Aruba rejse rapport II

#1| 0

Nå, så skal vi endelig i gang med hovedturneringen. Over 400 håbefulde pokerspillere har blikket stift rettet mod 1. præmien på præcis $500.000 (Ultimate bet havde spædet lidt til for at ramme dette runde beløb.)

Da Ultimate bet kun havde fået arbejdstilladelse til 20 amerikanske dealere blev det lavet på den måde at der var en formiddags "flight" og en aften "flight". Og da der var flere med end forventet i turneringen skulle man også bruge nogle dealere fra Aruba. Læs mere om dealerproblemerne på www.pokerworks.com. Denne site kan i øvrigt anbefales. Det er en dealer med et vist talent for at skrive som skriver om sine oplevelser ved pokerbordene.

Jeg havde trukket flight A som var om dagen. Dette gik lidt ud over min normale rutine, som var svømmepøl eller strand om formiddagen og poker om eftermiddagen og aftenen.

Turneringen var lagt op til at vare tre dage. Den første dag regnede man med at halvere feltet og den næste dag spillede man så ned til finalebordet. Der var kun 6 spillere ved finalebordet pga. det specielle WPT bord med kameraer under.

Selv om det føles lidt forkert at spille poker kl. 8 om morgenen fandt jeg da min plads, kun for at finde ud af, at en anden havde trukket samme plads og sad der allerede. Det blev løst ved at jeg fik den første ledige plads, hvilket skete allerede efter 20 minutter, hvor en eller anden gik All in med konger mod Esser.

Vi fik udleveret 10.000 med blinds på 25/50 på første level. Hvert niveau varede en time, og vi skulle spille 7 timer på førstedagen.

Det var ikke særlig dramatisk for mig. Jeg havde ikke rigtig nogen hænder og de få gange jeg havde et mellempar eller var der både raised og reraised før mig, så jeg var nødt til at smide.

Bortset fra et par blindsteals tjente jeg lidt på følgende hænder :

Blinds 50-100. Jeg raiser til 300 fra cut off med t8s og big blind caller.
Floppet kommer favorabelt t76 uden min farve. Big blind byder 1000 og jeg hæver med 1000. BB smider.

Blinds 100 - 200. Jeg byder 600 fra en midt position med AJo.

Big blind caller. Floppet kommer småkort. BB checker (han har langt mere end mig i sin stak) og jeg følger op med et bud på 2000. Han caller, men ser ikke ud til at kunne lide det, så jeg byder 2000 mere, da der kommer en Dame på turn. Han giver op.

Disse to hænder var næsten de eneste jeg var involveret i hvor der var noget spil på førstedagen.

Efter mine sædvanlige nederlag i sidepokeren om aftenen er jeg nu klar næste dag med en stak på 13.000 hvilket er langt under gennemsnittet på omkring 20.000.

Blinds er nu 500-1000 og anterne er begyndt, så folk falder som fluer. Det fører til flere bordskift for mig, hvor jeg trækker positioner, som blinds kommer hurtigt til. I går var der masser af spil, men i dag er anter og blinds så store, så man ikke rigtig kan bluffe sig til noget overfor små stakke, så jeg håber, at jeg endelig vil få et par at se.

Det sker desværre ikke så jeg føler det bare som om jeg sidder og betaler mine antes og blinds uden at kunne gøre noget særligt. Jeg bevarer dog en stak på omkring 10.000 da jeg kommer til det sidste bord.
Ved siden af mig sad en venlig ældre dame, som havde kvalificeret sig via en en-dollar turnering på Ultimate bet. Hun havde omkrig 8000 da jeg kom, men fik så triplet op på AA, doblet op på AK og skræmt en ud med et all in bet af hans raise, så i løbet af 5-6 spil var hun på 60.000. Hun fortsatte helt til tiendepladsen og omkring $40.000 så vidt jeg husker.

Selv tabte jeg en All in konfrontation med et par mod overkort (til en mindre stak) og sad ellers og betalte mine anter og blinds.

Med blinds på 800-1600 havde jeg kun 2500 tilbage og gik all in med D9 fra MP. BB så med 52, men min hånd holdt.

Men blinds og anter åd min ministak op og jeg blev nødt til i BB at calle en raise og reraise med D2 suited (ellers havde jeg kun haft 400 tilbage). Desværre havde reraiseren DD og mi

14-11-2003 13:53 #2| 0

Kanon rapport, Kim
Hvilken satelite vandt du for at komme med ? buy-in?, NL eller fixed etc.

Held og lykke næste år :-)

14-11-2003 14:26 #3| 0

vi ses næste år kim " griner "
mvh
Kim E

14-11-2003 22:32 #4| 0

Spændende læsning Kim.

Du skal sgu nok blive til noget stort en dag :-)

16-11-2003 14:00 #5| 0
OP

Til Zorglub: Jeg synes nu, jeg er rigelig bred i forvejen :-).

Til Deicer: På Ultimatebet er et ret udbygget satellitsystem. Jeg kvalificerede via nogle 33+3 satellitter til nogle 100+9 supersatellitter. Man kan købe ind i 33+3 satellitterne med ultimate points i stedet for penge. Jeg brugte ca. $200+nogle point på satellitter og det lykkedes i den femte supersatellit. Alle turneringer nl hold em. Der var mange andre muligheder og du kan garanteret se mere om det på Ultimatebets hjemmeside.

Kim

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar