At løbe panden imod muren
Poker er for mig et spil som jeg nyder at spille, og konkurrencen om at slå hinanden er både spændende, interessant og mest af alt underholdende.
Det kan dog have sine ulemper at have et forkert udgangspunkt for ens spil, og det er egentlig det min blog handler om.
Efter gode tider med en solid bankroll, en støt opadgåen graf og mest alt selvtillid til mig selv som pokerspiller, kan det den dag i dag godt være hårdt at tage den tilgang til spillet som jeg gør.
Faktum er at jeg har umådelig svært ved f.eks. at sidde og spille $2 Sit & Go turneringer, og min forkærlighed har altid været på PLO HU cashgame. Som mange ved er det også et spil med høj varians, og ikke mindst en høj rake, og det er der at filmen egentlig knækker for mig nu om dage.
Det går nemlig som oftest sådan at jeg indsætter et beløb, går i gang med at spille, og spiller for højt. Problematikken ved dette, er at jeg på ingen måder er gearet til at tabe 2 coinflips, og derfor ender det selvsagt som regel også i at man må se ens indbetaling ende i modstanderens hænder.
Jeg kan ikke komme uden om at jeg har en stor facination for dette spil, og jeg hygger mig med mit spil. Det er dog på ingen måder forsvarligt at have den tilgang til BRM som jeg den dag i dag har store problemer med, og derfor går jeg lidt og overvejer hvad næste skridt skal være.
Det er nemlig efterhånden ved at være uhyre trættende at lave et indskud, præstere godt, og så lige rende ind i et par setups eller se en fisk suge ud i en 200 bb pot.
Følelsesmæssigt er jeg vant til at håndtere swings, men det giver bare en anden negativ effekt når man ikke praktiserer den rette BRM, og derfor går jeg nu og overvejer om jeg skal indstille min tid som pokerspiller på ubestemt tid, eller kigge nærmere på muligheden for hvordan jeg får fat i en bankroll til som minimum PLO25 HU.
Her til aften sad jeg og spillede imod et par fisk på de præcist omtalte takster. Dette foregik hos Party Poker, og det endte faktisk rigtig fint.
Efter omtrent 150 hænder havde jeg pillet 2 oplæg fra en meget dårlig og meget passiv canadier. Da han dog formår at ramme en nut flush hvor pengene ryger ind på floppet mod mit topset, var han dog ikke specielt glad for at lade spillet fortsætte. Han forlod derfor hurtigt bordet, og så var det at min nemesis for dagens session dukkede op.
Navnet var valletboy44, og jeg var mildest talt opsat på at rense ham af for de skillinger han end måtte have, men så var det at filmen knækkede. Jeg kunne nemlig ikke holde hjem i de showdowns vi havde, og generelt udløb de største pots til hans side.
Det gjorde det heller ikke bedre at jeg i en singleraised pot river et set mod hans floppede straight som han har slowplayet, og som han selvfølgelig bettede fuld pot med. Dette var noget han ofte gjorde, og særligt på river med luftkugler. Jeg kaldte derfor hans bet da min range var god omkring 80 % af gangene ca.
Efter dette, skette der så det som der ofte sker når fisk har haft held til at vinde lidt penge. De bliver passive, vil gerne passe på deres nyvudne formue, og således valgte han kun at åbne de gange hvor jeg enten var sikker på han havde AAxx, eller at hånden kommer til showdown og min teori passede.
Der kom dog heldigvis det fantastiske scenarie at jeg får muligheden for at 4bette ham med AA67, og til min store glæde giver han et 5bet på nakken og så var skillingerne hurtigt inde i midten.
Til min store skuffelse har han K♥K♦8♣8♠
i hulen og formår at floppet et set i 8ere.
Nu var han efterhånden oppe at sidde med $100, og de $75 af dem var altså mine. Jeg var dog fuldt opsat på at han skulle få kamp til stregen, og var meget bekvem med hans spillestil og generelle approach til spillet.
Desværre vælger han at pakke sin flyttekasse, brugte tandbørste, vandskål og des lige sammen da jeg begynder at mindske hans føring og således sidder med $35. Væk var han, og væk var mine penge. Det er selvfølgelig noget som kan tirre en gevaldigt, og specielt når man føler man har overtaget imod en mand som lige så kodt kunne åbne vinduet og dele ud af sine sidste 50'ere...
Dumdristig som jeg kan være, ser jeg at en svensker sidder klar ved et PLO50 bord. Jeg slår ham lige op på PTR, og til min store glæde kan jeg se at han er solidt tabende på alt hvad der hedder PLO HU, og vi snakker over mange tusinde hænder.
Hvorfor ikke give den svenske spradebasse en lærestreg tænkte jeg. Inden for kort tid ender vi da også all in da min A♥6♥5♣4♦
rammer et nut flush draw og et open ended draw på et Q♥7♥3♠
board.
Uheldigvis er der ikke nogle kort i dealerens hænder som kan give mig en farve eller en streg, og således holder han hjem med K♥J♥Q♥4♦.
Der skulle da heller ikke gå længe før at vi igen kom i clinch, og denne gang var det så i en saftig 4bettet pot hvor i jeg har en holding der hedder J♠2♠Q♣T♣.
Med et flop der hedder J♣2♥9♦, var jeg ikke bleg for at kaste et veldrejet pot bet afsted, og jeg fik action. Pengene lå nu på midten af bordet, men da en Q♦
falder på turn, er jeg en smule mindre glad for min nuværende equity. River er en meningsløs 7♣, og villain kan stolt vise sin JQ99 hånd op, for et set.
Det skulle således vise sig at blive enden på endnu et indskud hos Party Poker, hvor der tilsyneladende ikke var de helt store ting der kunne fungere i mit favør.
Nu vil jeg have mig en bid natmad, få en god nattesøvn, og stå op til ordentligt tid i morgen. Når dagens arbejde er overstået, vil jeg tage en tur ud og tænke lidt over det der hedder jeg selv og poker, og jeg er spændt på at se hvad jeg ender med at nå frem til.
MartinB
Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
At løbe panden imod muren
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!