Bali ferie - hvornår og hvor ?

#1| 0

Kæresten og jeg overvejer en ferie på Bali.


Hvornår på året bør man tage derned, og hvilket hotel skal man bo på?


Det skal ligge ved stranden - budget 700-1000 kr pr overnatning bør vel kunne give en ok standard.


Pft for svar

Redigeret af gucciboyman d. 08-06-2016 20:42
08-06-2016 20:47 #2| 0

Jeg tror du kommer meget langt med det budget... længe siden jeg har været der...men i 99 var vi 3 der havde et luksus værelse i et privat drevet mini hotel med morgenmad (dansk ejer) til samlet 20 dollars om dagen. Dog ikke ved strand men nær turist område i et lokalt fattigt kvarter.

08-06-2016 21:10 #3| 0

http://www.baliguide.com/bali-info/weather.html
Vejrmæssigt så er april til oktober den tørre sæson, som nok vil være at foretrække. Var der selv i september '14. Skønt tidspunkt og skønt sted.


For 700-1.000 kr. pr. overnatning kommer I langt. Tjek evt. Trivago ud. Det meste 4* og 5* kan fås til den pris.


Mht. hvilke hoteller der er gode er jeg pas, da jeg selv boede på hostels. Men jeg vil dog sige at I ikke bør snyde jer selv for en tur til Ubud, hvis I tager til Bali. Skøn by bl.a. med Monkey Forest og et palads. Og en lidt anden stemning end i Kuta. (Besøgte ikke selv Seminyak området så kan jeg ikke sige noget om).

08-06-2016 22:03 #4| 0

Det kommer lidt an på, hvad I er til. Hvis det er en romantisk get-away uden alt for mange byture, så ville jeg overveje Nusa Dua på den helt sydlige del af øen - f.eks. Ayodya Resort (tidl. Hilton Intl.).


Kuta er party central med bl.a. Hard Rock Hotel. Seminyak lige nord for Kuta er et godt bud, hvis det skal være lidt mere stille - uden for langt til en bytur. Det er et stykke tid siden jeg har været der sidst, men Ku-De-Ta og Gado-Gado er gode bud på restaurant besøg.


Jeg har ikke boet længere nordpå, så der må nogle andre byde ind. :)




08-06-2016 22:23 #5| 0

Oktober er rigtig lækkert. Stadig varmt, surfmulighederne er gode (især for nybegyndere/lettere øvede), og der er ikke voldsomt overrendt. Seminyak er rigtig lækkert, Sanur også, hvis det skal være endnu mere stille. Kuta kan være meget turistet og backpacker-party-stemning.


Edit: og med 700-1000 per overnatning kommer du RIGTIG langt. Du kan sagtens få noget fint for halvdelen, hvis du ikke kommer i højsæsonen.


edit igen: og snyd ikke jer selv for en tur til Gili Islands i et par dage eller tre!

Redigeret af pimpefar d. 08-06-2016 22:27
08-06-2016 22:36 #6| 0

hvad er højsæson

08-06-2016 22:58 #7| 0

Juli-september og så dec-jan

Redigeret af pimpefar d. 08-06-2016 22:59
09-06-2016 07:21 #8| 0

Sørg for at runde ubud også, fantastisk by :)

09-06-2016 07:52 #9| 0
pimpefar skrev:Juli-september og så dec-jan

Er der ikke masser af monsunregn i dec-jan. Kigger selv på Bali i januar og læste 300 mm regn den måned.

Redigeret af prangstar d. 09-06-2016 07:52
09-06-2016 08:20 #10| 0

Jeg var der i august måned for et par år siden - perfekt vejr! Vil helt klart foreslå at i ikke kun bor et sted, men tager rundt på øen.

Vi boede på det sydlige Nusa Dua, Sanur, Ubud og Lovina..


Yderligere er det billigt at leje en chauffør til at kører en rundt - så ingen grund til at køre selv.


Hold jer fra Kuta, medmindre i selvfølgelig vil feste sammen med alle australierne.

09-06-2016 08:23 #11| 0


prangstar skrev:
Er der ikke masser af monsunregn i dec-jan. Kigger selv på Bali i januar og læste 300 mm regn den måned.

Jo, det er i "vådsæsonen", men mange tager dertil alligevel. Det er trods alt stadig omkring 30 grader og regnen er kortvarig (men kraftig).

Redigeret af pimpefar d. 09-06-2016 08:24
09-06-2016 09:02 #12| 0

Jeg var på Bali i juli måned, og vi havde regn 1 time samlet på en 3-4 uger tror jeg.


Hvor I skal bo, er afhængig af hvad I er til.


Er I til strandliv, barer, surfing, internationale kæder, shopping så skal I bo i Kuta/Legian/Seminyak-området.

Er I til afslapning, wellness, templer og natur og den slags, så er Ubud oplagt.


