Hvordan fungerer backer deals i cash? Hvis nu en spiller er ude efter en rulle til et givent level i cashgame, hvornår har han så betalt sin gæld af? Jeg gætter på at ROI% for backeren skal være nogenlunde proportionel til risikoen, dog højere, så der er en rimelig gevinst her.
Hvad hvis den der skal backes(?) selv hæfter for x% risiko i tilfælde af bust? Fx. tilbagebetaler 50% i tilfælde af bust.
Hvor brugt er det egentlig, at stake folk til cashgames, ud over nære vennekredse? Det er jo noget man meget ofte ser i tours, hvor payout plan samt risiko for fusk er meget mere overskueligt..
Sikke et emne for første post herinde, men hvad faen :) er nysgerrig...
Backer/staking deals i cash
Staking er generelt ret tricky.
Specielt fordi det er en fordel for spilleren at slippe fri af en staking aftale så hurtigt som overhovedet muligt, så han kan stoppe alt det han vinder i lommen.
Normalt aftaler man på forhånd hvornår staking aftalen slutter. Det kan være efter x hænder, eller ved et forudbestemt overskud. Man skal også huske at sørge for at spilleren ikke kommer til at stå i en eller anden form for freeroll situation hen mod slutningen af aftalen
Hvis stakeren får 70% af overskuddet og tager hele risikoen, så vil det vel i princippet være nogenlunde den samme deal hvis stakeren tager halvdelen af risikoen og så får 70% af halvdelen af overskuddet (35% af hele overskuddet).
Mickey q8o]
Går det godt? :D
@ Sigurd
Tak for svaret. Jeg ved dog ik helt hvad du mener med, at spilleren kan komme til at stå i en freeroll situation? Har du et eksempel evt? :D
Jeg staker Igor, og vi aftaler at han skal spille 50.000 hænder eller indtil han er busto. Jeg får 70% af overskuddet, og tager al risikoen.
Igor har nu spillet 49.000 hænder, og sidder med et lille underskud. For ham kan det se gevaldig fristende ud at tage nogle vilde gambles med din rulle, for at se om han ikke kan være heldig og få et overskud. Dette behøver ikke nødvendigvis at være bevidst, da det kan være ret hårdt at sidde og være break even efter 50k hænder, og vide at chancerne for at blive staket igen nok ikke er så store (du har jo ikke tjent noget, så hvorfor prøve igen?).
Det er mest relevant når man ikke kender den man staker specielt godt, men det er altid en god ide at sørge for at man ikke sætter folk i en situation, hvor de bliver unødvendigt fristet.
Det er lidt ligesom at lade en af ens perifære venner holde 50.000 kr i kontanter for en i en uge. Det er generelt en dum ide, også selvom man stoler 100% på vedkommende.