At låne i banken som pokerspiller

#1| 0

Inspireret af en anden tråd om boliglån, tænkte jeg at kunne ligge den her op omkring boliglån, som mange sikkert går og tænker over.

Jeg står i den situation (Som de fleste vindende midstakes spillere gør), at jeg lever ganske fint af poker og har gjort det en god tid, har by far bedre indkomst end folk omkring mig med faste job, men får ikke nogen mulighed for at låne i nogle af de større banker. Jeg undrer mig lidt hvordan jeg skal gribe det an, da jeg står og vil købe lejlighed med min kæreste, og som det er nu låner hun alene og vi kan ikke rigtig få matchet vores behov så.

Hvordan har andre gjort det (Også i højere stakes spillere som har købt lejligheder). Hvilke slags banker skal man gå efter, specielt i finanskrise tiden hvor pokerspillere nok ikke står højest på listen som ønskekunder, og skal man lave et regnskab til dem? Foreslå dem større indskud? Generelt søger jeg efter lidt gode inputs, så jeg kan få noget afklaring på hvad jeg skal være målrettet efter, i at kunne løbe en lejlighed.

Hvad har i andre gjort, og hvordan og hvorledes? Håber der kan komme noget hjælp :)

EDIT:
Jeg bor PT i Malmö (Min kæreste er svensk), og det er også herovre vi kigger på lejlighed. Jeg ved ikke meget om svenske banker heller, men jeg ved ikke om det er bedre. Umiddelbart er det mellem 800-1 mil svenske jeg vil forsøge at låne somehow.

14-06-2009 23:59 #2| 0

Spørg Raffay.. Han bor også i Malmø nu.. Måske i kunne snakke sammen over en pizza..

15-06-2009 00:03 #3| 0

@Joonas

For et år siden købte mine kæreste og jeg lejlighed til 1,1 mio dkk. Hun var dengang kontorelev og jeg var/er studerende. Vi lånte i Danske Bank som ikke havde noget problem med at låne til os, da de kunne se at hun snart var færdig og jeg bliver færdig indenfor en overskuelig periode (færdig om 2,5 år). Dengang havde jeg også et fritidsjob der gav ~3k kr om måneden ved siden af pokeren. Jeg nævnte til mødet at jeg spillede poker ved siden af, men det var ikke noget som han lagde noget vægt i. De 1,1 mio var dog også max som vi kunne låne, med det budget (baseret på de sidste tre måneder) vi havde lagt.

Så hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at hive et fast beløb ud om måneden i et halvt års tid, så du kan bevise du har en "fast" indkomst.

De 800k-1mio svenske burde du "snildt" kunne låne.

15-06-2009 00:08 #4| 0

@Razga

Du skal nok være opmærksom på at bankverdenen har et lidt anderledes forhold til lån, end de havde for et år siden.

15-06-2009 00:09 #5| 0

Ja, glemte også lige at sige, at vi nåede det lige inden finanskrisen :)

Men imo burde det ikke ændre det store på et lån i den størrelsesorden

15-06-2009 00:10 #6| 0

Nu er bankerne bare ikke ligeså rundhåndet som for 1 år siden.. Hvilket man selvfølgelig skal tænke på.. Men ellers som Razga

15-06-2009 00:58 #7| 0

Stik dem din HEM DB og sig: Lur nu den PTBB altså...

Altså - som razga siger, så er det jo bare at kunne "bevise", at det er din indtægt, så tror jeg simpelthen ikke på, at bankerne er "care". Ved godt nok ikke med svenske banker, hvis det er det du har.

Jeg står selv og skal købe ny bil, og der er ingen grænser for, hvor meget jeg må låne. Det er godt nok en anden prisklasse, men tager man afskrivninger og risikoen for uheld ind over er det jo et langt mere risikabelt aktiv at skulle belåne.

Har du været på bank-shopping?

15-06-2009 01:21 #8| 0

@joonas

Kæft en fed ide at få en svensk kæreste så kan du få en lækker bil til næsten ingenting i forhold til Danmark:)
Ang.Lejligheden kan du ikke få dine forældre til at "købe" den eller din kæreste så er det da ikke noget problem.
Mvh.Simon

15-06-2009 01:27 #9| 0

@-ST-

Hvorfor i kærestens navn? Så er han jo teknisk set bare gæst i lejligheden!

Ingen indkomst:
Du bliver nok nødt til at betale over 50% af lejlighedens værdi kontant!

15-06-2009 01:29 #10| 0

@Magneto

Man er nødt til at betro dem man elsker alt.
Hvis man ikke kan det hvad er det hele så værd?

15-06-2009 01:33 #11| 0

@-ST-

hahaha aldrig!

Skal jeg betro min networth til en kæreste?

Always leave your self outs!

15-06-2009 01:34 #12| 0

@-ST-

Det kan man desværre ikke.. Bare tag og se på alle de skilsmisser der er i dagens Danmark.. Når de kun er kærester, er der slet ikke nogen sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude..

15-06-2009 01:50 #13| 0

Hvor meget kan du/I lægge selv?

Hvis I har til +20% i udbetaling, så burde det slet ikke være noget problem. Så handler det bare om at finde en bank der er ligeglad med hvordan I får det til at køre rundt, så længe de kan sælge og få deres under 80% tilbage.

Mvh.
Eksplicit

15-06-2009 01:54 #14| 0

Hvilket ikke er muligt i disse tider :)

15-06-2009 11:12 #15| 0

Jeg lånte godt nok til min lejlighed før medierne opfandt finanskrisen. Men jeg flashede blot 20% af lejlighedens værdi kontant, og så var den diskussion ude. 30 min senere sad min "rådgiver" og spurgte om gode råd til hans kommende Vegas-tur :-)

Om finanskrisen ændrer på disse forhold ved jeg ikke, men som andre også nævner så er bankens risiko slim-to-none når man selv finansierer 20% eller mere.

15-06-2009 12:45 #16| 0

Da jeg skulle låne til min første lejlighed, skrev jeg en 4 siders essay hvor jeg forklarede banken om poker, BRM og hvorfor jeg mente det var fornuftigt at låne mig pengene.

De stillede krav om at jeg skulle lægge 20% selv og så var der ellers ingen problemer.

15-06-2009 13:21 #17| 0
OP

Virker til 20% er standard, men er tilsyneladende alt sammen før finanskrisen. Det er et forsøg værd. Umiddelbart lyder det til at få gang i en bank konto og cashe et fast minimums beløb ud hver måned, samt være godt forberedt når man går til kamp for at få lånet, er et godt fundament for det. Om det så skal være en svensk eller dansk bank var en sværere omgang.

Ang. at få min kæreste til at købe har jeg intet problem med det (kun folk med små peniser der synes det er slemt), men som sagt kan hun kun låne 1.1. Det er, selv med ufattelig gode priser i Malmö, lige i bunden af hvad vi kunne tænke os, specielt når man tænker på vi begge to har rigtig fin økonomi. Ydermere fungerer det sådan i Sverige, at når man flytter folkeregister addresse sammen i Sverige, svarer det til at være gift, ergo har man altså ret til 50% og bor på lige fod, så gæst bliver jeg ikke.

@Klaphat
Hvorfor er deres risiko så lille ved 20% selv? Og når man vil op og låne, er det en god ide at gøre opmærksom på man godt vil betale en solid sjat af om måneden, for at vise endnu mere goodwill? Det hele handler om at finde en måde man giver dem en god ide, men uden at sælge sig selv som desperat vel.


Tak for hjælpen so far!

15-06-2009 13:30 #18| 0

Jeg fik uden problemer et lån, 100% baseret på pokerindtægt. Snakkede med 2 banker. Jeg fremviste mit regnskab for de sidste 2 år. De kiggede primært på mine månedlige resultater og hvad jeg havde af kapital, såfremt jeg skulle flytte permanent til STUCKholm.
Derudover så de gerne jeg lagde 20% selv. Der blev ikke snakket lån-loft eller whatever.

15-06-2009 13:37 #19| 0

skulle alt andet ikke lykkedes...så kan noget så banalt som en bekendt der arbejder i en bank altså til tider virke...

har en kammerat der købte lejlighed alene for ikke så længe siden, han fik nej til lån et par steder fra, men fik så en fællesbekendt veninde som arbejder i en bank, til at fremføre hans sag for en der kunne tage beslutningen....

og snap så havde han lånet...

selvfølgelig er det et long shot, og virker selvfølgelig kun hvis i kan tilbyde 20% og har solid øko =)

15-06-2009 13:58 #20| 0

@joonas

Der er omkostninger ved at handle, så hvis man handler en lejlighed og skal låne alt, så skylder man måske 103%-ish og ikke 100% af handelsprisen.

Skulle man ende ud i en situation hvor man ikke længere kan afdrage og boligen ryger på tvangsauktion så er realkredit/bank rimelig godt dækket ind af de 20% man har lagt til at dække handelsomkostninger, fald i værdi og hvad der ellers måtte være.

15-06-2009 14:03 #21| 0

@Kipster

Har du stadig det essay, kunne være spændende læsning!!

15-06-2009 15:39 #22| 0

Hvis du er en vindende pokerspiller, så er det vel bare at godgøre for det via. bankudtog...

15-06-2009 15:46 #23| 0

Overvejede køb for 1 års tid siden og havde fat i et realkreditinstitut (mener det var nykredit). Har droppet det nu, så blev aldrig aktuelt ...

Jeg skrev nogle mails til dem om poker som sideindtægt, da de bad om dokumentation. Jeg lavede en graf for seneste 3 måneder og vedhæftede (som man også skal sende dem 3 lønsedler).

De skulle omkring en særlig kreditvurdering og det tog lidt tid, men kom positivt ud.

Dengang var deres holdning at man kunne medregne ca 25% af en pokerindtægt (evt regnet af det beløb du trækker ud løbende hvis du bygger rullen samtidigt) som tillæg til den faste lønindkomst, før de opgjorde ens kreditværdighed.

Synes faktisk det er fair nok ud fra det input jeg gav dem, hvor jeg netop selv skrev at indtægten naturligvis var mere usikker end andre kunders faste løn. Bl.a. fordi:
- Jeg kunne stoppe med at spille (miste tid og lyst til det)
- Spillet kunne stoppes pga lovgivning eller nedgang i generel interesse/tilgang af spillere
- Jeg kunne ramme negativ varians og i en periode være ude af stand til at trække et større beløb ud

Husk også at fortælle at du aldrig kan ramme negativ indtægt (spille din løn op), fordi du - naturligvist - via fornuftig bankroll management har afsat et beløb som bruges til poker og aldrig spiller noget op ud over det. Det er dermed alene en diskussion om hvormeget ekstra du tjener og aldrig om du taber ...

Det helt afgørende er jo at dokumentere at der er tale om en forventet positiv indtægt OG at du ikke er en fu... up ludoman , der pludseligt har spillet pengene op. Jo mere stærk din dokumentation er og jo mere selvkritisk - jo bedre dine chancer tror jeg.

En ung gut med strithår og hængerøv i bukserne, der står og siger at han laver en mio "any day" i poker cash games er nok ikke så godt stillet i en kredit vurdering her post finanskrise ! ;-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar