Hej PN
Et spørgsmål til IT folket herinde. Jeg er vanvittigt misundelig på det skærmbillede min kones gamle Apple skærm (https://en.wikipedia.org/wiki/Apple_Thunderbolt_Display) har i forhold til min ret nye Samsung skærm (https://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/pc-skarme/SAMLS34E790CN/samsung-curved-ls34e790cn-34-skarm-sort).
Farvene på den gamle Apple skærm er i særklasse i forhold til min nye Samsung skærm, men jeg har brug for den høje opløsning til mit arbejde og har ikke plads til 2 stk. Apple skærme på skrivebordet + Apple skærmen produceres slet ikke mere.
Hvad er det som gør, at farvene står så meget flottere på den gamle Apple skærm kontra en meget nyere Samsung? Det er ikke et indstillings issue, så det må være noget hardware. Er det et panel / sRGB farveskala issue?
Jeg kunne godt være fristet til at skifte min Samsung skærm ud med en anden 34", hvis jeg kan opnå samme flotte farver, som på Apple skærmen, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kigge efter.