Jeg er i gang med at få tegnet et hus, men der er noget i processen som ikke helt spiller, ligesom arkitekten i et ellers flot hus har adskillige løsninger som jeg ikke synes virker gennemtænkte, f.eks vinduer fra gulv til loft på to sider af soveværelset, tilmed mod syd og vest, hvor solen står på dem hele dagen.
Ligeledes er der tilsvarende vinduespartier i køkken/opholdstue. Udover at det i min optik ikke giver mening med så mange vinduer i et soveværelse, så er jeg også meget bekymret for varmen på begge etager, da blot et markant mindre vestvendt vindue i mit nuværende soveværelse alligevel er nok til at det henover sommeren bliver alt for varmt. Dette er en af flere ting som jeg ikke er helt sikker på er gode løsninger.
Jeg føler derfor jeg har brug for en second opnion, og at kunne vende disse ting med en anden arkitekt.
Er der nogen der kender en som de kan anbefale til dette, hvor jeg kan købe denne ydelse? Jeg bor i København, og vedkommende skal have rimelig erfaring med private boliger, da min udfordring er at hovedparten af de arkitekter jeg kan finde primært er orienteret mod andre typer af byggeri.