Jeg bad i denne tråd http://www.pokernet.dk/forum/restaurere-gamle-ting-men-hvad.html om hjælp til at finde en hobby inden for restaurering, og jeg valgte at kaste mig over vintage pladespillere og radioer. Jeg vil gerne takke for de mange gode bud i tråden :-)
Da min kæreste under en samtale nævnte at det kunne være cool med en gammel pladespiller, lå den lige til højreskøjten. Her er så lidt billeder fra første projekt.
Jeg købte en Beogram 1500 fra 1968 af et par der havde købt den på kræmmermarked, og aldrig havde fået kigget på den.
Den var rimelig trashed, så startede fra en ende af. (det var jeg også nødt til da jeg ikke vidste en skid om pladespillere)
Motoren kom af da jeg havde læst at lejerne kunne sidde gevaldigt fast (det gjorde de)
Her ses rotoren fra motoren. Messingtingen på akslen er et trappehjul, som gummiskiven i bunden kører på.Det bliver brugt til valg af hastighed på motoren. Alt dette var splittet ad.
Her ses et af lejerne. De er lavet i bronze, og jeg måtte bage dem i en ovn i 2 timer for at drive olien ud af dem, da bronze er et sintermetal. Herefter lå de i olie i 2 døgn, for at trække ny olie ind.
Alle dele er renset poleret og smurt, og samles igen.
Motor samlet igen
Pladeskålen blev taget af for at kontrollere lejet, remmen, og for at rense.
Jeg fandt et par gamle B&O højtalere til så det hele passede sammen. Det gjorde lidt ondt at male dem sorte, men de skulle have samme farve som pladespilleren, og jeg ved kæreste ikke kan med brune møbler :-D
Efter justering af pickup fik kæresten den, og hun blev ovenud lykkelig :-)
Jeg vil gerne sige tak igen til PN for at guide mig i den her retning. Næste projekt er radioen jeg har arvet fra min farfar, og som ikke har spillet i en del år :-)