Andelslejlighed til salg - Sydhavnen

#1| 0

Hej Alle

Som overskriften antyder har jeg en lejlighed til salg i Sydhavnen - nærmere bestemt den still del af Sjælør Boulevard (nummer 17, st. th.). Den er til salg på Den Blå Avis, men jeg synes, at den skulle deles med PN.

Annoncen siger det meste, men I er selvfølgelig velkomne til at stille spørgsmål her i tråden eller via PM. Prisen i annoncen henviser til andelsvurderingen, så det er op til den enkelte at komme med et passende bud, og så kan vi snakke om det. Jeg regner selvfølgelig ikke med, at få vurderingen for den.

Linket findes her: www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=61620007

Udover hvad man kan læse i annoncen kan jeg oplyse, at stue og soveværelse er nymalet fra jeg flyttede ind i september 2008. Og resten af lejligheden vil ligeledes være nymalet, inklusive det nye køkken, der blev sat op da jeg flyttede ind, såfremt køber ønsker det. Desuden ligger lejligheden ikke i direkte gadehøjde, men lidt forhøjet. Jeg har selv brugt vinduesfilm til at dække det nederste af vinduerne mod gaden, og har ikke følt mig det mindste generet.

Jeg vil selvfølgelig følge med her i tråden og tjekke mine PM's regelmæssigt, så bare spørg løs, hvis der er noget.

Venlig Hilsen
Jack Duholm

18-08-2009 23:08 #2| 0
OP

Et lille aftenbump :-)

19-08-2009 00:47 #3| 0

Er ikke ude på at ødelægge dit humør, men den pris får du aldrig for lejligheden. Solgte for ca. 9 md. siden selv en lejlighed i samme del af SV. Den var en smule større større, men dog ikke i lige så god stand som den du har til salg. Min var sat til 680.000 og jeg var mere end lykkelig for at få den solgt til 360.000. Den er den slags afslag vi er ude i.....

19-08-2009 10:38 #4| 0
OP

@ Jigsaw

Som skrevet er det også kun vurderingen jeg har sat på, og så må folk komme med, hvad de synes er et rimeligt tilbud :-) Jeg har intet sted skrevet, at jeg regner med at få vurderingen for den, for det ville jeg mene var helt ude i hampen som markedet ser ud nu. Heldigvis har jeg stadig råd til at sidde i den uden problemer, så jeg er absolut ikke presset på min økonomi. Dermed har jeg også tid til at vente på det rette tilbud, da jeg ikke er desperat som andre, der må sælge på tvangsauktion og lignende. Skal jeg vente 6 måneder eller lignende går det nok, men jeg ville da foretrække at komme af med den ekstraudgift det selvfølgelig er, at have en lejlighed jeg basalt set ikke bruger til så meget.

Der skal dertil også lægges, at der da er sket en smule på 9 måneder. Jeg har tjekket lidt rundt på nettet (ejendomsmæglerne) på lejligheder af samme størrelser i nogenlunde samme område, så jeg har en god ide om priserne lige for tiden. Om de så svarer til de faktuelle salgspriser kan jeg selvfølgelig godt have min tvivl om, men nu må vi se ad hvordan det spænder af.

Venlig Hilsen
Jack

19-08-2009 10:45 #5| 0

Der kan da ikke være tvivl om hvad den faktuelt er værd?

andelskronen*m2 = Faktuel pris..

Sådan er det ihvertfald i min andelsboligforening. :)

19-08-2009 11:21 #6| 0
OP

@ MrPaulsen

Så meget har jeg faktisk ikke nærlæst vores vedtægter, men tak for informationen. Det vidste jeg ikke. Er det den aktuelle markedspris eller vurderingen man udregner på denne måde? Som jeg husker min andelskrone så bliver det omtrent vurderingen man kommer frem til der, når jeg udregner prisen på den måde du har sat op i dit indlæg.

Venlig Hilsen
Jack

19-08-2009 11:51 #7| 0

Altså selve ejendomsvurderingen behøver ikke nødvendigvis at have en direkte/tæt sammenhæng med andelskronen.

Det er noget bestyrelsen i andelsboligforeningen fastsætter.

Jeg ved ihvertfald vores andelskrone hvor jeg bor er sat meget lavt, iforhold til hvad selve ejendommen er vurderet til. Dette gør man for bedre at kunne justere iforhold til markedet. (såvidt jeg har forstået)

Men altså, nu er jeg hverken professor eller sidder i nogen bestyrelse, så jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men det jeg har nævnt burde nogenlunde være korrekt :)

19-08-2009 13:13 #8| 0

Det plejer at være den oprindelige pris på andelsbeviset (da foreningen blev oprettet), ganget med nuværende andelskrone.
I min lejlighed hedder det f.eks. 10805 x 82 + forbedringer.

Og andelskronen bliver fastsat på en generalforsamling.

19-08-2009 13:18 #9| 0

Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen

Det købers marked og rigtig mange andelslejligheder sælges p.t for 1/2 delen af hvad de sidst er vurderet til.

Ik som i gamle dage hvor man tilmed kunne tage mere ind vurderingen :)

19-08-2009 13:40 #10| 0

Jeg vil anbefale folk, der overvejer bolig at følge med på boligdebatten.dk (Boliga)

De er benhårde, men der er mange gode råd at hente. De mener godt nok at alle sælgere af andelsboliger skal betale køber for at tage "sorteper", men det skal man abstrahere lidt fra :-)

En forkert beslutning i nuværende marked kommer man til at trækkes med i mange mange år.

19-08-2009 15:03 #11| 0
OP

@ ATC

Det er netop fordi det er købers marked, at jeg vil lade køber om at komme med et bud. Det synes jeg kun er fair markedet taget i betragtning. Selvfølgelig forbeholder jeg mig ret til at vente til både jeg og min bank mener buddet er acceptabelt. Jeg kan jo ikke sælge medmindre banken accepterer. Jeg er også villig til at tage et vist tab med i købet. Det er jo trods alt en del penge jeg smider i et tomrum hver måned. De penge kan man så sætte op mod at holde på lejligheden et årstid og så sammenligne det med en evt. højere pris om et års tid. Svarer disse to beløb nogenlunde til hinanden kan det være lige meget om jeg sælger nu eller venter et år. Men det er jo bare gætværk, da ingen kan forudsige priserne om et år.

@ Ducktor

Mange tak for linket. Der skal jeg helt sikkert følge med og, om muligt, få nogle gode hints.

Kommer jeg eksempelvis ud med et tab på 300.000 vil jeg som du rigtigt nok påpeger, komme ud med et tab, der vil "genere" en del år fremover.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar