Familien består af 2 voksne og 1 barn (børnehavealderen)
A arbejder fuld tid
B er hjemmegående og har ingen udsigt til nogensinde at komme på arbejdsmarkedet.
A har bil (B har ikke kørekort)
Hjemmet skal passes og barnet skal følges til og fra børnehave.
A har mulighed for enten at hente eller bringe barnet 1-2 gange om ugen.
Hvordan fordeler man pligterne (passe hjemmet, tøjvask, indkøb, madlavning)?
B køber ind, laver mad, vasker tøj og gør rent imo
Ud fra et tidsmæssigt synspunkt er det fristende at svare som JesperA - mener dog ikke at det er vejen til det harmoniske familieliv med mindre B er totalt pjattet med de huslige pligter.
Lad A udføre den / de pligt(er) som harmonerer bedst med hans rutiner - eller det som B har allermindst lyst til - og lad B klare resten.
Hvis der er behov for mere struktur omkring kan evt. aftales en fast dag hvor A bruger min. X timer på huslige ting.
A arbejder, reparerer hvis noget går i stykker eller sætter hylder op. B får en rutine, hvor nogle ting bliver ordnet i løbet af dagen. A og B kan fælles lave mad, hvis A er hjemme fra arbejde - eller skiftens med at lave mad til hinanden.
Alternativt snakker A og B sammen, om hvad de synes er rimeligt givet omstændighederne ♥
I kan blande pligterne hver månede ved at trække kort hvor pligterne står bag på, så bliver det ikke sure pligter i længden, og der kan komme lidt lir over fordelingen.
B bør dog klart være indstillet på at trække flere kort end A.
Enig med DrNoe, tror B efter noget tid vil føle det lidt som personen var ansat som maid for A, hvis man dag ud og dag ind skulle lave alle pligterne.
eks.
B skal bringe barnet, køber ind og på den måde også kommer lidt ud (op og igang, uden det skal lyde negativt) +evt lave mad i hverdagen hvis A arbejder sent
tøjvask og rengøring / de "sure ting" burde deles ret ligeligt
DrNoe skrev:
Ud fra et tidsmæssigt synspunkt er det fristende at svare som JesperA - mener dog ikke at det er vejen til det harmoniske familieliv med mindre B er totalt pjattet med de huslige pligter.
Lad A udføre den / de pligt(er) som harmonerer bedst med hans rutiner - eller det som B har allermindst lyst til - og lad B klare resten.
Hvis der er behov for mere struktur omkring kan evt. aftales en fast dag hvor A bruger min. X timer på huslige ting.
Bettet skrev:
Enig med DrNoe, tror B efter noget tid vil føle det lidt som personen var ansat som maid for A, hvis man dag ud og dag ind skulle lave alle pligterne.
Nogle kan selvfølgelig bedst på den måde, men jeg er ikke en af dem der er tilhænger af at alle dage i ens liv ligner hinanden. Mener bare man måske skal have lidt afveksling med i overvejelserne.
B laver husligt arbejde/børnepasning/indkøb mv. lige så mange timer, som A bruger på at arbejde. Alt derudover bør være 50/50.
hermod skrev:
det kommer vel an på om det er A eller B der er en kvinde?
JesperA skrev:hermod skrev:
det kommer vel an på om det er A eller B der er en kvinde?
Hvorfor mener du det?
Kan lige se det for mig :D
Evas far kalder til familieråd med Evas mor.
Diskussionen omkring arbejdsfordelingen af de huslige gøremål fortsætter og Evas far går i mean-poker-face mode og lader som om at Evas mor muligvis kan få indflydelse på dette område. Hvad hun ikke ved er dog at det hele er afgjort på forhånd. Evas far lader hende dog leve lidt i håbet ind til han først til aller sidst hiver den bærbare frem og på bedste "derfor-skal-vi-have-en-hund" vis fyre en powerpoint af med analyse og statistikker fra denne tråd på PN.
SO THERE YOU GO B***** selv PN mener at du bør .........
Klakk123
Ps. Sorry :D Couldnt hold it..
Pps. On topic: A skaffer føden B passer hjemmet IMO :DD
Ville svarene ændre sig hvis;
A var fuldtid
B var fuldtid
men A tjente dobbelt så meget som B
??
Hvad er årsagen til at "hun" aldrig kommer på arbejdsmarkedet? Er det et valg eller?
Toganim, hvis de har lige meget fritid så burde svarene ændre sig, man skal jo vudere det ud fra hvad rimelig fritids brug er på huslige pligter. Dog er jeg på at hyre en til det, hvor der så må findes penge til det, ingen kan lide huslige pligter
Der er vel ingen tvivl om, at eftersom B ikke bidrager økonomisk til husholdningen, så må han/hun være indstillet på at blive ansvarlig for en del huslige pligter. Dvs. at B kan tage sig af rengøring, tøjvask osv. osv.
Indkøb tager A på vej fra arbejde, hvis I bor for langt væk fra byen. Der kan sagtens købes ind, så der er mad til et par dage, istedet for at man skal købe ind hver evig eneste dag. Der er ikke noget mere træls end at skulle sidde i en træls bus med store indkøbsposer hver evig eneste dag.
Madlavning.. tja, det må den, der føler mest for det, tage sig af.
Som udgangspunkt skal hjemmet være et fælles projekt, uanset hvem der bruger mest tid væk fra hjemmet, grundet arbejde...
Den der er mest væk, må skal ordne de ting som er mulige.. Evt afhentning af børn.. Støvsugning, madlavning, indkøb..
Hvis man ikke hjælper hinanden.
Vil fremtiden blive at huset betår af én person der går på arbejde, men når denne så har fri, kan den vedkomne holde total afslapning.
Den anden person, vil aldrig have fri, vil begynde at se sit hjem/forhold som et arbejde..
Hvilket betyder at man snart kun ser sit barn hver anden weekend(in worst case), eller er alene mor/far..
Et forhold kræver at alle byder ind med alt de kan. Det kan og skal ikke gøre op i økonomi og timer..
Hvis man selv har valgt at melde sig ud af arbejdsmarkedet, skal hjemmet bare passes til ug, så alt er klappet og klart når den arbejdende part kommer hjem!
sinysnip - hvis personen bare laver noget praktisk halvdelen af arbejdsdagen skulle vedkommende gerne kunne holde fri resten. Det er sgu ikke urimeligt at forvente at en hjemmegående laver størstedelen af husarbejdet - det ligger for mig at se implicit i valget om at være hjemmegående.
lol at der laves en tråd om dette. Det er noget man selv må finde ud af hvordan fordelingen er, men er nok fordi A mener at B bør gøre det hele da B bare går der hjemme.
Men der er vel en grund til B går der hjemme og mener at A skal bringe/hente de gange A kan og B tager sig af det huslige dog skal der jo ikke gøres rent hver dag. og i kan deles lidt om madlavning.
Har gået hjemme på barsel i 4 måneder og har stået for det meste herhjemme dog har kæresten lavet mad og vasket tøj
Og det har fungeret fint og har snildt haft 4 timer til mig selv når alt var lavet.
og kunne da godt gøre dette i lang tid endnu men arbejdet kalder mandag.
Superfedt spørgsmål :)
Meget af svaret afhænger af hvor meget B synes B skal bestemme over hvordan og hvornår A udfører dele af pligterne IMO...
Men hvem gider gøre rent om aftenen...
Jeg har selv prøvet at være A og skulle udover børne-hente-bringning af 2 børn også klare resten dog undtagen madlavning.
Edit: Hov, så galt var det ikke, jeg vaskede heller ikke tøj... Anywho, det er ikke vigtigt, men børne/hente-bringning er bare et stresspunkt man ikke har brug for med fuldtidsarbejde... Det huslige synes jeg ikke er noget problem, men det må være klart at hovedvægten af det ligger på B's skrøbelige skuldre. Pro-tip: Meget kan nås fælles på et par timer lørdag formiddag, hvis B så klarer lidt i løbet af ugen...
Med mindre B skal hænge meget ud på bænken og drikke øl synes jeg han skal trække det tungeste læs på hjemmefronten.
toganim : Det er ikke pengerelateret, men tidsrelateret.
Hvis jeg var A ville jeg blive pænt negativ, hvis B brokker sig over
at skulle klare hjemmefronten.
Hvis indkøbsmuligheder er i overkommelig cykelafstand fra hjemmet, skal B købe ind,
ellers er det mere tidsbesparende at A gør det.
De tunge ting får A og B en fælles hygge indkøbstur med.
Derudover bør B stå for at holde hjemmet rent,vaske, lave mad osv.
Men det er vigtigt at fokusere på hinandens styrker/svagheder, overskud osv.
Måske er B elendig til at lave mad, A kan godt lide at lave mad
og har overskud til dette, så er det jo oplagt.
@hermod
B er selvfølgelig kvinden, hun kan jo ikke arbejde og være i køkkenet samtidig :)
Blacky skrev:
toganim : Det er ikke pengerelateret, men tidsrelateret.
@duze
sinysnip - hvis personen bare laver noget praktisk halvdelen af arbejdsdagen skulle vedkommende gerne kunne holde fri resten. Det er sgu ikke urimeligt at forvente at en hjemmegående laver størstedelen af husarbejdet - det ligger for mig at se implicit i valget om at være hjemmegående.
Sinysnip
Hvad mener du med din første sætning..? Bare så jeg lige kan svare ordentligt på det.
Dét kan være at den ene er ude af arbejdsmarkedet, grundet sygdom, arbejdsløshed ect.
@OP
Der mangler vigtig info, for at jeg vil begive mig ud i "gode" råd.
Er A eller B utilfredse med den nuværende arbejdsfordeling, og hvordan er den?
Hvad er omdrejningspunktet for, at der skal ske noget nu udover eventuel spirende utilfredshed hos den ene (begge?) af parterne?
Hvordan kører sexlivet?
Hvor meget gør man for den anden, som man egentlig ikke har lyst til?
Er der indblanding fra A/B's familie?
PS: dette er ikke et oplæg til at OP skal svare på disse spørgsmål. Spørgsmålene skal bare vise, hvor meget der spiller ind udover, hvem der tjener hvad og bruger tid på dette. Min tid på jobbet er for eksempel ren fornøjelse for i hvert fald 80% vedkommende og kan næppe regnes for "knokletid for familens pengepung".
Sæt Eva til at lave det huslige. Hun skal jo lære det før eller siden.
der jeg gik hjemme stod jeg for at hente og bringe vores datter og tog opvasken og sat en maskine igang og handlede lidt og det tog ingen tid så var der stadig 5-6 timer til poker. nu arbejder jeg aften så jeg køre vores datter i børnehave så jeg har lidt tid med hende om morgen ang. det huslige tager jeg max opvasken. hente, handle og resten står kæresten for som er på barsel.
Altså A har bil, så med mindre børnehaven ligger tæt på, så er det vel oplagt at A tager sig af afhentning og aflevering, hvis det passer med arbejdstiderne.
B Passer obv. hjemmet og tager tøjvasken.
Indkøb...skal det virkelig planlægges?
Er det ikke bare noget man tager som det kommer i fællesskab?
Madlavning er vel også bare en deleopgave, men hvis B har en smule spitzgefühle,
så tager vedkommende den lidt oftere i hverdagene, mens A bruger mest tid på det i weekenden.
