Hej PN
Jeg har brug for jeres ekspertise.
Har skrevet samme indlæg på et fotoforum, men får ikke rigtig nogen tilbagemeldinger, så derfor ved jeg at PN altid kan hjælpe.
Jeg står og skal anskaffe mig et spejlrefleks kamera i prisklasse max 5.000 alt inkl. Jeg har kigget lidt på Nikon D3100 og Nikon D5000.
I dag var jeg nede ved en fotohandler for lige at prøve dem begge to og det viste sig at D3100 var på tilbud. Desværre var forhandleren ikke til den store hjælp da han bare stod og talte mig efter munden.
Er følgende fint til prisen?
Nikon D3100 inkl. 18-200 objektiv. Pris kr. 3.999.-
PFT.
Simon
ATT: Fotonørderne
Check altid på dpreview; de har nogle af de bedste tests du kan opstøve. Kiggede hurtigt på testen af D3100; det ser faktisk ok ud for den prisklasse: www.dpreview.com/reviews/nikond3100/
Ligner også en heftigt god pris. Jeg gætter på det ikke er en Nikonlinse der følger med til den pris?
Umiddelbart lyder det som et godt tilbud, men som spongejoes skriver, tvivler jeg på at der følger en nikonlinse med i prisen - hvilket jeg må sige er et must når du nu anskaffer dig et spejlreflekskamera.
Hvad er dine intensioner med kameraet? hobbyfotograf, eller skal det bruges til noget bestemt?
@Dredk - Hvorfor er det et must at det er et nikon objektiv der følger med, uden at vide det tænker at det er et Tamron objektiv hvilket spiller fint til prisen! (linser er iøvrigt de glas som sidder inde i objektivet)
18-200mm dækker fint som all-around objektiv, så hvis du bare vil i gang med at tage billeder af alt og intet er det et super starter sæt :D Prisen på sættet er der heller ikke noget at sætte en finger på.
Til den pris er det nærmest underordnet hvilket glas der følger med. Jeg spurgte selv mest af nysgerrighed, og så til dels for at gøre opmærksom på at det selvfølgelig også er noget man bør tænke over. Men jeg har det indtryk at Houdini nok bare skal i gang, og nok ikke har budget til, eller behov for, at tænke over hvor lysstærkt glasset er osv. Som Hede siger er 18-200mm fint allround.
Jeg forstår dog stadig ikke helt denne pakke til 3999DKK; selv Tamron - som jo faktisk laver ok produkter ind imellem - burde have lidt svært ved at følge med til den pris. Billigste D3100 (kun hus) jeg kan finde på ebay ligger til ca. 2800DKK, og det er så Hong Kong-prisen, som burde være meget lavere end DK. Så det er lidt af en kamerapusher du har fundet dig der :-)
Lige en lille detalje, som er værd at bemærke efter min mening. D5000 har flip-skærm og det har D3100 ikke. Dette kan være rigtig lækkert i nogle situationer.
@Hede
+1
@OP
Du har fundet dig et udemærket tilbud der. 18-200mm Tamron er et udemærket objektiv, og som samlet pris med NikonD3100 på 3900,- er det et instant snap.
Om ikke andet, så kan du på et senere tidspunkt nok få solgt objektivet til omkring 1200-1500,-
Jeg er selv Canon fan, og har aldrig ejet et Nikon, men jeg kan garantere dig for, at det er et godt tilbud. (:
P.S. Det tilter mig virkeligt, at folk kalder et objektiv for en linse....
Tusind tak for alle svar, jeg ser ingen anden mulighed end at købe i dag.
Jeg må indrømme at jeg ikke har bidt mærke i om objektivet skulle være af anden mærk, men jeg tror det faktisk ikke.
Tak igen for alle de gode svar.
@OP
Hvis mærket på objektivet er Tamron og ikke Nikon, så vil jeg mene at du har større chance for at sælge det på et senere tidspunkt. (:
@Houdinini
Så er det jo endnu bedre for dit tilbud ;)
Du kan se forskellige billeder taget med 18-200mm Tamron her:
www.flickr.com/search/?q=18-200mm+tamron&f=hp
@hamdermjay
Det er sikkert en anglificering at jeg selv kalder det en linse (lens); selvfølgelig ved man godt at det er et objektiv. Mange ender bare med at kalde det for linse/glas, da det simpelthen er for belastende at sige objektiv otte gange i en samtale. Men jeg kender godt følelsen - der er masser af sprogdynamikker der pisser mig af :-)
Men hvad får dig til at sige, at han lettere kan sælge et Tamron end Nikon? Til prisen ville de begge være i den samme kategori rent kvalitetsmæssigt, og har nok de samme specs, men de fleste ville jo nok gå efter Nikon som mærke. Og dette objektiv kan jo stadig kun bruges på Nikon.
Jeg er også selv til Canon, da man som udgangspunkt får mere for pengene, særligt når vi taler objektiver. Men det ligner unægteligt et vildt tilbud.