Kongs skrev: Det var nu heller ikke det jeg hentydede til. Kan godt se det er dårligt formuleret. Men eet jeg mente var at det nærmest går på tur hvem der vil gøre alt for kunderne. F.eks. give en større gruppe kunder variabelt forrentede lån selvom de ikke burde have det. Det er problemet. Om de vil tage gebyr eller ej er som sådan op til dem og bare lettere irriterende, når man er konkurrent.
Jeg forstår hvad du siger, men samtidig ee Danmark det land i verden, hvor det er billigst at låne. Men forskellene er små mellem konkurrenterne, men det er der nok en årsag til. Jeg vil nærmere sige det skulle være mere gennemskueligt at se forskellene især for folk der ikke har forstand på det.
Godt nok fra 2017 men giver fint billede af hvor billigt det er at låne i DK
http://finansdanmark.dk/nyheder/2017/danske-boliglaan-er-blandt-de-billigste-i-europa/
Hvad mener du skal gøres for at 'forbedre' konkurrencen.
Jeg har aldrig forstået, hvordan det at det er billigere at låne i Danmark, skulle være et argument for at priser og gebyrer er rimelige. Skal det forstås således, at så længe det bare er billigere end andre steder, er det helt i orden, at finanssektoren efter forgodtbefindende tager sig selv til rette i kundernes penge? For så vidt dit link angår det den samlede betaling, dvs. rente og bidrag, og kilden er finanssektorens interesseorganisation. Jeg går ud fra, at du ikke tillægger realkreditinstitutterne æren for, at vi har ekstremt lave renter i Danmark?
Ift. mere konkurrence synes jeg, at f.eks. det Nordea gør med mulighed for at oprette realkreditlån for - ift. konkurrenterne - relativt lave gebyrer er godt. Det er en skam, at de ikke tilbød det i forbindelse med TK-shitstormen, for så tror jeg sgu, at skuden havde taget meget vand ind ovre ved TK. Måske endda så meget at det kunne have haft en afskrækkende og adfærdskorrigerende effekt i sektoren. Det ville have glædet mig overordentligt meget ;)
Det ville også være glædeligt, hvis institutterne ikke automatisk fulgte konkurrenternes bidragsstigninger, således at der var reel konkurrence, hvor bidragssatsen blev brugt til at lokke kunder i butikken.
Endelig skal der findes en reguleringsmæssig løsning, således at man som kunde, i et institut der sætter bidraget op, kan skifte institut, uden at det skal koste en formue. De eksorbitante gebyrer ved flytning/omlægning af lån gør jo, at det er risikofrit for institutterne at sætte bidraget op, da omkostningerne ved et skifte vil tage årevis for kunden at indhente. Uden nogen garanti for at det nye institut ikke bare laver samme nummer.
Derudover burde der være strenge dokumentationskrav, når man hæver bidragssatser med argumenter om polstring. Det klinger lidt hult at overskuddene er høje mens man samtidig lystigt kræver penge ind til polstringskrav, som slet ikke er vedtaget. Det skulle faktisk slet ikke være lovligt at hæve bidraget for eksisterende kunder med mindre man kunne dokumentere/sandsynliggøre krav om polstring. Det ekstraordinære bidrag burde så efterfølgende sættes ned, når polstringskravet var opfyldt.
Som du selv peger på burde opstilling af lånetilbud og oversigt over gebyrer også reguleres, således at det blev nemmere for kunderne at sammenligne. Det er den rene jungle for menigmand at regne ud hvad de forskellige institutter/banker tager for tingene. Jeg har bekendte i sektoren, som knap nok kan tyde konkurrenternes opstilling :D
Danmark er et af de mest forbrugerbeskyttede samfund i verden. Bare ikke når det kommer til finanssektoren, hvor en aftale alligevel ikke er en aftale, og banker/RK ensidigt kan sætte priser op og opsige aftaler uden misligholdelse. Det har jeg ærligt talt lidt svært ved at forstå grunden til. Jeg gætter på, at det har at gøre med de meget stærke lobbyorganisationer sektoren råder over.