). Og så kommer der omkostninger oveni. Derfor er det langt fra så simpelt.

F.eks. helt banalt: Hvis ens fond(e) stiger 1 mio, men smider det igen efterfølgende, risikerer man at afholde lagerskat på op til 420.000 kr. af en gevinst, man slet ikke får. 

Efter et godt 2024 har jeg før nytår solgt alle mine tilbageværende tabspositioner i enkeltaktier for at nedbringe aktieskatten for 2024, der kommer pga. lagerskat og udbytteskat fra fonde og foreninger. Jeg er derfor lige nu i "optimal" position til at havne i ovenstående fælde, hvis jeg herfra beholder alle mine ETF-investeringer og ikke omlægger en stor del af disse til enkeltaktier.

henry skrev:

 

Der er bare lige det aber-dabei, at skatten på fonde er markant værre pga. lagerprincippet (eller alternativt udbytteskat). Og så kommer der omkostninger oveni. Derfor er det langt fra så simpelt.

F.eks. helt banalt: Hvis ens fond(e) stiger 1 mio, men smider det igen efterfølgende, risikerer man at afholde lagerskat på op til 420.000 kr. af en gevinst, man slet ikke får. 

Efter et godt 2024 har jeg før nytår solgt alle mine tilbageværende tabspositioner i enkeltaktier for at nedbringe aktieskatten for 2024, der kommer pga. lagerskat og udbytteskat fra fonde og foreninger. Jeg er derfor lige nu i "optimal" position til at havne i ovenstående fælde, hvis jeg herfra beholder alle mine ETF-investeringer og ikke omlægger en stor del af disse til enkeltaktier.

Man får jo dog et fradrag på lagerbeskattede fonde hvis de falder i værdi, men det modsvarer bare ikke nødvendigvis den gevinst man evt. fik året før.

 

Og bare ligeså så der ikke er nogen forvirring - mange fonde er realisationsbeskattede på samme måde som enkeltaktier.  

prangstar skrev:

Man får jo dog et fradrag på lagerbeskattede fonde hvis de falder i værdi, men det modsvarer bare ikke nødvendigvis den gevinst man evt. fik året før.

 

Og bare ligeså så der ikke er nogen forvirring - mange fonde er realisationsbeskattede på samme måde som enkeltaktier.  

 

 Ja, man får så et fradrag for tab, man kan fremføre til et kommende år og håbe at få glæde af i en fremtidig gevinst. Samlet er lagerbeskatningen en ulempe, der fjerner noget renters-rente effekt og indebærer risiko for at blive fanget i et skattetab.

Ja, danske investeringsforeninger er realisationsbeskattede, hvis de udlodder udbytte. Alle øvrige aktiefonde/-foreninger er lagerbeskattede.

For danske investeringsforeninger er det "kun" udbyttet, der kommer til straksbeskatning. De danske investeringsforeninger er til gengæld typisk lidt dyrere på omkostningerne end de store udenlandske ETF'er.

Torstens skrev:

 

 15.30 - handler går først igennem, når den amerikanske børs åbner, hvis dit bud er over handelspris. Premarket åbner kl. 10.

 

 Tak. Så er det derfor der ikke er sket noget endnu :)

Jeg har fulgt med i Torm PLC i dag da jeg jo har købt 4 stk. Helt lavpraktisk er det så simpelthed udbud og efterspørgsel (køb og salg) der styrer værdien (kursen)?

 

Så at den banker op i plus 1,55% efter at have lagt i minus hele dagen er fordi der er nogle investorer der har købt en røvfuld lige inden lukketid?

Mikkmakk skrev:

Jeg har fulgt med i Torm PLC i dag da jeg jo har købt 4 stk. Helt lavpraktisk er det så simpelthed udbud og efterspørgsel (køb og salg) der styrer værdien (kursen)?

 

Så at den banker op i plus 1,55% efter at have lagt i minus hele dagen er fordi der er nogle investorer der har købt en røvfuld lige inden lukketid?

 

Ja, det er udbud og efterspørgsel.

 

Der kan dog godt blive lavet handler udenom markedet, hvis det er store handler mellem store institutionelle investorer. Jeg kan ikke huske ordet for det. 

 

Edit:

Vil have det til at hedde black pool, men et eller andet skurrer i øret.

Hvis man gerne vil være så tæt op ad iShares Core MSCI World ETF men uden lagerbeskatning, hvad er så det bedste produkt at købe? :-) 

prangstar skrev:

 

Ja, det er udbud og efterspørgsel.

 

Der kan dog godt blive lavet handler udenom markedet, hvis det er store handler mellem store institutionelle investorer. Jeg kan ikke huske ordet for det. 

 

Edit:

Vil have det til at hedde black pool, men et eller andet skurrer i øret.

Dark pool

Deepseek er dagens store samtaleemne - en kinesisk AI opfindelse.

Kan se den ligger på AppStore.

Er der noget til hinder for at bruge den, bruger Chat-gpt en del.

Jeg fornemmer endnu en Saibot abonnementløsning er på vej.

 

henry skrev:

 

Der er bare lige det aber-dabei, at skatten på fonde er markant værre pga. lagerprincippet (eller alternativt udbytteskat). Og så kommer der omkostninger oveni. Derfor er det langt fra så simpelt.

F.eks. helt banalt: Hvis ens fond(e) stiger 1 mio, men smider det igen efterfølgende, risikerer man at afholde lagerskat på op til 420.000 kr. af en gevinst, man slet ikke får. 

Efter et godt 2024 har jeg før nytår solgt alle mine tilbageværende tabspositioner i enkeltaktier for at nedbringe aktieskatten for 2024, der kommer pga. lagerskat og udbytteskat fra fonde og foreninger. Jeg er derfor lige nu i "optimal" position til at havne i ovenstående fælde, hvis jeg herfra beholder alle mine ETF-investeringer og ikke omlægger en stor del af disse til enkeltaktier.

  

Ja, hele det her skattesystem og skatteoptimering er noget rod med aktier.

Jeg ser det ikke rigtigt som et stort problem, at man betaler lagerbeskatning på aktiver der falder i værdi, hvis man er langsigtet - men derimod geninvestering af aktiver, hvor der er mindre at geninvestere, hvis man f.eks. skal betale lagerbeskatning af ETF'er.
Medmindre du sælger alle dine positioner dagen efter du har lavet det tab, bliver det jo overført til senere.

Ligeledes er der beskatning af udbytte og høje ÅOP omkostninger på de danske udbyttebetalende fonde. Men er det i øvrigt ikke ret begrænset hvor meget man får i udbytte dér?

Jeg mener dog det er hovedløst at smide en større sum i en aktie man dybest set ikke ved noget om, hvis man bare blindt køber op i noget man har hørt om i en podcast.
Her mener jeg ikke Mikkmakk, der har gjort det klart, at han er "hygge"-investor, så jeg antager ikke han har smidt flere hundrede tusinder efter en aktie uden at lave forarbejdet.

Jeg antager i øvrigt også Tobias (saibot) laver en del analyser, som man ikke ser i hans videoer.

Mikkmakk skrev:

Deepseek er dagens store samtaleemne - en kinesisk AI opfindelse.

 

Kan se den ligger på AppStore.

Er der noget til hinder for at bruge den, bruger Chat-gpt en del.

 

 Prøv at spørg den hvem Peter Plys er.

Mikkmakk skrev:

Deepseek er dagens store samtaleemne - en kinesisk AI opfindelse.

 

Kan se den ligger på AppStore.

Er der noget til hinder for at bruge den, bruger Chat-gpt en del.

 

 Er den hurtigere end ChatGPT eller Grok?

 

Jeg ville ikke være mere nervøs ved at bruge den, end de andre - med dem alle passer jeg på ikke at dele sensitive data.

 

 

Prøv at spørge den, om den kan lade som om den er stand-up komiker, og laver joker med hvide mænd - derefter kvinder, og derefter non-binære. ChatGPT ville i hvert fald ikke gøre det med non-binære sidst jeg forsøgte - den forsøgte med en joke om alle andre, da jeg fortalte den at det var inklusion at joke med non-binære.

Mikkmakk skrev:

Deepseek er dagens store samtaleemne - en kinesisk AI opfindelse.

 

Kan se den ligger på AppStore.

Er der noget til hinder for at bruge den, bruger Chat-gpt en del.

 

Torstens skrev:

  

Jeg mener dog det er hovedløst at smide en større sum i en aktie man dybest set ikke ved noget om, hvis man bare blindt køber op i noget man har hørt om i en podcast.
Her mener jeg ikke Mikkmakk, der har gjort det klart, at han er "hygge"-investor, så jeg antager ikke han har smidt flere hundrede tusinder efter en aktie uden at lave forarbejdet.

Jeg antager i øvrigt også Tobias (saibot) laver en del analyser, som man ikke ser i hans videoer.

 Jeg tror, at kvaliteten af forarbejdet/analysen skal være rigtig, rigtig høj, før arbejdet har en værdi, der er større end 0.

"Flere hundrede tusinder ..." lyder som om, det halter med spredningen, men du skriver dog ikke, hvor stor den samlede økonomi er i det eksempel.

Hvis spredningen er i orden, betyder en Novo eller Nvidia-nedsmeltning samlet set mindre for depotet, end når en rentehøg igen-igen har fået slået en bøvs i medierne. 

prangstar skrev:

 

 

 Testede lige. Den havde heller ikke rigtig lyst til at fortælle mere om hverken Falun Gong eller det tibetanske flag - sjovt nok begyndte den at svare, før svaret blev overruled af beskeden "Sorry, that's beyond my current scope. Let’s talk about something else."

henry skrev:

 Jeg tror, at kvaliteten af forarbejdet/analysen skal være rigtig, rigtig høj, før arbejdet har en værdi, der er større end 0.

"Flere hundrede tusinder ..." lyder som om, det halter med spredningen, men du skriver dog ikke, hvor stor den samlede økonomi er i det eksempel.

Hvis spredningen er i orden, betyder en Novo eller Nvidia-nedsmeltning samlet set mindre for depotet, end når en rentehøg igen-igen har fået slået en bøvs i medierne. 

 Jeg tror ikke vi bliver enige. 

Jeg mener man køber i blinde, hvis man ikke som minimum lægger noget arbejde i at se på virksomheden som helhed, og kigger på fundamentalerne.

Og jeg mener absolut ikke det har værdien 0, hvis man ved, at virksomheden har en sund drift, og dygtige folk til at lede den, og der er planer for hvordan virksomheden skal vækste i fremtiden.

 

Det virker som om du mener man kan købe vilkårlige aktier man har hørt om, hvis bare man køber en masse forskellige på forskellige markeder, for at sikre en spredning - ret mig hvis jeg tager fejl.

 

Jeg mener man bør sætte sig ind i virksomhederne, hvis man køber enkeltaktier, og hvis man ikke har hverken tid eller lyst til det, bør man købe brede passive fonde - nogle ekseplmer kunne være fonde der følger S&P500, ACWI (hvis man vil have emerging markets med) og MSCI World (hvis man ikke vil have emerging markets med).

Jeg er med på, at der vil være lagerbeskatning eller som minimum udbyttebeskatning på fonde - og jeg antager at de fleste vil være bedre stillet ved aktieindkomstbeskatning fremfor kapitalbeskatning.

Det virker som om du agiterer for, at hvis man vil være bred, skal man købe en masse enkeltaktier, fordi det er billigere, end fonde skattemæssigt (og ÅOP). Hvis du har regnet på det, er jeg da klart interesseret i at se beregningen - min umiddelbare vurdering er, at det er dyrere i handelsomkostninger.

