Aktuar

#1| 0

Hej PN

Er der nogen herinde der læser/har læst forsikringsmatematik (aktuar) på ku?
Jeg overvejer nemlig at søge derind til sommer, og vil gerne høre nogle med nogle erfaringer fra uddannelsen samt evt. arbejdet efter uddannelsen.

Er der desuden andre Pn'er der søger ind i år??

20-05-2011 00:55 #2| 0

Jeg har haft en del fag med dem, og derfor flere venner der læser det, så kan muligvis være behjælpelig på nogle af punkterne.

Jeg tager dog på druk nu, men stil nogle spørgsmål og så svarer jeg bedst muligt på det jeg kan, når jeg har overskud til det.

20-05-2011 01:22 #3| 0

Jeg vil gerne generelt høre hvordan studiet er. Har hørt at det skulle være rimelig hardcore matematik. Der er desuden mange der falder fra det første år, så det kan ikke være helt nemt. Ligger selv på 10/12 i matematik og vil gerne høre om man skal være stort set perfekt for at gennemføre studiet. Vil gerne have af/bekræftet det 'rygte'.

Jeg ved at man med nogle af studierne kan tage bacheloren (3 år) i DK og så betaler staten for kandidaten hvis man vælger at tage den i udlandet. Ved du om det er muligt på aktuar-studiet.

Til sidst vil jeg bare gerne høre om de er tilfredse med studiet. Hvad der har skuffet dem og hvad der har overrasket positivt. Så plusser og minusser ved studiet.

Tak! :)

20-05-2011 01:32 #4| 0

Udstik på OP har set Penge 23/3 2011 eller læst en artikel om livstidsinkomster ?:)

20-05-2011 01:44 #5| 0

Heh hilberado. Har faktisk først set det efter jeg blev interesseret i det.
Hørte om studiet gennem min far, som har arbejdet aktuarer, og syntes det lød interessant. Men har da læst artikler om aktuarer siden hen ;)

20-05-2011 02:03 #6| 0

Det er hardcore mat, og hvis du er typen der godt kan lide at slacke den lidt. så er det et no-go

20-05-2011 02:19 #7| 0

Det mest hardcore matematikgeni jeg kender, sprang fra fordi det var for meget (for svært?) matematik. Han spring dog over til statistik som han acede.

20-05-2011 02:56 #8| 0

Jeg har hørt at man, i aktuarernes fredagsbar, drikker rød sodavand og konkurrerer om hvem der kan huske flest decimaler af pi. Party like it's 1999, baby!

20-05-2011 11:06 #9| 0

Min kæreste er uddannet aktuar. Ja, det er hardcore matematik, hardcore statistik, og det er et hårdt studie. Jo også af samme årsag at der blot bliver omkring 10 personer uddannet hvert år. Kender en del som er aktuar, mat.øk, mat. eller lign. Men meget hårdere end end så mange andre naturvidenskabelige studier mener jeg ikke det er.

Du kan derudover på ingen måde sammenligne det matematik du kender fra gymnasiet med det matematik, som du vil arbejde med på KU. Sådan er det generelt med forskellen på gymnasie og universitet - er altså to vidt forskellige planeter. Men det er jo altså ikke værre end, at hvis du ikke kan lide det, så må du bare finde noget andet at læse. Det er der ingen skam i. Derudover så bruger de fleste nu også mere end den normerede tid på studiet.

At arbejdsløsheden så er nul og lønnen er udemærket tæller jo også i den positive retning.

20-05-2011 12:35 #10| 0
"Ligger selv på 10/12 i matematik og vil gerne høre om man skal være stort set perfekt for at gennemføre studiet"

jeg synes ikke man kan vurdere om man kan gennemføre en videregående matematisk uddanelse på hvad enten man er god, meget god eller perfekt til matematik i gymnasiet... Så længe man kan finde ud af matematikken handler det imo 90% om lysten og interessen til at fortsætte med matematik.

Uanset hvor god man er i gymnasiet kommer man til at skulle sidde og kæmpe med det dele af det og her er det alt afgørende at man gider - har lysten til at fordybe sig i det - og ikke om man får 10/12 - 12/12 eller whatever i gymnasiet :-)

Hvis det lyder som en uddannelse du har lyst til at læse så spring på og forsøg...
20-05-2011 13:06 #11| 0

husk at tænk over hvordan arbejdet er bagefter. Hvis du ikk har lyst til at sidde bag i en skærm og programmere så er aktuar studiet ikk det rigtige for dig

20-05-2011 13:58 #12| 0

Der ikke den store forskel på statistik og aktuar studiet først omkring 3. år man begynder at have forskellige fag. Men helt klart de svære matematikfag der ligger indenfor statistikken. Der er gode jobmuligheder bagefter og god løn. så vil som MacPhersson sige at det handler meget mere om interessen for matematik frem for om du har fået 10 eller 12. Regn med at i et job bagefter sidder du bag en computerskærm ca. 80% af tiden.

23-05-2011 12:53 #13| 0

@blunder

Der er ikke mange akademiske jobs hvor man ikke sidder bag en computer 80% af tiden...

Jørn

23-05-2011 13:35 #14| 0

Nu kan jeg se der er kommet en del besvarelser, så vil egentlig blot tilføje at mig bekendt, er det IKKE muligt at komme på studieophold i udlandet, hvis man læser aktuar.

Der er dog måder hvorpå det kan omgås, men præcist hvordan det foregår er jeg ikke inde nok i det til at kunne svare på.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar