Betsson Casino - fejl i forbindelse med gevinst

#1| 1
Kort om sagen:

Jeg sidder søndag aften og hygger lidt Casino på Betssons nye danske side. Jeg vinder og taber lidt hist og pist, men pludselig oplever jeg, at en gevinst ikke bliver påført min saldo. Jeg kontakter med det samme support, som godt kan se, at den er gal. Hun lover, at der bliver taget hånd om sagen, og at det bare må være en enkelt svipser, da der ikke er andre kunder, der har henvendt sig med samme problem. Fint tænker jeg, og spiller videre.

Der går dog ikke mange minutter, før jeg oplever selvsamme problem igen. En gevinst bliver ikke påført min saldo, og jeg må på ny kontakte support. Endnu engang kan hun godt se, at den er gal, og lover endnu engang, at tag kontakt til sites "teknikere". Samtidig gør jeg det klart for hende, at jeg finder det meget suspekt, at hun ikke sørger for at få lukket det pågældende spil med det samme, når der tydeligvis er fejl i softwaren. Dette mener hun dog ikke er nødvendigt, da jeg er den eneste, der har haft problemet. Hertil må jeg så forklare hende, at mange spillere ikke konsekvent sidder og holder øje med deres saldo, da spillene foregår i et så hurtigt et tempo, at man ikke altid lige lægger mærke til om ens saldo nu også passer, og at der derfor sagtens kan være kunder, der har haft samme problemer, men bare ikke har lagt mærke til det. Dette giver hun mig ret i, men alligevel vælger hun ikke at gøre noget ved det - udover at informere teknikerne om problemet. Til trods for, at den samme fejl er sket to gange indenfor kort tid, så bliver spillet altså ikke lukket indtil fejlen er fundet.

Mandag kontakter jeg igen support for at høre, om de har fundet ud af, hvad fejlen skyldes. Hertil får jeg blot et svar om, at der stadig kigges på sagen. Jeg siger samtidig, at jeg forlanger at få en god forklaring på, hvorfor softwaren fejlede, og hvorfor de ikke valgte at lukke få spillet. Jeg bliver lovet, at jeg vil få en mail med svar på disse spørgsmål

Idag, to dage efter at jeg spillede på sitet, er mine manglende gevinstudbetalinger så endelig blevet påført min saldo. Samtidig har jeg fået en meget kortfattet mail, hvor der står, at mine gevinster nu er blevet påført min saldo. Det er såmænd fint nok, men hvor er svaret på mine spørgsmål? Dem har de let og elegant undladt at svare på, og derfor vælger jeg at skrive om mine oplevelser herinde.

Hvad mener I om hele denne sag? Skal jeg bare lade den ligge, eller synes I, at jeg bør følge den helt til dørs, så de rent faktisk får undersøgt, om der er andre end mig, der har været ude for det nævnte problem? Jeg har desværre ikke så mange tråde at trække i, men jeg tænkte, at jeg evt. vil kunne tag kontakt til casinomeister.com og derigennem få dem til at tag sagen op med Betsson? Kender I evt. andre, som man kan tag fat i?

Det skal lige siges, at det for mit vedkommende kun drejede sig om nogle få hunrede kroner, så det er af ren og skær princip, at jeg vælger at udstille dem her på PN. Jeg synes ikke, at man kan spise en kunde af med sådanne forklaringer, når jeg rent faktisk har bedt dem om en ordentlig forklaring, bliver lovet den, men alligevel ender med ikke at få den.

/EOL

Redigeret af flowiii d. 15-02-2012 01:06
15-02-2012 01:08 #2| 0

Ka ik se problemet? Du har fået dine penge, og jeg går ud fra at hvis andre har haft samme problem, har de også fået pengene retur..

15-02-2012 01:13 #3| 1
OP

Du kan ikke se problemet i, at man beder om et svar på nogle helt konkrete spørgsmål, og blot bliver spist af med, at man nu har fået sine gevinster?! Jeg beder jo netop om svar på, hvorfor softwaren fejlede - ergo; Hvordan kunne det ske? Hvis sådanne fejl er hverdagskost, så har jeg da godt nok overset noget.

15-02-2012 01:24 #4| 3

Hvad er det helt præcist du vil vide? For tror godt du kan glemme alt om en teknisk forklaring på deres problem. Det kan de vel af gode grunde ikke gå rundt og oplyse diverse kunder..

15-02-2012 01:27 #5| 1

Jeg spiller ikke selv casino-spil, men uddyb gerne, hvilket spil og hvilken type fejl der er tale om. Så kan andre PNere bedre spotte, hvis de også bliver udsat for fejlen.

Jeg tvivler også stærkt på, at du får noget som helst at vide om fejlen, men god stil at lægge pres på ift. at få lukket spil med fejl i - specielt, hvis fejlen er så belejlig, at det er kunden der bliver snydt.

15-02-2012 01:30 #6| 0
OP

Jeg vil da gerne vide, hvordan den slags software, som de jo selv proklamerer, er ihh så gennemtestet og fri for fejl, alligevel kan fejle?! Det må de da kunne komme med et nogenlunde bud på - eller i hvert fald fortælle mig, hvorfor spillet ikke bliver lukket indtil fejlen er fundet. Nu var det jo ikke kun en enkelt svipser, men to, og tilmed indenfor kort tid.

Jeg finder det suspekt!

15-02-2012 01:36 #7| 0
OP

Det drejer sig om casinospillet "Texas Hold Em" - et casinospil, hvor man spiller poker mod dealeren.

Den helt konkrete fejlbeskrivelse er som følgende:

Jeg laver et bet, får to kort - ud fra disse to kort vælger jeg, om jeg vil spille videre eller blot folde min hånd. I begge tilfælde vælger jeg at spille mine hænder, og heldigvis holder de hjem. Øverst i softwaren står der "Gevinst 200 kr", men beløbet bliver ikke overført til min saldo. Jeg undre mig lidt, og går derefter ind og kigger i min historik - og ganske rigtigt... der står jeg har vundet, men beløbet er ikke tilført min saldo, og jeg kontakter derefter support.

Anden gang det sker, er scenariet præcis det samme som ovenstående, dog er gevinsten lidt mindre, men det er sagen uvedkommende.

15-02-2012 02:05 #8| 0

meld dem til spille myndighederne, det er jo det de er til for. De skal ikke have lov til at slippe afsted med alt det svans mere!

15-02-2012 13:18 #9| 1
OP
Jeg har nu fået et lidt mere konkret svar fra dem.

---------------------------------------------------

Hej *****,

Tak for din mail.


Angående din sag omkring casino spillet er den selvfølgelig meget beklagelig. Det var en beklagelig teknisk fejl, der er rettet nu. Det der skete var at casino runderne du spillede ikke stemte overens. Det var ang. den runde du spillede 2/12/12 2:50:09 PM CET på vores casino spil "Texas hold em", det er også derfor du blev krediteret med 200 dkk,-. Rent teknisk var det der skete at de to software pakker vi kører med, af en eller anden grund ikke stemte overens og spille runderne var helt ved siden af hinanden. Det den bedste forklaring jeg kan tilbyde dig. Jeg har også kigget vores kommunikations historie igennem, og jeg kan se at vi ikke har været specielt gode til at få forklaret ordentligt hvad der skete. Det beklager jeg.

Vi beklager igen, og jeg håber at den her mail gjorde tingene mere klart for dig.

Kontakt os venligst igen, hvis du har yderligere spørgsmål!

Med venlig hilsen,

Alex

Betsson.dk Kundeservice
-------------------------------------------------------------------

Der er helt konkret to grunde til at kritisere hans svar!

1. Supporten har tydeligvis ikke sat sig ordentlig ind i min sag - han henviser kun til EN fejl, men nu oplevede jeg rent faktisk fejlen TO gange - endda i to forskellige sessioner!

2. Hvordan kan den fejl pludselig opstå? De første 20 hænder går gnidningsfrit, men pludselig så stemmer de to softwares, som hen snakker om, ikke overens og derfor sker fejlen. En fejl, som, efter min bedste overbevisning, ikke burde kunne ske, når de nu selv har så travlt med at fortælle, hvor gennemtestet deres casinosoftware er. Og endnu værre... den samme fejl sker to gange indenfor to forskellige sessioner.


Jeg har meddelt Betsson, at alle sagens beviser vil blive sendt videre til spilmyndigheden for på den måde at sikre mig, at alting er foregået på den rigtige måde.
15-02-2012 13:38 #10| 3

Stop nu, der er sket en mindre fejl. Du fik dine penge og de beklager fejlen.

De har endag givet dig et længere svar pr. mail.

Nu kan du da umuligt have mere ondt i røven over en teknisk fejl!

Redigeret af olejay d. 15-02-2012 13:38
15-02-2012 16:01 #11| 2

Min kollega fortalte for nogle år siden flg.

En klog mand udbød et lotteri. 100 lodsedler a' 1 kr. Man lovede en førstepræmie på 100 kr. til én heldig vinder, hvis alle 100 lodsedler blev solgt.

Den kloge mand fandt aldrig en vinder, da han kun solgte 99 lodsedler.
Nogle få kontaktede manden, og klagede, disse fik naturligvis deres penge igen.

Kan i gætte hvad der skete med resten af pengene? Betsson?

15-02-2012 16:50 #12| 2
OP

Olejay> Hvor er det helt præcis i denne sag, at du mener, at jeg har ondt i røven? Brokker jeg mig på noget tidspunkt over de penge, som jeg havde ude at flyve? Nej! Jeg konstaterer, at Betsson prøver at løbe fra det ansvar, som de har i forbindelse med deres casinospil. Fejl, som ikke må eller burde ske, og som omgående burde bevirke, at spillet blev lukket. Jeg kunne være lieglad, men er det ikke, da jeg ikke mener, at den slags casinoer skal have lov til at tag røven på folk, for derefter at komme med en tvetydig begrundelse, som virker til at være grebet ud af den blå luft.

Sagen er videregivet til spillemyndighederne. Hvis de mener Betssons fremgangsmåde er OK, så vil jeg selvfølgelig lade sagen ligge. Jeg synes dog ikke, at sager som denne, bare skal gå hen i det uvisse.

15-02-2012 17:23 #14| 1

Enig de gir dårlig besked og det burde ikke ske på et gennemtestet site, men igen er software og software kan fejle. Melder du også Microsoft når der opstår en fejl i Excel og den lukker programmet ned?

15-02-2012 17:32 #15| 0
OP

Software kan fejle, men når det sker to gange indenfor kort tid, og tilmed i to forskellige sessioner, så burde de få undersøgt sagen med det samme og evt. få lukket spillet indtil fejlen er lokaliseret - alt andet er, efter min bedste overbevisning, ikke fair over for kunderne. Det er selvfølgelig OK, at der kan opstå tekniske problemer, men det er absolut ikke OK, at der skal gå 2 dage før de får lokaliseret fejlen og bare lader spillet fortsætte imellemtiden.

15-02-2012 17:56 #16| 1

Man lukker vel ikke et spil fordi EN har en fejl på et spil. Så forstår ik hvorfor det var så vigtigt for dig? Hvis nu flere havde haft samme fejl, og klaget. Ja, så havde de nok også lukket spillet ned.
Vi snakker altså om computer software, hvor der ALTID kan ske fejl. Du har fået dine penge, og et okay langt svar i forhold til så mange andre standard svar de sender ud. Så syntes egentlig de har taklet det meget godt.
Hvis en på stars ligepludselig ik fik en pot ind på kontoen, men resten af spillerne fik. Tror du så de ville lukke alle bordene ned indtil den ene fejl var fundet?

15-02-2012 18:12 #17| 2

Jeg er 100% bag dig.

"En eller anden fejl" som de samtidig har været i stand til at udbedre. Det lyder underligt.

Det er ikke godt nok - og jeg er glad for nogen følger disse sager til dørs.

15-02-2012 18:17 #18| 3

lad være med at spille casino spil

15-02-2012 18:19 #19| 1

Well spoken jorn.

Bare slet topic!

15-02-2012 18:42 #20| 1

Problemet er jo at folk der ikke har ligeså godt styr på sin konto som op os kan være blevet snydt, uden de selv har lagt mærke til det.

Havde jeg været op, havde jeg nok krævet en xx.xxx kr. for ikke at melde noget ud offentligt.

Selvom de retter fejlen for op, så det jo ikke ensbetydende med andre ikke er blevet snydt.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar