Så er det blevet lørdag morgen. Jeg har gået de sidste par uger og ventet på den her tur.
The Borgata kører i øjeblikket Winther Poker Open. Atlantics Citys svar på Four Seasons - bare større og vildere. Serien kører henover 14. dage og starter og slutter typisk med et par 1mil$ guaranteed events.
Idag står den på Saturday deepstack. $350 buyin, $100k garanteret. Og det helt særlige ved denne turnering er at den er 1-dages. Stadig 30 min levels. Så lang dag, men optimal hvis man har fast arbejde og kone og barn. Så duer det ligesom ikke at hive 4 dage.
Der er Shuffle up and deal kl 11. For at komme fra New York til AC skal jeg afsted med en Greyhound bus kl 7.30.
Jeg kommer for sent ud af døren og skal vente på subwayen. Da jeg kommer frem til busterminalen er der super lang kø allerede, wtf? Har folk ikke noget bedre at tage sig til lørdag morgen. Spotter hurtigt et par unge fyre med Beats og Bose hængende om halsen. De er helt sikkert ude i samme ærinde som mig, men resten er et mix af gamle damer der skal ned og trække i slots, kinesermand der skal ned og gamble og diverse latinoer der som oftest bare skal ned og feste.
Jeg tæller hurtigt i hvert fald 45 mennesker i køen. Google siger at der typisk kan være 55 i en Greyhound. Håb forude. Ombordstigningen begynder. Jeg tæller 30 mand gå ombord. Ca 20 foran mig. Kom nu, one time. En ung knægt bliver smidt ud af køen pga billetproblemer. Jeg kan egentligt godt sympatisere med ham, men tænker bare Yes Yes Yes. Pludseligt stopper køen og bussemanden siger 4 mere. Sådan her ser det ud da dørene lukker. :(
Læg evt mærke til den lille dame i grønt. Hun står og snakker om at hun er først i køen. Jeg spørger hvad hun snakker om, hun siger at hun er kommet ekstra tidligt for at være først i køen til kl 9 bussen. Skørt.
Nå, men tager dagens første bad beat og må resignere til skæbnen om at skulle med den næste bus. Det betyder late-reg sikkert omkring lvl 3. Oh Well, jeg plejer alligevel at spille alt for løst i de tidlige runder, så har nok sparet mig selv for nogle Chips.
Og tænker at modstanden må være overkommelig. Det er jo kun en 100k turn så forventer at playerpoolen mest består af 13årige :)
Opdatering følger.