Blev ringet op af en headhunter i dag, der spurgte om jeg måske var interesseret i en stilling hos et af verdens største tobaksfirmaer. Stillingens indhold er meget interessant og min profil passer rigtig godt og det kunne være pissefedt set udfra et fagligt synspunkt + lønnen nok ikke er at kimse ad heller.
Jeg har siden jeg blev kandidat for to år siden endnu ikke har landet et fast job og har været i forskellige vikariater og er pt. i løntilskudsjob og har ellers været på dagpenge i perioder. Med andre ord, jeg kunne fanme godt bruge noget jobsikkerhed!
Jeg er dog i tvivl om jeg seriøst skal gå efter sådan en stilling baseret udfra min egen moralske overbevisning, men i endnu højere grad om det kan være et problem i forhold til fremtidig jobsøgning, at have et tobaksfirma på CV'et?
Jeg mangler lidt input til min problemstilling og vil gerne høre jeres meninger. Ville du f.eks. som chef afvise en, der har eller arbejder for et tobaksfirma, alene baseret på det?
Arbejde for et tobaksfirma?
Take it in a heartbeat.
Hvad tror du ser bedst ud på dit cv, fast arbejde eller dagpenge?
Jeg ville aldrig som chef afvise en branche som "uren" hvis stillingen man har betjent lå indenfor det område man skal arbejde i bagefter.
Ville du hellere arbejde for HARIBO eller KIMs?
Jeg er selv snart færdig som kandidat og derfor vil jeg høre hvad du er uddannet som? Troede ikke man blev headhuntet så tidligt i sin karriere, og slet ikke hvis man ikke har fået noget på Cv'et. Det er absolut ikke for at tale dig ned eller lign, jeg er bare meget interesseret i at høre hvordan erhvervslivet fungerer, da jeg forhåbentligt snart bliver en del af det.
For at besvare dit spørgsmål havde jeg haft samme betænkeligheder som dig, men jeg havde taget jobbet, da det er interessant og passer til din profil. Det er altså svært at finde så vidt jeg har fostået :)
Min usikkerhed bunder i, at en tidligere chef sagde til mig, at "folk ude i "byen" ikke vil snakke med folk der arbejder for sådanne firmaer", da jeg engang nævnte over for hende, at jeg overvejede at søge et job hos et tobaksfirma.
@ DanM
Min umiddelbare tanke var også, at de må have svært ved at finde folk. :-) Men da jeg så jobbeskrivelsen gav det bedre mening. Jeg har en International Master i European Studies og har bl.a. arbejdet i Europa-Parlamentet og forskellige interesseorganisationer.
I din situation ville jeg bestemt "slå til" - hvilket vel i første omgang betyder at gå videre i rekrutteringsprocessen.
Jeg kan egentligt godt selv forstå dine "moralske" overvejelser ifht. at arbejde for tobaksindustrien, og det skal man naturligvis gøre op med sig selv. Som udgangspunkt ville jeg fravælge den hvis jeg kunne, men baseret på din situation ville jeg helt sikkert hugge til.
i forhold til CV´et tror jeg ikke det er noget problem overhovedet - der vil måske være enkelte sundhedsapostle der vil have en holdning til det, men dem skal du sgu så alligevel holde dig fra;o)
Derudover antager jeg at sammenligningen med Haribo/Kims er en joke, så den lader vi vel bare ligge.
GL med det!
tag stillingen..Erhvervslivet går kun op i +ev så det kan næppe skade dig - tværtimod. Egentlig undrer det mig at man som uddannet kandidat ikke får mere "praktisk" viden om hvordan det fungere IRL. Altså det gør man på teknisk skole....
Verden er af lave... OP man skulle tro det var en spøg ??
Ikke arbejde for et tobaksfirma ??
I den politiske korrektheds navn ??
Unge mennesker i dag er lidt for naive og frelste imo , men gl (når du bliver ældre
vil du tænke på denne her tråd og tænke , var jeg virkelig så naiv...)
Anyway gl
Mvh Søren
Skal du til Bruxelles og være lobbyist for firmaet?
Det vil jeg sgu ikke kunne gøre... Og jeg vil også snakker med din gamle chef igen og andre i samme position for at høre deres mening om det.
Klamt hvis du tager stillingen imo!
En af mine bedste venner fik et job i reklameafdelingen for et af verdens største tobaksfirmaer, selvom han var total anti-ryger. Men jobbet var overgodt betalt på en international kontrakt, og de budgetter han fik lov til at arbejde med var enorme og mulighederne var rigtig store. Han udviklede sig utroligt meget i perioden, og i dag ejer han et relativt stort amerikansk firma, der handler med sundhedsprodukter. Vi grinede meget af det dengang, men det gav altså pote.
pokerdonky@
klamt??? Nej ikke i min mening, der er mange der nyder cigaretter og andet tobak hver dag. Ligesom man kan nyde alkohol eller ekstremsport...
Snap. Der er sgu da ingen grund til at sige nej tak. Helt ærligt - du skal jo ikke ned i Solbærgårdens børnehave og dele kræfstænger og tændstikker ud til børnene. Du skal fremme salget af et produkt, som vel kan sammenlignes (lidt) med andre usunde ting som slik og cola.
tænk dog på alle de mennesker du dræber ved at sælge deres produkt!!! Svin!
men jeg synes du skal tage arbejdet
Er det ikke hovedsagligt et spørgsmål, som kun du kan svare på?
Hvis det genere dig personligt at arbejde for et tobaksfirma, til en sådan grad at det går dig på i din hverdag, og muligvis gør, at du ikke gør dit job ordentligt. Så skal du vel lade være.
Hvis du kun har et lille problem med det, så slå dig løs og 'glem' problemstillingen.
Jeg kan ikke forestille mig at det skulle påvirke din fremtidige karriere, medmindre du klarer jobbet dårligt selvfølgelig. Man vil vel hellere ansætte en med en tidligere stor stilling på CV'et, end en med 3 års arbejdsløshed..
@ Søren
Troede sku stadig du var en mand der stod ved sine meninger. Jeg kan sku godt forstå OP.
Jeg er selv ryger lol :(
Frede
@ coolkjær
Nej, det er ikke i Bruxelles, men det er lobbyisme af de politiske processer i både EU og DK.
@ Jones
Jo det ville jeg gøre uden at blinke og det samme med Carlsber f.eks., men lige med et tobaksfirma er jeg af en eller anden grund i tvivl. :/
+ ekstra indtægter i form af de personalecigaretter du kan sælge til mig :)
Hov hov! Ikke kritisere KiMs! Arbejder der!
Ser også tobaksfirmaer som i lidt mere bad standing rent socialt og moralsk end slik, læskedrik og chips firmaer!
Problemstillingen er lidt som med kiosker der kun kan overleve vha spillemaskiner.
Men som andre - gør det! ;-)
X
Tag stillingen, hvis du føler, at det arbejde du konkret skal udføre ligger inden for din moralske overbevisning.
Jeg kan ikke forestille mig, at det samlet set er skidt at have på sit CV. Enkelte firmaer vil måske pege fingre, men andre vil tilsvarende se det som et stort +, at man har international erfaring fra en stor koncern.
@ DanM...
Mange studerende bliver headhuntet før tid, typisk 6-12 måneder inden afsluttet kandidat... Jurister, erhvervsøkonomer osv. med godt snit er i hvert fald meget populære, og større firmaer får hurtigt nys om attraktive kommende cand.'er
Hvordan kan I sætte Kims, Carlsberg, spillesteder osv i samme bås?
Jeg ville ikke kunne tage det, men det af moralske årsager.
Hvis du ikke har moralske skrupler synes jeg du skal tage det.
Jeg synes faktisk at det er en meget svær problemstilling.
IMO kan man ikke sammenligne tobaksindustrien, med så mange andre.
Jeg tror der er mange, som vil synes at det er "som at arbejde for fjenden", men jeg er lidt i tvivl om, hvordan erhvervslivet vil se på det.
Der vil helt sikkert være nogle steder, hvor det vil være svært at få et job, men jeg skal ikke kunne sige i hvor stort omfang det er.
Først og fremmest, skal du selv gøre op om du moralsk vil have stillingen.
@OP
Er selv partner i en rekrutteringsvirksomhed så kender lidt til hvad vi kigger på.
Som udgangspunkt bliver det ikke en ulempe for dig at arbejde hos en tobaksvirksomhed, med mindre at du skal søge et job hos kræftens bekæmpelse efterfølgende.
Vi kigger typisk efter opgavernes type, og det kan faktisk vendes til en positiv ting at du har arbejdet med en "moralsk" svær opgave (ikke at jeg selv personligt kan se det moralsk forkerte i sådan job)endnu en kompetence der kan skrives på cvet
Dit Cv bliver meget værre at du har en længere ledighedsplet på dit cv, så hvordan du overhovedet kan være i tvivl, efter dagpenge og løntilskudsjob er mig lidt en gåde.
At du efter din færdiggørelse af din kandidat med ledighed og løntilskudsjob overhovedet bliver kontaktet af en headhunter til hvad der lyder til et relativt tungt job, skal du muligvis bare være meget glad over, da jeg uden at kende din historie 100 % kunne tænke mig at der måtte være andre interessante kandidater i markedet. :o)
Held og lykke med muligheden
Instacall!
Og hvis det var mig, der i fremtiden mødte en potentiel chef, der ikke ville ansætte mig, fordi jeg havde arbejdet for et tobaksfirma, så ville jeg bede ham stoppe sine moralske kvababelser op i røven og skride ad helvede til.
Man kigger vel heller ikke med skæve øjne på advokaten der er forsvarer for en sexforbryder? Vores retssystem sikrer at alle har ret til en fair rettergang. Rygning er ikke ulovligt.
Ellum@
Jeg arbejder ligeledes også for en rekrutteringsvirksomhed, og vil også klart mene det er en force du har været ude og på arbejdsmarkedet frem for løntilskud etc..
Dog er jeg sikker på, der findes ledere og virksomhed der i fremtiden der vil frasortere dig på baggrund af dit nye job. Men det vil i bog være det værd!
xander12@
Hvilken virksomhed er det du arbejde i?
FFS.
Skal man så også sige nej til at være i bilbranchen, fordi man presser CO2 kvoterne?
Eller sige nej til en lukrativ tjans i McDonald's marketingsafdeling, fordi man bidrager til fedmeepidemi og diabetes som folkesygdom?
Og må man åbne en natklub vel vidende, at unge mennesker risikerer både at drikke og tage stoffer i de rammer, man er med til at opstille?
Der er sgu nok at få moralske anfægtelser over, hvis det er dét, man vil.
Men hvis man har det sådan, skulle man i realiteten ikke beskæftige sig med noget så lurvet som poker:-)
@ Scavenger..!
Nu er der jo noget med afhængigheds problemet med tobak som der ikke er på samme måde i de andre ting du nævner. Men jeg er af samme holdning som dig. I stort set alle brancher er der brådne kar og moralske "mangler"... Tobaksindustrien er dog nok den med de mest åbenlyse problemstillinger.!
X
Tag dog jobbet, hvis du ikke taget jobbet - så er der alligevel en anden der får det.
Du siger jobprofilen passer dig, hvis du får moralske kvæler, så må du jo søge noget nyt.
Take it.
@Xsuited, man bliver jo heller ikke afhængig af at ryge en cigaret, men selvf. bliver man det over længere tid. Kender da også flere der er afhængige af cola f.eks. :)
@ MrCharming
Tror ikke folks afhængighed af cola - chips og slik er så svær at slippe af med som med eks tobak.!
Mig bekendt er der ikke opfundet colaplastre eller colatyggegummi :D
X
Snap call.
For det første kan jeg slet ikke se hvordan du overhoved kan tænkte på ikke at tage arbejdet når du har været på dagpenge og haft et par, undskyld udtrykket, men formentligt "lorte jobs" når man tager dit uddannelse i betragtning.
Ang. det moralske så ville jeg ikke lade det hindre dig. Går ud fra at de betaler en god skilling + det lyder well deserved efter 2 år med dagpenge og vikarjobs.
Take it! :)
Ta nu det job. Der kan da aldrig være tvivl, come on mand! Jeg ville absolut ingen moralskle skrubler ha. Man skal ikke gå og være barnepige for alle andre. Hvis man ryger er det ens eget valg, mange mener at rygning er en livskvalitet for dem. Jeg behøver ikke dele den mening, men jeg respekterer dem som ahr det sådan.
Ta det job, få fler til at ryge så du kan få en lønforhøjelse, jeg ville selv gøre det med et smil.
Og jeg er faktisk en rigtig sød fyr selv om jeg lyder lige lovlig kynisk her :)
Haha, jeg kan godt forstå hvorfor dit nick er 'berlusconi' ♣
Men enig, tag det job! Det er en kæmpe branche. Og hvis du bliver afvist pga. det i fremtiden, er det vist ikke det rette sted du søger, anyways!
De skal jo kigge på de resultater du har skabt, og hvordan du har skabt dem - ikke hvorvidt din arbejdsgiver var uden "samvittighed" ;)
Jeg kan slet ikke se det umoralske i det. Folk træffer et valg; Det er jo ikke ligesom div. gambling-sider, som ringer og prøver at presse folk ind i gambling. Se det er dælme usmageligt i mine øjne, men så længe man bare følger de normale markedsførings kanaler ser jeg intet problem. Instacall i mine øjne!
Tror også - som mange andre - at det gavner CV'et at tage jobbet. Det er der næppe nogen tvivl om. Jobbet vil formentligt også være spændende og udviklende for dig.
Så det store spørgsmål er det moralske? Vil du gerne arbejde i tobaksindustrien?
Personligt ville jeg sige nej. Som i et snap fold! Jeg har læst mange sammenligninger herinde mellem tobaksindustrien forsvarsadvokater, slikproducenter og bilproducenter. Fælles for dem er, at de ikke holder.
Når det kommer til at dræbe og invalidere mennesker, så er tobaksindustrien bare en ener, som skal kigge langt, langt tilbage for at skimte nummer to. Industrien har desuden en lang tradition for løgnagtig lobbyisme og manipulation, der dog afskrækker langt mindre end det faktum, at den sælger et produkt, som ingen har brug for, og som notorisk har sygdom og død hængende efter sig som en skygge.
Bilindustrien har til sammenligning flyttet den teknologiske udvikling milevidt, og den flytter trods alt folk til og fra arbejde hver eneste dag.
Heller ikke argumentet om, at cigaretter er lovlige, og derfor er det ok at tage jobbet, holder. Loven kan ikke afgøre alle forhold i livet. Er det eksempelvis okay at bolle tilfældige piger i massevis uden kondom, mens ens højgravide kæreste går derhjemme. Nogle ville sige ja, andre nej. Men det er ikke noget, som ligger inden for lovens rammer at afgøre. Det samme gælder din moralske holding til jobtilbudet.
Jeg har selv røget i 17 år og er netop stoppet for et par måneder siden. De fleste af mine venner ryger stadig, og det har jeg intet problem med. Jeg har intet mod rygere, og betragter mig nok stadig selv som ryger. Rygning er helt klart et personligt valg.
Jeg har sådan set heller ikke noget mod, at folk står og fyrer den fede, eller at kendisser ruller den ene plovmand efter den anden, mens hvidt pulver drysser ud af de store sedler. Men jeg ville aldrig selv sælge stoffer, ikke fordi det er ulovligt, men fordi jeg ikke kan stå inde for det.
Folk trækker sine grænser forskellige steder, og jeg er helt på det rene med, at nogle trækker grænsen et andet sted end jeg. Men det er ikke nok at tænke, at der jo alligevel er en anden, som tager jobbet. Det er for vattet. Man bliver nødt til at have en holding til det, man laver.
Hvis den holding farves af, hvilken betydning ens aktioner har for samfundet - dybest set andre mennesker - så er det en god ting. Hvis den kun farves af, at man tjener godt, og det er godt for ens CV, så har man helt klart et godt argument for at tage jobbet. Men man har måske også et moralsk problem.
@Xsuited
www.aquarterof.co.uk/gfx/hubbacola.jpg
www.confitelia.com/WebRoot/StoreES/Shops/ea3441/4891/7273/16C8/1FFB/278F/D94C/8776/F9F5/4009900423878.gif
så må vi da få dig up 2 date, god weekend :P
@OP
Som ung arbejdede jeg 2 år ved De danske Spritfabrikker.
Da jeg stoppede der overvejede jeg at slette de to år på mit cv.
Jeg snakker så med en headhunter konsulent til en fest, og han siger noget rigtigt.... Hvorfor ikke nævne de to år, hvor du representerede et firma med mega succes? Om det er kondomer, spiritus eller fjernsyn er ligegyldigt.
Dit moralske problem.. Tag et spejl og spørg dig selv!!
Personlligt vil jeg have problemer med, at arbejde for våben industrien, men ellers tror jeg ikke der findes noget. Det er ikke tobaks industrien der får mig til, at ryge, det er 100% mig selv. Vi skal ikke påtage os ansvaret for andres valg i livet.