Jeg ved at emnet har været oppe mange gange, men svjv ikke med samme specifikke tvist. Som overskriften siger; hvad er, efter jeres mening, den bedste restaurant i KBH uden Michelin stjerne?
Forespørgslen skyldes ikke et had til Michelin guiden, men en company policy...
Selv tænker jeg Amass (dog uden at have prøvet det), men skyd løs!
Bedste non-Michelin stjerne restaurant i KBH?
Den nye Alchemist på Østerbro sigter klart efter en Michelin stjerne. Men jeg ved ikke om det "tæller" med en ny restaurant der med overvejende sandsynlighed opnår en stjerne på et tidspunkt. Før den seneste guide havde Kong Hans nok været et godt bud.
Amass er et godt bud. Har ikke spist nok i Kbh det sidste års tid, til at sige noget mere begavet.
1. th. (http://1th.dk/)
Restaurant Taller er også et meget godt bud, men den er også i michelin prisniveau.
det kommer an på hvad du er ude efter.
Af restauranter der stiler efter stjerner er der Alchemist, Alberto K, Taller og Mielcke & Hurtigkarl (Amass er nok også semi i den kategori og et godt bud)
Derudover kan man nævne steder som Gl. Mønt, Restaurationen, Bistro Boheme, Le Sommelier (lang tid siden jeg har spist der dog) der alle er i den klassiske afdeling.
Personligt nyder jeg mest at komme tilbage til Geist, men det er et sted der deler vandene. Af de øvrige ovenstående ville jeg vælge Amass hvis det skal være vildt eller Alberto K hvis det skal være overdådigt.
Alchemist er så absurd godt, og jeg er ikke i tvivl om, at de bliver belønnet med en stjerne næste år.
Jeg var der tidligere her i Maj, godt nok til et event for Mumm champagne, men de 15 serveringer vi fik, var fra deres normale menukort.
Se eventuelt mere her, hvor mit skriv om oplevelsen forefindes: https://madsvin.com/restaurant-alchemist-g-h-mumm/
Alternativt ville jeg kigge på den liste henrikthing kommer med. Alberto K og Mielcke ville nok være de første jeg besøgte.
Jeg er farvet af en fantastisk oplevelse, og ikke at have været så meget ude de sidste par år som tidligere, men Amass står også som noget meget specielt hos mig.
Ved andre mad glade venner var begejstret for Alberto k. År tilbage dog.
Fedt, tak for jeres indspark! Der er hermed booket på Amass =)
Var på Enomania for enden af Vesterbrogade for en uge siden! Super lækker italiensk mad og høflig og nærværende betjening.
Den havde flere Michelin anbefalinger uden dog at have en stjerne
MichaelFabiano skrev:Fedt, tak for jeres indspark! Der er hermed booket på Amass =)
Fedt, glæd jer. Jeg synes vinen var om muligt bedre end maden, hvis der er budget til vinmenu :-) jeg er ellers mest til rødvin og slet ikke med på den der bio bølge, men de serverede kun hvide til vores menu og de sparkede røv!
Kom btw gerne med dit indtryk efterfølgende, det er altid spændende at høre.
Jeg var lidt skuffet over Amass. Deres kartoffelbrød med dertilhørende dip var vanvittig godt, og nogle af retterne var lækre. Men når man forsøger sig med en gær-is, så bliver det sgu for meget kejserens nye klæder.
Altså, helt ærligt: forestil jer en pakke gær fra netto, kørt til en lind konsistens på en ismaskine. Umm, lækkert? Vi sagde pænt til tjeneren, at det ville klæde retten, at gæren var lidt mere underspillet, men han virkede ikke overbevist.
nu tager du din bil, kører syd på, rammer den lille havn i mosede ved Greve og har en fantastisk aften på "Det gamle røgeri"
Det er min absolut favorit restaurant og DE kan lave kartoffelbrød med brunet smør til!
Deres kendskab til vine er eminent, deres omgivelser er fantastiske, deres betjening er sublim!
Selv tak.
De bedste bud er nævnt. Min personlige favorit må være Alchemist, jeg var ekstremt skeptisk og har udsat besøget i lang tid, men røg sgu lidt røven. Der var 2-3 forbiere i et felt af 45 retter, der bare sad lige skabet. Cirkusset/seancen var heller ikke så plat og overspillet som frygtet og med knivskarp smag var det en totaloplevelse.
Udover de nævnte, så kan Ante, som er Brors gourmet-satsning og Spontan der har tyvstjålet Marchals køkkenchef, der havde en 1-stjerne, også nævnes.
Don_T skrev:Jeg var lidt skuffet over Amass. Deres kartoffelbrød med dertilhørende dip var vanvittig godt, og nogle af retterne var lækre. Men når man forsøger sig med en gær-is, så bliver det sgu for meget kejserens nye klæder.
Altså, helt ærligt: forestil jer en pakke gær fra netto, kørt til en lind konsistens på en ismaskine. Umm, lækkert? Vi sagde pænt til tjeneren, at det ville klæde retten, at gæren var lidt mere underspillet, men han virkede ikke overbevist.
Det ovenstående er grunden til at jeg skrev "Amass hvis det skal være vildt" :-)