Sad lige og læste en artikel med Philip Hilm, hvor han fortalte at han ville spille sine draws meget aggresivt ved det kommende WSOP-ME.
Det fik mig til at tænke på hvad der skal til får at I reraiser all-in på et draw?
Jeg prøvede det også lige af i praksis med følgende hånd som mine modstandere syntes var ekstremt dårlig spillet af mig...
Jeg håbede han ville raise mit lille flop-bet og så ville jeg se om han ville kalde et all-in bet bagefter.
PokerStars Game #18459476755: Hold'em No Limit ($0.02/$0.05) - 2008/06/29 - 08:28:37 (ET)
Table 'Isara II' 6-max Seat #5 is the button
Seat 1: teamraiders ($9.01 in chips)
Seat 2: SEB-BZK-12 ($4.60 in chips)
Seat 3: BigStackEsus ($8.16 in chips)
Seat 5: KugelblitzHB ($3.56 in chips)
Seat 6: bilderberg ($4.89 in chips)
bilderberg: posts small blind $0.02
teamraiders: posts big blind $0.05
*** HOLE CARDS ***
Dealt to bilderberg 6♦ 4♣
SEB-BZK-12: calls $0.05
BigStackEsus: raises $0.10 to $0.15
KugelblitzHB: calls $0.15
bilderberg: calls $0.13
teamraiders: folds
SEB-BZK-12: calls $0.10
*** FLOP *** 5♣ Q♥ 3♦
bilderberg: bets $0.15
SEB-BZK-12: folds
BigStackEsus: raises $0.35 to $0.50
KugelblitzHB: folds
bilderberg: raises $4.24 to $4.74 and is all-in
BigStackEsus said, "2 pair or kk"
BigStackEsus: calls $4.24
*** TURN *** 5♣ Q♥ 3♦ 7♠
*** RIVER *** 5♣ Q♥ 3♦ 7♠ 8♦
*** SHOW DOWN ***
bilderberg: shows 6♦ 4♣ (a straight, Four to Eight)
BigStackEsus: mucks hand
bilderberg collected $9.63 from pot
*** SUMMARY ***
Total pot $10.13 | Rake $0.50
Board [5c Qh 3d 7s 8d]
Seat 1: teamraiders (big blind) folded before Flop
Seat 2: SEB-BZK-12 folded on the Flop
Seat 3: BigStackEsus mucked J♠ Q♣
Seat 5: KugelblitzHB (button) folded on the Flop
Seat 6: bilderberg (small blind) showed 6♦ 4♣ and won ($9.63) with a straight, Four to Eight
All-in på draw - hvornår gør I det?
Jeg foretrækker at gøre det med større draws end et baby OESD.
Eksempler: nut flush draw, flush draw + et/to overkort, flush draw + straight draw, open-ended straight draw med et/to overkort
Men i øvrigt gør du det rigtigt: bet-3bet allin -- så er det dig som lægger pres på modstandereren.
@Thyssen
Better du altid all in på disse draws? Lad os sige at potten er heads up med raise og kald preflop. Du sidder med nut flush træk + 1 overkort, har position og villain con better. I har begge fuldt buy in, men potten er jo forholdsvis lav i forhold til all in bet, men som du selv siger, så lægger det maksimalt pres på din modstander.
Jeg har selv lidt svært ved at afgøre hvornår jeg skal smide stakken til midten og hvornår man bare laver et reraise. Ved et almindeligt reraise + kald er ulempen jo et knapt så sjovt spot på turn.
Ved godt at det selvfølgelig er meget modstanderafhængigt og om han fx er i stand til at smide toppar, men i mange situationer er det jo svært at sætte ham på en hånd, hvis han som standard con better.
Ser frem til at høre dine input. Måske var det et emne til en video på Pokeruni, så signer jeg nok op. ;)
synes det er bedst at gøre i position, så man tit får et frikort på turn, til at ramme på river, når nu stacksizes gør at et reraise AI er for vildt på floppet i forhold til potsize. selvfølgelig er det også godt hvis modstanderen c-better floppet meget, hvilket gør det mere sandsynligt at han folder til dit raise.
for sandheden er jo, at man i længden taber penge, hvis man altid kommer AI med kun et OESD fx.
For at komme allin på floppet så er den bedste sekvens: bet - modstander raiser - vi går allin (også kaldet bet-3bet eller b3b)
Hvis vores modstander c-better så bliver sekvensen modstander c-bet - vi raiser - modstander går allin -- hvilket er dårligere for os, da vi skal kalde allin i stedet for at raise allin (dvs. vi har ingen folding equity).
Men mod modstandere som c-better for meget, så raiser jeg alligevel floppet og kalder allin hvis jeg har et stort draw.
Jørn
@werder77
Vi raiser ikke allin efter et bet -- sekvensen skal være bet-raise-allin.
Bemærk at vi tjener ikke penge på at komme allin, men på at modstanderen raiser og efterfølgende folder:
EV = EV(villain folder) + EV(villain kalder)
Afhængig af vores draw så er EV(villain kalder) ofte negativ, men hvis villain folder ofte nok, så er EV(villain folder) > EV(villain kalder) og dermed EV > 0
Jørn
@ceacer
Jeg har faktisk lavet en video der omhandler EV beregninger for allin semi-bluffs. Videoen kommer på pokeruni.dk i starten af næste måned.
Man kommer faktisk ofte frem til at modstanderen kun skal folde 20-30% før et allin move er korrekt hvis man har et 9 out draw. Hvis man har større draws så er det nogle gange døde penge nok i puljen til at det er korrekt at gå allin uanset om modstanderen kalder eller ej.
Jørn
@Thyssen
Den ser jeg frem til. Som jeg forstår dig, så skal vi aldrig skubbe direkte AI på et con bet. Vi skal altid raise og så kalde et all in, hvis vi har et godt draw. Men den bedste situation er når vi selv better ud og bliver reraiset.
som thyssen. spot on
thyssen:
ja det afhænger jo af om stacksizes passer til bet/raise/RRAI også, det var mere det jeg mente.
men i det givne spot og frem for alt limit, tror jeg næppe villain folder, når han først har raiset.
Jeg tænker i stor stil som Thyssen - semi-bluffs handler 100% om fold equity. Dette kan lyde elementært, men den positive værdi ved et semi-bluff opstår, fordi man stadig har en del equity, når man bliver callet. Dette betyder dog ikke, at man ønsker callet og man opnår også den højeste EV, ved at skabe så stor en pot som man kan før man sætter sit bluff ind (dog uden at skabe en situation, hvor din modstander er fuldstændig bundet til potten).
Hvordan jeg balancerer mine semi-bluffs afhænger primært af stack sizes. Skal jeg søge et semi-bluff på floppet, så vil jeg meget gerne have f.eks. en b/3b situation, som Thyssen beskriver. Dette balancerer nemlig også de gange jeg leader med stærke hænder (sets etc.).
Kan jeg ikke få sat et b/3b ind grundet stack sizes, kan jeg spille hånden på mange måder alt efter modstanderen. Et par situationer:
1) Meget deep
Er modstanderen bare moderat weak, som raiser jeg 100% i position, da jeg ofte vil forvente bare at blive betalt af hænder som overpar og endda stærkere hænder (hvis villain er god nok til at balancere hans spil). Jeg gør altså dette for at få noget fold equity og for at tage initiativet med position uden den store risiko for, at blive 3-bettet. På turn har jeg så mulighed for at vurdere, om jeg skaber mest value ved at fortsætte bluffet eller ved at tage et fri-kort.
Mod mere aggressive modstandere betaler jeg som oftest bare cont. bettet.
2) Moderat deep
Her er check/call (OOP) eller et call af cont. bet (i position) mere oplagt. Jeg ønsker ikke at sætte min modstander i en situation, hvor han føler at potten skal afgøres på floppet ved at raise ham. Da vi selvfølgelig (da vi har trækket) har et ret draw tungt board vil de fleste modstandere tage et stand med stærke overpar etc.. Der skal noget seriøs weakness til før jeg presser på med en sådan stack.
3) 100 BB
B/3b eller et c/r (hvor jeg tydeligt comitter mig til potten) kan begge benyttes i forskellige situationer. Førstnævnte er dog weapon of choice.
4) short stacked
Easy... Bet all-in eller Raise / c/r all in (hvis stacks er store nok til, at man kan få fold equity ud af et sådan move).
Har du et draw, som du vurderer vil være profitabelt at presse hårdt, så er det stacken og modstanderen overfor dig, som bestemmer, hvordan du bør presse.
Den ting jeg mindst bryder mig, når det kommer til draws er overbettet og sick mange benytter dette, selvom de praktisk talt aldrig overbetter andre hænder end netop draws. Det giver et par gode noter på dem og er generelt langt mindre profitabelt end andre linier i de fleste situationer.
F.eks. burde OP nok have valgt at åbne bettingen med ca. $0,30-$0,40 i stedet for $0,15. Han gør det nok for at "fryse" modstanderen og se om ikke kan få turn kortet billigere, men havde han besluttet, at hans hånd var et stort semi-bluff værdigt (hvilket vi må antage da han ender med at gå all in), så skulle han også have valgt en større åbning. Ved at åbne lavt ender han med at overbette potten, når han går all in og det tynger den ende af ligningen, hvor han rent faktisk taber værdi (når modstanderen betaler all-in bettet).
Det handler som udgangspunkt om, at få bygget den anden del af ligningen (folk equity'en).
/Mikael
Enig med DTM.
Bemærk at situationen "short stacked" ofte opstår i reraised pots, hvor der typisk er plads til et c-bet og et efterfølgende potsize raise allin.
Her er det helt standard er check-raise allin (OOP) eller raise allin (med position) med draws. Fordi potten er så stor så behøver man ikke særlig stor folding equity før det er +EV at jamme.
Jørn
@decoon
Well, det er nok en fejl. Selvom hovedparten af spillerne på low limit er donks, så findes der massere af stramme spillere og disse er som regel for stramme og weak (da de er vandt til praktisk talt at kunne vente på nødderne og få betaling), at semi-bluffs (og almindelige bluffs) er endda meget profitable.
/Mikael
Jeg keder mig lidt på arbejdet, så jeg fik lige lyst til at skrive det her :-):
En fejl man risikerer at begå når man vil begynde at spille draws mere agressivt, er at ende med at have en ubalanceret range når man spiller floppet aggressivt.
Med andre ord er det vigtigt også at spille gode "made hands" hårdt på flops som f.eks. 6h7hQd.
Hvis du på ovenstående flop har kaldt lad os sige CO's åbningsraise fra BB, og forventes at reraise i hvert fald AQ, AK og TT-AA preflop, så er de eneste hænder du kan have der på floppet allerede er foran top par 66,77 og 67s, det er 9 kombinationer.
Hvis du nu vælger at kalde preflop raisers continuationbet med hænder som QK, QJs, QTs, men raiser alle dine draws og kun 66,77, 67s, så har du et draw alt for ofte i forhold de gange du har en made hånd, og modstanderen kan oftest gå all in med selv ret ringe hænder som f.eks. 88-JJ, når der allerede er kommet en del i potten!
Du kan bl.a. undgå dette ved:
- At reraise top par o.l. på floppet når der er mange mulige draws, så du har flere ikke-draws i din range.
- At lade være med at raise nogle af dine draws. F.eks. kan det ofte være smart bare at kalde floppet med et straightdraw, hvis floppet også indeholder et flushdraw. Kommer det tredie flushkort på turn eller river, vil du ofte kunne vinde hånden med et bluff. Du har altså dels nogle outs til dit egentlige draw, og dels en del "outs" der er gode at bluffe på.