Har tænkt mig at ta til Barcelona i et stykke tid. Så tænkte at der var lidt info at hente herinde.
Jeg ville gerne høre lidt om hvilke pokermuligheder der findes i byen. Hvordan er pokermulighederne på byens casino? er der mange turister/fisk eller er det mest lokale hajer? Hvilke stakes spilles der iøvrigt på casinoet?
Hvis der er nogen som har erfaring med livet som pokerspiller i Barcelona så skriv endelig!
panda
Barcelona
Søg på det..
Inden for 1 måned har det topic været oppe at vende 2 gange..
Jeg var dernede i August 2006. Kasinoet er meget flot og stilet og det hele, men pokerdelen skuffer fælt, der var kun 1 bord med 10/20 euro limit hold'em, og de folk der sad der var ikke de mest farverige, så skyder på at hovedparten af dem var lokale & hajer. Ved dog ikke om det er blevet bedre siden sidst, eller om vi bare ramte kasinoet på en dårlig aften.
- Lorentsen -
Jeg læste også de andre tråde igennem og er dybt forbavset over de mange negative røste rom Gran Casino i Barcelona. Måske har jeg bare været der på nogle "gode" dage.
Først og fremmest ligger casinoet super lækkert ved Port Olimpico, som er et stort havneområde med en meget lækker strand. Her finder man et større udvalg af restauranter og diskoteker. Catwalk er en super cool klub i flere etager. Alternativt anbefaler jeg Danzatoria som dog ligger oppe i bjergene.
Angående casinoet og spillene, så spillede jeg for et par måneder siden Catalunya Poker Tour, som kører på skift mellem 3 casinoer i Catalonien. Det var ¤300+30 rebuy, men som i alle en-dags turneringer blev man ikke budt på en fantastisk struktur. Sidespillene var dog ganske varme, de tilbød 2/5 NL og 5/10 NL, 20/40 FL samt 5/10 og 10/20 PLO. Jeg er så afgjort en FL donk, men NLHE og PLO spillene var bestemt til at lave en profit på.
I sidste uge besøgte jeg på ny casinoet i forbindelse med World Heads Up Championships. Cash gamesne dernede var simpelthen super saftige. Der fandtes masser af weak/passive lokale, men den virkelige value fandtes i de mange franskmænd og italienere for hvem ordet "pot control" er en by i Rusland. De store Euro sedler kom flittigt i brug og spillene var saftigere end noget andet casino jeg nogensinde har besøgt.
Beslutter man at tage en solid rulle med derned, skal man dog tage sig sine forholdsregler. Jeg lærte på den hårde måde, efter der forsvandt ¤7.500 fra mit hotelværelse. Håber rengøringsdamen må blive ramt af en bus imorgen. I fremtiden vil jeg nok lade pengene opbevare på casinoet, som udbetaler dine penge igen mod fremvisning af pas.
Jeg har selv overvejet at flytte til Barcelona en periode, både fordi byen er utrolig spændende, men også fordi mine erfaringer med casinoet udelukkende er positive.
@kipster
Havde du ikke pengeskab?
@panda
jeg tror det afhænger MEGET af om der er event når du er der akkurat som på alle andre casinoer.
Bajawa: Jo, og den skulle jeg selvfølgelig have brugt, men det krævede at man hentede nøgle i receptionen. Det fik jeg ikke gjort hverken da jeg kom sent hjem efter at have vundet sidetour, eller dagen efter da jeg skyndte mig ud på casinoet for at registrere mig til ¤2k eventen. Suk.