Så vidt jeg ved kan du vælge enten at optage lokal plads og kunne tilgå filerne direkte fra computeren eller at uploade og hente alt via web. På mobil, hvad end det er iOS eller Android, vil du med alle løsninger kunne se en filoversigt og kunne gemme det du ønsker lokalt.
Du kan kun bruge iCloud som en ren opbevaringsløsning ved at slå iCloud Drive fra i dine iCloud-indstillinger på Mac’en. Fremover vil du så skulle hente filerne via iCloud.com og uploade nye filer samme vej. Det er ikke muligt at have filer liggende som først hentes ned når du skal bruge dem. Det samme gælder med Fotos og iCloud fotobibliotek. Her kan du dog vælge en indstilling som kun opbevarer originalerne lokalt hvis der er plads på harddisken. Ellers sænker den automatisk kvaliteten og størrelse på de lokale kopier (originalen bliver i skyen).
Jeg bruger i iCloud Drive til fotos. Med Mac, iPhone og iPad er det simpelthen genialt. Jeg opbevarer ikke andre filer i iCloud Drive.
OneDrive giver 1.000 GB hvis du betaler for Office365. Denne løsning bruger jeg til opbevaring af billeder og andet vigtigt som fylder. Filerne tilgår jeg udelukkende via web. Du kan installere OneDrive og vælge hvilke mapper du vil hente ned lokalt, så du ikke skal optage xxx GB plads. Du vil ikke kunne se de filer du fravælger. De vil kun ligge i skyen. Dropbox giver samme mulighed. iCloud Drive gør ikke.
Dropbox giver vist 2 eller 5 GB gratis fra start. Jeg bruger denne løsning til daglig synkronisering af diverse dokumenter. Disse har jeg liggende lokalt på computeren og de ligger i skyen. Det betyder også at filen forsvinder fra skyen (dog med x antal dages mulighed for gendannelse) hvis jeg sletter lokalt.
Google Drive har jeg aldrig brugt, men jeg forestiller mig at det fungerer som Dropbox.