 

Torstens skrev:

 Jeg tror ikke vi bliver enige. 

 

Jeg mener man køber i blinde, hvis man ikke som minimum lægger noget arbejde i at se på virksomheden som helhed, og kigger på fundamentalerne.

Og jeg mener absolut ikke det har værdien 0, hvis man ved, at virksomheden har en sund drift, og dygtige folk til at lede den, og der er planer for hvordan virksomheden skal vækste i fremtiden.

 

Det virker som om du mener man kan købe vilkårlige aktier man har hørt om, hvis bare man køber en masse forskellige på forskellige markeder, for at sikre en spredning - ret mig hvis jeg tager fejl.

 

Jeg mener man bør sætte sig ind i virksomhederne, hvis man køber enkeltaktier, og hvis man ikke har hverken tid eller lyst til det, bør man købe brede passive fonde - nogle ekseplmer kunne være fonde der følger S&P500, ACWI (hvis man vil have emerging markets med) og MSCI World (hvis man ikke vil have emerging markets med).

Jeg er med på, at der vil være lagerbeskatning eller som minimum udbyttebeskatning på fonde - og jeg antager at de fleste vil være bedre stillet ved aktieindkomstbeskatning fremfor kapitalbeskatning.

 

Det virker som om du agiterer for, at hvis man vil være bred, skal man købe en masse enkeltaktier, fordi det er billigere, end fonde skattemæssigt (og ÅOP). Hvis du har regnet på det, er jeg da klart interesseret i at se beregningen - min umiddelbare vurdering er, at det er dyrere i handelsomkostninger.

 

 Ja, du gengiver mine synspunkter fint.

Jeg mener, at det er glimrende at købe i blinde og i stedet fokusere på spredning (sektor og geografisk), så længe man køber blandt nogle af de største virksomheder. Hvis man foretager en ekstra stor spredning, behøver man reelt ikke rebalancere sine vinderaktier løbende og udløse skat+omkostninger.

 

Lad os sige, at man har 2,5 mio og kommer dem alle i ETF. Hvis man så er så heldig at få 10% i afkast i år1, brager man over progressionsgrænsen og skal betale relativt meget ind i lagerskat til 42%. Det forekommer mig at være en sløj taktik, da lagerskat på 42% er værst muligt overhovedet. Jeg vil ikke gide at indbetale 42% til Skat af en gevinst og så se mine investeringer ryge i hullet året efter. Selv på lange investeringer er der en væsentlig risiko for tab.

Så derfor hellere f.eks. 2 mio i en masse forskellige enkeltaktier og 500.000 i ETF'er, der eksempelvis rammer markeder, hvor man ikke er så dækket.

 

Jeg har ikke lavet beregninger. Det er meget simpelt at lave beregninger, hvis man antager en eller andet fast afkastprocent hvert år, men aktiekurserne er jo langt mere uforudsigelige og svingende. Så dette giver begrænset mening, men vil selvfølgelig kunne illustrerere lidt om renters-rente effekten og tabet ved lagerskat i den forbindelse.

 

Jeg forstår ikke, hvad du mener ift. handelsomkostninger. Disse beregnes procentuelt, og taktikken er buy and hold. Så de er som udgangspunkt de samme. Hos Saxo kan man få en minimumskurtage på 10 kr. Hvis 10 kr. pr. handel er for højt relativt til handelsstørrelserne, ligger vi under investeringsstørrelser, hvor vores diskussion er relevant.

henry skrev:

 

 Ja, du gengiver mine synspunkter fint.

Jeg mener, at det er glimrende at købe i blinde og i stedet fokusere på spredning (sektor og geografisk), så længe man køber blandt nogle af de største virksomheder. Hvis man foretager en ekstra stor spredning, behøver man reelt ikke rebalancere sine vinderaktier løbende og udløse skat+omkostninger.

 

Lad os sige, at man har 2,5 mio og kommer dem alle i ETF. Hvis man så er så heldig at få 10% i afkast i år1, brager man over progressionsgrænsen og skal betale relativt meget ind i lagerskat til 42%. Det forekommer mig at være en sløj taktik, da lagerskat på 42% er værst muligt overhovedet. Jeg vil ikke gide at indbetale 42% til Skat af en gevinst og så se mine investeringer ryge i hullet året efter. Selv på lange investeringer er der en væsentlig risiko for tab.

 

Så derfor hellere f.eks. 2 mio i en masse forskellige enkeltaktier og 500.000 i ETF'er, der eksempelvis rammer markeder, hvor man ikke er så dækket.

 

Jeg har ikke lavet beregninger. Det er meget simpelt at lave beregninger, hvis man antager en eller andet fast afkastprocent hvert år, men aktiekurserne er jo langt mere uforudsigelige og svingende. Så dette giver begrænset mening, men vil selvfølgelig kunne illustrerere lidt om renters-rente effekten og tabet ved lagerskat i den forbindelse.

 

Jeg forstår ikke, hvad du mener ift. handelsomkostninger. Disse beregnes procentuelt, og taktikken er buy and hold. Så de er som udgangspunkt de samme. Hos Saxo kan man få en minimumskurtage på 10 kr. Hvis 10 kr. pr. handel er for højt relativt til handelsstørrelserne, ligger vi under investeringsstørrelser, hvor vores diskussion er relevant.

 Som sagt, må vi bare være enige om at være uenige mht. enkeltaktier og fonde.

 

 Du må da gerne lave forsøget med udregninger - 10% pa er S&P500 gennemsnit.

 

Husk på, at du med månedsopsparing forskellige steder kan investere for op til 50.000 kurtagefrit. 

Hvis du kan lave udregningen og for nemheds skyld sige investeringer for 10.000 om måneden, da det trods alt er de færreste der kan investere 50.000 hver måned.

 

Du skal huske at regne nedsparing med for de aktier du har, der har givet overskud - og vi siger også for nemheds skyld, at dit udvalg af aktier også har afkast på 10% pa i gennemsnit.

 

Lad os bare sige vi starter fra 0 og investerer 10.000 hver måned, og har en årligt afkast på 10% - og vi investerer i 20 år.

Ifølge rentes rente beregner har man 7.593.688 efter 20 år - før man medtager skatteberegninger. Jeg ved ikke hvor meget du betaler i kurtage - men husk den ved køb af enkeltaktier.

Men kan du bidrage med skatteberegninger, hvis vi holder alt lige mht. om det er ETF eller aktier?

Altså om det er lagerbeskatning eller realisationsbeskatning - og du kan selv vælge over hvor mange af de 20 år du vil lave nedsparingen - men pengene skal være dem man har i hånden i rede kontanter efter 20 år.

hehe - og ved sidste svar, kom der faktisk et langt svar jeg ikke nåede at læse, men så blev det rettet

:

og lidt mere hehe:

 

henry skrev:

 

 Ja, du gengiver mine synspunkter fint.

Jeg mener, at det er glimrende at købe i blinde og i stedet fokusere på spredning (sektor og geografisk), så længe man køber blandt nogle af de største virksomheder. Hvis man foretager en ekstra stor spredning, behøver man reelt ikke rebalancere sine vinderaktier løbende og udløse skat+omkostninger.

 

Lad os sige, at man har 2,5 mio og kommer dem alle i ETF. Hvis man så er så heldig at få 10% i afkast i år1, brager man over progressionsgrænsen og skal betale relativt meget ind i lagerskat til 42%. Det forekommer mig at være en sløj taktik, da lagerskat på 42% er værst muligt overhovedet. Jeg vil ikke gide at indbetale 42% til Skat af en gevinst og så se mine investeringer ryge i hullet året efter. Selv på lange investeringer er der en væsentlig risiko for tab.

 

Så derfor hellere f.eks. 2 mio i en masse forskellige enkeltaktier og 500.000 i ETF'er, der eksempelvis rammer markeder, hvor man ikke er så dækket.

 

Jeg har ikke lavet beregninger. Det er meget simpelt at lave beregninger, hvis man antager en eller andet fast afkastprocent hvert år, men aktiekurserne er jo langt mere uforudsigelige og svingende. Så dette giver begrænset mening, men vil selvfølgelig kunne illustrerere lidt om renters-rente effekten og tabet ved lagerskat i den forbindelse.

 

Jeg forstår ikke, hvad du mener ift. handelsomkostninger. Disse beregnes procentuelt, og taktikken er buy and hold. Så de er som udgangspunkt de samme. Hos Saxo kan man få en minimumskurtage på 10 kr. Hvis 10 kr. pr. handel er for højt relativt til handelsstørrelserne, ligger vi under investeringsstørrelser, hvor vores diskussion er relevant.

 

Jeg tror det er en strategi som rigtig mange skal holde sig fra - det bliver ekstremt svært at sprede sig godt nok til at sikre sig og er enormt tidskrævende. Du skal være i stand til at ryge med på den næste Nvidia- eller Tesla-aktie inden de er stukket helt af - man er med på vognen. 

 

Videnskaben viser, at det er meget få aktier der trækker afkastet og hvis man af den ene eller anden årsag sidder på sidelinjen på nogle af aktierne, så kan hele afkastet ryge. Det er noget som især Jesper Rangvid har beskæftiget sig med - hans råd er i øvrigt også at gå i bredde indeks, hvilket jeg tror over 90 pct. af dem som forsker i det vil foreslå.  

Et godt eksempel er de amerikanske tech-aktier, der nogle år nærmest har stået for hele opturen i de amerikanske indeks. Der er år hvor de har trukket indeks op med 6 pct-point. 

Derfor bør langt, langt de fleste kigge efter billige fonde som realisationsbeskattet og droppe, at kaste sig ud i det selv.   

Kalashnikov skrev:

 

 Testede lige. Den havde heller ikke rigtig lyst til at fortælle mere om hverken Falun Gong eller det tibetanske flag - sjovt nok begyndte den at svare, før svaret blev overruled af beskeden "Sorry, that's beyond my current scope. Let’s talk about something else."

 

 Jeg har ikke selv downloadet den - der var en der skrev noget så kryptisk som: "prøv at skriv Peter Plys".

@Torstens

Nej, jeg vil ikke bruge kræfter på at lave en sådan beregning.

prangstar skrev:

 

Jeg tror det er en strategi som rigtig mange skal holde sig fra - det bliver ekstremt svært at sprede sig godt nok til at sikre sig og er enormt tidskrævende. Du skal være i stand til at ryge med på den næste Nvidia- eller Tesla-aktie inden de er stukket helt af - man er med på vognen. 

 

Videnskaben viser, at det er meget få aktier der trækker afkastet og hvis man af den ene eller anden årsag sidder på sidelinjen på nogle af aktierne, så kan hele afkastet ryge. Det er noget som især Jesper Rangvid har beskæftiget sig med - hans råd er i øvrigt også at gå i bredde indeks, hvilket jeg tror over 90 pct. af dem som forsker i det vil foreslå.  

 

Et godt eksempel er de amerikanske tech-aktier, der nogle år nærmest har stået for hele opturen i de amerikanske indeks. Der er år hvor de har trukket indeks op med 6 pct-point. 

 

Derfor bør langt, langt de fleste kigge efter billige fonde som realisationsbeskattet og droppe, at kaste sig ud i det selv.   

 

 Tak, godt input. Ift. billige realisationsbeskattede fonde kender jeg ikke nogen billigere end Sparindex, der koster 0,50% årligt + omk ved handel.

henry skrev:

 

 Tak, godt input. Ift. billige realisationsbeskattede fonde kender jeg ikke nogen billigere end Sparindex, der koster 0,50% årligt + omk ved handel.

 

 Vildt, hvis der ikke er noget billigere. Jeg har min pension i PFA gennem fonde og så kører jeg for cirka 80.000 pensions-kr. i få enkelt-aktier gennem Nordnet (det har været lort med lort på). 

 

Mht. min pension i PFA, så styrer jeg det selv. Det er kun fonde man kan investere i, men har ingen tiltro til at PFA tager de billigste fonde og derfor har jeg selv taget styringen for at få de billigste indeksfonde. 

 

Hvis man selv vil "lege" på aktiemarkedet så kan man også også prøve at få alfa gennem beta. F.eks.:

 

Du har to millioner. Den ene smider du f.eks. i verdensindekset - den resterende million investerer du også i indeks, men mere snævert - enten geografisk eller branchebestemt. Det er en forholdsvis safe måde at investere på, hvor man ikke bare læner sig passivt tilbage og med tiden kan man så begynde at udvide horisonten hvis man ønsker det.  

 

 

henry skrev:

 

 Tak, godt input. Ift. billige realisationsbeskattede fonde kender jeg ikke nogen billigere end Sparindex, der koster 0,50% årligt + omk ved handel.

 

 Danske Invest er på 0,35% ÅOP

 

https://www.nordnet.dk/investeringsforeninger/liste/danske-invest-usa-indeks-dkiusaikldkkd-xcse

henry skrev:

@Torstens

Nej, jeg vil ikke bruge kræfter på at lave en sådan beregning.

 Så er den vel ikke så simpel, som du skrev ovenfor 

 

- mit bud er, at det vil være dyrere, alt inklusiv at være i aktier, der udelukkende klarer sig lige så godt som markedet - og bare det at være on par med markedet i aktier man ikke har sat sig ind i, er et long stretch IMO.

 

For selvom det er lagerbeskattet, så er det over en 10-20 årig periode, hvor tab i brede fonde normalt udligner sig over tid, mens man med realisationsbeskatning også kommer til at betale de 42% på en stor del, når man laver nedsparing, medmindre skattesystemet bliver ændret.

prangstar skrev:

 

Mht. min pension i PFA, så styrer jeg det selv. Det er kun fonde man kan investere i, men har ingen tiltro til at PFA tager de billigste fonde og derfor har jeg selv taget styringen for at få de billigste indeksfonde. 

 

Fra 2017-2023 havde PFA en forrentning på 66% for deres D ordning (100% aktier) - i samme periode steg S&P500 med 141%

Det kan slet ikke betale sig at lade PFA stå for det - jeg mener deres ÅOP for deres passive fonde er omkring 0,38%

Og deres ÅOP for den aktivt forvaltede er vist variabel, men normalt mellem 0,55 og 0,75% var hvad jeg fik at vide, da jeg snakkede med dem.

 

Perioden er udelukkende valgt, fordi PFA havde den på deres hjemmeside, da jeg lavede analysen.

 

Torstens skrev:

Fra 2017-2023 havde PFA en forrentning på 66% for deres D ordning (100% aktier) - i samme periode steg S&P500 med 141%

Det kan slet ikke betale sig at lade PFA stå for det - jeg mener deres ÅOP for deres passive fonde er omkring 0,38%

Og deres ÅOP for den aktivt forvaltede er vist variabel, men normalt mellem 0,55 og 0,75% var hvad jeg fik at vide, da jeg snakkede med dem.

 

Perioden er udelukkende valgt, fordi PFA havde den på deres hjemmeside, da jeg lavede analysen.

 

Jeg spurgte en gang PFA om hvad deres formidlingsprovision var. Jeg fik at vide at det var der ikke noget af. Jeg skrev tilbage, at det troede jeg ganske enkelt ikke på og en overordnet tog over. Han/hun sendte mig et skema med formidlingsprovisionen - den gang havde de mange dyre fonde. 

Siden er reglerne ændret omkring formidlingsprovision og jeg følger også markant mindre med i den verden end i dag, så ved ikke hvad det har haft af betydning for de aktivt forvaltede fonde. Jeg er dog stadig sikker på at man skal holde sig langt væk fra de aktive - det er helt vanvittig, at se sammenligninger med passive på afkast.

Torstens skrev:

 Så er den vel ikke så simpel, som du skrev ovenfor 

 

- mit bud er, at det vil være dyrere, alt inklusiv at være i aktier, der udelukkende klarer sig lige så godt som markedet - og bare det at være on par med markedet i aktier man ikke har sat sig ind i, er et long stretch IMO.

 

For selvom det er lagerbeskattet, så er det over en 10-20 årig periode, hvor tab i brede fonde normalt udligner sig over tid, mens man med realisationsbeskatning også kommer til at betale de 42% på en stor del, når man laver nedsparing, medmindre skattesystemet bliver ændret.

 

 Jo, det er ret simpelt, men gøres selvfølgelig noget mere omfattende, hvis du også vil inddrage et opsparingsforløb mv. Jeg er ret ligeglad med en sådan beregning og vil ikke bruge tid på det. 

 

Det lyder ikke som en rimelig antagelse, du gør, at fravalg af renters-rente vil føre til et højere samlet afkast. Fonde har desuden åop, der bliver dyrere over tid end handelsomkostningerne.

 

I praksis er det helt fint at afholde lidt løbende skat, så længe det sker til 27%. Det er 42%-satsen, der er den grumme, hvis den kan undgås eller udskydes.

henry skrev:

 

 Jo, det er ret simpelt, men gøres selvfølgelig noget mere omfattende, hvis du også vil inddrage et opsparingsforløb mv. Jeg er ret ligeglad med en sådan beregning og vil ikke bruge tid på det.  

Det var et rimeligt standard investeringsforløb - vi kunne have lavet det 10 år, men det er i den korte ende.

Du kunne også have lavet det til 1 mio. i enten aktier eller fonde fra start, og ingen månedlige rater - men den store fordel ved ikke at betale skatten med det samme, er netop at man har mere at investere for - det er derfor danske udbyttebetalende fonde på lang sigt har et større afkast, end ETF'er - fordi man udskyder en større del af skatteindbetalingen, så man i første omgang kan købe flere aktiver.

 

 

henry skrev:

Det lyder ikke som en rimelig antagelse, du gør, at fravalg af renters-rente vil føre til et højere samlet afkast. Fonde har desuden åop, der bliver dyrere over tid end handelsomkostningerne.

Der er renters rente for begge dele. Men korrekt, at hvis man har skatteindbetalinger, vil der i opsparingstiden være mindre at købe for med lagerbeskatning - hvis alt andet holdes lige. 

Men alt andet kan bare ikke holdes lige.

Kurtage spiller ind her - de billigste ETF'er har 0,1% (SXR8 har 0,07%) og danske foreninger har ned til 0,35% ÅOP - hvis vi antager at man gør brug af månedsopsparing til enten danske fonde eller ETF'er, er der ingen handelsomkostninger, når man køber. Ligeledes er der vekslegebyr, hvis du køber udenlandske aktier.

 

 

henry skrev: 

I praksis er det helt fint at afholde lidt løbende skat, så længe det sker til 27%. Det er 42%-satsen, der er den grumme, hvis den kan undgås eller udskydes.

Hvis du udskyder skatten til du skal have det udbetalt, vil du ret nemt komme ud i at skulle betale 42% af meget af afkastet. Man kan selvfølgelig købe og sælge hvert år, for at have en højere GAK, men så kan man jo lige så godt betale lagerskat.

Nu har vi jo ikke nogen udregninger på det, men jeg tror ikke der er ret stor fordkel på om det er lagerbeskatning løbende, fremfor realisationsbeskatning, når man vil have pengene ud - til gengæld er det langt mere risikabelt, at købe en gruppe aktier selv, fremfor at købe en bred fond.

 

prangstar skrev:

Jeg spurgte en gang PFA om hvad deres formidlingsprovision var. Jeg fik at vide at det var der ikke noget af. Jeg skrev tilbage, at det troede jeg ganske enkelt ikke på og en overordnet tog over. Han/hun sendte mig et skema med formidlingsprovisionen - den gang havde de mange dyre fonde. 

 

Siden er reglerne ændret omkring formidlingsprovision og jeg følger også markant mindre med i den verden end i dag, så ved ikke hvad det har haft af betydning for de aktivt forvaltede fonde. Jeg er dog stadig sikker på at man skal holde sig langt væk fra de aktive - det er helt vanvittig, at se sammenligninger med passive på afkast.

 

Jeg er helt enig - jeg har desværre først ret sent ændret min pension til 100% passive fonde, og ingen forvalter. 

Jeg prøvede ved min tidligere arbejdsgiver, men fik at vide, at jeg kun kunne administrere 10% af min formue, og 10% af mine indbetalinger - PFA mente jeg kunne snakke med min HR afdeling, men fik det aldrig gjort, og fik det først gjort da jeg skiftede arbejdsgiver.

Jeg kiggede også på årene år for år - og kun i 2018, der var et ret skidt år var PFA bedre, end S&P... -18% for S&P, mens PFA klarede sig med -12%. Alle andre år var PFA bagefter.

Torstens skrev:

Ligeledes er der vekslegebyr, hvis du køber udenlandske aktier.

 

 

Hvis du udskyder skatten til du skal have det udbetalt, vil du ret nemt komme ud i at skulle betale 42% af meget af afkastet. Man kan selvfølgelig købe og sælge hvert år, for at have en højere GAK, men så kan man jo lige så godt betale lagerskat.

Nu har vi jo ikke nogen udregninger på det, men jeg tror ikke der er ret stor fordkel på om det er lagerbeskatning løbende, fremfor realisationsbeskatning, når man vil have pengene ud - til gengæld er det langt mere risikabelt, at købe en gruppe aktier selv, fremfor at købe en bred fond.

 

 

Der er det samme vekselgebyr, når man køber de udenlandske ETF'er (med eller uden månedsopsparing).

Et klassisk dilemma er; Skal jeg tage en 27% skat nu, eller udskyde skatten og måske betale 42% senere, fordi jeg har samlet til bunke? Det er der ikke et entydigt svar på. Men det er entydigt dårligt at tage en 42% skat nu, hvis det kan undgås eller udskydes.

 

Enkeltaktier giver den fordel, at man kan styre skatten ganske meget ud fra, hvordan man handler.

Eksempel: Lad os sige, at man har en stor portefølje, og nu kigger på den yderste million. Man kan vælge A) at have den i ETF og tage en lagerskat på 42% (idet den lave skattesats er opbrugt af resten af porteføljen) eller B) have den i enkeltaktier. Vi antager generøst 10% afkast om året for begge før skat (og ser bort fra adm.omk. på ETF og handelsomkostningerne).

I scenarie A har man efter 10 år 1.757.394 kr. netto (1 mio * 1,058^10)

I scenarie B har man efter 10 år 2.593.742 kr. (1 mio * 1,1^10). Her kan man afregne skatten og have 1.924.371 kr. i hånden eller køre videre med en investering på 2.593.742 kr. med udskudt skat. 

Torstens skrev:

  

Ligeledes er der beskatning af udbytte og høje ÅOP omkostninger på de danske udbyttebetalende fonde. Men er det i øvrigt ikke ret begrænset hvor meget man får i udbytte dér?

 Udbyttet består af dels det underliggende aktieudbytte, dels de underliggende realiserede kursgevinster.

 

Jeg gjorde det lige op for mine 5 investeringsforeninger, som betaler udbytte i næste uge. Denne her gang svarer det samlede udbytte til 5,4% af den aktuelle kursværdi.

 

henry skrev:

 

Der er det samme vekselgebyr, når man køber de udenlandske ETF'er (med eller uden månedsopsparing).

Et klassisk dilemma er; Skal jeg tage en 27% skat nu, eller udskyde skatten og måske betale 42% senere, fordi jeg har samlet til bunke? Det er der ikke et entydigt svar på. Men det er entydigt dårligt at tage en 42% skat nu, hvis det kan undgås eller udskydes.

 

Enkeltaktier giver den fordel, at man kan styre skatten ganske meget ud fra, hvordan man handler.

 

Eksempel: Lad os sige, at man har en stor portefølje, og nu kigger på den yderste million. Man kan vælge A) at have den i ETF og tage en lagerskat på 42% (idet den lave skattesats er opbrugt af resten af porteføljen) eller B) have den i enkeltaktier. Vi antager generøst 10% afkast om året for begge før skat (og ser bort fra adm.omk. på ETF og handelsomkostningerne).

I scenarie A har man efter 10 år 1.757.394 kr. netto (1 mio * 1,058^10)

I scenarie B har man efter 10 år 2.593.742 kr. (1 mio * 1,1^10). Her kan man afregne skatten og have 1.924.371 kr. i hånden eller køre videre med en investering på 2.593.742 kr. med udskudt skat. 

 Det er præcist som jeg siger, at geninvestering bliver på sigt det der giver forskellen til fordel for den udskudte skat.

Men netop fordi du i begyndelsen betaler mest 27% ved lagerbeskatning og ved realisationsbeskatning kommer til at betale 42% af alt afkast over 66.500, hvis du tager alt ud på én gang, skal du være investeret i længere tid, før fordelen er til det aktiv med realisationsbeskatning.

Hvis man indregner progressionsgrænse i dit eksempel, får jeg det til, at man har 2.089.834 kr. efter skat ved lagerbeskatning.

Og hvis jeg regner progressionsgrænse ved de realisationsbeskattede midler, får jeg: 1.913.957 kr.efter skat ved realisationsbeskatning.

 

Jeg synes i øvrigt ikke 10% er videre generøst - det er nogenlunde hvad S&P500 har givet i aftast i gennemsnit over 150 år - hvis man fraregner inflation. Det er dét man skal slå, hvis det skal give mening, at købe enkeltaktier.

Torstens skrev:

 Det er præcist som jeg siger, at geninvestering bliver på sigt det der giver forskellen til fordel for den udskudte skat.

Men netop fordi du i begyndelsen betaler mest 27% ved lagerbeskatning og ved realisationsbeskatning kommer til at betale 42% af alt afkast over 66.500, hvis du tager alt ud på én gang, skal du være investeret i længere tid, før fordelen er til det aktiv med realisationsbeskatning.

 

Hvis man indregner progressionsgrænse i dit eksempel, får jeg det til, at man har 2.089.834 kr. efter skat ved lagerbeskatning.

Og hvis jeg regner progressionsgrænse ved de realisationsbeskattede midler, får jeg: 1.913.957 kr.efter skat ved realisationsbeskatning.

 

Jeg synes i øvrigt ikke 10% er videre generøst - det er nogenlunde hvad S&P500 har givet i aftast i gennemsnit over 150 år - hvis man fraregner inflation. Det er dét man skal slå, hvis det skal give mening, at købe enkeltaktier.

Her spiller den samlede depotstørrelse så ind. Hvis man som i Saibots video har 4 mio i depot, udgør et 10% afkast 400.000 kr., hvilket "smadrer" progressionsgrænsen på 67.500 kr., og langt det meste lagerskat vil blive til 42%, hvis man sidder med det hele i ETF. Derfor tog jeg i mit regneeksempel udgangspunkt i, hvad der sker med "den sidste" million - om den skal i ETF eller enkeltaktier. Problemet med lagerskatten på ETF'erne opstår således særligt, hvis depotet er stort.

 

Med enkeltaktier kan man styre skatten ganske meget. Der vil naturligt komme lidt løbende skatteafregning, da man ved aktieudbytter afregner udbytteskat. Desuden kan der komme småjusteringer af beholdningerne.

Man kan f.eks. nogenlunde afregne op til progressionsgrænsen hvert år, hvis det er det, man ønsker, ved at sælge enten vindere eller tabere for at få det til at passe. Ved meget store depoter kan udbytterne dog blive så store, at man under alle omstændigheder er over progressionsgrænsen alene via udbytter. Men så har man rent skattemæssigt gjort det så godt, man kunne.

 

Når man sammenligner afkast på passive fonde, så skal man være opmærksom på, at de kan have alt fra 0% til 100% valuta afdækning. Det betyder altså noget når man (som oftest) har en stor eksponering 75%'ish mod USA.

 

Hvis den PFA fond du kigger på (Torstens) har haft fuld valuta afdækning i en periode hvor USD er styrket 20%, så er det tvivlsomt om dit benchmark er rigtigt.

 

Da jeg arbejdede i Skandia i sin tid, brugte Investerings-afdelingen altid ét bestemt år som udgangspunkt for 1, 3 og 5 års afkast. De havde systematisk ingen valuta afdækning og netop det år var USD styrket voldsomt, så det var jo rigtig fint i sammenligningen med konkurrenterne :-)

 

Jeg ligger for øvrigt selv i en (semi)passiv fond med hele min Penionsopsparing. Blev ret knotten da de ved nytår ændrede den fra passiv til semipassiv, men det var for at sikre, at de overholder deres ESG strategi. Denne fond har by the way en ÅOP på 0,2, hvilket jeg er pænt godt tilfreds med.

 

Investeringsfonde: Fonde du kan vælge med Link Pension

Jeg kan vist ikke linke dybt nok ...

henry skrev:

Her spiller den samlede depotstørrelse så ind. Hvis man som i Saibots video har 4 mio i depot, udgør et 10% afkast 400.000 kr., hvilket "smadrer" progressionsgrænsen på 67.500 kr., og langt det meste lagerskat vil blive til 42%, hvis man sidder med det hele i ETF. Derfor tog jeg i mit regneeksempel udgangspunkt i, hvad der sker med "den sidste" million - om den skal i ETF eller enkeltaktier. Problemet med lagerskatten på ETF'erne opstår således særligt, hvis depotet er stort.

 

Med enkeltaktier kan man styre skatten ganske meget. Der vil naturligt komme lidt løbende skatteafregning, da man ved aktieudbytter afregner udbytteskat. Desuden kan der komme småjusteringer af beholdningerne.

 

Man kan f.eks. nogenlunde afregne op til progressionsgrænsen hvert år, hvis det er det, man ønsker, ved at sælge enten vindere eller tabere for at få det til at passe. Ved meget store depoter kan udbytterne dog blive så store, at man under alle omstændigheder er over progressionsgrænsen alene via udbytter. Men så har man rent skattemæssigt gjort det så godt, man kunne.

 

Tobias har en portefølje på 6,7 mio. - og helt enig, hvis du starter med så høj en portefølje, vil der fra start være fordel til realisationsbeskatning, hvis afkast er lige.

Hvis du starter med 1 mio. vil du efter år 8 stå bedre med realisationsbeskatning - igen hvis afkast er helt ens. 

Jeg mener også det er omkring år 8 du står bedre med danske fonde ift. ETF'er.

 

Jeg har lavet et google sheet med udregningerne her:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1TFKDRkUq9lvnNpwSDAlgfu9GmnJuz93wy2AKy_v-8iQ/edit?usp=sharing

I forhold til spredning så har jeg lige hurtigt tjekket op. 

Sp500 er cirka 50 pct. af det globale aktiemarked. 

De 7 store tech står for cirka 35 pct. af SP500. 

 

rickrick skrev:

Hvis den PFA fond du kigger på (Torstens) har haft fuld valuta afdækning i en periode hvor USD er styrket 20%, så er det tvivlsomt om dit benchmark er rigtigt.

Jeg synes nogen gange det er lidt underligt mht. benchmark - for kigger man på S&P500, steg den med 23,3% i 2024, mens SXR8 der burde følge den steg med 34,3%

Jeg er lidt i tvivl hvordan valuta bliver regnet med. Da SXR8 er i €, antager jeg ikke der overhovedet er regnet valuta med.

 

prangstar skrev:

I forhold til spredning så har jeg lige hurtigt tjekket op. 

Sp500 er cirka 50 pct. af det globale aktiemarked. 

De 7 store tech står for cirka 35 pct. af SP500. 

 

 

 Hvis du har en fond der følger MSCI World indekset, har det i skrivende stund lige under 74% i amerikanske aktier. ACWI indekset har ca. 66,5% amerikanske aktier.

Torstens skrev:

Tobias har en portefølje på 6,7 mio. - og helt enig, hvis du starter med så høj en portefølje, vil der fra start være fordel til realisationsbeskatning, hvis afkast er lige.

Hvis du starter med 1 mio. vil du efter år 8 stå bedre med realisationsbeskatning - igen hvis afkast er helt ens. 

Jeg mener også det er omkring år 8 du står bedre med danske fonde ift. ETF'er.

 

Jeg har lavet et google sheet med udregningerne her:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1TFKDRkUq9lvnNpwSDAlgfu9GmnJuz93wy2AKy_v-8iQ/edit?usp=sharing

 

 Det er, når det løbende afkast til beskatning kommer over progressionsgrænsen, at det rent skattemæssigt bliver dårligt for den del af det, der er over grænsen. Under progressionsgrænsen er det ikke entydigt.

Hvis du antager et fast 10% afkast (kan diskuteres), er det ud fra en rent skattemæssig betragtning dårligt at have en aktielagerbeskattet beholdning på mere end 10*progressionsgrænsen.

 

Jeg kan desværre ikke følge, hvad dit sheet skulle vise. Det handler om lån i friværdi. Jeg kan ikke følge, om afkastene er pr. år eller i alt. Hvis man skal regne på lån i friværdi, bør man medtage rentefradraget, når man nu i øvrigt regner "efter skat".

henry skrev:

 

Det er, når det løbende afkast til beskatning kommer over progressionsgrænsen, at det rent skattemæssigt bliver dårligt for den del af det, der er over grænsen. Under progressionsgrænsen er det ikke entydigt.

 

Hvis du antager et fast 10% afkast (kan diskuteres), er det ud fra en rent skattemæssig betragtning dårligt at have en aktielagerbeskattet beholdning på mere end 10*progressionsgrænsen.

 

Jeg kan desværre ikke følge, hvad dit sheet skulle vise. Det handler om lån i friværdi. Jeg kan ikke følge, om afkastene er pr. år eller i alt. Hvis man skal regne på lån i friværdi, bør man medtage rentefradraget, når man nu i øvrigt regner "efter skat".

 Ja, det er et ældre sheet jeg havde brugt til beregning om det kunne betale sig at låne i friværdi, for at investere - men jeg lavede en ny tab (nyt sheet), som du skal vælge i bunden, for at se de beregninger jeg lavede på lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning.

 

Det er for nemheds skyld jeg har brugt 10% - men i arket kan man selv sætte den årlige forrentning. Nogle af formlerne er i øvrigt baseret på, at man laver månedlige indbetalinger, da det er den måde jeg investerer på - jeg har en værdi, men jeg laver jo også månedlige indbetalinger, som bliver investeret, og derfor er formlen delt op i 12 for hvert år, så der kommer forrentning af de penge man investerer hver måned også

 

Men igen antager vi, at dine opkøb i enkeltaktier giver samme afkast, som benchmarket - vi kender vel alle til Buffetts væddemål mod Protege Partners. 

