Jeg har i mit lille firma leveret varer for små 10.000,- til en køreskole i Århus.
Betalingsfristen er nu overskredet med små 2 måneder. Han har fået 2 rykkere, og senest har jeg givet det videre til en advokat, der har sendt ham et brev.
Tanken er derefter, at det skal i fogedretten.
Når man ringer til ham får man en sang fra de varme lande om at han har været i banken og betalt.. Sjovt nok lige den dag man ringer til ham. Der går selvfølgelig ingen penge ind efterfølgende dag.
Er der nogle kloge pokernettere der ved, om det er den rette vej jeg går for at få indkradset mine penge? Kan jeg gøre andet? Både seriøse og mere kreative svar modtages gerne :-) Mener af princip ikke han bør slippe afsted med det.
ApS selskab skylder mig 10.000,- Hvordan får jeg dem?
Tak for det Snuxa.
Gad vide hvad der sker, hvis retten dømmer ham til at betale, og han så bare vælger ikke at gøre det?
Der er vel også mulighed for at erklære ham konkurs:
www.amino.dk/wikis/erhverv/hvad-er-konkursbegaering.aspx
Evt. skriv til ham at du giver ham en sidste chance for at betale ASAP og hvis ikke han gør det, så indsender du konkursbegæring så han slet ikke kan drive sin forretning.
Hvis din kunde er et ApS ville jeg nok kigge på seneste årsregnskab via CVR.dk - om der skønnes at være værdier i firmaet. Det koster et mindre gebyr.
Hvis firmaet kører for at presse de sidste penge ud indtil en eller anden taber tålmodigheden og begærer komkurs er det med at komme med i rækken - men ofte er der kun småpenge tilbage.
Hvis der er værdier i firmaet kan du via fogedretten gøre udlæg i disse - det være sig bil, udstyr eller whatever. Om det skaffer dine penge hjem eller blot koster dig endnu mere er svært at afgøre. Indtil han betaler er det dig der står for alle omkostninger - det ville jeg nok vende med din advokat for 10000. Min chef kører af princip hele vejen - men erkender at det ikke er rentabelt!
GusSdk skrev:
Der er vel også mulighed for at erklære ham konkurs:
www.amino.dk/wikis/erhverv/hvad-er-konkursbegaering.aspx
Evt. skriv til ham at du giver ham en sidste chance for at betale ASAP og hvis ikke han gør det, så indsender du konkursbegæring så han slet ikke kan drive sin forretning.
Det er meget dyrt i DK at erklære for konkurs, og det kan jo på ingen måde betale sig hvis selskabet ingen penge har - Så står du blot med et større tab.
TopperH skrev:
Tak for det Snuxa.
Gad vide hvad der sker, hvis retten dømmer ham til at betale, og han så bare vælger ikke at gøre det?
Som IPM skriver, så kan du få fogedretten til at hjælpe dig.
Iøvrigt kan nøgletal på selskaber ses gratis på proff.dk, det behøver du ikke betale for.
Træk regnskab på skyldner fra CVR - tjek evt. også RKI.
Hvis der er penge at komme efter, så få din advokat til at udarbejde et betalingspåkrav der sendes til Fogedretten i skyldners retskreds. Det koster kr. 700,00 i retsafgift, og din advokat burde ikke tage et vanvittigt salær for udarbejdelsen. Det er omkostninger, der i sidste ende skal afholdes af skyldner, hvis denne har penge eller aktiver, som han kan stille til sikkerhed for dit tilgodehavende.
Hvis der ikke kommer indsigelser mod dit krav, kan du på grundlag af betalingspåkravet anmode om en umiddelbar fogedforretning og forsøge at få udlæg i skyldners ejendele til sikkerhed for dit krav.
Da der er tale om et ApS, hæfter skyldner ikke personligt, og du kan derfor kun søge dig fyldestgjort i aktiver, som selskabet måtte eje.
Advokatens råd var også via fogedretten.
Selskabet er stadig så ungt, at der ikke foreligger et årsregnskab.
I så fald burde start-/minimumskapitalen på kr. 50.000 jo fortsat bestå.
Glem konkursbegæring. Du skal stille sikkerhed for omkostninger til kurator, kr. 30.000, som du kommer til at betale, hvis der ikke er midler i boet.
Kan anbefale neminkasso.dk
Det er gratis hvis han betaler gælden, det koster max 800kr +moms hvis ikke han betaler.
Rykkerbrev med trussel om inkasso hver gang nogen ikke betaler.
Mange små selvstændige, har det dårligt med at sende rykkere og gebyrer mm.
Men det er dit arbejde dine ting der er leveret, og der skal bare betales, ingen dårlige undskyldninger med pengene er på vej osv. "Hør her kammerat du har bestilt en varer/ydelse og nu skal du betale, ellers er der gebyrer + renter, og det er bare max på hver rykker, dårlige betalere er alligevel ikke værd at samle på. Ofte får det dem til at betale, dog undlader flere gebyret, og det kan man så vælge om man vil slås for, men i det mindste får man sine penge, glem alt om at ligge og ringe til dem, bare send den rykker med det samme når betalingsfristen er overskredet.