Sickcall skrev:Hej!
Jeg går med nogle overvejelser ift. at starte selvstændig (håndværkerbranchen).
Jeg har fast arbejde, men har ikke brug for højere indkomst end 300k ish årligt, og jeg overvejer derfor at stifte firma for at fakturere min arbejdsplads de resterende 300-400k om året - og samtidig gøre de opgaver jeg laver uden regning til på regning (eller nogen af sem ;-)).
Tanken er, at jeg så kan spare penge op der til investering i ejendomme mv.
Jeg har dog en idé om, at det ikke bare er så let - omend jeg ingen erfaring på området har.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Pft!
Forstår jeg dig korrekt, hvis du vil være ansat af din nuværende arbejdsgiver, og derudover lave arbejde for dem som selvstændig, så du delvist modtager din løn og delvist afregner med fakturaer?
I såfald vil der formenligt være tale om omgåelse, både du og din arbejdsgiver skal have undersøgt det nærmere i forhold til SKAT. Din arbejdsgiver kan bl.a. komme i problemer i forhold til at de skal indeholde A-skat, såfremt der reelt er tale om et arbejdsgiverforhold, hvilket der nok vil være, hvis det er som jeg har forstået det. Din risiko kan jeg ikke huske helt præcist.
Vær derudover opmærksom på, at alt du laver på faktura fra dem, indestår du for er lavet håndværksmæssigt korrekt. Du skal derfor indregne risikoen for fejl i arbejdet. Har du eksempelvis bygget en terrasse til 100.000 i arbejdsløn og materialer, men den grundet dit materialevalg/byggesjusk skal pilles ned og opføres på ny, så er din arbejdsgiver berettiget til at kræve, at du betaler de fulde omkostninger til dette. Herudover skal du selvfølgelig være opmærksom på, at du skal have ekstra til at dække udgifter til sygdom, revisor, tid til fakturaer mv.