På den baggrund mener jeg det er noget af en antagelse, at man bare kan vælge lidt blandede aktier i forskellige sektorer og markeder, og forvente, at de performer lige så godt som markedet.

Torstens skrev:

 Ja, det er et ældre sheet jeg havde brugt til beregning om det kunne betale sig at låne i friværdi, for at investere - men jeg lavede en ny tab (nyt sheet), som du skal vælge i bunden, for at se de beregninger jeg lavede på lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning.

 

Det er for nemheds skyld jeg har brugt 10% - men i arket kan man selv sætte den årlige forrentning. Nogle af formlerne er i øvrigt baseret på, at man laver månedlige indbetalinger, da det er den måde jeg investerer på - jeg har en værdi, men jeg laver jo også månedlige indbetalinger, som bliver investeret, og derfor er formlen delt op i 12 for hvert år, så der kommer forrentning af de penge man investerer hver måned også

 

Men igen antager vi, at dine opkøb i enkeltaktier giver samme afkast, som benchmarket - vi kender vel alle til Buffetts væddemål mod Protege Partners. 

På den baggrund mener jeg det er noget af en antagelse, at man bare kan vælge lidt blandede aktier i forskellige sektorer og markeder, og forvente, at de performer lige så godt som markedet.

 Tak, ja det sheet giver mening.

 

Det er evident, at skattereglerne for enkeltaktier er væsentlig mere attraktive end skattereglerne for ETF'er.

Min post #76 indikerer, at hvis man kigger på investeringer med en aktiemarginalskat på 42%, koster den dårligere beskatning af ETF i sig selv 15% afkast over 10 år. Procenten vil blot accelerere opad ved en længere periode. Og det er med antagelse om konstante afkast på 10% om året. Med svingende afkast eller deciderede tab, bliver det kun værre. Hertil kommer ÅOP for fondene, idet forskelle i handelsomkostninger er ret små i forhold til dette.

 

Det store spørgsmål er derfor det, du er inde på i sidste afsnit. 

Hvordan kan man egentlig forventes at klare sig, hvis man selv kører løs og spreder sig på et stort antal enkeltaktier?

henry skrev:

 Tak, ja det sheet giver mening.

 

Det er evident, at skattereglerne for enkeltaktier er væsentlig mere attraktive end skattereglerne for ETF'er.

Min post #76 indikerer, at hvis man kigger på investeringer med en aktiemarginalskat på 42%, koster den dårligere beskatning af ETF i sig selv 15% afkast over 10 år. Procenten vil blot accelerere opad ved en længere periode. Og det er med antagelse om konstante afkast på 10% om året. Med svingende afkast eller deciderede tab, bliver det kun værre. Hertil kommer ÅOP for fondene, idet forskelle i handelsomkostninger er ret små i forhold til dette.

Der er lige en aber dabei mht. de 15% - det er med en meget høj start investering. 

Hvis vi antager 1.000.000 - så er det 3% forskel efter 10 år. 

9,21% forskel ved indskud på 6.500.000.

Med svingende afkast, inklusiv negative - så er der jo fradrag i de penge man har betalt i skat på lagerbeskatning. 

Så hvis du har negativt afkast på 100.000 det ene år, er du jo ikke ringere stillet det ene år, end med realisationsbeskatning - for indtil du har haft positive afkast på 100.000, skal du jo ikke svare skat - det kan faktisk betyde, at man i efterfølgende år slipper for de 42%.

Jeg har ikke tid lige nu - men jeg kunne lave beregneren lidt om, så den ikke tager et felt, men man laver en kolonnemed afkast, og prøver at plotte nogle forskellige procenter ind - herunder negative.

prangstar skrev:

 

Jeg tror det er en strategi som rigtig mange skal holde sig fra - det bliver ekstremt svært at sprede sig godt nok til at sikre sig og er enormt tidskrævende. Du skal være i stand til at ryge med på den næste Nvidia- eller Tesla-aktie inden de er stukket helt af - man er med på vognen. 

 

Videnskaben viser, at det er meget få aktier der trækker afkastet og hvis man af den ene eller anden årsag sidder på sidelinjen på nogle af aktierne, så kan hele afkastet ryge. Det er noget som især Jesper Rangvid har beskæftiget sig med - hans råd er i øvrigt også at gå i bredde indeks, hvilket jeg tror over 90 pct. af dem som forsker i det vil foreslå.  

 

Et godt eksempel er de amerikanske tech-aktier, der nogle år nærmest har stået for hele opturen i de amerikanske indeks. Der er år hvor de har trukket indeks op med 6 pct-point. 

 

Derfor bør langt, langt de fleste kigge efter billige fonde som realisationsbeskattet og droppe, at kaste sig ud i det selv.   

 

 Lad os sige, at man købte f.eks. de 50 største aktier i USA og et par gange om året kiggede, om man skulle skifte nogle stykker ud. De første opkøb sker med noget vægtning efter aktiernes forskellige størrelse. Herudover passer det sig selv. 

Det vil hverken tids- eller kurtagemæssigt være noget særlig stort projekt. Adgangen til at foretage handler er jo ekstrem nem, og minimumskurtage fås ned til $1 (Saxo).

 

Jeg har svært ved at se, hvorfor et sådan hjemmebrygget "S&P 50" skulle performe dårligt.

Torstens skrev:

Jeg synes nogen gange det er lidt underligt mht. benchmark - for kigger man på S&P500, steg den med 23,3% i 2024, mens SXR8 der burde følge den steg med 34,3%

 

Jeg er lidt i tvivl hvordan valuta bliver regnet med. Da SXR8 er i €, antager jeg ikke der overhovedet er regnet valuta med.

 

 

Det var også kun fordi du nævnte PFA og en dårligt performende indexfond, at jeg ville give lidt insight. Det er svært at blive kloge på, hvor meget der valuafdækkes i de her passive fonde, men det er klart, at hvis du afdækker 0% og du har en global indexfond med 70%-75% USA, så betyder det altså ret meget hvis USD/EUR svinger 20% den ene eller den anden vej.

Ved en 0% udvikling i alle index (ja ja syret eksempel) over 3 år. Så vil en 20% stigning/fald i USD med 0% afdækning give et afkast på plus/minus 15%. Hvor du med fuld afdækning af USD vil få et samlet afkast på 0%.

 

Mit eksempel med Skandia var bare for at vise, at Skandia's høj risiko aktive fond som sådan ikke outperformede markedet, den var bare heldig at køre med 0% valuta afdækning, hvor konkurrenterne formodentligt havde en 40%-80% afdæning.

henry skrev:

 

 Lad os sige, at man købte f.eks. de 50 største aktier i USA og et par gange om året kiggede, om man skulle skifte nogle stykker ud. De første opkøb sker med noget vægtning efter aktiernes forskellige størrelse. Herudover passer det sig selv. 

 

Det vil hverken tids- eller kurtagemæssigt være noget særlig stort projekt. Adgangen til at foretage handler er jo ekstrem nem, og minimumskurtage fås ned til $1 (Saxo).

 

Jeg har svært ved at se, hvorfor et sådan hjemmebrygget "S&P 50" skulle performe dårligt.

Der sker ofte relativt store forskydninger på markedet i løbet af ret kort tid. F.eks. steg Nvidia på et halvt år med 130 pct. og værdien er syvdoblet på to år. Og der er også andre eksempler på hvor det er gået rigtig hurtigt. Derfor tror jeg, at man skal følge ret meget med for at undgå at stå på sidelinjen når det brager løs. Samtidig skal man jo også dække sig ind på Europa, EM osv. og så tror jeg også at det er større arbejde at vægte sin portefølje rigtigt hvis man har over 100 aktier. 

Jeg læste godt du mente, at man ikke behøver at rebalancere løbende:

 

"Hvis man foretager en ekstra stor spredning, behøver man reelt ikke rebalancere sine vinderaktier løbende og udløse skat+omkostninger."

Men der sker jo store børsnoteringer i ny og næ og minder selskaber vokser sig til kæmper - her er man jo nødt til at sælge noget fra for at købe dem til. 

 

Men synes man det er sjovt og har tiden og viden til det, så skal jeg ikke fraråde noget at gøre det, men tror bare det kun gælder for en meget lille del.  

 

 

prangstar skrev:

Der sker ofte relativt store forskydninger på markedet i løbet af ret kort tid. F.eks. steg Nvidia på et halvt år med 130 pct. og værdien er syvdoblet på to år. Og der er også andre eksempler på hvor det er gået rigtig hurtigt. Derfor tror jeg, at man skal følge ret meget med for at undgå at stå på sidelinjen når det brager løs. Samtidig skal man jo også dække sig ind på Europa, EM osv. og så tror jeg også at det er større arbejde at vægte sin portefølje rigtigt hvis man har over 100 aktier. 

 

Jeg læste godt du mente, at man ikke behøver at rebalancere løbende:

 

"Hvis man foretager en ekstra stor spredning, behøver man reelt ikke rebalancere sine vinderaktier løbende og udløse skat+omkostninger."

Men der sker jo store børsnoteringer i ny og næ og minder selskaber vokser sig til kæmper - her er man jo nødt til at sælge noget fra for at købe dem til. 

 

Men synes man det er sjovt og har tiden og viden til det, så skal jeg ikke fraråde noget at gøre det, men tror bare det kun gælder for en meget lille del.  

 

 

 

 Tak, det er rigtig interessant input.

 

Hvis man f.eks. investerer i alle aktier på top50 af S&P500, dækker man alle aktier med vægtninger ned til 0,34% af indekset (iflg. en liste, jeg lige fandt på nettet). Det må trods alt gøre det noget begrænset, hvor meget man kan gå glip af på enkeltstående raketter, før den kommer ind i top50 og herefter når at komme med. Men man kan jo overveje at øge sin opdateringsfrekvens til lidt mere end hver 6. måned. Jeg tror ikke, at top50 grundlæggende er et dårligere investeringsobjekt end top500.

Jeg tror ikke, at det er vigtigt at ramme indeksets vægtninger præcist i sin egen portefølje. Dem der stiger i indeks, vil også stige i porteføljen, når man har dem. Jeg tror, man i det store hele bare kan lade de fleste positioner være i fred.

 

Når nye kommer ind i top50, vil andre falde ud. Disse kan sælges, hvis det er, og lidt nye penge kan også tilføres andre steder fra.

 

Min tanke var først at lave en geografisk %-opdeling på etc. USA, Europa, DK, emerging markets, Japan osv. - hvad man nu vil.

På de markeder, der kan dækkes ind med enkeltaktier, gøres dette, f.eks. USA og DK, måske Europa. Der hvor det bliver for vanskeligt, f.eks. em og japan (hvilket gerne skulle være en relativt lille %-del af porteføljen), dækkes med investeringsfonde.

rickrick skrev:

 

Det var også kun fordi du nævnte PFA og en dårligt performende indexfond, at jeg ville give lidt insight. Det er svært at blive kloge på, hvor meget der valuafdækkes i de her passive fonde, men det er klart, at hvis du afdækker 0% og du har en global indexfond med 70%-75% USA, så betyder det altså ret meget hvis USD/EUR svinger 20% den ene eller den anden vej.

 

Ved en 0% udvikling i alle index (ja ja syret eksempel) over 3 år. Så vil en 20% stigning/fald i USD med 0% afdækning give et afkast på plus/minus 15%. Hvor du med fuld afdækning af USD vil få et samlet afkast på 0%.

 

Mit eksempel med Skandia var bare for at vise, at Skandia's høj risiko aktive fond som sådan ikke outperformede markedet, den var bare heldig at køre med 0% valuta afdækning, hvor konkurrenterne formodentligt havde en 40%-80% afdæning.

 

 Nej, det var nu det der hedder "PFA Investerer" der performede væsentligt ringere, end S&P500 - men jeg synes ofte fondene der afspejler et indeks klarer sig lige nogle procenter bedre, end selve indekset. F.eks. både PFAs USA fond og SXR8 der begge havde højere afkast, end S&P500 steg sidste år (PFAs fond følger MSCI World, men den klarede sig også ringere, end fonden).

henry skrev:

 

 Tak, det er rigtig interessant input.

 

Hvis man f.eks. investerer i alle aktier på top50 af S&P500, dækker man alle aktier med vægtninger ned til 0,34% af indekset (iflg. en liste, jeg lige fandt på nettet). Det må trods alt gøre det noget begrænset, hvor meget man kan gå glip af på enkeltstående raketter, før den kommer ind i top50 og herefter når at komme med. Men man kan jo overveje at øge sin opdateringsfrekvens til lidt mere end hver 6. måned. Jeg tror ikke, at top50 grundlæggende er et dårligere investeringsobjekt end top500.

 

Jeg tror ikke, at det er vigtigt at ramme indeksets vægtninger præcist i sin egen portefølje. Dem der stiger i indeks, vil også stige i porteføljen, når man har dem. Jeg tror, man i det store hele bare kan lade de fleste positioner være i fred.

 

Når nye kommer ind i top50, vil andre falde ud. Disse kan sælges, hvis det er, og lidt nye penge kan også tilføres andre steder fra.

 

Min tanke var først at lave en geografisk %-opdeling på etc. USA, Europa, DK, emerging markets, Japan osv. - hvad man nu vil.

 

På de markeder, der kan dækkes ind med enkeltaktier, gøres dette, f.eks. USA og DK, måske Europa. Der hvor det bliver for vanskeligt, f.eks. em og japan (hvilket gerne skulle være en relativt lille %-del af porteføljen), dækkes med investeringsfonde.

 

 I lige måde.

 

Jeg tror ikke vi bliver enige hvor nemt, svært eller tidskrævende det er. 

 

Jeg forstår dog ikke helt den liste du skriver om.

 

Men jeg vil lige tllføje at de professionelle der sammensætter passive fonde også kan ramme ret meget forkert. Jeg har set ret store tracking errors på passive fonde - meget ofte er det under en procent, men har set helt op til 30 pct. i tracking error. Det er selvfølgelig ofte mere specialiserede fonde, men har også set ret høj tracking error på verdensindeks fonde. 

Det er efterhånden en del år siden jeg nørdede rundt i det, så har ikke lige nogen eksempler på hånden og problemet er at det ret hurtigt bliver skjult ved at lukke eller fusionere fonde. Jeg ved ikke om reglerne er strammet om, men det er ret beskæmmende den måde hvorpå x kapitalforvalter kan åbne x antal fonde. X af dem har x-indeks som benchmark - de af fondene der underperformer fusionere med den der outperformer og vupti: en aktiv forvalter fremstår som en der slår markedet.

Torstens skrev:

 

 Nej, det var nu det der hedder "PFA Investerer" der performede væsentligt ringere, end S&P500 - men jeg synes ofte fondene der afspejler et indeks klarer sig lige nogle procenter bedre, end selve indekset. F.eks. både PFAs USA fond og SXR8 der begge havde højere afkast, end S&P500 steg sidste år (PFAs fond følger MSCI World, men den klarede sig også ringere, end fonden).

 

 Ofte er det fordi de låner aktier ud til shortselling.

 

Edit:

Eller tracking error som nævnt i mit forrige indlæg :)

Spredning er fint nok og selvfølgelig vigtigt, men jeg vil helt sikkert ikke se det som en succes at sprede sig 100%. Derfor mener jeg heller ikke en sammenligning med MSCI world er noget at råbe hurra for.

 F.eks.Skal jeg ikke have flyselskaber og fodboldklubber i min portefølje. Jeg synes heller ikke jeg har behov for russiske aktier. Eller andre lande der er sådan lidt bananrepublikker I forhold til forretningslivet. Frankrig er et fint eksempel på et land med håbløs indblanding fra regeringen der gør jeg ikke har lyst til at eje noget fransk.

jeg har selv en voldsom overvægt i amerikanske softwarevirksomheder, mest fordi de bare har meget bedre marginer end de fleste andre typer virksomheder. 

Jeg skal lige forstå jeres om pensioner rigtigt: Advokerer I for, at man selv kan stå for at investere ens pension i en eller flere fonde, frem for at lade PFA gøre det f.eks?

Jeg har sidste år flyttet min fra pension Danmark til netop PFA, da de har bedre afkast, men jeg har aldrig tænkt passive fonde kunne være en mulighed.

rickrick skrev:

 

Ved en 0% udvikling i alle index (ja ja syret eksempel) over 3 år. Så vil en 20% stigning/fald i USD med 0% afdækning give et afkast på plus/minus 15%. Hvor du med fuld afdækning af USD vil få et samlet afkast på 0%.
 

 Det er måske værd at nævne at omkostningen ved at afdække valutakursrisikoen på USD ift DKK lige nu er ca 1.8% årligt, så over 3 år taber man en god sjat ved afdækningen (hvilket man selvfølgelig også kan miste ved ikke at afdække). Pointen er dog at det ikke er gratis, og at vi i DKK ikke kan replikere S&P afkastet opgjort i USD.

Hvis S&P genererer 10% i afkast ( @Torstens - det er markant mindre der er leveret de seneste 25 år) så ryger afkastet med afdækning ned i ca 8%.

 

MrLe-roy skrev:

Jeg skal lige forstå jeres om pensioner rigtigt: Advokerer I for, at man selv kan stå for at investere ens pension i en eller flere fonde, frem for at lade PFA gøre det f.eks?

Jeg har sidste år flyttet min fra pension Danmark til netop PFA, da de har bedre afkast, men jeg har aldrig tænkt passive fonde kunne være en mulighed.

Jeg vil ikke råde nogen til noget som helst, når det handler om aktier. Mange har det rigtig godt med at pensionen bliver passet af nogle andre og det eneste man selv vælger er risiko.  

 

Jeg valgte selv for 7-8 år siden at selv overtage min pension i PFA og investere i de billigste fonde de havde, fordi jeg havde svært ved at gennemskue hvad min pension rent faktisk blev investeret i og hvad omkostningerne reelt dækkede over og samtidig leverede PFA også et ret dårligt afkast. Det kan sagtens været blevet meget bedre og jeg tror også de aktive fonde er blevet markant billigere.  

 

En lille anekdote efter hukommelsen: En tidligere dansk Goldman Sachs-ansat lavede en beregning (måske i en bog), hvor han tog udgangspunkt i en skraldemands løn. Han kom frem til at skraldemanden ville have haft en million kroner mere når han blev pensioneret, hvis pensionskassen bare havde smidt pengene i verdensindeks-ETF fremfor at købe diverse fonde til en langt højere åop.  

prangstar skrev:

Jeg vil ikke råde nogen til noget som helst, når det handler om aktier. Mange har det rigtig godt med at pensionen bliver passet af nogle andre og det eneste man selv vælger er risiko.  

 

Jeg valgte selv for 7-8 år siden at selv overtage min pension i PFA og investere i de billigste fonde de havde, fordi jeg havde svært ved at gennemskue hvad min pension rent faktisk blev investeret i og hvad omkostningerne reelt dækkede over og samtidig leverede PFA også et ret dårligt afkast. Det kan sagtens været blevet meget bedre og jeg tror også de aktive fonde er blevet markant billigere.  

 

En lille anekdote efter hukommelsen: En tidligere dansk Goldman Sachs-ansat lavede en beregning (måske i en bog), hvor han tog udgangspunkt i en skraldemands løn. Han kom frem til at skraldemanden ville have haft en million kroner mere når han blev pensioneret, hvis pensionskassen bare havde smidt pengene i verdensindeks-ETF fremfor at købe diverse fonde til en langt højere åop.  

Det lyder helt vildt, hvis det er rigtigt.

MrLe-roy skrev:

Det lyder helt vildt, hvis det er rigtigt.

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/pfa-tabte-87-milliarder-paa-finansmarkederne-i-2022

https://www.berlingske.dk/business/pensionskaempe-lider-stoerste-tab-i-15-aar-opsparerne-taber-milliarder?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYP_smiHArW1WE7tNdelFp7YfPAadmkt-UCD7LSju5d3GSadGdY4u8n2xsjH4kA%3D&a...

De forskellige podcasts og andet jeg lytter til shitalker stort set altid PFA. :D 

Kan ikke helt forstå hvorfor man ville betale for at andre skulle investere for sig når det er så simpelt selv bare at smide det hele i nogle passive ETF'er, ingen at de aktive forvaltere slår alligevel markedet long term (måske meget få gør men generelt ikke)

MrLe-roy skrev:

Jeg skal lige forstå jeres om pensioner rigtigt: Advokerer I for, at man selv kan stå for at investere ens pension i en eller flere fonde, frem for at lade PFA gøre det f.eks?

Jeg har sidste år flyttet min fra pension Danmark til netop PFA, da de har bedre afkast, men jeg har aldrig tænkt passive fonde kunne være en mulighed.

 

Jeg vil helst ikke rådgive direkte, men mine undersøgelser viste, at statistikkerne er imod PFA i forhold til de passive fonde, så derfor har jeg 100% af min pension i 2 fonde - 70% i USA og 30% i World - og dybest set kunne jeg have det hele i USA, da jeg alligevel ikke er vildt godt hedged, og USA har givet bedre afkast over de seneste mange år.

 

Sidste år klarede USA sig mere end 10% bedre, end PFA investerer - og som tidligere nævnt i tråden, steg S&P500 141% fra 2017-2023, mens PFA havde et afkast på 66% i samme periode.

Jensen skrev:

 Det er måske værd at nævne at omkostningen ved at afdække valutakursrisikoen på USD ift DKK lige nu er ca 1.8% årligt, så over 3 år taber man en god sjat ved afdækningen (hvilket man selvfølgelig også kan miste ved ikke at afdække). Pointen er dog at det ikke er gratis, og at vi i DKK ikke kan replikere S&P afkastet opgjort i USD.

Hvis S&P genererer 10% i afkast ( @Torstens - det er markant mindre der er leveret de seneste 25 år) så ryger afkastet med afdækning ned i ca 8%.

 

 

 Jeg spurgte lige Grok - her var svaret:

Over the past 25 years, the S&P 500 has shown an average annual return of approximately 10.13% before adjusting for inflation. However, when adjusted for inflation, this real return decreases to about 6.37%. This information reflects the performance up through recent data points available on the web.

Da inflationen har været højere, har afkastet renset for inflation været lidt lavere, end historisk set, hvor det har ligget på lige omkring 6,7%

prangstar skrev:

En lille anekdote efter hukommelsen: En tidligere dansk Goldman Sachs-ansat lavede en beregning (måske i en bog), hvor han tog udgangspunkt i en skraldemands løn. Han kom frem til at skraldemanden ville have haft en million kroner mere når han blev pensioneret, hvis pensionskassen bare havde smidt pengene i verdensindeks-ETF fremfor at købe diverse fonde til en langt højere åop.  

 

Jeg mener selskaberne tidligere tog over 1% mere for at administrere pensionerne, end hvis man var i passive fonde. Den ene procent om året kan sagtens blive til 1 mio. i sig selv med renters rente over 30-40 år.

Hvis de så samtidig laver ringere overskud - forskellen mellem 66% og 141% over en 7-årig periode kan også i sig selv være over 1 mio.

prangstar skrev:

 

 I lige måde.

 

Jeg tror ikke vi bliver enige hvor nemt, svært eller tidskrævende det er. 

 

Jeg forstår dog ikke helt den liste du skriver om.

 

Men jeg vil lige tllføje at de professionelle der sammensætter passive fonde også kan ramme ret meget forkert. Jeg har set ret store tracking errors på passive fonde - meget ofte er det under en procent, men har set helt op til 30 pct. i tracking error. Det er selvfølgelig ofte mere specialiserede fonde, men har også set ret høj tracking error på verdensindeks fonde. 

 

Det er efterhånden en del år siden jeg nørdede rundt i det, så har ikke lige nogen eksempler på hånden og problemet er at det ret hurtigt bliver skjult ved at lukke eller fusionere fonde. Jeg ved ikke om reglerne er strammet om, men det er ret beskæmmende den måde hvorpå x kapitalforvalter kan åbne x antal fonde. X af dem har x-indeks som benchmark - de af fondene der underperformer fusionere med den der outperformer og vupti: en aktiv forvalter fremstår som en der slår markedet.

Min ambition er slet ikke at tracke index, men at udnytte information fra index til at skabe sig en velfungerende passiv portefølje. Derfor er tracking error ikke et problem som sådan. 

Nogle vælger f.eks. at investere i ligevægtede fonde, fordi man f.eks. kan mene, at mag7 aktierne fylder for meget. Det er dog ikke min tanke at være ligevægtet. Men det er under alle omstændigheder ikke meningen, at man skal sidde og kæmpe med at finjustere en masse vægte for at ramme et index så præcist som muligt.

Projektet vil kun kræve det arbejde, man vælger at lægge i det. Hvis man f.eks. 3 gange om året gennemgår og tager stilling til justeringer, så er dét arbejdet. 

 

Listen jeg lige fandt på nettet var denne:

https://www.slickcharts.com/sp500

Det var bare for at få et hurtigt overblik over vægtningen af aktierne i S&P500. Som det ses, er vægtningen ret toptung.

Kæmpe noob-spørgsmål (en af mine venner har et højt fint job med noget aktieanalyse, ham tør jeg sgu ikke spørge, men jeg skal jo vide lidt, nu hvor han for alvor har besluttet jeg skal placere mine penge i aktier/fonde/etf'er/whatever):

 

Er vægtningen lavet efter deres markedsværdi-andel?

 

Edit: og hvad så med C20, det er så 90% novo eller sådan den omegn? 

moktar skrev:

Kæmpe noob-spørgsmål (en af mine venner har et højt fint job med noget aktieanalyse, ham tør jeg sgu ikke spørge, men jeg skal jo vide lidt, nu hvor han for alvor har besluttet jeg skal placere mine penge i aktier/fonde/etf'er/whatever):

 

Er vægtningen lavet efter deres markedsværdi-andel?

 

Edit: og hvad så med C20, det er så 90% novo eller sådan den omegn? 

 

 Det er blevet lavet om til C25 og C’et står for Cap. Altså der er en cap på hvor meget en aktie må fylde i indekset.

Ps: kan næsten gætte hvem du er 😀 har du fået styr på børnepasning til den 15. feb.?

prangstar skrev:

 

 Det er blevet lavet om til C25 og C’et står for Cap. Altså der er en cap på hvor meget en aktie må fylde i indekset.

Ps: kan næsten gætte hvem du er

 

 Ah, ved ikke en skid. Ja jeg er mig, nej ikke styr på at få børnene passet:)

prangstar skrev:

 

 Det er blevet lavet om til C25 og C’et står for Cap. Altså der er en cap på hvor meget en aktie må fylde i indekset.

Ps: kan næsten gætte hvem du er

Står C’et ikke for Copenhagen for an indikere det er danske aktier?

hermod skrev:

Står C’et ikke for Copenhagen for an indikere det er danske aktier?

 

 Jo, det hedder selvfølgelig C25 cap. 

 

Edit:

 

Har lige googlet det og er faktisk i tvivl om C´et stadig står for Copenhagen eller Cap efter det blev til C25.

prangstar skrev:

 

 Jo, det hedder selvfølgelig C25 cap. 

 

Edit:

 

Har lige googlet det og er faktisk i tvivl om C´et stadig står for Copenhagen eller Cap efter det blev til C25.

 

 Både Grok og ChatGPT siger Copenhagen. Har ikke prøvet Llama eller R1 :)

 

Her er de 2 svar:

"In the context of the Danish stock market, the "C" in "C25" stands for "Copenhagen." The C25 index, officially known as the OMX Copenhagen 25 Index (OMXC25), represents the 25 most traded stocks on the NASDAQ Copenhagen stock exchange. This index is a key indicator of the Danish equity market's performance."

"Yes, in the C25 Index (C25-indekset), the "C" stands for Copenhagen, referring to the Copenhagen Stock Exchange (Nasdaq Copenhagen).The C25 Index is the benchmark index for the 25 largest and most traded stocks on the Danish stock market, based on free-float market capitalization and trading volume. It replaced the previous OMX Copenhagen 20 (OMXC20) index in 2017."

Torstens skrev:

 

 Både Grok og ChatGPT siger Copenhagen. Har ikke prøvet Llama eller R1 :)

 

Her er de 2 svar:

"In the context of the Danish stock market, the "C" in "C25" stands for "Copenhagen." The C25 index, officially known as the OMX Copenhagen 25 Index (OMXC25), represents the 25 most traded stocks on the NASDAQ Copenhagen stock exchange. This index is a key indicator of the Danish equity market's performance."

"Yes, in the C25 Index (C25-indekset), the "C" stands for Copenhagen, referring to the Copenhagen Stock Exchange (Nasdaq Copenhagen).The C25 Index is the benchmark index for the 25 largest and most traded stocks on the Danish stock market, based on free-float market capitalization and trading volume. It replaced the previous OMX Copenhagen 20 (OMXC20) index in 2017."

 

 Faldt bare over en finanside der sagde C´et stod for C25, og blev i tvivl, men kan godt se der er konsensus om at det stadig står for Copenhagen. Det ville dig være mere retsvisende hvis det stod for Cap, da det andet indikerer de 25 største københavnske virksomheder :)

prangstar skrev:

 

 Faldt bare over en finanside der sagde C´et stod for C25, og blev i tvivl, men kan godt se der er konsensus om at det stadig står for Copenhagen. Det ville dig være mere retsvisende hvis det stod for Cap, da det andet indikerer de 25 største københavnske virksomheder :)

 

Jeg vidste det faktisk ikke, før det blev taget op i tråden :-)

Sætter pris på den spændende diskussion, I har haft gang i her i tråden :)

 

Jeg tilter dog lidt over at se chatbots opgivet som kildehenvisninger om noget faktuelt, især uden den specifikke brugte model er nævnt (f.eks. 4o vs o1-mini vs o1 hos ChatGPT). Håber alle er klar over, at de stadig ofte hallucinerer og kan have svært ved at forstå kontekst i mange situationer som f.eks. på hjemmesider. De bedste nuværende tilgængelige modeller scorer kun omkring 40% på denne simple test. Vi kan dog meget vel se et kvantespring her med o3-modellen snart.

 

Det tog mig 10 sekunder at gå ind på Nasdaqs hjemmeside via Google og se, at C'et står for Copenhagen :) Til gengæld tog det lidt længere at verificere, at indekset rent faktisk er capped.

Jensen skrev:

 Det er måske værd at nævne at omkostningen ved at afdække valutakursrisikoen på USD ift DKK lige nu er ca 1.8% årligt, så over 3 år taber man en god sjat ved afdækningen (hvilket man selvfølgelig også kan miste ved ikke at afdække). Pointen er dog at det ikke er gratis, og at vi i DKK ikke kan replikere S&P afkastet opgjort i USD.

Hvis S&P genererer 10% i afkast ( @Torstens - det er markant mindre der er leveret de seneste 25 år) så ryger afkastet med afdækning ned i ca 8%.

 

 

Jeg er med på, at afdækning ikke er gratis ... min anke gik mest på, at man ikke KUN kan bedømme de passive fonde ud fra benchmark alene. Hvis USD/EUR er stort set stabil, så fint nok.

Men i tider, hvor der er større bevægelser i valutakrydset (plus/minus 25%), så betyder det bare voldsomt meget om man har valgt en 0%, 40% eller 80% USD afdækning.

rickrick skrev:

 

Jeg er med på, at afdækning ikke er gratis ... min anke gik mest på, at man ikke KUN kan bedømme de passive fonde ud fra benchmark alene. Hvis USD/EUR er stort set stabil, så fint nok.

Men i tider, hvor der er større bevægelser i valutakrydset (plus/minus 25%), så betyder det bare voldsomt meget om man har valgt en 0%, 40% eller 80% USD afdækning.

100% enig, og hedgeomkostningen bør nok også bare accepteres, fremfor at være 65-100% eksponeret mod USD alt efter hvilket index man vælger. 

 

Hejsa, jeg er nysgerrig efter hvad i gør her i April 2025.
Jeg har desværre makset Aktiesparekontoen ud i banken i slutningen af marts. 
Kunne dog godt tænke mig at oprette en månedsopsparing hos nordnet, og indsætte f.eks. 5000 kr. i måneden over en lang årrække. Hvad ville give mest mening? Er jo ikke særlig interesseret i at blive beskattet årligt, eller blive kapital beskattet.
Ishares core MSCI world acc. bliver vel lagerbeskattet hvert år, når jeg har den på en almindelig aktiekonto på Nordnet? Jeg er ret grøn på aktiemarkedet, skulle jeg hellere investere i nogle enkelt aktier hver 1-2. måned?
Har ca. 40% i Ishares Core MSCI World Acc, og 39% i iShares Edge MSCI Europe Momentum Factor, og 21% VanEck Defense ETF på min aktiesparekonto.
Hvordan griber i andre det hele an p.t.? :)

SoccerFan skrev:

Hejsa, jeg er nysgerrig efter hvad i gør her i April 2025.
Jeg har desværre makset Aktiesparekontoen ud i banken i slutningen af marts. 
Kunne dog godt tænke mig at oprette en månedsopsparing hos nordnet, og indsætte f.eks. 5000 kr. i måneden over en lang årrække. Hvad ville give mest mening? Er jo ikke særlig interesseret i at blive beskattet årligt, eller blive kapital beskattet.
Ishares core MSCI world acc. bliver vel lagerbeskattet hvert år, når jeg har den på en almindelig aktiekonto på Nordnet? Jeg er ret grøn på aktiemarkedet, skulle jeg hellere investere i nogle enkelt aktier hver 1-2. måned?
Har ca. 40% i Ishares Core MSCI World Acc, og 39% i iShares Edge MSCI Europe Momentum Factor, og 21% VanEck Defense ETF på min aktiesparekonto.
Hvordan griber i andre det hele an p.t.? :)

 

 Sparindeks World i stedet på månedsopsparing :-)

SoccerFan skrev:

Hejsa, jeg er nysgerrig efter hvad i gør her i April 2025.
Jeg har desværre makset Aktiesparekontoen ud i banken i slutningen af marts. 
Kunne dog godt tænke mig at oprette en månedsopsparing hos nordnet, og indsætte f.eks. 5000 kr. i måneden over en lang årrække. Hvad ville give mest mening? Er jo ikke særlig interesseret i at blive beskattet årligt, eller blive kapital beskattet.
Ishares core MSCI world acc. bliver vel lagerbeskattet hvert år, når jeg har den på en almindelig aktiekonto på Nordnet? Jeg er ret grøn på aktiemarkedet, skulle jeg hellere investere i nogle enkelt aktier hver 1-2. måned?
Har ca. 40% i Ishares Core MSCI World Acc, og 39% i iShares Edge MSCI Europe Momentum Factor, og 21% VanEck Defense ETF på min aktiesparekonto.
Hvordan griber i andre det hele an p.t.? :)

De eneste fonde der pt. ikke er lagerbeskattede er danske udbyttebetalende fonde. 

Udenlandske ETF'er er alle lagerbeskattede - hvis de er på skats positivliste er de aktieindkomstbeskattede, og hvis de ikke er, er de kapitalindkomstbeskattede. 

Personligt holder jeg mine positioner. Hvis jeg havde ekstra at købe op for, ville jeg nok gøre det.

 

Jeg tror det her er Trumps klodsede måde at forhandle på. Han fatter ikke at han skaber økonomisk kaos, og tror det her er det samme som ejendomsinvesteringer i New York. 

Men hans mål er noget der nærmer sig paritet med handelspartnere. Af samme grund tror jeg vi indenfor de næste par uger vil se en del aftaler om fælles toldsatser mellem USA og andre. Jeg tror EU, Mexico og Canada vil være blandt de første der kommer frem til aftaler. Personligt ville jeg ikke have noget imod en frihandelsaftale mellem USA og EU.

 

Men hvis en masse aftaler opnås, forventer jeg at aktiemarkedet bevæger sig tilbage mod status før Trumps tosserier.

 

På den anden side så vi jo så sent som i går, at hvis store spillere vælger at lave reciprokke toldsatser, rammer det markedet endnu hårdere.

VestbjergFTW skrev:

 

 Sparindeks World i stedet på månedsopsparing :-)

 

 Ok, takker. 👌☺️

Spørgsmål til jer der virkelig ved hvordan det fungerer.

Hvis jeg har et overskud på salg af aktier på, og nu ved jeg godt vi snakker småpenge ;) men for eksemplets skyld - 500kr.

Jeg har nogle der er faldet en del, ligesom de fleste andre. Hvis jeg sælger 2 af disse i dag med et underskud på 500kr, for samtidigt at købe 5 nye i samme selskab, så skal jeg vel ikke betale skat af de første 500kr overskud, jeg trak ud i februar?

Hvis ja gælder dette så uanset hvor mange penge det er at man kan lave dette “trick” - hedder det ikke skatteoptimering?

Bære over med jeg er noob og bare hygger mig med aktier, selvom der ikke er så meget hygge i disse dage :)

Mikkmakk skrev:

Spørgsmål til jer der virkelig ved hvordan det fungerer.

 

Hvis jeg har et overskud på salg af aktier på, og nu ved jeg godt vi snakker småpenge ;) men for eksemplets skyld - 500kr.

 

Jeg har nogle der er faldet en del, ligesom de fleste andre. Hvis jeg sælger 2 af disse i dag med et underskud på 500kr, for samtidigt at købe 5 nye i samme selskab, så skal jeg vel ikke betale skat af de første 500kr overskud, jeg trak ud i februar?

 

Hvis ja gælder dette så uanset hvor mange penge det er at man kan lave dette “trick” - hedder det ikke skatteoptimering?

Bære over med jeg er noob og bare hygger mig med aktier, selvom der ikke er så meget hygge i disse dage :)

 Det er korrekt at du kan skatteoptimere - du skal dog have en reel mulighed for at det papir du køber/sælger kan nå at blive påvirket af kurssvingninger, for at SKAT som udgangspunkt vil acceptere dette - så vidt jeg husker plejer man at sige minimum 1 dag imellem. 

Husk du stadig betaler 2 x kurtage, så beløbet skal være af fornuftig karakter. 

 

Mikkmakk skrev:

Spørgsmål til jer der virkelig ved hvordan det fungerer.

 

Hvis jeg har et overskud på salg af aktier på, og nu ved jeg godt vi snakker småpenge ;) men for eksemplets skyld - 500kr.

 

Jeg har nogle der er faldet en del, ligesom de fleste andre. Hvis jeg sælger 2 af disse i dag med et underskud på 500kr, for samtidigt at købe 5 nye i samme selskab, så skal jeg vel ikke betale skat af de første 500kr overskud, jeg trak ud i februar?

 

Hvis ja gælder dette så uanset hvor mange penge det er at man kan lave dette “trick” - hedder det ikke skatteoptimering?

Bære over med jeg er noob og bare hygger mig med aktier, selvom der ikke er så meget hygge i disse dage :)

"Jeg har nogle der er faldet en del, ligesom de fleste andre. Hvis jeg sælger 2 af disse i dag med et underskud på 500kr, for samtidigt at købe 5 nye i samme selskab, så skal jeg vel ikke betale skat af de første 500kr overskud, jeg trak ud i februar?ChatGPT sagde:Godt spørgsmål – du tænker helt rigtigt i forhold til realisering af tab og udnyttelse af det skattemæssigt."

Lad os tage det i trin:

📉 1. Du har realiseret et overskud i februar på f.eks. 500 kr
Dette overskud bliver lagerbeskattet ved årets udgang (hvis det er på din Aktiesparekonto).

Hvis det var uden for Aktiesparekontoen (f.eks. frie midler), beskattes det som aktieindkomst, når du realiserer gevinsten.

📉 2. Nu realiserer du et tab på 500 kr i dag ved at sælge en aktie med underskud
På Aktiesparekonto:


Både gevinster og tab indgår i årets lagerbeskatning.


Hvis du realisere tab nu, vil det blive modregnet i årets samlede gevinst/tab.


Så ja – hvis du har haft +500 kr i gevinst i februar, og nu -500 kr i tab, vil det netto udligne hinanden skattemæssigt, så du ikke betaler skat af det samlede afkast (som nu er 0 kr).


Uden for Aktiesparekonto (alm. aktiedepot):


Tab og gevinst modregnes også i samme år.


Du kan ikke sælge og købe samme aktie samme dag og få tabet godkendt skattemæssigt – det kaldes købskursreglen / 30-dagesreglen:


Hvis du køber samme aktie igen inden for 30 dage, og beholdningen bliver større eller uændret, kan tabet ikke fradrages.


På en Aktiesparekonto gælder ikke 30-dagesreglen.





✅ Så:


På Aktiesparekontoen kan du sagtens gøre det og opnå den skattemæssige fordel.


Udenfor Aktiesparekontoen skal du være opmærksom på 30-dagesreglen – så her vil det ikke give fradrag for tab, hvis du køber aktien igen med det samme.

 

Torstens skrev:

De eneste fonde der pt. ikke er lagerbeskattede er danske udbyttebetalende fonde. 

Udenlandske ETF'er er alle lagerbeskattede - hvis de er på skats positivliste er de aktieindkomstbeskattede, og hvis de ikke er, er de kapitalindkomstbeskattede. 

 

Personligt holder jeg mine positioner. Hvis jeg havde ekstra at købe op for, ville jeg nok gøre det.

 

Jeg tror det her er Trumps klodsede måde at forhandle på. Han fatter ikke at han skaber økonomisk kaos, og tror det her er det samme som ejendomsinvesteringer i New York. 

Men hans mål er noget der nærmer sig paritet med handelspartnere. Af samme grund tror jeg vi indenfor de næste par uger vil se en del aftaler om fælles toldsatser mellem USA og andre. Jeg tror EU, Mexico og Canada vil være blandt de første der kommer frem til aftaler. Personligt ville jeg ikke have noget imod en frihandelsaftale mellem USA og EU.

 

Men hvis en masse aftaler opnås, forventer jeg at aktiemarkedet bevæger sig tilbage mod status før Trumps tosserier.

 

På den anden side så vi jo så sent som i går, at hvis store spillere vælger at lave reciprokke toldsatser, rammer det markedet endnu hårdere.

 

 Det tror hverken Goldman Sachs, J.P. Morgan Chase m.fl. på. Det er for sent at "putte tandpastaen tilbage i tuben." 

prangstar skrev:

 

 Det tror hverken Goldman Sachs, J.P. Morgan Chase m.fl. på. Det er for sent at "putte tandpastaen tilbage i tuben." 

 

 Hvad tror de ikke på?

At aktiemarkedet nogensinde vender tilbage?

Eller at Trump søger at finde aftaler?

 

Jeg tror hans mål har været at finde aftaler - for ingen kan da være så dum, at man ikke stoler på sine rådgivere, der alle bør sige til ham, at toldmure er dårligt for økonomien. Bedste eksempel er Smoot-Hawley Tariff Act fra 1930, som alle bør råbe ham ind i hovedet med.

Ud over et børskrak i 1929, var de her toldmure med til at skabe "the dirty thirties"  det måske værste årti nogensinde, økonomisk set.

ktothep skrev:

 Det er korrekt at du kan skatteoptimere - du skal dog have en reel mulighed for at det papir du køber/sælger kan nå at blive påvirket af kurssvingninger, for at SKAT som udgangspunkt vil acceptere dette - så vidt jeg husker plejer man at sige minimum 1 dag imellem. 

Husk du stadig betaler 2 x kurtage, så beløbet skal være af fornuftig karakter. 

 

 

 

Reglen er bare, at man ikke må købe sine egne aktier - f.eks. fra 2 forskellige depoter. Da dette vil være kursmanipulation - ligeledes hvis man handler med beslægtede.

 

Daytradere køber og sælger de samme papirer lystigt igennem en handelsdag.

 

Officielt hedder det, at der skal have været en kursrisiko mellem handlerne.

SoccerFan skrev:
Du kan ikke sælge og købe samme aktie samme dag og få tabet godkendt skattemæssigt – det kaldes købskursreglen / 30-dagesreglen:


Hvis du køber samme aktie igen inden for 30 dage, og beholdningen bliver større eller uændret, kan tabet ikke fradrages.

 

 Link til denne del, jeg har altid hørt markant mindre? 

ktothep skrev:

 

 Link til denne del, jeg har altid hørt markant mindre? 

Jeg har heller aldrig hørt om nogen 30-dagesregel, men at man skal have haft en kursrisiko. 

 

https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1946281

 

Jeg ved ikke om det er blevet opdateret senere hen.

 

Du skal bare have taget en kursrisiko - det er ikke defineret nærmere.

Så hvis vi snakker en almindelig meget likvid aktie, så er bare en enkelt dag helt fint, og du vil sikkert også sagtens kunne købe og sælge indenfor f.eks. en time og argumentere for at du har taget en risiko (gør daytradere jo hele tiden)

ktothep skrev:

 

 Link til denne del, jeg har altid hørt markant mindre? 

 

Det er amerikanske regler. Her har man en "wash sale"-regel, som forbyder skattefradrag for tab, hvis du køber det samme værdipapir tilbage inden for 30 dage.

Mads Møller skrev:

Du skal bare have taget en kursrisiko - det er ikke defineret nærmere.

Så hvis vi snakker en almindelig meget likvid aktie, så er bare en enkelt dag helt fint, og du vil sikkert også sagtens kunne købe og sælge indenfor f.eks. en time og argumentere for at du har taget en risiko (gør daytradere jo hele tiden)

Præcis.

Det er CHATGPT :)

SoccerFan skrev:

Det er CHATGPT :)

 

 Hehe, brug Grok i stedet.

Torstens skrev:

 

 Hehe, brug Grok i stedet.

 

 Det vil jeg prøve, er dog AI noob