Amoralsk at vinde fra ludoman?

#1| 0

Er det amoralsk at vinde $ fra en ludoman?

Der kører p.t. adskillige tråde her i forumet om hvordan online poker kan medvirke til at bringe flere ludomaner i problemer. Der skelnes i diskussionen imellem turneringer og ringgames hvilket virker logisk, da en turnering i mindre grad end ringgames giver ludomanen mulighed for ét spil mere for at vinde det tabte tilbage lige med det samme.

Selv spiller jeg primært ringgames, og alle der gør dét kender sikkert denne følelse:

”Yes, fjolset er på tilt! Han har lige tabt to store puljer, og nu re-raiser han mine AA all-in på K3o pre-flop”.

Det er situationer som disse, hvor de allernemmeste penge ligger og venter. Spørgsmålet er så, om man som vindende spiller kan have det helt fint med, at i nogle af tilfældene sidder der en sørgelig skæbne og spiller mod dig. Han er sikker på at tabe alle sine penge, som han har lånt/stjålet fordi han er ludoman.

Personligt elsker jeg at spille poker og elsker at vinde! Men den igangværende debat tvinger mig til nogle moralske overvejelser, da jeg jo med stor sandsynlighed af og til vinder betragtelige beløb fra ludomaner! Dvs. kan jeg leve med at en del af min indkomst stammer fra personer der lider af ludomani, og derfor taber penge til mig?

Nogen kommentarer?

23-03-2005 22:36 #2| 0

Det ville være amoralsk at lade fjolset beholde sine penge

23-03-2005 22:39 #3| 0

Hvis du lader ham beholde sine penge taber han dem jo bare et andet sted, og han opsøger ikke hjælp før han er helt bankerot.

Jo før du buster ham, jo før får han hjælp. Så du gør ham faktisk en tjeneste!

Ikke sandt?

23-03-2005 22:42 #4| 0

Det er umoralsk at spille om penge. Men det er der jo så meget der er.

Ejnar Pik, Sydhavnen.

23-03-2005 22:53 #5| 0

En ting er sikert; ludomani er kommet for at blive. Ludomaner vil altid finde spil at bruge penge på, og der er altid nogle, som vil tjene penge på dem.

Personligt har jeg det bedre med at vinde penge fra spillere som blot ser tabet som underholdning, og som taber moderate beløb, end fra folk der er mere eller mindre sygelige.

Jeg mener ikke, at man skal stoppe med at spille poker, fordi noget af ens gevinst uundgåeligt vil komme fra ludomaner, men jeg mener, at det er umoralsk at negligere problemet, og nægte at ludomaner også i høj grad spiller poker.

Jeg synes at det er ok, at der er kommet fokus på det, og har ikke noget imod at antallet af ludomaner i poker bliver minimeret.

23-03-2005 23:43 #6| 0

Det kan jo af gode grunde være svært at vide om det er en ludoman som man spiller imod over nettet.

Men hvis du ved at du spiller overfor en ludoman i et livegame er det måske noget andet, men det vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme.

Personligt kan jeg ikke se nogen grund til ikke at spille med hvis man ved at der er en ludoman blandt modspillerne. Jeg spiller heller ikke mindre lynlotto bare fordi en flok ludomaner ikke kan lade være med at spille lotto for mange tusinde hver måned.

Skal vi også til at drikke mindre humle fordi der er alkoholikere.....og sådan kan man jo blive ved.

Men hjælp skal de selvfølgelig have på den ene eller anden måde. Jeg syntes bare ikke det skal gå ud over flertallet, fordi et mindretal ikke kan styre deres spil.

24-03-2005 01:51 #7| 0

Som jeg ser det har vi alle de samme chancer for at vinde, man vælger selv om man bare vil spille for sjov eller om man vil arbejde lidt for at blive god, er man syg kan det ikke være vores problem, jeg er godt træt af den holding der er, røvrendt de mange for at beskytte de få.

24-03-2005 02:00 #8| 0

NIX.... Hvis de vil tabe kan de lige så godt gøre det til mig som en anden. De lader jo ikke være med at spille

24-03-2005 03:06 #9| 0

Er der ikke noget med, at visse ludomaner blir forment adgang til kasinoer?

Måske jeg skulle forlange en besvarelse af en ludomantest med negativt resultat fra alle spillere ved bordet, før vi gik igang. - Hver gang!

24-03-2005 03:52 #10| 0

Joh - og alkoholikere bli´r forment adgang til værtshuse :)

24-03-2005 05:19 #11| 0

@ Seahawk

Jeg har arbejdet som bartender, og kan sige at det er ikke helt rigtigt det du siger. Det er ihvertfald ikke en generel holdning (desværre). Jeg har haft mange alkoholikere som kunder, uden at det har været problem. Jeg skulle heller ikke som bartender være moralens vogter (hvis det overhovedet kan lade sig gøre) det må være ejerens opgave. Man kan heller ikke klandre en dealer for at en ludoman spiller ved hans bord. Det må være op til ledelsen om han/hende skal formenes adgang.
Det er heller ikke altid nemt at spotte en alkoholikker/ludoman da de jo ikke går rundt med et skilt i panden. Mange gange kan det være svært for udeforstående at udpege disse personer da de er vant til at skjule deres "lidelse". Selv deres nærmeste omgangskreds og arbejde kan ikke se problemet før at det er for sent.

24-03-2005 10:03 #12| 0

@Dane

Godt sagt!!!

Daniel

24-03-2005 10:10 #13| 0

Det var nu ment som en spøg fra min side (note the smiley)., Rubino

24-03-2005 10:12 #14| 0

@ Seahawk

Point taken ;)

24-03-2005 10:28 #15| 0

I onlinepoker better man jo ved chips, som de enkelte spillere har købt af pokerroomet, og så burde du ikke have skrubler med at spille mod spillere, som tydeligvist ikke forstår at forvalte disse, uanset deres mentale status. Jeg mener at det er pokerroomet som må tage ansvar for, at de spillere der sidder ved bordene er nogenlunde klar over hvad de laver.

Man kunne så måske, hvis man nu havde et pokerroom, bruge den aktuelle debat og overveje om man skulle afsætte nogle ressourcer til at "rådgive" spillere som tydeligt er ude på dybt vand.

Hvis du til et livegame tilbyder en presset spiller, at han kan få 1500 for et rolex eller 25000 for en ny bil, så vil jeg derimod mene at du burde sove skidt, for det ville være at udnytte en andens spillers mangel på kontrol.

24-03-2005 11:13 #16| 0

Jeg synes det i denne sammenhæng er vigtigt at huske på, at en ludoman ikke nødvendigvis taber; en ludoman kan jo sagtens være en vindende spiller! Derfor har jeg heller ingen moralske skrubler ved at vinde penge fra en ludoman, for man kan jo lige så godt tabe til ham som man kan vinde. En ludoman er ikke en "taber", en ludoman er en der spiller for meget. Der er forskel!

24-03-2005 11:23 #17| 0

Jamen Herre Jemini. Hvad sagde Herren om spil?? Ja det er syndigt. Så du er allerede ude i morassen alligevel hehe

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar