Fulgte lige caladins link til bt's nyhed om at bush vil forbyde poker i TV. På samme side fik jeg tilfældigvis klikket mig ind på BT's pokerordbog. De fleste ord stemte da også meget godt overens med den tilhørende definition, men der er dælme også nogle "smuttere". Fik i hvert fald den gode griner på over det.
fx.
Begrebet "bad beat", som de definerer som:
"Når man har de bedste kort fra start, men taber på et uheldigt flop"
Er du gal jeg får mange bad beats så...
Dernæst:
Check-Raise: Når en spiller først checker og derefter forhøjer i en senere runde.
Hmm, forkert - beklager BT.
Derudover kender vi jo allesammen dealerbutton - ikke BT - de kalder den kortgiverknappen... javel ja...
Sidst er der denne definition som jeg slet ikke begriber... er det bare mig?
Bankroll:
Beløbet, som en spiller er villig til at risikere inden en turnering. Bruges ofte af profesionelle til at adskille spille- og personlig-økonomi.
Tjek selv siden på:
pokerzonen.bt.dk/?mode=page&p=288
alternativ pokerordbog
Check = Melde pas - Arhh.. heller ikke hellt god hva
Men ellers mange sjove definitioner
@Spyder
Check-Raise: Når en spiller først checker og derefter forhøjer i en senere runde.
Hmm, forkert - beklager BT
--
1.runde Flop
2.runde Turn
3.runde River
Så er det jo rigtig nok...
At tjekraise er vel når man netop gør det i samme "runde" - ellers er det jo ikke det man forstår ved et checkraise... fx hvis man rammer et stort draw på flop - så kan man tjekke den til ham - han better og man raiser - CHECKRAISE
Desuden kan jeg bedre arbejde med "streets" istedet for "runder/byderunder"
:)
North
Der er da tit folk der siger pas i stedet for check, så helt forkert er den jo ikke :)
pokkers77
www.pokerliv.dk
Hehe, der er vist nogle farligt kloge hoveder der var lidt for hurtigt ude. GG.
Når man melder pas, betyder det at man lader den passere, hvilket man jo også gør når man melder check. Så jeg er enig med Pokkers.
Ja det er sq et godt spørgsmål...
Jeg ved ikke hvad de har røget mens de lavede den liste, men de kunne da godt tage og dele!
Pas på dansk svarer til check på engelsk.
Pass på engelsk er det samme som fold.
TT
Ordet "Pas" stammer fra Fransk.
Den korrekte defination af "Pas" er "at give op"
Derfor vil jeg mene at Pas = Fold
At der er masser af mennesker der bruger ordet istedet for "Check" gør det ikke nødvendigvis korrekt :-)
Minder mig om en forelæsning med Gorm Harste, hvor han brugte timer på at forklare forskellen melln stat og etat....
Skal lige siges at det er en del af scient.pol studiet.... Og stort set alle var ved at falde i søvn, og enkelte, bl.a. undertegnede gjorde det.
Er der nogen der har skrevet til BT? Ser ud til noget af det er rettet i forhold til det I skriver.
Kan slet ikke finde "Bad beat" nu, og Bankroll "Det disponiple beløb, du som spiller kan afsætte til at spille for", er også rettet i forhold til det I skriver der stod. Der er dog masser af fejl stadig, f.eks.:
"Big Blind Spilleren to pladser til venstre fra kortgiveren skal lægge dette minimumsbeløb (plus evt. ante) inden han har set sine kort."
Dette er ikke korrekt i følge reglerne, Big Blind skal lægges INDEN man får dealet kort, ikke inden man ser dem.
@Spyder
Har skrevet til BT og pokertelegraph vedr. en hel masse fejl på siden. Men kredit til dig for at opdage mange af fejlene.
Her et par af dem jeg skrev til dem:
"Big Blind, Spilleren to pladser til venstre fra kortgiveren skal lægge dette minimumsbeløb (plus evt. ante) inden han har set sine kort."
Dette er IKKE korrekt, man skal lægge blinds inden man får dealet kort, IKKE bare inden man ser dem.
"Nuts En hånd, der ikke kan overgås, når man har set alle fem kort på bordet. "
Man kan godt floppe nuts på, dvs lige gyldig hvad andre sidder med har man pt den bedste hånd, efter turn kan din nuts være degraderet til 2nd nuts f.eks. Man snakker ikke om nuts udelukkende paa river, derfor ikke korrekt.
"Pot Odds Forholdet mellem puljens størrelse og mængden af penge, du skal bruge for at calle et bet."
Dårlig definition. Det er forholdet mellem puljens størrelse og det beløb du skal calle i forhold til dine outs (chancer) for at vinde potten. Hvis man har 18% chance for at vinde en hånd skal man ikke calle 50% af potten på turn (med mindre, begge er meget dybe og der er implied odds)
Implied odds har I dog ikke med, dette gør sig gældende hvis man laver et call der måske er matematisk forkert i forhold til potodds, men hvis man rammer bliver man betalt godt af, så er der gode implied odds.
Hæng mig ikke op i de præcise formuleringer, men de er bedre end dem i bt´s "poker leksikon"
"Small Blind Spilleren til venstre for kortgiveren skal lægge halvdelen af Big Blind (og evt. ante), inden han har set sine kort."
Ligesom med big blind, det er inden han får DEALET kort han skal lægge blinds.
"Texas Hold'em Det mest populære pokerspil. Der findes tre udgaver af spillet: Cash Limit, Pot Limit og No Limit. "
Er FL (fixed limit) det I kalder for cashlimit? De tre typer spil man snakker om inden for Texas Holdém er NL, FL og PL. Har aldrig nogensinde hørt om noget der hedder CL (cashlimit), derfor kan det selvfølgelig godt være det eksisterer ;)
Udover det har jeg forklaret lidt draws. Hvis man har 4 kort i træk er man på open ended str8 draw. Man har ikke en open ended str8 som bt skriver.
Det samme med inside str8 draw. Her skriver bt at man har en inside str8 hvis man f.eks. sidder med 4578. Her er den korrekte definition inside str8 DRAW, da man ikke har ramt endnu men er på træk. Til gengæld rammer man sin inside str8 hvis man spiker sin 6´er.
Hvis jeg har taget helt fejl eller der er noget der bør præciseres I meget velkomne til at skrive, jeg er sikker på bt´s "journalister" følger med herinde, ikke mindst efter de sidste par dages bommerter.
@Supaking:
I hvilken ordbog ser du at pas betyder "give op"?
I andre kortspil betyder "pas" at man ikke har nogen melding, ikke at man opgiver spillet.
I dansk terminologi var pas = check. Det ses i ældre bøger. Hvis pas nu betyder fold, er der sket en ændring.
TT
@Dimes & Supaking
I princippet er det vel dansk sprognævn der afgør, hvad et ords korrekte betydning er.
Mit skud er at de næppe har taget nogen særlig stilling i den her sag.
I de kredse jeg spillede i, var "pas" både check og fold. (Og jeg har en ret sikker formodning om at det også var sådan andre steder.)
Før netpokerens tid blev der ikke multitablet særligt meget :-), og alle fulgte med i spillet. Når en spiller var i tur vidste man således om vedkommende kunne "checke" eller om der kun kunne "fold"es.
Når der kunne "checkes", angav spilleren det ved at beholde sine kort, medens et "fold" blev tilkendegivet ved at smide kortene.
Udtrykket "at smide", blev brugt som "fold", men "pas" blev også brugt som "fold".
Så min umiddelbare konklusion vil være:
"Pas" = "Check", kan dog være "Fold".
"At smide" = "Fold"
Ejnar Pik, Sydhavnen.
I andre kortspil mener jeg at "Pas" betyder at man _opgiver_ at melde eller opgiver at slå den anden melding.
I Nudansk ordbog defineres "melde pas over for noget" som "erklære at der er noget man ikke kan el. vil gøre el. deltage i = GIVE OP"
Aner ikke hvilke ældre bøger du refererer til.
Hvordan du tolker nudansk's ordbogs betydning i Poker ved jeg ikke.
Som Ejnar skriver så har de ikke taget stilling til denne sag konkret.
Men jeg mener det er et fold :)
@Supaking:
Nu var det dig selv der startede med det franske. Pas kommer af den gamle franske melding "je passe", som betyder at man ikke vil melde, ikke (nødvendigvis) at man ikke vil spille.
I poker har den engelske udgave af "je passe", pass, fået en særlig betydning nemlig at lægge kortene hvilket er noget usædvanligt i forhold til andre kortspil hvor pass betyder det samme som på dansk, nemlig "ingen melding". I øvrigt ser man også af og til "pass" på engelsk i betydningen check, nemlig hvis der meldes "pass" når der ikke er budt noget endnu (altså hvor man kan checke). I så fald betyder "pass" enten "check" eller "fold" afhængig af konteksten.
Når "pass" fået særbetydningen "at lægge kortene" på engelsk, må forklaringen være følgende: Når man siger "pass", dvs. "ikke vil melde", og der er blevet budt i den pågældende runde, må man nødvendigvis folde. Det er logisk at det samme gælder på dansk, således at "pas" betyder "check" når der ikke er budt noget, men "fold" når der er budt noget.
Dette er i overensstemmelse med Ejnar Piks beskrivelse ovenfor som jeg kan tilslutte mig. "Ejnar Piks historiske pokerordbog" slår heller ikke fejl her.
I overført betydning har "melde pas" fået betydningen at man ikke ved noget, eller ikke vil gøre noget bestemt, eller ligefrem at man giver op, men flere af betydningerne går lidt videre end den oprindelige kortspilmæssige betydning som udtrykket er udledt af.
Du spørger om gamle bøger. Se fx Spillebog for hus, hjem og kro fra 1953. Der bruges terminologien
pas = check
gå med = call
gå ud = fold
stramme = raise
TT
Danske gamblingord er for vilde. Fra nu af vil jeg udelukkende passtramme.
>>Det er logisk at det samme gælder på dansk, således at "pas" betyder "check" når der ikke er budt noget, men "fold" når der er budt noget.
Nu startede du entydigt med at sige det betød "Check" på dansk.
Jeg kan fint leve med den defination du beskriver der. (hælder dog stadig mest til fold)
Så lad os bare sige vi er næsten enige. :)
Generelt finder jeg dog Nudansk ordbog's definationer mere relevante end en støvet bog fra 1953....
"Stramme" er heller ikke lige et ord jeg hører så tit om et "raise"
Kan i øvrigt oplyse at BT´s "pokerleksikon" er lavet af en journalist ansat ved BT og en del af acemag teamet...........
Vi er nogen der også spiller 5 card draw (IRL)
Der betyder Pas og Check(Nok) absolut ikke det samme.
PAS: (=ikke interesseret i showdown)
Hvis du er først og siger Pas, og alle andre passer, så bliver der en Pas-pot, dvs. man anter igen og begynder nyt spil, nu om en større pot.
CHECK eller NOK: (=der bliver showdown, men helst uden yderligere bud)
Har samme betydning som et bud på 0 kr.
Flere bruger PAS som melding når de har planer om et grumt reraise, men bliver nogle gange snydt, da der bliver PAS hele vejen rundt og nyt spil.
(Har virkelig oplevet at to de første spillere i en ret stor pot sagde PAS, hvor begge havde hus på hånden, der blev passet rundt, og nyt spil.) Spilleren med det mindre hus var jublende lykkelig, det var den anden IKKE.
A-N
@Dimes
Det har jeg vist aldrig påstået???
Nudansk ordbog skriver blot det er en melding i kortspil.
Jeg skriver hvorledes _JEG_ tolker det - get it?
Hvad med bare at bruge "check" eller "fold" i Texas Hold´em og så nøjes med at bruge "pas" i 5 card draw (irl) og 500 ;)
@CostasNoche
Og Whist, Ligeud, l'Hombre, Bridge, Bezuige osv. osv.
Ejnar Pik, Sydhavnen.
@Supaking:
Du siger at Nudansk ordbogs definitioner er mere relevante end en støvet bog fra 1953.
Nudansk ordbog siger ikke noget om betydningen af pas i poker. Det gør bogen fra 1953 og andre tilsvarende bøger derimod, i hvert fald i historisk perspektiv. Dermed siger bogen fra 1953 i det mindste noget om det vi diskuterer, hvilket Nudansk ordbog ikke gør.
"Pas" var den oprindelige danske melding for "check", og ifølge Ejnar Pik har den også været i brug som sådan i senere tidsperioder. Efter pokerens "opblomstring" i de senere år er det til gengæld sandsynligt at den nyere betydning "pas", påvirket af betydningen af "pass" på moderne engelsk, nemlig som = "fold", er vundet frem.
TT
Med fare for at gentage mig selv og blive rundtosset af din meningsløse argumentation
Iflg. Nudansk ordbog er "Pas" en melding i kortspil
Så ok, hvis Poker ikke er kortspil så har du naturligvis ret
@Costas
Pot Odds er ganske rigtigt som ordbogen beskriver forholdet mellem størrelsen af potten og størrelsen af dit potentielle call.
Dette vil den dygtige spiller sammenligne med oddsene for at vinde hånden.