Andreas Høgh før million-finale: “Fokus er på spillet, ikke pengene”
23-årige Andreas Høgh er bestemt ikke ubekendt med store turneringsresultater. I 2014 spillede han sig til til mere end to millioner kroner, efter at have tabt heads up i en af de såkaldte WCOOP Challenge-turneringer. Det resultat kan den Aarhus-bosatte pokerpro dog overgå i aften, hvis det lykkedes ham at overvinde sine 44 modstandere ved afgørelsen af den $2.100 dyre Mount Everest-turnering på PokerStars, og med tredjeflest chips, virker det ikke helt uden for rækkevidde. Det kan dog hurtigt gå op eller ned, som Høgh selv erfarede på førstedagen.