Halløj PN.
Her til aften er lyset i mit køkken begyndte at blinke så voldsomt at man skulle tro jeg var til et eller andet moderne rave party. Nuvel indimellem har det da også sin charme men i hverdagen er det temmelig belastende med det blinkende lys og jeg kan simpelthen ikke greje hvad problemet er.
Der er 21 spots i alt - ikke noget moderne LED halløj men gode gamle halogenspots med 10 eller 20 watts halogenpærer i hvert enkelt spot. Disse spots styres af 4 forskellige trafo'er og 2 afbrydere med lysdæmpere. Loftlys med i alt 10 spots på 1 afbryder styret af 2 trafoer og de resterende 11 spots til lys i og under skabe styres fra den anden afbryder og også 2 trafoer.
De 2 afbrydere med lysdæmpere sidder i samme indmuringsdåse.
Alle 21 spots blinker simultant - nærmest som om var der klumper i strømmen - og jeg kan simpelthen ikke greje hvad problemet kan være. Jeg kan forstå hvis det var 1 spot eller 5 spot styret af samme trafo - men at alle 21 spots gør det simultant giver mig grå hår i hovedet. Det gør ingen forskel om jeg kun har loftslyset tændt og skabslysene slukket eller omvendt. Det blinker lystigt uanset. Det blinker også lystigt uanset om der skruet op på max lysstyrke eller dæmpet helt ned til minimum. På badeværelset har jeg samme type spots og der er ingen problemer.
Er der en elektriker herinde der præcis ved, hvad problemet er (eller kan være)?