Avisbud med eget firma. Muligt?

God aften alle grinders, og grindinder :).
Jeg går og tænker på at dele søndagsavisen ud i weekenden, men det skal gøres i firmaregi. Er det muligt at jeg opretter et firma, og har mig selv og 2-3 stykker til som ansatte, så jeg kan nøjes med at betale selskabsskat? Istedet for normal indkomstskat. Hvordan skal dette konstrueres så det bliver mest lønsomt?

LOL AVISOMENT!

God idé - Avisomdeling a/s :D

Ship it. Er der penge i skidtet eller ej? Jeg kan jo tjene lidt på mine venner :).

Er dine venner polakker eller 12 år gamle?

De kan blive klogeåge.

Then go for it, bare husk at deres løn self. udbetales i skr :)

Hvis de løber hurtigt nok, kan du vel godt tjene en skilling.

Hvad er iden med, at lave et firma og betale selskabsskat, du skal alligevel betale personlig skat når du casher skillingerne.

Det er jo heller ikke helt uden bøvl og ansætte folk - med forsikringer osv. er det nok tvivlsom om du overhovedet kommer til, at tjene noget.

Fin ide, meeen nok ikke lige DK bedste.

@Rajmando

Jah det kan du godt, men den løn du hiver ud til dig selv beskattes, det du lader stå i firmaet kan beskattes med 28(25)%

Du slipper ikke lovligt uden om den alm. skat

Det forstår jeg ikke helt. Hvornår kan man nøjes med at betale selskabsskat panther? Når pengene bliver i firmaet eller hva?

yes når pengene bliver i selskabet.

@Rajmando.

Hvis du gør det i firma regi skal du betale indkomstskat af al indkomst du trækker ud til forbrug.

Ja når de bliver i firmaet..

@Rajmando

Nu får du lige en lidt mere uddybende forklaring.
Vi antager at du laver et Personligt selskab og ikke APS.

Hvis du så når dit regnskabsår er omme har overskud på 100.000 kr. og ikke har trukket løn ud, så kan du f.eks. vælge at hive 50.000 ud til normal skat og lade resten stå i selskabet

De sidste 50.000 betaler du 28(25) % af, men du køre efter virksomhedsordningen det betyder at hvis du f.eks. stopper firmaet kan du hive resten af pengene ud til normal skat - de 28(25)%

Dette kan du ikke i et APS eller AS

@PantherDK

Øhhh nej ikke helt.

Der er i dit eksempel ikke nogen skatte fordel ved at køre personlig virksomhed under virksomhedsordningen kontra APS

Jeg går med planer om at købe en kassevogn der også skal bruges i firmaet. Kan jeg ikke afdrage på den med overskuddet i firmaet, så jeg kommer til at betale selskabsskat. Det drejer sig om en 40-50000 kr.

@Chope

Tro mig det er der.
Du får bedre likviditet i IS'et end i APS'et hvis tallene er ens og det kun er beskatningen vi kigger på

@Rajmando

Hvis du køber en bil vil den indgå som et aktivt i selskabet, et aktivt er ikke en udgift.
Men du vil kunne afskrive på investeringen , f.eks. 10.000 pr. år.

Hvis du derimod leaser bilen vil du kunne trække hele leasingen fra i regnskabet.

Igen er det et likviditets spørgsmål, dog vil leasingen nok koste lidt mere i længden.

Det bedste for dig kan være at købe varebilen privat og så få KM penge pr kørt KM istedet for.

Dette skal man dog regne på da der kan være store udsving

hehe. Det er vist lidt mere kompliceret end som så. Det må jeg vist lige undersøge nærmere. Om det i det hele taget kan betale sig.

@ panther

Hvad har beskatningen med likviditeten at gøre?

@Rajmando

Du kan få gratis iværksætterhjælp, mener det er 4 timers gratis ved en revisor.

De 4 timer vil for dig være guld værd.

Hey hey hey, drenge!!

Skal vi ikke lige få de rigtige termer på plads? Når man vælger at opstarte firma, kan man vælge mellem forskellige virksomhedsformer. Fx:

1. Enkeltmandsvirksomhed
2. Interessentskab
3. Anpartsselskab
4. Aktieselskab

@Rajmando

Her er det kun 1eren der er interessant for dig. Dette kræver ikke andet end, at du skal momsregistreres. Når man har en enkeltmandsvirksomhed HÆFTER MAN FØRST OG FREMMEST PERSONLIGT. Dvs. at virksomhedens økonomi er lig med din private økonomi. Derudover skal du BETALE ALMINDELIG INDKOMSTSKAT.

2eren er prinicipielt det samme som 1eren. Her er der bare flere ejere, og man hæfter derfor SOLIDARISK.

3eren og 4eren er slet ikke aktuel for dig. Ved et aktieselskabs stiftelse udstedes aktier og der er krav om, at den nominelle registrerede aktiekapital er mindst 500.000 kr. Kravet om den nominelle registrerede anpartshaverkapital er mindst 125.000 kr. Dette er begge selskaber, hvorfor man her betaler SELSKABSSKAT.

@Kloge

Fordelen er at i de år hvor du måske vil trække lidt ekstra ud allerede har betalt aconto skat.

I APS'et er de 28(25)% Gået direkte i skattefars lomme og giver dig ikek fradrag i fremtidig skat hvilket du får i virksomhedsordningen.

@Elskerpiger
Du kan i Nr 1-2 Nøjes med at betale en skat der minder om selskabsskat, det var det jeg var inde på.

@Pantherdk.

Ja du får bedre likviditet, men ingen skattefordel når pengene skal ind.

Jeg snakker ikke om likviditet, udelukkende om skat.

@Hope

Undskyld jeg siger det, men tro mig der er en fordel i virksomhedsordningen rent skattemæssigt på dette område.

Dette område arbejder jeg med til dagligt som bla. Egen virksomhedsejer og økonomidirektør for skandinavisk selskab, med NETOP et IS hvor vi benyttede virksomhedsordningen for at få lempelig skattefordele

@Pantherdk

Ja, men normalt når man har en enkeltmandsvirksomhed, betaler man INDKOMSTSKAT AF HELE VIRKSOMHEDENS OVERSKUD. Virksomhedens økonomi er lig med din egen personlige økonomi.

Men du har ret hvad angår det sidste. Det du tænker på, er det man kalder virksomhedsskatteordningen.

Det kan man læse mere om her:
www.tax.dk/pjecer/virksomhedsordningen.htm

@Rajmando

No offence, men du virker ikke til at være særlig ret meget ind i sagerne :) Det kræver altså lidt kendskab til lidt af hvert, hvis man skal drive en virksomhed.

Gå ind og læs om det på Nettet. Og som andre nævner; Få noget gratis iværksætterhjælp.

Virksomhedsordningen kan give skattefordele hvis din indkomst år for år svinger over og under fx topskattegrænsen. Derved kan du i et år hvor du fx tjener 500k nøjes med at lade dig beskatte op til topskattegrænsen, mens den resterende del af overskuddet beskattes aconto med 28% og forbliver i virksomheden som såkaldt opsparet overskud.

Tjener du året efter kun 200k kan du hæve af dit opsparede overskud således at du igen bliver beskattet op til topskattegrænsen.

Derved sparer du som følge af virksomhedsordningen helt at betale topskat.

Et godt eksempel.

Lad os sige at der er 100.000 overskud i et APS.
Man vælger at lade overskudet stå.

Dette beskattes med 28(25) % så der 72.000 kr. tilbage

Man vælger derefter at lukke firmaet efter nogle måneder uden nogen drift.

Du trækker så de 72 ud minus skat, 50% for lethedens skyld, du ender nu med 36 K.

Tager vi IS med virksomhedsordning
100.000 overskud, vi beskatte efter virksomhedsordningen, betaler omkring 28.000 i skat.

Vælger du igen at stoppe efter de par måneder vil du ikke skulle betale 36K i skat men væsentligt mindre så du ender med omkring 50.000 udbetalt. (vi antager 50% beskatning)

Jeg har rent faktisk læst en hel bog, en slags begynderbog, vedr opstart af egen virksomhed. Har glemt det meste, men kommer nok ikke til at tage mig langt tid at opridse det igen.
Jeg regnede bare med at hvis man arbejder for sit eget selskab, slipper man med virksomhedsskat, eller udtrækning af udbytte. Men sådan er det åbenbart ikke i en enkeltmandsvirksomhed. Eller I/S?

@Elskerpiger

Der tager DU MEGET fejl.
Rigtigt mange er begyndt at køre efter virksomhedsordningen, da der er store fordele, skattemæssigt, likviditetsmæssigt.

Og netop i transportbranchen hvor det kan svinge vil en sådan ordning være god at bruge, med mindre man er ligeglad med skatten.

@rajmando

Nej, du kan ikke slippe billigere i skat bare fordi du har eget selskab, ellers ville alle jo have eget selskab,

@pantherdk

Nej, jeg tager ikke fejl. Jeg tror du har misforstået mig. Med "normalt" mente jeg "som udgangspunkt".

Som udgangspunkt fungerer det, som jeg beskrev ovenover. Hvis man derimød kører efter "virksomhedsordningen" er det en anden sag.

@rajmando

Ok, god start med at læse bøger om det.

Men pas nu på at bruge ordet "selskab", da det er her det går galt. En enkeltmandsvirksomhed og et interessentskab (læg mærke til at det hedder et int....SKAB ikke int..SELSKAB) er IKKE selskaber. Læs det jeg skrev ovenover.

Uanset hvad må du have held og lykke med det. Som sagt er det en god idé at få noget iværksætterhjælp.

@pantherdk

Jo, for de fleste vil der være klare skattefordele ved at have et selskab. Derudover hæfter man ikke længere personligt.

Alle kan jo ikke bare lave et, da der en del krav ved at oprette og drive et selskab.

@Elskerpiger

Jeg er MEGET uenig om at der ligger en skattefordel i at drive det i APS eller AS form.

Spørgsmålet er om man vil tage chancen og hæfte personligt.

@Panther

Du ved ikke helt hvad du snakker om! ApS og A/S er bedre skattemæssigt end I/S

Når du først har betalt 28 % i selskabet, skal du ikke beskattes med 50 % af resten. Du er jo dybt pindeligt at rådgive om skat når du ikke ved ret meget.

@rajmando
Gå til revisor istedet eller en privat ven der ved noget!

@LIMMAT

Du er helt way off trust me

@ panther

er med på fradraget, men kan ikke lige se hvorfor likviditeten i selskabet har betydning, men jeg fik også formuleret mig forkert, så jeg prøver lige igen:

hvad har likviditeten i selskabet af indflydelse på beskatningen? Det jeg mener er, der er vel ingen forskel for selskabets likviditet om den ene eller anden model bruges (vi ser bort fra kapitalkravet til aps'et).

Giv mig lige en beregning på hvem der har mest tilbage med et overskud på en million i en virksomhed? HVIS DU KAN!

@Limmat

Når du har betalt 28% i selskabsskat så kan du hvert år hive penge ud. Den laveste skat du kan gøre det til er 49,6% samlede skat.
Dette er dog kun op til 86600 kr. hvis man er gift.

MArginalskat UDOVER dette er 63,3% inkl. de 28%

Dvs. ud af 100000 ender du med 36,7Khvis vi taler over det lave beløb
Efter de 28% var taget havde du 72K Tilbage

hvis 36,7K ikke er MEGET tæt på 72K så der noget galt.

Lad være med at blande dig i en diskussion hvor du er så langt væk fra virkeligheden.
Jeg har forstand på dette derfor jeg blander mig i det.

@ Limmat

Som udgangspunkt har A/S eller ApS, men det er stadig selskabets penge, og de kan ikke bruges privat.

@Kloge

Jeg ser likviditeten i et IS / Enkeltmands selskab som samlet set også sammen med privatøkonomien.

Jeg ved godt vi er ude i små ting her men jeg ser det som en samlet ting

@Limmat

Den med millionen, skal pengene ud privat eller skal de stå i firmaet ?
For så vil både Enkeltmandsvirksomhed med virksomhedsordning og et APS/AS havde stort set det sammen.

Forskellen er bare at i Virksomhedsordningen har du forudbetalt "personlig" skat som du kan trække fra i fremtiden, dette kan du ikke i AS'et og APS'et.

Hvis vi går ud fra at det er selskaber der tjener fmange penge i overskud hvert år er det ligemeget hvordan man gør, men da man ikke kan gå ud fra at alle år er gode så skal man se på det over langt sigt og hvad der er bedst

@ panther

ok, det forklarer forskellen :)

@PANTHER

hvis du ligger i topskat så beskattes du højere i I/S end A/S eller ApS

Privat:
100
-8 AM
92 59% af resten i skat
-54,28
37,72 tilbage

A/S eller ApS
100
-28 i selskabets skat
72 43% i udbytteskat af 72
-30,96
41,04 tilbage.

Hvad er bedst, og jeg har endda ikke taget med at man kan tage de første kr. 44.300 ud til 28% i udbytteskat.


Desuden er A/S meget bedre da man ikke hæfter for hele formuen hvis det skulle gå galt.

Ved et I/S med virksomheds skatte ordning får du de samme skattemæssige fordele som et ApS el A/S. Med hensyn til udtræk af penge fra en virksomhed er jeg ikke helt sikker på at det altid er bedst med et I/S. I et ApS el A/S er der jo en mulighed for at udlodde udbyttet og derved kun betale gevinst skat på 28% så vidt jeg husker. Men det er virkeligt et kompliceret område og som flere har nævnt er det vigtigt at du snakker med rådgivere inden du begynder.

Linmat var lige lidt hurtigere :-)

Limmat

Husk lige at du betaler selskabsskat FØR udbytteskatten.
Og det er det jeg forklare i Mit eksempel.

Så i dit eksempel betaler man meget mere skat end nødvendigt ved udlodning da der er betalt virksomhedsskat først

@Panther

Prøv lige at læse mit eksempel! jeg har taget selskabs skat fra i regnestykket.

Du kan jo også i selskabet lade penge stå i A/S, som i virksomhedsskatteordningen.

@Jgram
Igen du blander ting sammen.

Af de første 86600 hvis man er gift betaler man kun 28% i skat, men det er EFTER selskabskatten er betalt.

Af alt derover er det 43%

Hvis vi har med firmaer at gøre som tjener kassen hvert år så er selskabsform og udbytte en fordle på 1-2%.

Men trådstarter vil lave virksomhed inden for transport hvor der er en del udsving i indtjenning og så er virksomhedsordningen optimal

@Limmat

Jep opdagede lige at du havde taget det med.
Men igen så er der store fordele ved virksomhedsordningen hvis man ikke forventer at have stort overskud hvert år.

@Limmat

Hvis du har et AS/APS så er det huld i hovedet at ikke hive de 86600 ud hvert år, da det er til meget lav skat.

Men jeg kan godt se hvad du mener, men der er bare store fordele i virksomhedsordningen inden for mange brancher.

Forskellen er 3,32 plus eventuelt kirkeskat, så noget højere en 1 til 2 % Panther.

Tak for debatten Panther gider ikke mere, men er enige i at Rajmando skal starte i virksomhedsordningen. Da hans virksomhed er så lille og enkelt.

Min plan var rent faktisk at opkøbe Mærsk om 3-4 år med min virksomhedsløsning. Det opkøb er nu skrinlagt :).

lol selv ikke Microsoft kunne klar den opgave efter 3-4 år fra deres startposition :-)

Fold preflop

@Panther

"Du kan få gratis iværksætterhjælp, mener det er 4 timers gratis ved en revisor."

hvor kan jeg få nærmere oplysninger omkring dette?

@Limmat

Til gengæld skal man have den store tegnedreng op af lommen for at tegne et aktieselskab.

Har lige skimmet tråden - et eventuelt overskud i "trådstarters" virksomhed synes umiddelbart at være af så beskeden størrelse, at al diskussion om virksomhedskatteloven, ApS elle A/S forekommer temmelig ligegyldig.
Det er vigtigt at skelne mellem skattebesparelse og skatteudskydelse (periodisering af skatten).
Som flere har nævnt er skattebesparelsen stort set ikke eksisterende i nævnte virksomhed. Generelt kan der være marginale forskelle mellem beskatning af personlig indkomst og beskatning af selskabsindkomst + udbyttebeskatning - næppe en forskel der bør være afgørende for "trådstarters" valg af virksomhed - og ja, ja er klar over mulighed for optimering af skatten via topskattegrænser mv. - men jeg forholder mig igen til "avisvirksomheden", hvor det næppe bliver aktuelt.
Derimod er der rig mulighed for skatteudskydelse og det er vist i det lys pantherdk´s kommentar om likviditet skal ses.

@Pantherdk
Håber ikke du sidder om ansvarlig for skatteoptimeringen i selskaber hvor jeg ejer aktier - Skat kan være svært, især hvis begreberne ikke er på plads.

@Elskerpiger og Limmat

I hævede nivauet i tråden til andet end det rene vås

Ja, der er ikke den store forskel på I/S og A/S eller ApS skattemæssigt på kort sigt. Men der er fordele ved generationskifte skattemæssigt (videresalg af virksomhed) og store fordele ved hæftelse ikke er personlig. Samt meget nemmere at administre, med mange ejere.

@Superchok
Ja, det koster lidt at stifte selskab A/S 500k og ApS 125k, men det beløb kræver det alligevel for det meste når man starter en virksomhed.

Ban OP.

@Limmat

Ja, generationsskiftemæssigt er der absolut fordele ved selskabsformen.
Ang. det med den personlig hæftelse eller mangel på samme når man driver virksomhed i selskabsform - forholder det sig vel i praksis sådan at kreditorer, i stort omfang, forlanger at hovedaktionær hæfter personlig for gæld om ikke kan dækkes via anparts-/aktiekapitalen

@ Joe Roberts

Et selskabs almindelige kreditorer farlanger næppe sikkerhed i aktierne, mens banken typisk vil forlange det i mindre hovedaktionærselskaber.

@skagboen

Sikkerheden ligger vel implicit i kapitalkravene i selskabslovene - det kan dog diskuteres hvor meget sikkerhed det giver og jo referencen er mindre hovedaktionærselskaber.

Enig - men da kapitalen ofte vil bruge brugt til investeringer mv. vil banken ofte kræve sikkerhed sikkerhed i dels aktierne/anparterne og personlig hæftelse for yderligere kredit. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at banken skal involveres ved stiftelsen af selskabet.

Jeg synes, der er noget man glemmer i denne debat. Hvorfor ikke oprette et selskab i England og så lave et datterselskab i Danmark. Det er meget billigere og det er ofte nemmere. Det kan endda gøres fra Danmark.

@Haber

I dette tilfælde som vi konkret snakker om der vil et selsab i england ikke være en fordel efter min menning.

De fleste banker vil kræve kaution når vi taler vognmandsvirksomhed.
Desuden så snakker Raj om at købe en varevogn til 50.000 dvs han vil starte i det små, hvilket er en rigtigt god ide inden for den branche.

Så enkeltmandsselskab er helt klart fint efter min menning, man kan altid lave det om sener hvis det skulle vokse.

@Pureking
www.startvaekst.dk/

og vælg det vækstcenter der ligger tættest på dig så kan de hjælpe, der er mange forskellige slags hjælp.

www.amino.dk

Masser af iværksættere, dog flest inden for online branchen.

evt. kontakt mig hvis der er ting man vil vide, kan normalt svare på det meste inden for opstart.

@Panther
Datterselskabet er jo placeret i Danmark, og da de fleste banker har kontakter i England, så tror jeg ikke, det vil udgøre et problem i forhold til banken at oprette et selskab i England og lave et datterselskab i Danmark.

Dog vil jeg give dig ret i, at der kan være fordele ved at begynde i Danmark, hvis man vil starte i det små. Eventuelt lave et kommanditselskab. Ved denne selskabsform er der klare skattemæssige fordele.

@Herbermas

At oprette det er forholdsvis let.
Jeg tænker bare mere hvis du har brug for kredit så tvivler jeg på at ret mange banker giver dette til vognmandsvirksomhed som er nystartet uden kaution

Det giver ingen mening at stifte et selskab i England og derefter stifte et dansk datterselskab. Selvom der ikke er de samme kapitalkrav til et selskab i England som i Dk (så vidt jeg husker) ændre det ikke på kapitalkravene ved stiftelse af et datterselskab i DK.

@Panther
Mit indlæg var også skrevet i forhold til kredit. Banker har ofte kontakter i England, og derfor vil det efter min opfattelse ikke volde større problemer at få kredit i Danmark, når man har oprettet hovedsædet i England i forhold til, hvis man i stedet havde oprettet selskabet i Danmark.

@Skagboen
"Selvom der ikke er de samme kapitalkrav til et selskab i England som i Dk (så vidt jeg husker) ændre det ikke på kapitalkravene ved stiftelse af et datterselskab i DK."

Det er netop det, der er fidusen. Man skal nemlig ikke stille de samme kapitalkrav, når man har oprettet hovedsæde i England og derefter opretter datterselskab i Danmark. Når man laver denne konstruktion, så skal man stille kapital efter engelske regler og ikke efter de danske.

@ Habermas
Det er ikke korrekt. Kapitalkravene ændres til et dansk A/S eller ApS ændres ikke selvom du først stifter et Ltd. selskab.

Jeg formoder at formålet skulle være at starte en filial af det engelske selskab i Danmark. En fordel ved at lave et engelsk selskab med en dansk filial vil være, at du kan stifte et Ltd. for 1 pund (så vidt jeg husker :-)) og du vil ikke hæfte personligt for den danske filial.

Af ulemper ved denne løsning er bl.a. at du bliver regnskabspligtig i England og være skattepligtig til Danmark. I betragtning af den umiddelbare meget lille forretning som rajmando1 ønsker at starte op, synes jeg ikke denne løsning er et reelt alternativ.

@Skagboen
Som jeg også skrev til Panther, så vil det nok være en fordel at opstarte firmaet i Danmark, hvis man vil starte i det små.

Med hensyn til at oprette selskab i England og et datterselskab i Danmark, så følger det af den frie etableringsret i EU, at man kan oprette et selskab i England og derefter et selskab i Danmark uden at skulle opfylde det danske kapitalkrav.
Forklaringen bliver lidt teknisk, men grunden til at man kan gøre dette skydes art 43 stk. og art 44, stk. 2 litra f i EF-traktaten. Disse artikler beskytter den frie etableringsret. Når man har et firma i et medlemsland og opretter et datterselskab til dette firma i et andet medlemsland, så laver man det, der kaldes en sekundær etablering, og de ovennævnte artikler beskytter retten til at lave en sekundær etablering.
Der har faktisk også være en sag vedrørende dette emne. I ssagen nægtede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark registreringen af et datterselskab i Danmark (hovedsædet var i England). Grunden til at man nægtede registrering var netop det med kapitalkravene. Det engelske selskab var et Private Limited company, som er det der svarer til et anpartsselskab i Danmark, men uden kapitalkravene. Man ville derefter oprette et anpartsselskab i Danmark uden at skulle betale det kapitalkrav, som er påkrævet efter reglerne i Danmark. Ved retssagen i EU blev det fastslået, at man ved stiftelsen af datterselskabet i Danmark slap for at opfylde de danske regler om kapitalkrav. Det var altså muligt at stifte et anpartsselskab i Danmark uden at opfylde kapitalkravet.

@ Habermas

Jeg formoder at det er Centros sagen du henviser til? I den sag nægtede E&S registrering af en dansk fililal, med den begrundelse at det var undgåelse af kapitalkravene til et dansk selskab.

Efter dommen har det været muligt at at registrere en dansk filial uanset kapitalens størrelse i det engelske selskab.

@Skagboen
Ja, det er Centros-sagen, og den praksis denne sag skabte, kan anvendes vedrørende filialer og datterselskaber. Selvom det var tydeligt, at det var omgåelse af det danske kapitalkrav, så fik sagsøger jo medhold.

Ok. Vi er enige om at den kan anvendes vedrørende filialer, men ikke vedrørende et dansk selskab. Selskabsret er vel national ret? Hvor fremgår det at Centros-sagen kan anvendes på et A/S eller ApS?

hehe rajmando leder du bare med lys og lygte 24/7 efter et get-rich-quick-scam? :) og BIF RULES

@Skagboen
I centros-sagen oprettede de jo netop et anpartsselskab. Grunden til, at de oprettede et selskab i England var, at de kunne oprette et anpartsselskab i Danmark uden at opfylde kapitalkravet. Det vil altså sige, at i denne sag kunne man oprette et dansk selskab efter danske regler, men uden at skulle opfylde de danske reglers kapitalkrav. Med hensyn til dit første spørgsmål, vil jeg sige, ja, selskabsret er national ret, når hovedsædet stiftes. Når man derimod går på tværs af grænser, så kommer EU-retten i spil, og derfor er det muligt at se bort fra kapitalkravet.

Med hensyn til dit andet spørgsmål, så var den virksomhed, som man havde i England i centros-sagen et anpartsselskab. Så Centros sagen angår altså direkte et ApS. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville ikke registrere filialen i Danmark, da der ikke stilles kapitalkrav i England, og man mente, at man udelukkende ville omgå det danske kapitalkrav i ved at oprette et hovedsæde i England og en filial i DK. Hæftelsen var altså den samme som et almindeligt ApS.

@Habermas

Nu har jeg slået dommen op og der er ikke tale om at de ville oprette et dansk anpartsselskab. De ville oprette en filial af det et engelse private limited company.

eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!CELEXnumdoc&numdoc=61997J0212&model=guichett&lg=da

@Skagboen
Jeg skrev også at de ville oprette en filial i Danmark. Dog var det engelse selskab et anpartsselskab. Et Private Limited Company svarer til et anpartsselskab med den samme hæftelse. Så ja, dommen er altså anvendelige på et anpartsselskab, da det engelske selskab var et anpartsselskab.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde jo ingen grund til at tro, at man ville omgå det danske kapitalkrav for anpartsvirksomheder, hvis der ikke var tale anpartsselskab i England.
Derfor vil jeg stadig sige: Ja, Centros-sagen er direkte anvendelig på anpartsselskaber, da det engelske selskan, som den danske filial var dannet ud fra, var et anpartsselskab.

@Skagboen

Jeg har også lige læst dit link igennem

Her står der blandt andet:

" Det er oplyst i hovedsagen, at Centros ikke siden sin stiftelse har drevet erhvervsmaessig virksomhed. Efter Det Forenede Kongeriges lovgivning stilles der ingen krav om, at anpartsselskaber skal have en mindste selskabskapital, eller at denne skal vaere indbetalt, og Centros' indskudskapital paa 100 GBP er ikke indbetalt eller stillet til raadighed for selskabet. Kapitalen er opdelt i to anparter, der ejes af aegtefaellerne Tonny Bryde og Marianne Bryde, som er danske statsborgere med bopael i Danmark. Marianne Bryde er direktoer for Centros, som har hjemsted i Det Forenede Kongerige hos en ven af Tonny Bryde.

4 Efter dansk ret anses Centros - som et »private limited company« - for et udenlandsk anpartsselskab. Bestemmelser om registrering af filialer af udenlandske anpartsselskaber er fastsat i anpartsselskabsloven."

OG

" Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afviste registrering, navnlig med den begrundelse, at Centros, som ikke drev erhvervsmaessig virksomhed i Det Forenede Kongerige, reelt ikke soegte at oprette en filial, men selskabets hovedetablering i Danmark, og at dette maatte anses for en omgaaelse af nationale retsregler, bl.a. om indbetaling af en mindste indskudskapital som fastsat til 200 000 DKK ved lov nr. 886 af 21. december 1991."


Det er altså tydeligt, at Centros-sagen vedrører et anpartsselskab i England. Paret oprettede derefter en filial i Danmark for at få et selskab i Danmark, som har hæftelse som et anpartsselskab, men uden at skulle opfylde kapitalkravene.

@Habermas

Jeg tror vi er enige om hvad konsekvenserne af sagen er, men blot taler forbi hinanden ved definitionen af et "selskab"

Du skiver "Paret oprettede derefter en filial i Danmark for at få et selskab i Danmark"

En filial er jo ikke det samme som et have et dansk selskab (A/S, ApS), hvor kapitalkravene i selskabslovene er gældende, mens det er muligt at drive virksomhed fra en filial af et engelsk selskab, uden krav om overholdelse af de selskabsretlige kapitalkrav. Noget andet er selvfølgelig at SKAT stiller nogle krav til filialen, som i et vist omfang svare til kapitalkravene til et dansk selskab.

Håber at ovenstående giver mening. Uanset, en interessant diskussion, selvom den er way off-topic på en poker debatside :-)

@Skagboen

Vi er enige om det meste.

Dog gælder etableringsfriheden ikke kun for filialer men også for datterselskaber.

Det er efter centros-sagen muligt at drive en filial fra Danmark som et ApS. Paret i centros-sagen oprettede et Engelsk ApS, og derefter lavede en filial i DK. Hæftelsen er den samme, og filialen er underlagt de danske regler, så reelt så var det et dansk ApS, man oprettede. En af de vigtigste indvendinger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde var jo også, at der egentlig var tage om et hovedsæde i Danmark, og man kun havde lavet konstruktionen, så man kunne komme uden om ApS-kapitalkravet i Danmark. Selvom det var tydeligt, at det var formålet, så fik man stadig lov til at oprette en filial i Danmark, som fungerede som et almindeligt ApS. Reglerne for filialen er de samme som for et almindeligt ApS oprettet i Danmark. Det eneste man så bortfra var kapitalkravet ved stiftelsen.

@ Habermas

Du blander to ting sammen. En filial og et datterselskab er ikke det samme, og du kan ikke oprette at dansk datterselskab uden at opfylde de fornødne kapitalkrav. Dette gælder uanset, at moderselskabet er et engelsk Ltd. company, og det er misforstået, hvis du fortolker Centros-dommen således.

Centros-dommen åbner som Skagboen rigtigt skriver op for, at der kan etableres filialer af engelske Ltd. companys, uden der fra Erhvervs- og selskabsstyrelsens side kan stilles krav om en vis selskabskapital. Dette gælder uanset, at selskabet reelt drives fra filialen, der således efter dansk selskabsret vil være at betragte som selskabets hovedsæde. Der skal imidlertid være tale om en filial, og som nævnt indledningsvist, er en filial og et datterselskab ikke det samme. Et datterselskab vil således fortsat skulle opfylde de fornødne krav til selskabskapital.

@DaxDk

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så vedrører den sekundære etablering ikke blot filialer, men også datterselskaber og agenturer. Så nej jeg blander det ikke sammen, men situationen er således, at datterselskaber også er omfattet af den frie sekundære etableringsret i EU, ligesom filialer er.

I centros-sagen udtrykte domstolen generelt forbuddet mod uacceptable restriktioner for de grundlæggende friheder, og man opfattede kapitalkravet som en uacceptabel hindring i den sekundære etableringsret. Derfor var det muligt at oprette en filial uden om kapitalkravet i Danmark.

Nu vil det nok også kun være relevant at oprette en filial, da denne konstruktion allerede er afprøvet i EU. Derfor vil det jo være naturligt at oprette en filial, og så bare lade hovedselskabet stå uden aktiviteter.

Du skrev:
"Centros-dommen åbner som Skagboen rigtigt skriver op for, at der kan etableres filialer af engelske Ltd. companys, uden der fra Erhvervs- og selskabsstyrelsens side kan stilles krav om en vis selskabskapital."

Centros-sagen viste med al tydelighed, at man ikke må hindre en filial (og datterselskaber eftersom de også er omfattet af den frie etableringsretet) etablering i et medlemsland, hvis hovedsædet er placeret i et andet medlemsland. Det kan derimod diskuteres, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve en proportionel sikkerhedsstillelse. Dette må dog antages. Derfor er jeg ikke enig i din betragtning om, at man ikke kan stille krav om en vis selskabskapital. Det vil jeg mene, at man godt kan, men denne skal bare være proportionel. Man har jo tidligere forsøgt at stille krav om kapital, men disse krav blev afvist, da de beløb, som skulle være til stede var forholdsvis store, og man mente, at de stred mod proportionalitetsprincippet.

@Habermas

At den fri etableringsret ligeledes omfatter datterselskaber, er ikke ensbetydende med, at datterselskaber kan oprettes uden, at de opfylder de nationale krav til selskabskapital etc.

Jeg tror desværre, at du stadig blander tingene lidt sammen, og du kan ikke citere et sted fra centros-dommen, hvor det tilkendegives, at datterselskaber kan oprettes uden at opfylde de fornødne kapitalkrav, fordi moderselskabet er et engelsk ltd. company. Det kan man simpelthen ikke. Der findes i dagens Danmark utallige selskaber, der er ejet af engelske eller andre udenlandske moderselskaber for dens sags skyld, og samtlige af disse opfylder de fornødne kapitalkrav (ihvertfald på stiftelsestidspunktet). Det er alene filialer (herved forstås filialer i selskabsretlig forstand, og derfor ikke datterselskaber) der kan oprettes uden iagttagelse af særlige kapitalkrav, idet der jo netop ikke er tale om et selskab, og idet man ikke kan tillægge omgåelsesbegtragtninger betydning, jf. centrosdommen.

@DaxDK

Jeg er enig i det, du skriver. Hvis jeg tidligere har givet skrevet datterselskab, hvor der skulle stå filial, er det en fejl.
filialer er blot er en forgrening af selskabt, og derfor ikke en selvstændig juridisk enhed. Det modsatte gælder for datterselskaber, som er en juridisk person.
Dog sondres der ikke mellem datterselskaber og filialer, når man snakker om den frie etableringsret.

@ habermas

Præcis, nu tror jeg, at vi er enige :)