Er I til strandliv på en meget afslappet måde uden Kuta's partystemning, så kan I bo i Uluwatu helt syd på Bali eller oppe på Nordkysten i f.eks. Lovina.

Hvis jeg var jer, og skulle af sted igen ville jeg se de forskellige dele af øen. Der er masser af smukke vandfald og andre natursights på øen, så I vil ærgre jer, hvis I kun får set noget af øen fordi det lige var mest convenient.


En rigtig fed oplevelse vi havde var at køre helt random rundt på norddelen af Bali, finde et vandfald, hvor der nærmest ikke var andre - køre tilbage langs nordkysten og stoppe ved et spisested midt på en øde vej, hvor der sad to lokale. Spisestedet kan næppe kategoriseres som restaurant, men vi havde udsigt ud over havet, og havde det helt for os selv. Menukort var self. kun på indonesisk, så det blev lidt tilfældig udvælgelse, men maden smagte forrygende. Virkelig en god oplevelse.


Alternativt kan du tage noget af ferien på Bali, og så tage til f.eks. Nusa Lembongan nede sydøst for Bali eller Gili-øerne østpå.


Uanset hvad du vælger, vil jeg anbefale, at I lejer en scooter og kommer lidt rundt på øen på egen hånd. Når først I er ude af Kuta-området, er der ikke ret meget trafik på resten af øen.






09-06-2016 09:07 #13| 0

Du får lige lidt at glæde dig på :)


09-06-2016 11:14 #14| 0

Lidt inspiration

http://rejsespejder.dk/bali-9-dage-paa-fremragende-4-resort-kun-4-143-kr-inkl-fly-14-dage-4-689-kr/


09-06-2016 11:39 #15| 0

Jeg er faktisk på Bali lige nu imens jeg skriver.. Bor pt i Ubud. Vi skal være her i 14 dage mere og har været her i 10.


Nogle hurtige tanker er:

- Maden er super lækker generelt.. Prisen lav, og ret god kvalitet..

- Strandene/vandet er ikke som i fx Thailand og andre steder i østen. Har været i Sanur,Seminyak og Nusa Dua. + at der er ret meget skrald/plastik der flyder rundt. Så er det udelukkende strand-dase-bade ferie ville jeg se efter andre destinationer.


Vi er pt i Ubud som er en rigtig hyggelig by, meget mere afslappet. Mange Yoga/spa butikker og mange mindre barer.. Dog en smule turistet. Men det er Bali generelt.


Vi har googlet os rundt og ladet os fortælle efter snak med en del turister + lokale, at det klart bedste chill + bedste strand er Nusa Lembongan, som er ca 45 min sejlads fra Sanur. Så der smutter vi over sidst på vores ferie.

Vi havde egentligt regnet med at tage til Gili eller Lombok den sidste uge. Men flere turister der havde været der sagde at Gili var blevet for overrendt, og øerne slet ikke er hvad de var engang. Især ét australsk par som havde været på Gili Trawangan mange gange, havde lige været der og de sagde øen var blevet "raped" siden de sidst havde været der. Men at Nusa Lembongan var en oplevelse.. Så vi tager derover istedet.


Overall Synes jeg Bali er lækkert, omend jeg nok er en lille smule skuffet helhedsindtrykket taget i betragtning.. Måske min egen fejl at ikke have researched godt nok, men man forstår godt hvorfor Bali bliver kaldt østens Mallorca.. Der er MANGE turister.


Men det afhænger 100% af hvad i er til.. Der findes helst sikkert også mange hyggelige små steder som er mere "uberørte" end de gængse steder.


Kan godt smide nogle billeder op fra de forskellige områder hvis det er til hjælp?




09-06-2016 13:40 #16| 0

Jeg kan nikke ret genkendende til ThomasRRs tanker. Jeg ville ikke vælge Bali til badeferie. Jeg har også hørt at Gili er blevet for meget. Det synes jeg egentlig alle turistområderne på Bali er, primært Kuta, Sanur og Ubud. De to første har jeg dog kun været kortvarigt i, men det er indtrykket.

Jeg kunne bedre lide Seminyak for some reason. Og tror også man vil nyde Changgu hvis man rejser uden børn og gerne vil bo ved vandet.

Det fede ved Bali er imo at komme rundt på øen. Vi havde lejet bil, hvilket imo var det hele værd (betalte 200 eller 300 USD for lidt over 3 uger, den største bil de havde så vi kunne være 4 voksne, 2 babyer og 2 barnevogne).

Mit favoritsted på øen var klart Sidemen. Og tror også Padang padang og de andre surferbyer sydpå er spændende, når det er surfsæson. Det var kedeligt da vi var der i februar. Derudover tror jeg der er fede områder midtpå, men ved det ikke da vi bare kørte igennem.


Hvis i bare skal ligge på stranden og hygge jer, havde jeg klart valgt et andet sted. Men Bali har mange fede features, men imo ikke dem som folk forventer.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar